Til nr. 1
Udlændingelovens § 2 a, stk. 11, der endnu ikke er sat i kraft, vedrører anvendelse af forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser, og om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål (EES-forordningen) i dansk ret. Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt et idriftsat ind- og udrejsesystem.
Det bemærkes, at der således for så vidt angår det foreslåede 1. pkt. om EES-forordningen, jf. nedenfor, er tale om en lovteknisk ændring, idet § 1, nr. 1, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven, hvorved § 2 a, stk. 11, senest blev indsat i udlændingeloven, endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 7. Der er således tale om en gengivelse af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 for så vidt angår EES-forordningen.
Det foreslås, at der i udlændingelovens § 2 a indsættes som stk. 11 : Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser, og om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål (EES-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i EES-forordningen og Schengengrænsekodeksen for så vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet med senere ændringer gælder her i landet.
Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at den gældende EES-forordning, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 30. november 2017, og som finder anvendelse fra den dato, der fastsættes af Europa-Kommissionen, vil gælde i Danmark. Der henvises til lovforslagets § 4 om lovforslagets ikrafttræden.
Det vil endvidere indebære, at også fremtidige ændringer af EES-forordningen – i det omfang, at sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre regler i udlændingeloven – vil gælde i Danmark.
Fremtidige ændringer af forordningen eller vedtagelse af yderligere gennemførelsesforanstaltninger, som ikke kræver ændring af udlændingelovens regler, vil således gælde her i landet, og udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte nærmere bestemmelser om gennemførelsen heraf. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 58 d, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved l § 1, nr. 21, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen.
Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 185 som fremsat, pkt. 3.2.2 for en nærmere beskrivelse af EES-forordningen.
Det bemærkes, at EES-forordningen er omfattet af det danske retsforbehold, men idet forordningen udgør en udbygning af Schengenreglerne, har Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling truffet afgørelse om at gennemføre forordningen i dansk ret på mellemstatsligt grundlag.
Der henvises til pkt. 8 i lovforslagets bemærkninger for en nærmere beskrivelse af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), herunder om retsakter der udbygger Schengenreglerne.
Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter de gældende retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure vil blive forelagt væsentlige forslag til ændringer af EES-forordningen forud for den generelle indstilling i Rådet. For så vidt angår forslag af større rækkevidde forelægges sager for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg. I den formulering ligger, at regeringen for så vidt angår foranstaltninger af større rækkevidde forud for den generelle indstilling i Rådet skal sikre sig, at regeringen ikke har et flertal imod sig. Hvis der måtte blive tale om ændringer af en sådan karakter, at Danmark ved en tiltrædelse må anses at blive undergivet forpligtelser af større betydning, kræves endvidere Folketingets forudgående samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer, der måtte ske af EES-forordningen, forventes at ville være af mere teknisk karakter og dermed vil kunne gennemføres administrativt.
Det foreslåede 2. pkt. vil indebære, at forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, som finder anvendelse fra den dato, fra hvilken EES skal idriftsættes, som fastsat af Kommissionen i henhold til artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen, dog således at artikel 3 i forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet finder anvendelse fra datoen for forordningens ikrafttræden, vil gælde i Danmark. Der henvises til lovforslagets § 6 om lovforslagets ikrafttræden.
Der henvises til pkt. 8 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), herunder om retsakter der udbygger Schengenreglerne.
Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter de gældende retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure vil blive forelagt væsentlige forslag til ændringer af forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet forud for den generelle indstilling i Rådet. For så vidt angår forslag af større rækkevidde forelægges sager for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg. I den formulering ligger, at regeringen for så vidt angår foranstaltninger af større rækkevidde forud for den generelle indstilling i Rådet skal sikre sig, at regeringen ikke har et flertal imod sig. Dette vil eksempelvis kunne været tilfældet, såfremt forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet udvides til også at fravige eller suspendere bestemmelser i andre retsakter. Hvis der måtte blive tale om ændringer af en sådan karakter, at Danmark ved en tiltrædelse må anses at blive undergivet forpligtelser af større betydning, kræves endvidere Folketingets forudgående samtykke efter grundlovens § 19.
Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer, der måtte ske af forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, forventes at ville være af mere teknisk karakter og dermed vil kunne gennemføres administrativt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.1 i lovforslagets bemærkninger.
Til nr. 2
Udlændingelovens § 2 a, stk. 12, der endnu ikke er sat i kraft, vedrører anvendelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS-forordningen) i dansk ret. Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse.
Det bemærkes, at der således alene er tale om en lovteknisk ændring, idet § 1, nr. 2, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven, hvorved § 2 a, stk. 12, senest blev indsat i udlændingeloven, endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 7. Der er således tale om en gengivelse af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, i lov nr. 1575 af 12. december 2023.
Det foreslås, at der i § 2 a indsættes som stk. 12 : Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet.
