BEK nr 525 af 26/03/2021
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 23
Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde dokumentation for, at betingelser og vilkår i tilsagnet vedrørende det eller de støtteberettigede energiforbedringstiltag, samt eventuel støtteberettiget energimærkning, er opfyldt.
Stk. 2. Ansøgning om udbetaling af tilskud skal tillige indeholde følgende dokumentation:
-
Et projektregnskab med oplysninger om størrelsen af de afholdte og betalte omkostninger for det støtteberettigede energiforbedringsprojektet samt eventuel støtteberettiget energimærkning, vedlagt en liste over regningsbilag og bilag med dokumentation for betalte udgifter.
-
En udfyldt ansøgererklæring, udformet efter Energistyrelsens anvisning, samt eventuelt dokumentation i medfør af vilkår i tilsagnet, jf. § 19, nr. 5.
-
Hvis tilskudsbeløbet er under 500.000 kr., skal projektregnskabet vedlægges samtlige regningsbilag samt dokumentation for, at udgifterne er betalt.
-
Hvis tilskudsbeløbet udgør 500.000 kr. eller derover, skal projektregnskabet revideres og påtegnes af en godkendt revisor i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Energistyrelsen.
-
En tro- og loveerklæring, udarbejdet efter Energistyrelsens anvisning, hvor tilsagnsmodtager erklærer, at de oplysninger, der er indsendt med ansøgningen, er korrekte, og at projektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.
Stk. 3. Energistyrelsen kan anmode om supplerende dokumentation til brug for sagsbehandlingen, herunder supplerende dokumentation for, at energiforbedringsprojektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.