Lovguiden Logo
Historisk

BEK nr 983 af 28/06/2018

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Fiskeristyrelsens delegationsbekendtgørelse § 5

Beføjelser, der efter følgende love og tekstanmærkninger er tillagt ministeren for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde, udøves af direktøren for Fiskeristyrelsen, medmindre andet er fastsat i stk. 2-3, § 6 eller i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens varetagelse af visse opgaver i henhold til fiskeriloven:

  1. Fiskeriloven.

  2. Lov om Hav- og Fiskerifonden.

  3. Tekstanmærkning nr. 106 ad 06.53.10.10 og 06.53.10.30 til § 6 på finansloven for finansåret 2018.

  4. Tekstanmærkning nr. 168 ad 06.52.51 til § 6 på finansloven for finansåret 2018.

Stk. 2. Beføjelserne efter lov om Hav- og Fiskerifonden udøves af erhvervsministeren for så vidt angår tilrettelæggelse og administration af politikken for tilskud til lokale fiskeriaktionsgrupper (FLAG), jf. kongelig resolution af 3. oktober 2011 vedrørende forretningernes fordeling mellem ministerierne.

Stk. 3. Beføjelsen til at varetage administrationen af ordningen efter tekstanmærkning nr. 168 ad 06.52.51 til § 6 på finansloven for finansåret 2018 er henlagt til Fiskeafgiftsfonden, jf. bekendtgørelse nr. 898 af 29. juni 2017 om tilskudsordning for yngre fiskeres førstegangsetablering, dog således at beføjelserne til at fastsætte regler om betingelser for at opnå tilskud, ansøgning m.v. og administrationen af ordningen udøves af direktøren for Fiskeristyrelsen.

Detaljer

Relateret indhold