BEK nr 1137 af 13/09/2018
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse § 6
En kommune kan producere elektricitet fra solcelleanlæg nettilsluttet efter den 28. juni 2013 uden opfyldelse af kravet om selskabsmæssig udskillelse af anlægget i medfør af § 4, stk. 1, i lov om elforsyning, hvis kommunen efter ansøgning om dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse har opnået tilsagn herom fra Energistyrelsen, jf. § 9, stk. 2, inden for puljen nævnt i § 5, og betingelserne i § 2 er opfyldt.
Stk. 2. Ansøgning om dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse skal ske på et ansøgningsskema, der er udarbejdet af Energistyrelsen. Ansøgningsskemaet skal som minimum indeholde oplysninger om ejerens CVR-nummer og kontaktoplysninger, solcelleanlæggets installationsadresse, solcelleanlæggets installerede effekt og nettilslutningstidspunktet.