Search for a command to run...
LBK nr 994 af 30/06/2025
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter et råd, der ud fra en etisk vurdering skal følge udviklingen inden for dyrevelfærd. Rådet kan afgive udtalelser om spørgsmål inden for dyrevelfærd og dyreetik. Rådet skal endvidere på ministerens begæring afgive udtalelse om særlige spørgsmål vedrørende lovgivningen om dyrevelfærd og dyreetik, herunder rådgive ministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler efter denne lov.
Stk. 2. Rådet varetager på eget initiativ eller på ministerens begæring informations- og debatskabende aktiviteter inden for sit virksomhedsområde, jf. stk. 1.
Stk. 3. Det Dyreetiske Råd består af 1 formand og mindst 10 andre medlemmer. Medlemmerne beskikkes for 3 år ad gangen.
Stk. 4. Ministeren udpeger rådets formand og de øvrige medlemmer. Heraf udpeges 2 medlemmer efter udtalelse fra dyrevelfærdsorganisationer, 2 medlemmer efter udtalelse fra landbrugets organisationer og 1 medlem efter udtalelse fra Forbrugerrådet Tænk.
Stk. 5. Ministeren skal ved sammensætningen af rådet så vidt muligt sikre, at der blandt rådets medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der har særlig betydning for løsningen af de opgaver, som er tillagt Det Dyreetiske Råd.
Stk. 6. Ministeren kan fastsætte de nærmere regler for rådets virksomhed i en forretningsorden.
Lovgivning (1)
Det Dyreetiske Råd, som blev nedsat i 1992, er reguleret i dyreværnslovens § 25.
De foreslåede bestemmelser i § 38, stk. 1-6, viderefører uændret dyreværnslovens § 25, idet Det Dyreetiske Råds arbejdsmåde, hvor etikken er en del af overvejelserne, og hvor rådets brede sammensætning tilgodeser både faglige og almene synspunkter, tilsiger, at de gældende bestemmelser om Det Dyreetiske Råd videreføres. Der henvises til afsnit 2.12.1. om Det Dyreetiske Råd i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med lovforslagets § 38, stk. 1, foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling nedsætter et råd, der ud fra en etisk vurdering skal følge udviklingen inden for dyrevelfærd. Rådet kan afgive udtalelser om spørgsmål inden for dyrevelfærd og dyreetik. Rådet skal endvidere på ministerens begæring afgive udtalelse om særlige spørgsmål vedrørende lovgivningen om dyrevelfærd, herunder rådgive ministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler efter denne lov.
Rådets kompetence vil omfatte alle dyr og vil således ikke være begrænset til husdyr. Rådet vil være uafhængigt, dvs. rådet vil under udførelsen af sine funktioner som råd ikke være undergivet tjenestebefalinger fra Miljø- og Fødevareministeriet eller anden administrativ myndighed.
Udtrykket ”lovgivning om dyrevelfærd” omfatter ikke kun lovforslag om dyrevelfærd, men tillige bekendtgørelser udstedt i henhold til dyrevelfærdsloven.
Det Dyreetiske Råds arbejde vil være koncentreret om udtalelser, hvor både dyreetiske, dyrevelfærdsmæssige og relevante samfundsmæssige forhold vil være taget i betragtning. Rådets udtalelser vil indeholde ofte konkrete anbefalinger, herunder om behov for ny eller ændret lovgivning, men rådet vil ikke give konkrete forslag til lovgivning. Rådet vil forholde sig til et bestemt emne, særligt ud fra etiske betragtninger. Det Dyreetiske Råd vil således, som det allerede gør i dag i medfør af dyreværnslovens § 25, afgive en række udtalelser, som vil være offentlig tilgængelige. Udtalelserne vil kunne omhandle alle former for brug af dyr. Det vil gælde husdyrproduktion (f.eks. om svin, malkekvæg, æglæggende høner, slagtefjerkræ og pelsdyr), brug af forsøgsdyr og bioteknologi, hold af dyr af heste- eller æselarten eller krydsninger heraf, hold og avl af familie- og hobbydyr, vildtlevende dyr (f.eks. om jagt og lystfiskeri), eller mere tværgående emner (f.eks. om skadedyrsbekæmpelse, rituelle slagtninger, markedsdrevet dyrevelfærd og dyreværnsloven).
