Lov om ændring af toldloven, lov om et indkomstregister, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven (Skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler, tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer, ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere m.v.)

§ 1

Til nr. 1

Det fremgår af toldlovens § 79, nr. 3, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder eller forsøger at overtræde § 10 c, stk. 1, § 18, § 19, stk. 1-3, § 20, stk. 2 og stk. 3, § 23, § 27, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, og § 29, stk. 1, 3 og 4.

Det følger af toldlovens § 20, stk. 2, at ved oprettelse af passagerruter mellem steder i udlandet og steder i det danske toldområde samt ved godkendelse af de i § 19, stk. 1, nævnte lufthavne kan Skatteforvaltningen kræve, at der uden udgift for disse stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for eftersyn af passagerer m.v.

Foruden bødestraffen efter toldloven § 79, nr. 3, for overtrædelse af § 20, stk. 2, er der i toldlovens § 79, nr. 2, fastsat bødestraf for den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et påbud i medfør af bl.a. § 20, stk. 2.

Det følger af toldlovens § 10 c, stk. 1, at bærere, som medbringer likvide midler, der svarer til værdien af 10.000 euro eller derover, skal, når de rejser ind i eller ud af det danske toldområde fra eller til øvrige dele af EU's toldområde, uopfordret angive de pågældende likvide midler og stille dem til rådighed for Skatteforvaltningen med henblik på kontrol.

En bøde i medfør af toldlovens § 79, nr. 3, for overtrædelse af § 10 c, stk. 1, bliver i praksis som udgangspunkt udmålt til 25 pct. af det medbragte beløb, der overstiger værdien af 10.000 euro (cirka 75.000 kr.), dog således at bødebeløbet nedrundes til nærmeste hele tusinde kroner, jf. SKM2011. 269. HR.

I sager, hvor der ved indrejse i eller udrejse fra Danmark medbringes likvide midler, der overstiger værdien af 10.000 euro med 20.000 kr. eller derunder, straffes efter praksis med en bøde på 5.000 kr.

Det foreslås, at i toldlovens § 79, nr. 3, ændres »§ 20, stk. 2 og 3« til »§ 20, stk. 3«.

Med forslaget vil overtrædelse af toldlovens § 20, stk. 2, ikke længere kunne straffes med bøde efter både § 79, nr. 2 og 3, men alene efter § 79, nr. 2. Det er samtidigt hensigten med den foreslåede ændring af § 79, nr. 3, at angive nærmere retningslinjer for strafniveauet for overtrædelse af toldlovens § 10 c, stk. 1.

Forslaget vil således medføre, at forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af toldlovens § 20, stk. 2, alene vil kunne straffes i medfør af § 79, nr. 2. Efter § 79, nr. 2, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et meddelt påbud i medfør af bl.a. § 20, stk. 2.

Det forudsættes samtidigt med den foreslåede ændring, at en bøde for overtrædelse af toldlovens § 10 c, stk. 1, jf. § 79, nr. 3, vil skulle fastsættes til 40 pct. af det medbragte beløb, der overstiger værdien af 10.000 euro (cirka 75.000 kr.). Bødebeløbet vil skulle nedrundes til nærmeste hele tusinde kroner.

Det foreslåede kan illustreres ved følgende eksempel: En bærer har forsætligt eller groft uagtsomt undladt at angive likvide midler til en værdi af 250.000 kr. til Skatteforvaltningen. Bøden vil efter nedrunding udgøre: 40 pct. af (250.000 kr. – 75.000 kr.) = 70.000 kr. Til sammenligning vil en bøde efter gældende ret, når en bærer forsætligt eller groft uagtsomt har undladt at angive likvide midler til en værdi af 250.000 kr. til Skatteforvaltningen, efter nedrunding udgøre: 25 pct. af (250.000 – 75.000) = 43.000 kr.

Det forudsættes desuden, at i tilfælde, hvor der bliver medbragt likvide midler, der overstiger værdien af 10.000 euro (cirka 75.000 kr.) med 20.000 kr. eller derunder, vil bøden skulle udgøre 7.500 kr. Det vil være en skærpelse i forhold til gældende ret, hvor bøden i disse tilfælde udgør 5.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 2

Det fremgår af toldlovens § 79, nr. 4, at med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder eller forsøger at overtræde ordens- og kontrolforskrifter i de af EU udstedte forordninger på toldlovgivningens område. Omfattet af bestemmelsen er dermed bl.a. pengeforordningens artikel 3, stk. 1.

