BEK nr 1604 af 18/12/2018
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse § 12
Der sker ikke fradrag for arbejdsfrie indtægter, herunder:
-
Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.
-
Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger, herunder livrente, der er uden forbindelse med et arbejdsforhold.
-
Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (herunder SP) og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
-
Pension efter ægtefælle eller samlever samt børnepension.
-
Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring.
-
Krigsskadeerstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver.
-
Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.
-
Invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
-
Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter ligebehandlingsloven.
-
Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejendom.
-
Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.
-
Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster.
-
Underholdsbidrag.
-
Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.
-
Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension).
-
Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler.
-
Feriepenge og betaling for feriefridage, der udbetales uden at afholde ferie eller feriefridage efter ferieloven m.v., hvis der har været en feriehindring efter ferielovens regler.