Rådet vil endvidere på begæring af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kunne afgive udtalelse om særlige spørgsmål om lovgivningen om dyrevelfærd og dyreetik. Det Dyreetiske Råd vil desuden afgive løbende høringssvar i forbindelse med konkrete lovforslag og andre lovmæssige initiativer inden for sit område.
Rådet vil endvidere kunne give anbefalinger, som vil række ud over lovgivning og regler, som f.eks. anbefalinger om oplysningskampagner eller opfordringer til detailhandlen om at stille dyrevelfærdsmæssige krav til produktionen af slagtekyllinger og lignende.
Der vil være knyttet en faglig sekretær til rådet, og Miljø- og Fødevareministeriet vil derudover stille juridisk og almindelig sekretariatsbistand til rådighed.
Rådet vil desuden varetage andre typer af opgaver, såsom debatskabende aktiviteter og formidlingsaktiviteter.
Med lovforslagets § 38, stk. 2, foreslås, at rådet på eget initiativ eller på ministerens begæring varetager informations- og debatskabende aktiviteter inden for sit virksomhedsområde, jf. stk. 1.
Det Dyreetiske Råd vil have mulighed for på eget initiativ at iværksætte informations- og debatskabende aktiviteter, såsom offentlige høringer, foredrags- og debatmøder, arrangementer, udarbejdelse af debat- og undervisningsmateriale til anvendelse i skoler og gymnasier, konkurrencer etc. Ministeren vil kunne pålægge rådet at iværksætte sådanne aktiviteter og opgaver.
Som eksempel på en sådan aktivitet kan nævnes, at rådet i juni 2016 afholdt en konference på Københavns Universitet i anledning af fejringen af dyreværnslovens 100-års fødselsdag: ”100 år med dyrenes lovudvikling, udfordringer og nye veje frem”. Rådet har også deltaget ved flere offentlige arrangementer som f.eks. Kulturnatten i København og Naturmødet i Hirtshals. Rådets medlemmer deltager desuden jævnligt i diverse offentlige debatter og skriver blogindlæg på rådets hjemmeside.
Med lovforslagets § 38, stk. 3, foreslås, at Det Dyreetiske Råd består af en formand og mindst 10 andre medlemmer. Medlemmerne beskikkes for 3 år ad gangen.
Bemyndigelsen i lovforslagets § 38, stk. 4, giver ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling mulighed for at udpege rådets formand og de øvrige medlemmer. Heraf udpeges to medlemmer efter udtalelse fra dyreværnsorganisationer, to medlemmer efter udtalelse fra landbrugets organisationer og ét medlem efter udtalelse fra Forbrugerrådet Tænk. Lovforslagets § 38, stk. 4, er en uændret videreførelse af dyreværnslovens § 25, stk. 4, bortset fra en opdatering af Forbrugerrådets navn til Forbrugerrådet Tænk.
Lovforslagets § 38, stk. 5, fastsætter, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling ved sammensætningen af rådet så vidt muligt skal sikre, at der blandt rådets medlemmer er personer with indsigt i de faglige discipliner, der har særlig betydning for løsningen af de opgaver, som er tillagt Det Dyreetiske Råd.
Bestemmelserne i lovforslagets § 38, stk. 3-5, indeholder regler om rådets sammensætning. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling vil ikke retligt være forpligtet til at følge en indstilling fra de organisationer, som er nævnt i stk. 4, men de vil skulle have lejlighed til at udtale sig.
Bemyndigelsen i lovforslagets § 38, stk. 6, vil give ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling mulighed for at fastsætte en forretningsorden for rådets virksomhed. Den gældende bekendtgørelse nr. 1260 af 16. november 2015 om forretningsorden for Det Dyreetiske Råd forbliver i kraft indtil den ophæves eller afløses af nye regler, der er fastsat i medfør af den foreslåede § 38, stk. 6, jf. lovforslagets § 70, stk. 4.
