Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om betalingskonti og basale erhvervskonti § 3
For at gøre det muligt for forbrugere at sammenligne de gebyrer, som betalingstjenesteudbydere opkræver for tjenester, der normalt er tilknyttet en betalingskonto, indeholder forslaget til § 3 bl.a. krav om, at en betalingstjenesteudbyder skal udlevere et gebyroplysningsdokument til forbrugeren. Forslaget gennemfører artikel 4 i betalingskontodirektivet.
I henhold til forslaget til stk. 1, 1. pkt., skal en betalingstjenesteudbyder udlevere et gebyroplysningsdokument til forbrugeren senest samtidig med indgåelse af aftalen om en betalingskonto. Gebyroplysningsdokumentet skal, jf. forslaget til stk. 1, 1. pkt., udstedes til forbrugeren i papirform eller på et andet varigt medium. I medfør af forslaget til stk. 1, 2. pkt., skal gebyroplysningsdokumentet indeholde samtlige af de repræsentative tjenesteydelser fra listen, som erhvervs- og vækstministeren får hjemmel til at udarbejde, jf. forslaget til § 6, stk. 3. Endvidere fremgår det af forslaget til stk. 1, 2. pkt., at for de repræsentative tjenesteydelser i gebyroplysningsdokumentet, som udbydes af betalingstjeneudbyderen, skal størrelsen på gebyret for tjenesteydelsen ligeledes fremgå.
Det foreslåede stk. 1 ændrer ikke ved den forpligtelse, der gælder for betalingstjenesteudbydere, jf. § 48, stk. 1, nr. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, til at give oplysninger om gebyrer, renter og vekselkurser i den rammeaftale, som skal indgås i forbindelse med en aftale om betalingstjenester. Tilsvarende medfører det foreslåede stk. 1 heller ikke ændringer i de oplysningsforpligtelser, der skal gives forud for indgåelsen af en kreditaftale i henhold til §§ 7 a og 7 b i kreditaftaleloven.
I henhold til § 25, stk. 1, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 3, stk. 1, straffes med bøde.
Overtrædelse af § 3, stk. 1, vil omfatte den situation, hvor en betalingstjenesteudbyder ikke udleverer et gebyroplysningsdokument senest samtidig med, at der indgås aftale om en betalingskonto. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er som udgangspunkt den betalingstjenesteudbyder, der er forpligtet til at give oplysningerne, jf. forslaget til § 25, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Det fremgår af forslaget til stk. 2, 1. pkt., at hvis en betalingstjenesteudbyder som en del af en samlet pakke tilbyder en eller flere af de repræsentative tjenesteydelser, som eksempelvis et kundeprogram, skal gebyret for hele pakken fremgå af gebyroplysningsdokumentet. Gebyroplysningsdokumentet skal endvidere indeholde oplysninger om de tjenesteydelser, der er omfattet af pakken og antallet heraf. I medfør af forslaget til stk. 2, 2. pkt., skal gebyrer for tjenesteydelser, som ikke er omfattet af pakken ligeledes fremgå af gebyroplysningsdokumentet. Hvordan oplysningerne skal fremgå af dokumentet, får erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at fastsætte regler om i medfør af forslaget til § 3, stk. 4.
I medfør af forslaget til stk. 3, 1. pkt., skal en betalingstjenesteudbyder til enhver tid stille gebyroplysningsdokumentet og en dertil hørende ordforklaring til rådighed for forbrugerne på en let tilgængelig måde i udbyderens forretningslokale, hvortil forbrugere har adgang, og på udbyderens eventuelle hjemmeside. En betalingstjenesteudbyder skal endvidere, jf. forslaget til stk. 3, 2. pkt., på forbrugerens anmodning vederlagsfrit udlevere gebyroplysningsdokumentet med ordforklaringen på papir eller andet varigt medium.
Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., supplerer derfor kravet i stk. 1 om, at en betalingstjenesteudbyder senest samtidig med indgåelse af aftale om en betalingskonto, skal udlevere gebyroplysningsdokumentet til forbrugeren. Stk. 3 sikrer, at forbrugeren efter indgåelse af aftale om en betalingskonto efterfølgende har adgang til gebyroplysningsdokumentet på betalingstjenesteudbyderens hjemmeside eller forretningslokale, og på anmodning kan få det udleveret på papir eller andet varigt medium.