Det foreslås, at i toldlovens § 79, nr. 4, ændres »de af EU udstedte forordninger« til »forordninger, der er udstedt af EU«.

Der er tale om en sproglig modernisering, der har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at fastsætte et skærpet bødeniveau for overtrædelse af § 79, nr. 4, jf. pengeforordningens artikel 3, stk. 1.

Det forudsættes, at en bøde for overtrædelse af pengeforordningens artikel 3 om pligten til at angive ledsagede likvide midler, toldlovens jf. § 79, nr. 4, vil skulle fastsættes til 40 pct. af det medbragte beløb, der overstiger værdien af 10.000 euro (cirka 75.000 kr.). Bødebeløbet vil skulle nedrundes til nærmeste hele tusinde kroner.

Det foreslåede kan illustreres ved følgende eksempel: En bærer har forsætligt eller groft uagtsomt undladt at angive likvide midler til en værdi af 250.000 kr. til Skatteforvaltningen. Bøden vil efter nedrunding udgøre: 40 pct. af (250.000 kr. – 75.000 kr.) = 70.000 kr. Til sammenligning vil en bøde efter gældende ret, når en bærer forsætligt eller groft uagtsomt har undladt at angive likvide midler til en værdi af 250.000 kr. til Skatteforvaltningen, efter nedrunding udgøre: 25 pct. af (250.000 – 75.000) = 43.000 kr.

Det forudsættes desuden, at i tilfælde, hvor der bliver medbragt likvide midler, der overstiger værdien af 10.000 euro (cirka 75.000 kr.) med 20.000 kr. eller derunder, vil bøden skulle udgøre 7.500 kr. Det vil være en skærpelse i forhold til gældende ret, hvor bøden i disse tilfælde udgør 5.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 3

Det følger af toldlovens § 83, stk. 1, at varer, der smugles eller forsøges smuglet eller findes i forbindelse med undersøgelse efter § 24, samt varer, for hvilke der i strid med § 11, stk. 1-3, samt § 11 a, stk. 1, er unddraget eller søgt unddraget afgifter, tages i bevaring af Skatteforvaltningen eller af politiet på Skatteforvaltningens vegne. I øvrigt kan indsmuglede varer eller andre varer, med hensyn til hvilke told eller afgifter er unddraget eller søgt unddraget det offentlige, tages i bevaring eller beslaglægges af de nævnte myndigheder under iagttagelse af retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse.

Formålet med at tage i bevaring eller beslaglægge varerne er, at Skatteforvaltningen inden for varernes værdi søger at opnå sikkerhed for den manglende betaling af told og afgifter samt eventuelt bødebeløb og sagsomkostninger.

Det følger af toldlovens § 83, stk. 3, at tilbageholdte eller beslaglagte varer udleveres, når skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt. Er varerne ikke afhentet inden 2 måneder efter udløbet af den måned, i hvilken sagen i sin helhed er endeligt afgjort, bortsælges varerne af Skatteforvaltningen ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Varer, der efter Skatteforvaltningens skøn er ukurante eller urealisable, kan dog destrueres under kontrol efter udløbet af fristen på 2 måneder.

Det foreslås i toldlovens § 83, stk. 3, 3. pkt., at ændre »fristens udløb« til »udløbet af den måned, i hvilken sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb er endeligt afgjort,«.

Formålet med forslaget er, at Skatteforvaltningen skal kunne destruere ukurante eller urealisable varer på et tidligere tidspunkt end efter gældende ret af hensyn til at undgå unødvendige omkostninger til opbevaring af varerne.

Forslaget vil medføre, at varer, der efter toldlovens § 83, stk. 3, 3. pkt., skønnes ukurante eller urealisable, vil kunne bortskaffes af Skatteforvaltningen ved destruktion efter udløbet af den måned, i hvilken sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb er endeligt afgjort.

Ved »ukurante eller urealisable« varer forstås varer, som ikke er gode og forsvarlige handelsvarer, og som derfor ikke vil kunne bringes i omsætning. Et eksempel på sådanne varer kunne være tobaksvarer, der ikke er påført stempelmærker og dermed ikke er afgiftsberigtiget, hvor der ikke ved fakturaer eller anden dokumentation kan redegøres over for Skatteforvaltningen for varernes oprindelse eller kvalitet, og hvor det henset til mængden vurderes, at de er tiltænkt at skulle videresælges.