Det vil dels betyde, at den gældende ETIAS-forordning, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 12. september 2018, og som finder anvendelse fra den dato, der fastsættes af Europa-Kommissionen, gælder i Danmark. Der henvises til lovforslagets § 6 om lovforslagets ikrafttræden.
Det vil endvidere betyde, at også fremtidige ændringer af ETIAS-forordningen – i det omfang, at sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre regler i udlændingeloven – vil gælde i Danmark.
Fremtidige ændringer af forordningen eller vedtagelse af yderligere gennemførelsesforanstaltninger, som ikke kræver ændring af udlændingelovens regler, vil således kunne gennemføres ved udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse af nærmere bestemmelse herom. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 58 d, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved § 1, nr. 22, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen.
Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 185 som fremsat, pkt. 3.1.2 for en nærmere beskrivelse af ETIAS-forordningen.
Det bemærkes, at ETIAS-forordningen er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), men idet forordningerne udgør en udbygning af Schengenreglerne, har Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling truffet afgørelse om at gennemføre forordningerne i dansk ret på mellemstatsligt grundlag.
Der henvises til pkt. 8 i lovforslagets bemærkninger for en nærmere beskrivelse af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), herunder om retsakter, der udbygger Schengenreglerne.
Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter de gældende retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure vil blive forelagt væsentlige forslag til ændringer af ETIAS-forordningen forud for den generelle indstilling i Rådet. For så vidt angår forslag af større rækkevidde forelægges sager for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg. Det betyder, at regeringen for så vidt angår foranstaltninger af større rækkevidde forud for den generelle indstilling i Rådet skal sikre sig, at regeringen ikke har et flertal imod sig. Hvis der måtte blive tale om ændringer af en sådan karakter, at Danmark ved en tiltrædelse må anses at blive undergivet forpligtelser af større betydning, kræves endvidere Folketingets forudgående samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer, der måtte ske af ETIAS-forordningen, forventes at ville være af mere teknisk karakter og dermed vil kunne gennemføres administrativt.
Til nr. 3
Udlændingelovens § 2 a, stk. 13, der endnu ikke er sat i kraft, vedrører anvendelse af forordninger om interoperabilitetskomponenter vedrørende de eksisterende og kommende EU-informationssystemer for sikkerhed og grænse- og migrationsforvaltning i dansk ret. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke interoperabilitetskomponenter vedrørende de eksisterende og kommende EU-informationssystemer for sikkerhed og grænse- og migrationsforvaltning.
Det bemærkes, at der alene er tale om en lovteknisk ændring, idet § 1, nr. 3, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven, hvorved § 2 a, stk. 13, blev indsat i udlændingeloven endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 7. Der er således tale om en gengivelse af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3, i lov nr. 1575 af 12. december 2023.
Det foreslås, at der i § 2 a indsættes som stk. 13 : Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og de dele, som vedrører SIS, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration (interoperabilitetsforordningerne) med senere ændringer gælder her i landet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at interoperabilitetsforordningerne, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 20. maj 2019, og som finder anvendelse fra den dato, der fastsættes af Europa-Kommissionen, gælder i Danmark.
Endvidere vil indsættelsen betyde, at også fremtidige ændringer af interoperabilitetsforordningerne – i det omfang, at sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre regler i udlændingeloven – vil gælde i Danmark. Der tages således højde for eventuelle fremtidige ændringer af forordningerne i det omfang, sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre bestemmelser i udlændingeloven.
Fremtidige ændringer af forordningerne eller vedtagelse af yderligere gennemførelsesforanstaltninger, som ikke kræver ændring af udlændingelovens øvrige regler, vil endvidere kunne gennemføres ved udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse af nærmere bestemmelse herom, jf. § 1, nr. 14, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven.
Der henvises til Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 40 som fremsat, pkt. 2.7 for en nærmere beskrivelse af interoperabilitetsforordningerne.
Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter de gældende retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure vil blive forelagt væsentlige forslag til ændringer af interoperabilitetsforordningerne forud for, at der opnås enighed herom i Rådet. For så vidt angår forslag af større rækkevidde forelægges et forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg, som udvalget skal tage stilling til. Det betyder, at regeringen for så vidt angår foranstaltninger af større rækkevidde forud for, at der opnås enighed om et forslag i Rådet, skal sikre sig, at regeringen ikke har et flertal imod sig. Hvis der måtte blive tale om ændringer af en sådan karakter, at Danmark ved en tiltrædelse må anses at blive undergivet forpligtelser af større betydning, kræves endvidere Folketingets forudgående samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer, der måtte ske af interoperabilitetsforordningerne, forventes at ville være af mere teknisk karakter og dermed vil kunne gennemføres administrativt.
