Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om betalingskonti og basale erhvervskonti § 5
Den foreslåede § 5 omhandler kravet om udlevering af en gebyropgørelse og gennemfører artikel 5 i betalingskontodirektivet.
I henhold til forslaget til stk. 1, 1. pkt., skal en betalingstjenesteudbyder mindst en gang om året vederlagsfrit udlevere en gebyropgørelse til forbrugere med en betalingskonto, der omfatter samtlige påløbne gebyrer og de i forslaget til stk. 3, nr. 4 og 5, omhandlede rentesatser for tjenesteydelser, der er tilknyttet en betalingskonto. For opkrævede gebyrer på repræsentative tjenesteydelser, jf. den af erhvervs- og vækstministeren udarbejdede liste, jf. forslaget til § 6, stk. 3, fremgår det af forslaget til stk. 1, 2. pkt., at betegnelsen på den repræsentative tjenesteydelse skal anvendes i gebyropgørelsen. Gebyropgørelsen skal imidlertid indeholde alle gebyrer opkrævet i løbet af året. I forhold til opkrævede gebyrer for tjenesteydelser, som ikke er repræsentative, skal betalingstjenesteudbyderen anvende sin egen betegnelse for tjenesteydelsen.
Gebyropgørelsen skal udleveres mindst en gang årligt, jf. stk. 1, 1. pkt. Den foreslåede bestemmelse stiller derimod ikke krav til, hvilket tidspunkt på året gebyropgørelsen skal udleveres. Tidspunktet herfor kan derfor fastsættes ved nærmere aftale mellem forbrugeren og betalingstjenesteudbyderen.
I henhold til § 25, stk. 1, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 5, stk. 1, straffes med bøde.
Overtrædelse af § 5, stk. 1, vil omfatte den situation, hvor en betalingstjenesteudbyder ikke udleverer en gebyropgørelse til forbrugere med en betalingskonto mindst en gang om året. Der skal således udleveres en gebyropgørelse pr. kalenderår. Ansvarssubjektet er som udgangspunkt den betalingstjenesteudbyder, der er forpligtet til at give oplysningerne, jf. forslaget til § 25, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at gebyropgørelsen skal udleveres ved anvendelse af det kommunikationsmiddel, som er aftalt med forbrugeren. Det kan derfor aftales med forbrugeren, at gebyropgørelsen fremsendes med eksempelvis e-post eller som almindelig post. Af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., følger det ligeledes, at en forbruger har krav på vederlagsfrit at få udleveret gebyropgørelsen, hvorfor betalingstjenesteudbyderen ikke kan kræve et gebyr for udlevering af gebyropgørelsen ved brug af det kommunikationsmiddel, der er aftalt mellem udbyderen og forbrugeren.
I medfør af forslaget til stk. 2, 2. pkt., vil en forbruger, uanset aftalt kommunikationsmiddel for udlevering af en gebyropgørelsen, altid kunne anmode en betalingstjenesteudbyder om at få udleveret gebyropgørelsen i papirform. Bestemmelsen er kun relevant i de tilfælde, hvor det er aftalt mellem forbrugeren og betalingstjenesteudbyderen, at gebyropgørelsen skal fremsendes på anden måde end som almindeligt brev, eksempelvis med e-post.
Forslaget til stk. 3 stiller krav om, hvilke oplysninger en gebyropgørelse som minimum skal indeholde.
I henhold til forslaget til stk. 3. nr. 1, skal opgørelsen indeholde oplysning om det gebyr, der er opkrævet for hver enkelt tjenesteydelse og det antal gange, der er blevet gjort brug af tjenesteydelsen i den periode, som gebyropgørelsen vedrører. Hvis tjenesteydelserne for en betalingskonto er kombineret i en samlet pakke af tjenesteydelser, skal gebyropgørelsen indeholde oplysninger om gebyret for hele pakken og det antal gange, gebyret for pakken er opkrævet i den pågældende periode skal ligeledes fremgå af gebyropgørelsen. Herunder skal yderligere oplysninger om gebyrer for tjenesteydelser ud over det antal tjenesteydelser, som er omfattet af den samlede pakken, angives i opgørelsen.