Med »sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb« er det hensigten at tydeliggøre, at spørgsmålet om skyldige told- og afgiftsbeløb og eventuelt spørgsmålet om strafskyld som udgangspunkt ikke behandles under ét som en samlet sag. Det er i praksis hovedreglen, at en klagesag i spørgsmålet om skyldige told- og afgiftsbeløb og en straffesag behandles sideløbende, men sådan at der vil være tale om to respektive sager.

At sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb vil skulle være »endeligt afgjort«, vil som efter gældende ret betyde, at Skatteforvaltningens iværksættelse af destruktion af ukurante eller urealisable varer vil skulle afvente, indtil de almindelige klage- og ankemuligheder i den konkrete sag om told- og afgiftsbeløb er udtømte.

Der er efter forslaget fortsat tale om en bestemmelse, som Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering kan bringe i anvendelse. Er det efter en konkret vurdering betænkeligt at bortskaffe varerne ved destruktion efter udløbet af den måned, i hvilken sagen om skyldige told- og afgiftsbeløb er endeligt afgjort, vil eventuel destruktion blive udskudt, indtil det ikke længere vurderes betænkeligt. Det vil for eksempel kunne være, hvis det fulde vareparti skal tjene som bevis i en eventuel straffesag, eller hvis den, hos hvem varerne er taget i bevaring eller beslaglagt, godtgør at kunne lovliggøre varerne.

§ 2

Til nr. 1

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver, jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 21 og 24. Registreringen skal ske senest ved arbejdsdagens begyndelse og foretages for hver enkelt beskæftiget i indkomstregisteret.

Foruden SIRI har Skatteforvaltningen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og kommunerne hjemmel til at give et pålæg til arbejdsgiver om at føre logbog, jf. henholdsvis kildeskattelovens § 86 A, § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det følger af indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 11, at oplysninger om beskæftigede, som en arbejdsgiver er blevet pålagt at registrere efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal indberettes til indkomstregisteret.

Det foreslås, at i indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »m.v.« », udlændingelovens § 44 a, stk. 21,«.

Formålet med forslaget er at ajourføre henvisningerne i indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 11.

Forslaget vil ikke medføre nogen ændringer i SIRI’s mulighed for at kunne give en arbejdsgiver et pålæg om at føre logbog eller virkningen af et sådant pålæg, idet det allerede følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 21, 2. pkt., sammenholdt med stk. 24, 1. pkt., at en arbejdsgiver vil skulle foretage daglig registrering af oplysninger i indkomstregisteret. Forslaget vil således ikke medføre nogen indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 2

Det følger af indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., at kreditgivere og kreditformidlere efter samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Der er med »adgang til oplysninger i indkomstregisteret« tale om, at Skatteforvaltningen videregiver oplysningerne via it-løsningen eSkatData, når betingelserne for videregivelsen er opfyldt.

Med hensyn til kreditformidlere er det et krav for at kunne få videregivet oplysninger fra indkomstregisteret, at den pågældende kreditformidler er bemyndiget til at kunne indgå en kreditaftale på vegne af en kreditgiver, og at oplysningerne er nødvendige i en konkret kreditgivningssituation, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 29 som fremsat, side 14.

Det foreslås, at i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kreditgivere og« »registrerede«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF. Det følger heraf, at medlemsstaterne vil skulle sikre, at kreditformidlere er underlagt en passende godkendelsesprocedure, registrering og tilsynsordning. Det bemærkes, at lovforslaget ikke vil implementere direktivet eller dele heraf. Hensigten med forslaget er, at når en godkendelses-, registrerings- og tilsynsordning er implementeret i anden lovgivning, vil denne ordning kunne lægges til grund ved Skatteforvaltningens administration af, om en kreditformidler opfylder betingelserne for at kunne anvende eSkatData.

Efter dette forslag vil en registreret kreditformidler efter samtykke fra den registrerede kunne få adgang til oplysninger i indkomstregistreret, som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer. Oplysningerne vil for eksempel kunne være nødvendige for den registrerede kreditformidler, når den pågældende skal udføre forberedende arbejde på en forbrugers anmodning forud for forbrugerens aftaleindgåelse med en kreditgivervirksomhed.