I modsætning til gebyroplysningsdokumentet er betalingstjenesteudbyderen kun forpligtet til at stille ordforklaringen til rådighed for forbrugeren efter stk. 3. Det vil sige, at ordforklaringen ikke skal udleveres sammen med gebyroplysningsdokumentet ved indgåelse af en aftale om en betalingskonto. Ordforklaringen skal derimod være tilgængelig på udbyderens eventuelle hjemmeside og på betalingstjenesteudbyderens forretningssted samt udleveres på forbrugerens anmodning.
En betalingstjenesteudbyder skal udarbejde en ordforklaring vedrørende de repræsentative tjenesteydelser, der fremgår af gebyroplysningsdokumentet, for at kunne stille denne til rådighed. Ordforklaringen skal gøre det muligt for den enkelte forbruger at få uddybet og forklaret betegnelserne på tjenesteydelserne. Ordforklaringen skal være let forståelig i den forstand, at læsning af dokumentet ikke skal forudsætte særlig kendskab til området. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at branchen i fællesskab udarbejder en ordforklaring.
I henhold til § 25, stk. 1, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 3, stk. 3, straffes med bøde.
Overtrædelse af § 3, stk. 3, vil omfatte den situation, hvor en betalingstjenesteudbyder ikke stiller et gebyroplysningsdokument og en dertil hørende ordforklaring til rådighed for forbrugerne til enhver tid på en let tilgængelig måde i betalingstjenesteudbyderens forretningslokale og på betalingstjenesteudbyderens eventuelle hjemmeside. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er som udgangspunkt den betalingstjenesteudbyder, der er forpligtet til at give oplysningerne, jf. forslaget til § 25, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Med forslaget til stk. 4 indføres en hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om indholdet og formatet for gebyroplysningsdokumentet. Bemyndigelsen til erhvervs- og vækstministeren vil blive benyttet til at gennemføre de krav, som direktivet fastsætter til udformningen af et gebyroplysningsdokument, jf. artikel 4, stk. 2, litra a-g, i betalingskontodirektivet.
Det fremgår af artikel 4, stk. 2, litra a-g, at gebyroplysningsdokumentet skal være kort og selvstændigt og udformet således, at det er klart og letlæseligt med brug af en læservenlig skriftstørrelse. Dokumentet skal være lige så forståeligt, hvis det oprindeligt er affattet i farver, men udskrives eller fotokopieres i sort-hvid og affattes på det officielle sprog i den medlemsstat, hvor betalingskontoen tilbydes, eller på et andet sprog, hvis dette er aftalt mellem forbrugeren og betalingstjenesteudbyderen. Derudover skal gebyroplysningsdokumentet være præcist og ikke vildledende, og gebyrerne skal angives i den samme valuta som betalingskontoen eller i en anden valuta inden for Den Europæiske Union, hvis dette er aftalt mellem forbrugeren og betalingstjenesteudbyderen.
Gebyroplysningsdokumentet skal have påført et fælles symbol fastsat af Kommissionen. Symbolet skal, jf. artikel 4, stk. 2, litra f, sikre, at gebyroplysningsdokumentet adskiller sig fra anden dokumentation.
Øverst på første side ved siden af det fælles symbol skal gebyroplysningsdokumentet indeholde titlen »gebyroplysningsdokument«. Til sidst skal dokumentet indeholde en erklæring om, at det omfatter gebyrer for de repræsentative tjenesteydelser, der er tilknyttet betalingskontoen, og at de fuldstændige oplysninger om alle tjenesteydelserne forud for og i forbindelse med aftaleindgåelsen angives i andre dokumenter.
Et standardiseret præsentationsformat for et gebyroplysningsdokument og et fælles symbol herfor skal være med til at sikre, at gebyroplysningsdokumenterne fra de forskellige betalingstjenesteudbydere er forståelige og sammenlignelige for forbrugerne.
Det bemærkes, at Kommissionen i medfør af artikel 4, stk. 6, i betalingskontodirektivets har hjemmel til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) vedrørende præsentationsformatet for gebyroplysningsdokumentet og det fælles symbol herfor. På baggrund af denne hjemmel vil erhvervs- og vækstministeren kun benytte sin bemyndigelse i det foreslåede stk. 4 til at gennemføre nærmere regler om udformningen af gebyroplysningsdokumentet og det fælles symbol herfor, såfremt de gennemførelsesmæssige tekniske standarder ikke er umiddelbart anvendelige i dansk ret.