Til nr. 4
Luftfartsselskaber skal forud for luftfartøjets ankomst til politiet levere oplysninger om de ombordværende passagerers og besætningsmedlemmers fulde navn, fødselsdato, køn, nationalitet, rejselegitimation (type, nummer, udstedende myndighed og udløbsdato), grænseovergangssted i Danmark, luftfartøjets transportkode og afgangs- og ankomsttidspunkt samt oplysninger om passagerers oprindelige ombordstigningssted, rejserute og bookingkode (API-oplysninger), jf. § 12, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 1532 af 5. december 2024 (udlændingebekendtgørelsen). Oplysningerne, som politiet modtager fra luftfartsselskaberne, benyttes i forbindelse med politiets grænsekontrol i lufthavnene. Oplysningerne afgives elektronisk eller på anden af Rigspolitiet fastsat måde. Politiet sletter modtagne personhenførbare oplysninger senest 24 timer efter, at passagererne er indrejst, medmindre oplysningerne senere er nødvendige til varetagelsen af politiets øvrige opgaver. Bekendtgørelsen er bl.a. udstedt i medfør af udlændingelovens § 38, stk. 4, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om ind- og udrejsekontrol.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i udlændingelovens § 2 a, stk. 14 , hvorefter bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/12 om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser (API-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at API-forordningen vil gælde i Danmark. Det betyder også, at fremtidige ændringer af API-forordningen vil gælde i Danmark, i det omfang sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre regler i f.eks. udlændingeloven. Ved eventuelle ændringer af forordningen vil der dermed skulle foretages en ny vurdering efter grundlovens § 19, da det ikke på forhånd kan udelukkes, at ændringerne vil kræve Folketingets medvirken eller i øvrigt være af større betydning.
Gennemførelse af API-forordningen i dansk ret vil medføre, at politiet vil kunne modtage API-oplysninger til brug for grænsekontrol via den centrale router. Routeren vil automatisk overføre de API-oplysninger, som er indsamlet fra luftfartsselskaberne, til de relevante kompetente grænsemyndigheder. På denne måde er der alene ét forbindelsespunkt mellem luftfartsselskaberne og medlemslandene, hvilket vil effektivisere arbejdsgangene mellem luftfartsselskaberne og medlemslandene, idet de undgår at skulle etablere og opretholde flere forbindelser til medlemsstaternes kompetente grænsemyndigheder med henblik på overførsel af API-oplysninger.
Det bemærkes, at API-forordningen erstatter API-direktivet, jf. forordningens artikel 40.
Det forventes, at den foreslåede gennemførelse af API-forordningen vil medføre ændring af udlændingebekendtgørelsen.
Til nr. 5
Efter § 4 c, stk. 3, nr. 3, i udlændingeloven kan en udlænding ikke få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, jf. dog stk. 4. Dette gælder bl.a. for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, i henhold til TEUF artikel 20.
Det følger af § 4 c, stk. 4, nr. 1, at stk. 3, nr. 3, ikke finder anvendelse, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Det foreslås i § 4 c, stk. 4, nr. 1, at ændre: »nr. 1 eller 2« til: »nr. 1, 2 eller 4«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, hvorefter der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er familiemedlem til en dansk statsborger, hvis der mellem udlændingen og den danske statsborger består et afhængighedsforhold, der i henhold til artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde vurderes at være af en sådan karakter, at den danske statsborger reelt vil være nødsaget til at forlade den Europæiske Unions område sammen med udlændingen, hvis denne ikke gives opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af § 4 c, stk. 4, nr. 1, indebærer, at reglen om, at en udlænding ikke kan få visum i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, jf. herved § 4 c, stk. 3, nr. 3, ikke vil finde anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, i henhold til TEUF artikel 20.
Til nr. 6
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, litra e, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en mindreårig udlænding med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende person har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.
Det foreslås i § 9, stk. 1, nr. 3, litra e, at ændre: »ophold.« til: »ophold,«.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvori der foreslås indsat et nyt nummer i udlændingelovens § 9, stk. 1.
Til nr. 7
Det følger af EU-Domstolens retspraksis, at det i visse særlige situationer vil være i strid med TEUF artikel 20 at nægte opholdsret til en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, der opholder sig i sin egen medlemsstat. Det er kendetegnende for de situationer, som er omfattet af TEUF artikel 20, at de kun har betydning for statiske danske statsborgere, der opholder sig i Danmark, dvs. at de pågældende ikke udøver (eller har udøvet) retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat. Udlændingeloven indeholder ikke i dag en særskilt bestemmelse, der giver hjemmel til at meddele opholdstilladelse i en situation omfattet af TEUF artikel 20.
Opholdstilladelse i henhold til TEUF artikel 20 meddeles derfor i dag efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorefter der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler herfor.
Udlændingelovens § 9 c, stk. 1, tager navnlig sigte på tilfælde, hvor det efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv er nødvendigt at tillade familiesammenføring.