Det vil være en forudsætning for en registreret kreditformidlers anvendelse af eSkatData, at der forinden er indgået en anvenderaftale med Skatteforvaltningen i overensstemmelse med indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5.

Til nr. 3

Det følger af indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 4, at finansielle rådgivere efter samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for konkrete rådgivningssituationer.

Der er med »adgang til oplysninger i indkomstregisteret« tale om, at Skatteforvaltningen videregiver oplysningerne via it-løsningen eSkatData, når betingelserne for videregivelsen er opfyldt.

Det følger af forarbejderne til § 7 A, stk. 4, at der ved en finansiel rådgiver »forstås den type virksomhed, der er reguleret ved og defineret i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere«, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 73 som fremsat, side 17.

Det foreslås, at indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 4, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tilladelsen som finansiel rådgiver er afskaffet ved lov nr. 1668 af 30. december 2024. Med afskaffelsen er forudsætningerne for at kunne anvende eSkatData som finansiel rådgiver ikke længere mulige at opfylde.

Forslaget vil medføre, at finansielle rådgivere ikke længere vil kunne tilslutte sig eSkatData. Eksisterende anvenderaftaler vil i overensstemmelse med aftalernes opsigelsesvilkår skulle afvikles.

Til nr. 4

Det følger af indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5, at adgang efter stk. 1-4 forudsætter, at virksomheden har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

Det foreslås, at i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5, ændres »stk. 1-4« til »stk. 1-3«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

§ 3

Til nr. 1

Det følger af skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., at kreditgivere og kreditformidlere efter samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger, der er indberettet efter lovens § 15, når de er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Der er med »adgang til oplysninger« tale om, at Skatteforvaltningen videregiver oplysningerne via it-løsningen eSkatData, når betingelserne for videregivelsen er opfyldt.

Med hensyn til kreditformidlere er det et krav for at kunne få videregivet oplysninger, at kreditformidleren er bemyndiget til at kunne indgå en kreditaftale på vegne af en kreditgiver, og at oplysningerne er nødvendige i en konkret kreditgivningssituation, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 29 som fremsat, side 14.

Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Kreditgivere og« »registrerede«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF. Det følger heraf, at medlemsstaterne vil skulle sikre, at kreditformidlere er underlagt en passende godkendelsesprocedure, registrering og tilsynsordning. Det bemærkes, at lovforslaget ikke vil implementere direktivet eller dele heraf. Hensigten med forslaget er, at når en godkendelses-, registrerings- og tilsynsordning er implementeret i anden lovgivning, vil denne ordning kunne lægges til grund ved Skatteforvaltningens administration af, om en kreditformidler opfylder betingelserne for at kunne anvende eSkatData.

Efter dette forslag vil en registreret kreditformidler efter samtykke fra den registrerede kunne få adgang til oplysninger, der er indberettet efter skatteindberetningslovens § 15, når de er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer. Oplysningerne efter § 15 er for eksempel kvartalsvise indberetninger til Skatteforvaltningen om en borgers eventuelle lån. Oplysninger, der vil kunne videregives efter til en registreret kreditformidler efter forslaget, vil for eksempel kunne være nødvendige for den registrerede kreditformidler, når den pågældende skal udføre forberedende arbejde på en forbrugers anmodning forud for forbrugerens aftaleindgåelse med en kreditgivervirksomhed.

Det vil være en forudsætning for en registreret kreditformidlers anvendelse af eSkatData, at der forinden er indgået en anvenderaftale med Skatteforvaltningen i overensstemmelse med indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5.

Til nr. 2

Det følger af skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 4, at finansielle rådgivere med samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, og som er nødvendige til brug for konkrete rådgivningssituationer.

Der er med »adgang til oplysninger« tale om, at Skatteforvaltningen videregiver oplysningerne via it-løsningen eSkatData, når betingelserne for videregivelsen er opfyldt.

Det følger af forarbejderne til skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 4, at det er en forudsætning for en finansiel rådgivers anvendelse af eSkatData, at den enkelte virksomhed har tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed som finansiel rådgiver i overensstemmelse med lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 73 som fremsat, side 9.

Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 4, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tilladelsen som finansiel rådgiver er afskaffet ved lov nr. 1668 af 30. december 2024. Med afskaffelsen er forudsætningerne for at kunne anvende eSkatData som finansiel rådgiver ikke længere mulige at opfylde.

Det foreslås på denne baggrund at ophæve bestemmelsen i skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 4.

