Lovguiden Logo
Historisk

BEK nr 982 af 24/06/2020

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Bekendtgørelse om tilskud fra pulje til diger og anden kystbeskyttelse § 2

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Diger ved Vadehavet: Diger beliggende i Varde, Esbjerg, Fanø eller Tønder Kommune, hvis formål er at beskytte mod havvand.

  2. Kommunale fællesprojekter: Kystbeskyttelsesprojekter, som gennemføres af en eller flere kommuner efter § 1 a, i lov om kystbeskyttelse (kystbeskyttelsesloven).

  3. Større sammenhængende kystbeskyttelsesindsats: Kystbeskyttelse over en længere sammenhængende strækning, som beskytter flere ejendomme.

  4. Erosion: Når strømme og bølger nedbryder kysten og fjerner sediment, så der sker en tilbagerykning af kystlinjen.

  5. Kystbeskyttelseslag: Et lag, som er oprettet efter § 7, stk. 1 i kystbeskyttelsesloven eller et lag, der er oprettet som en selvstændig juridisk person og har til formål at varetage de opgaver, som er forbundet med etablering, drift og vedligehold af et dige.

  6. Sikkerhedsniveau: Det niveau, et dige projekteres til i forhold til den vandstand og den bølgepåvirkning, som det skal kunne modstå under en stormflod for at give den ønskede beskyttelse af baglandet.

  7. Konstruktionsmæssige mangler: Mangler i digets konstruktion, som kan forårsage et digebrud under en stormflod. Manglerne kan være på overfladen af diget, f.eks. skader efter en højvandssituation eller mangelfuld vedligeholdelse. Der kan også være tale om mangler i digets geotekniske opbygning.

  8. Kystbeskyttelsesmetoder med dokumenteret kystbeskyttelsesvirkning: Kystbeskyttelsesmetoder, som fremgår af Kystdirektoratets ”Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder” af december 2018, betragtes som anerkendte kystbeskyttelsesmetoder.

Detaljer

Relateret indhold