BEK nr 1340 af 10/12/2014
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Bekendtgørelse om lagringspligt m.v. for olie § 4
Danske Olieberedskabslagre (FDO) er efter olieberedskabslovens § 5, stk. 1, udpeget som den centrale lagerenhed med virkning fra den 31. maj 2012.
Stk. 2. Den centrale lagerenhed holder alle B-lagre og de specifikke lagre efter § 36.
Stk. 3. Den centrale lagerenhed er i medfør af olieberedskabslovens § 20 bemyndiget til efter reglerne i bekendtgørelse om delegation af administrative opgaver efter olieberedskabsloven til den centrale lagerenhed at varetage administrative opgaver vedrørende
-
anmodning om samt modtagelse og behandling af oplysninger efter olieberedskabslovens § 14, stk. 1-3, samt forberedende kontrol af lagringspligt m.m. baseret herpå,
-
føring af fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre efter olieberedskabslovens § 15, og
-
administration af lagerdækningsaftaler efter olieberedskabslovens § 10, stk. 1 og 3.