Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 1323 af 08/09/2020

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning § 10

Inden for den bevillingsmæssige ramme, der er fastsat på finansloven, træffer Landbrugsstyrelsen afgørelse om tilsagn eller afslag på ansøgning om tilsagn om tilskud på grundlag af prioritering af de tilskudsberettigede ansøgninger, jf. stk. 3-5.

Stk. 2. Hvis der på grund af den bevillingsmæssige ramme skal gives afslag for en del af ansøgningerne, gives der afslag til de ansøgninger, der opnår færrest point.

Stk. 3. Projektområderne prioriteres på grundlag af de opnåede point på baggrund af pointsystemet i bilag 2.

Stk. 4. Ved pointlighed mellem to eller flere projektområder prioriteres et større projektområde i ha over et mindre projektområde i ha.

Stk. 5. Hvis der efter den foretagne prioritering i henhold til stk. 3 og stk. 4, fortsat er lighed mellem projektområderne, bliver de resterende projektområder udvalgt på baggrund af en lodtrækning.

Detaljer

Relateret indhold