Forslaget vil medføre, at finansielle rådgivere ikke længere vil kunne tilslutte sig eSkatData. Eksisterende anvenderaftaler vil i overensstemmelse med aftalernes opsigelsesvilkår skulle afvikles.

Til nr. 3

Det følger af skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 5, at adgang efter stk. 1-4 forudsætter, at virksomheden har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 5, ændres »stk. 1-4« til »stk. 1-3«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

§ 4

Til nr. 1

Det følger af skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., at kreditgivere og kreditformidlere med samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Der er med »adgang til oplysninger« tale om, at Skatteforvaltningen videregiver oplysningerne via it-løsningen eSkatData, når betingelserne for videregivelsen er opfyldt.

Med hensyn til kreditformidlere er det et krav for at kunne få videregivet oplysninger, at kreditformidleren er bemyndiget til at kunne indgå en kreditaftale på vegne af en kreditgiver, og at oplysningerne er nødvendige i en konkret kreditgivningssituation, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 29 som fremsat, side 14.

Det foreslås i skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., at efter »Kreditgivere og« indsættes »registrerede«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF. Det følger heraf, at medlemsstaterne vil skulle sikre, at kreditformidlere er underlagt en passende godkendelsesprocedure, registrering og tilsynsordning. Det bemærkes, at lovforslaget ikke vil implementere direktivet eller dele heraf. Hensigten med forslaget er, at når en godkendelses-, registrerings- og tilsynsordning er implementeret i anden lovgivning, vil denne ordning kunne lægges til grund ved Skatteforvaltningens administration af, om en kreditformidler opfylder betingelserne for at kunne anvende eSkatData.

Efter dette forslag vil en registreret kreditformidler efter samtykke fra den registrerede kunne få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen via eSkatData, som indgår i den registreredes seneste årsopgørelse, når oplysningerne er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer. Oplysninger, der vil kunne videregives til en registreret kreditformidler efter forslaget, vil for eksempel kunne være nødvendige for den registrerede kreditformidler, når den pågældende skal udføre forberedende arbejde på en forbrugers anmodning forud for forbrugerens aftaleindgåelse med en kreditgivervirksomhed.

Det vil være en forudsætning for en registreret kreditformidlers anvendelse af eSkatData, at der forinden er indgået en anvenderaftale med Skatteforvaltningen i overensstemmelse med indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 5.

Til nr. 2

Det følger af skattekontrollovens § 70, stk. 4, at finansielle rådgivere med samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.

Der er med »adgang til oplysninger« tale om, at Skatteforvaltningen videregiver oplysningerne via it-løsningen eSkatData, når betingelserne for videregivelsen er opfyldt.

Det følger af forarbejderne til skattekontrollovens § 70, stk. 4, at det er en forudsætning for en finansiel rådgivers anvendelse af eSkatData, at den enkelte virksomhed har tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed som finansiel rådgiver i overensstemmelse med lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 73 som fremsat, side 9.

Det foreslås, at skattekontrollovens § 70, stk. 4, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at tilladelsen som finansiel rådgiver er afskaffet ved lov nr. 1668 af 30. december 2024. Med afskaffelsen er forudsætningerne for at kunne anvende eSkatData som finansiel rådgiver ikke længere mulige at opfylde.

Forslaget vil medføre, at finansielle rådgivere ikke længere vil kunne tilslutte sig eSkatData. Eksisterende anvenderaftaler vil i overensstemmelse med aftalernes opsigelsesvilkår skulle afvikles.

Til nr. 3

Det følger af skattekontrollovens § 70, stk. 5, at adgang efter stk. 1-4 er betinget af, at virksomheden betaler et gebyr i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer og har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om adgangen.

Det foreslås, at i skattekontrollovens § 70, stk. 5, ændres »stk. 1-4« til »stk. 1-3«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve skattekontrollovens § 70, stk. 4, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.

§ 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts 2026, jf. dog stk. 2.

De strafskærpelser, der er tilsigtet med lovens § 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået efter lovens ikrafttrædelse, jf. straffelovens § 3.

Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 2-4, og §§ 3 og 4 træder i kraft den 1. juli 2026.

Lovens § 2, nr. 2-4, og §§ 3 og 4 omhandler de ændringer, der er beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 2.3 og pkt. 2.4 vedrørende eSkatData.

Loven gælder ikke og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.