BEK nr 837 af 20/08/2019
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på fiskerihavne og landingssteder § 18
Fiskeristyrelsen kan efter ansøgning tillade, at tilsagnet overdrages til en anden, der i henhold til denne bekendtgørelse kan være tilsagnshaver. Ved overdragelse forstås enhver overførsel af ejendomsretten til projektet eller dele heraf, der sker ved aftale, fra tilsagnshaver til en anden juridisk eller fysisk person.
Stk. 2. Anmodning om overdragelse af et tilsagn skal godkendes af Fiskeristyrelsen i hele den periode, som tilsagnshaver er underlagt forpligtelser i henhold til denne bekendtgørelse. Overdragelsen får tidligst retsvirkninger i henhold til denne bekendtgørelse fra tidspunktet for indsendelse af anmodning om overdragelse, såfremt denne efterfølgende godkendes af Fiskeristyrelsen.
Stk. 3. Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet, herunder kravet om opretholdelse af projektet, jf. § 22, nr. 9 og 10.
Stk. 4. Sammen med anmodningen om overdragelse skal der via sikker Digital Post indsendes et særligt skema, som udfyldes af både overdrager og erhverver. Skemaet findes på Fiskeristyrelsens hjemmeside. Anmodningen og skemaet skal indsendes senest 14 kalenderdage efter indgåelse af aftale om overdragelse.
Stk. 5. Såfremt anmodning om overdragelse ikke indsendes rettidigt, kan Fiskeristyrelsen træffe afgørelse om hel eller delvis bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, jf. § 22.
Stk. 6. Såfremt overdragelsen vedrører en ændring i ejendomsretten til et infrastrukturelement, må overdragelsen ikke give den nye tilsagnshaver en uretmæssig fordel.
Stk. 7. Anmodning om overdragelse af tilsagnet kan godkendes, såfremt følgende kriterier opfyldes:
-
projektet ville have opnået samme tilskudsprocent med den nye tilsagnshaver, og
-
den nye tilsagnshaver og projektet opfylder alle krav i denne bekendtgørelse.