BEK nr 894 af 21/06/2016
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet § 3
Kystdirektoratet udpeger risikoområder omfattet af denne bekendtgørelse, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko, eller hvor en væsentlig oversvømmelse må anses som sandsynlig. Udpegningen sker på baggrund af en vurdering af oversvømmelsesrisikoen.
Stk. 2. Udpegning af risikoområder sker hvert sjette år efter høring af berørte kommunalbestyrelser.
Stk. 3. Denne vurdering sker på baggrund af foreliggende eller let tilgængelige oplysninger, såsom arkivfortegnelser eller beretninger om tidligere oversvømmelser i risikoområdet. Vurderingen skal være i overensstemmelse med kravene i § 4, og skal være udarbejdet senest 22. december 2011.
Stk. 4. Senest 22. december 2018 skal den foreløbige vurdering efter stk. 1 revideres og ajourføres. Herefter skal vurderingen revideres og ajourføres hvert 6. år.
Stk. 5. Kystdirektoratet gør den foreløbige vurdering af oversvømmelsesrisikoen og udpegning af risikoområder efter stk. 1 tilgængelige for offentligheden på Kystdirektoratets hjemmeside.
Stk. 6. Kystdirektoratet kan beslutte ikke at foretage en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen for de kystområder, hvor der inden 22. december 2010:
-
Allerede er foretaget en risikovurdering, som fastslår, at der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko eller
-
Er besluttet at udarbejde kort over faren for oversvømmelse og at udarbejde risikostyringsplaner for oversvømmelser.