BEK nr 525 af 26/03/2021
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 10
Tilsagn om tilskud jf. § 1, stk. 2 og 3, er betinget af, at tilskuddet ydes i overensstemmelse med de minimis-forordningen, herunder set i forhold til eventuel anden tildelt de minimis-støtte, jf. stk. 2.
Stk. 2. Tilsagn om tilskud til private bygningsejere, jf. § 1, stk. 2, nr. 1 og § 1, stk. 3, der udøver økonomisk aktivitet, og virksomheder, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, er betinget af, at den private bygningsejer eller virksomheden, over de seneste tre regnskabsår, samlet set ikke modtager mere end, hvad der svarer til 200.000 EUR i de minimis-støtte.
Stk. 3. Ved beregningen af modtaget de minimis-støtte, jf. stk. 2, indgår bl.a. forbindelser i overensstemmelse med definitionen af virksomheder i artikel 2, stk. 2 i de minimis-forordningen.
Stk. 4. Tilsagn om tilskud til energimærkning af bygningen, jf. § 1, stk. 3, er betinget af, at ansøger ikke tidligere har modtaget tilskud efter denne bekendtgørelse til den samme energimærkning.
Stk. 5. Tilsagn om tilskud, jf. § 1, stk. 2 og 3, er betinget af, at der til energiforbedringsprojektets gennemførelse ikke er ydet eller ydes støtte efter anden lovgivning, eller at der til energiforbedringsprojektet er modtaget eller modtages støtte gennem Energiselskabernes energispareindsats.
Stk. 6. Tilsagn om tilskud til ejere af private udlejningsejendomme til energiforbedringsprojekter, jf. § 1, stk. 2, er betinget af, at tilskuddet fratrækkes i den forbedringsudgift, hvoraf udlejer beregner en eventuel lejeforhøjelse, samt at tilskudsmodtagers lejere informeres om, at tilskuddet er fratrukket i den samlede forbedringsudgift, inden beregning af en sådan eventuel lejeforhøjelse.