Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 420 af 02/05/2018

Skatteministeriet

Bekendtgørelse om børneopsparingskonti og om selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998 § 6

Oprettes der i strid med pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 2, mere end én børneopsparingskonto for samme barn, har kun den konto, der er oprettet først, skattemæssig gyldighed som børneopsparingskonto.

Stk. 2. Er der oprettet mere end én børneopsparingskonto, kan opretterne af kontiene dog aftale, at kontiene skal sammenlægges til én børneopsparingskonto. Sammenlægning kan ske enten på den først oprettede konto eller en senere oprettet konto.

Stk. 3. Sammenlægning efter stk. 2 har virkning fra de oprindelige oprettelsestidspunkter for de sammenlagte konti og indtil udløbet af den længste af bindingsperioderne, jf. pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 5, for de sammenlagte konti.

Stk. 4. Overskrides ved sammenlægning af to eller flere børneopsparingskonti efter stk. 2 beløbsgrænserne i pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 3, opretter det pågældende pensionsinstitut en konto, der ikke er en børneopsparingskonto, og som skal lyde på barnets navn. Den del af indeståendet på den sammenlagte børneopsparingskonto, der overskrider beløbsgrænserne, overføres til den konto, som pensionsinstituttet opretter som anført i 1. pkt.

Detaljer

Relateret indhold