Search for a command to run...
I medfør af § 32, stk. 4 og stk. 5, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 5. august 1991, fastsættes:
Udbetalingen af rådighedsløn til en tjenestemand standses helt eller delvis, hvis den pågældende opnår:
Stk. 2. Hvor den månedlige faste løn (ekskl. eventuelt pensionsbidrag) i den nye ansættelse er højere end eller lig med rådighedslønnen, standses udbetalingen af rådighedsløn fra den 1. i måneden efter, at den pågældende har fået udbetalt løn for en hel måned i den nye ansættelse. _
Stk. 3. Hvor den faste månedlige løn (ekskl. eventuelt pensionsbidrag) i den nye ansættelse er lavere end rådighedslønnen, nedsættes den månedlige udbetaling af rådighedsløn med den faste månedlige løn i den nye ansættelse fra den 1. i måneden efter, at den pågældende har fået udbetalt løn for en hel måned i den nye ansættelse. _
Stk. 4. Hvis det nye ansættelsesforhold ophører inden udløbet af rådighedslønsperioden, genoptages udbetalingen af rådighedsløn i den resterende del af perioden, med virkning fra den 1. i måneden efter den midlertidige ansættelses ophør, medmindre der på ny bliver grundlag for standsning efter stk. 1. Hvor den midlertidige ansættelse ophører midt i en måned, genoptages rådighedslønsudbetalingen fra den 15. i denne måned. _
En tidligere tjenestemand, der modtager rådighedsløn, skal indsende oplysning til Finansministeriet, Statens Regnskabsdirektorat, om enhver ansættelse i det offentligt mv., omfattet af § 1, stk. 1, og om de for ansættelsen gældende vilkår, herunder løn- og pensionsvilkår.
Stk. 2. Ved kalenderårets slutning skal den tidligere tjenestemand, hvis den pågældende i årets løb har haft arbejdsindtægter fra en af de af § 1, stk. 1, omfattede ansættelser, indsende een af skattevæsenet underskrevet erklæring om arbejdsindtægtens størrelse for disse ansættelser. Hvis den pågældende ikke har haft sådanne arbejdsindtægter i det forløbne år, indsendes en tro og love erklæring herom til Statens Regnskabsdirektorat.
For en tjenestemand, hvis rådighedslønsudbetaling standses på grund af offentlig ansættelse m.v., jf. § 1, indgår rådighedslønsperioden i pensionsalderen.
Stk. 2. Hvis den pågældende har haft ansættelsesperioder med tjenestemandspensionsberettigende ansættelse uden for det statslige tjenestemandspensionsområde, fordeles pensionsudgiften efter reglerne om beløbsoverførsel ved individuelle overgange mellem stat og kommuner mv. _
Bestemmelserne i § 1, § 2 og § 3 finder tilsvarende anvendelse for ventepenge, der tillægges efter tjenestemandslovens § 59, stk. 2, jf. § 59, stk. 1, i lønnings- og pensionsloven af 1958.
Bekendtgørelsen har virkning for rådighedsløn og ventepenge til tjenestemænd, der afskediges til fratræden 30. juni 1994 eller senere.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. juli 1994.
| Lov | Paragraffer |
|---|---|