Ifølge det foreslåede stk. 3, nr. 2, skal gebyropgørelsen, i modsætning til forslaget til nr. 1, indeholde oplysninger om det samlede påløbne gebyrbeløb i den pågældende periode for hver tjenesteydelse, det samlede påløbne gebyrbeløb for hver pakke af tjenesteydelser, og det samlede påløbne gebyrbeløb for tjenesteydelser ud over det antal, der er dækket af gebyret for den samlede pakken.
Bestemmelsen stiller krav om, at forbrugeren får oplyst størrelsen på de samlede gebyrer for hver type af tjenesteydelser eller pakke af tjenesteydelser eller tjenesteydelser ud over det antal, der er dækket af pakken.
Endelig skal gebyropgørelsen, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 3, indeholde en opgørelse over det samlede beløb af pålagte gebyrer for alle tjenesteydelser inklusiv tjenesteydelser omfattet af en samlet pakke, der er blevet ydet i den periode, som gebyropgørelsen dækker.
Gebyropgørelsen skal endvidere, jf. forslaget til stk. 3, nr. 4, indeholde oplysninger om den overtræksrente, der eventuelt gælder for en betalingskonto, og det samlede betalte rentebeløb for overtræk foretaget i den pågældende periode. Derimod skal gebyropgørelsen ikke indeholde oplysning om indlånsrenten for en kassekredit. Det følger imidlertid af § 10, stk. 2, nr. 6, i kreditaftaleloven, at der skal gives oplysninger om udlånsrenten i et kontoudtog.
Ifølge forslaget til stk. 3, nr. 5, skal gebyropgørelsen også indeholde oplysning om den indlånsrentesats, der gælder for betalingskontoen, dvs. den rente som et indestående på betalingskontoen forrentes med. Ligeledes skal den samlede påløbne indlånsrente fremgå af gebyropgørelsen.
Med forslaget til stk. 4 indføres en hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om præsentationsformatet for en gebyropgørelse. Bemyndigelsen til erhvervs- og vækstministeren vil blive benyttet til at gennemføre de krav, som direktivet fastsætter til udformningen af en gebyropgørelse, jf. artikel 5, stk. 3, litra a-d, i betalingskontodirektivet.
I henhold til artikel 5, stk. 3, litra a-d, fremgår det, at gebyropgørelsen skal udformes og opstilles således, at den er klar og letlæselig med brug af en læservenlig skriftstørrelse. Opgørelsen skal være præcis og ikke vildledende og angives i den samme valuta som betalingskontoen, eller i en anden valuta inden for Den Europæiske Union, hvis dette er aftalt mellem forbrugeren og udbyderen af betalingstjenester.
Gebyropgørelsen skal have påført et fælles symbol fastsat af Kommissionen. Symbolet skal, jf. artikel 5, stk. 3, litra c, sikre, at gebyropgørelsen adskiller sig fra anden dokumentation. Øverst på første side ved siden af det fælles symbol skal gebyropgørelsen indeholde titlen »gebyropgørelse«. Til sidst er det et krav, at opgørelsen affattes på det officielle sprog i den medlemsstat, hvor betalingskontoen tilbydes, eller et andet sprog hvis dette er aftalt mellem forbrugeren og udbyderen af betalingstjenester.
Et standardiseret præsentationsformat for en gebyropgørelse og et fælles symbol herfor skal være med til at sikre, at gebyropgørelsen fra de forskellige betalingstjenesteudbydere er forståelige og sammenlignelige for forbrugerne. De fælles regler om gebyropgørelsen er ikke til hinder for, at gebyropgørelsen udsendes sammen med en gebyropgørelse for andre tjenester, såfremt der er en klar opdeling mellem de to gebyroversigter.
Ifølge artikel 5, stk. 4, i betalingskontodirektivet får Kommissionen hjemmel til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder for et standardiseret præsentationsformat af gebyropgørelsen og det fælles symbol herfor udarbejdet af EBA. Hvis denne retsakt ikke er umiddelbar anvendelig i dansk ret, har erhvervs- og vækstministeren med forslaget til stk. 4 hjemmel til at gennemføre retsakten i dansk ret.