For en nærmere gennemgang af praksis henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.1.
Med § 9, stk. 1, nr. 4, foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der er familiemedlem til en dansk statsborger, i situationer omfattet af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Med forslaget videreføres gældende ret. Der er tale om en kodificering af den praksis, der i dag gælder for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til EU-Domstolens retspraksis om afledt opholdsret efter TEUF artikel 20.
Forslaget indebærer således, at myndighederne fremover vil skulle meddele opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse til en udlænding, der er familiemedlem til en dansk statsborger, hvis der mellem udlændingen og den danske statsborger består et afhængighedsforhold, der i henhold til EU-Domstolens retspraksis om afledt opholdsret efter artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) vurderes at være af en sådan karakter, at den danske statsborger reelt vil være nødsaget til at forlade den Europæiske Unions område som helhed sammen med udlændingen, hvis opholdstilladelse nægtes. Forslaget indebærer også, at myndighederne fremover vil skulle meddele opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i tilfælde, hvor der består et sådant afhængighedsforhold mellem et dansk barn, som opholder sig i et tredjeland, og dets tredjelandsforælder, når et afslag på sidstnævntes ophold i barnets oprindelsesmedlemsstat forhindrer barnet i at opholde sig eller færdes på Unionens område som helhed, idet barnet vil være nødsaget til at forblive i tredjelandet hos denne forælder, jf. herved pkt. 2.3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For at en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse kan meddeles, skal myndighederne i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis foretage en konkret og individuel vurdering af, om der foreligger et afhængighedsforhold mellem tredjelandsstatsborgeren og en dansk statsborger, som er af en sådan karakter, at den danske statsborger reelt vil være nødsaget til at forlade Unionens område sammen med tredjelandsstatsborgeren, hvis en opholdsret nægtes.
EU-Domstolens praksis om afledt opholdsret efter TEUF artikel 20 kan både have betydning, hvor et tredjelandsfamiliemedlem ansøger om ret til ophold, herunder visum med henblik på indrejse og ophold her i landet, og hvor der opstår spørgsmål om ophør af den pågældendes opholdsret. TEUF artikel 20 er dermed ikke kun relevant i tilfælde, hvor der indgives en ansøgning om familiesammenføring, men også i sager om f.eks. (afslag på) forlængelse af en opholdstilladelse, inddragelse eller bortfald eller i sager om udvisning.
TEUF artikel 20 vil endvidere kunne være relevant i forbindelse med processuelle afgørelser. EU-Domstolen har således i RH, (C-836/18), fastslået, at processuelle regler i medlemsstaterne ikke må bringe den effektive virkning af TEUF artikel 20 i fare, f.eks. ved at tredjelandsstatsborgeren eller den danske statsborger forhindres i at fremlægge de forhold, som gør det muligt at bedømme, om der består et afhængighedsforhold mellem dem.
Selvom det i princippet påhviler tredjelandsstatsforælderen at fremlægge de forhold, som kan påvise, at den pågældende kan aflede en opholdsret af TEUF artikel 20, navnlig de forhold, som i tilfælde af et afslag på opholdstilladelse godtgør, jf. herved også udlændingelovens § 40, at barnet ville blive nødsaget til at forlade Unionens område, skal de nationale myndigheder imidlertid inden for rammerne af bedømmelsen af de betingelser, der er nødvendige for, at tredjelandsstatsborgeren kan få tildelt en sådan ret til ophold, sørge for, at anvendelsen af en national lovgivning vedrørende bevisbyrde ikke fører til en krænkelse af TEUF artikel 20, jf. Chavez-Vilchez, (C-133/15).
Hvis der i en sag foreligger oplysninger, som med en vis styrke kan indikere tilstedeværelsen af et særligt afhængighedsforhold mellem en dansk statsborger og en tredjelandsstatsborger, vil myndighederne efter omstændighederne i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper skulle oplyse sagen yderligere ved at foretage eventuelle nødvendige undersøgelser på grundlag af de forhold, som parterne har fremlagt. I sager om børn vil der eksempelvis kunne være behov for at indhente oplysninger fra offentlige myndigheder vedrørende barnets familiemæssige situation.
Det følger endvidere af EU-Domstolens retspraksis, at en tredjelandsstatsborger har ret til at indgive en ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af en opholdstilladelse efter TEUF artikel 20, selvom tredjelandsstatsborgeren ikke har lovligt ophold her i landet, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, og uanset om vedkommende opholder sig i eller uden for landet, jf. herved K. A., (C-82/16).
Indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse er som hidtil ikke forbundet med et gebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der ikke betales gebyr for indgivelse af ansøgning, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger det.
Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse er primært tilfælde, hvor en tredjelandsforælder ansøger om at få anerkendt en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20 under henvisning til sit mindreårige barn, som er dansk statsborger. Det kan dog ikke udelukkes, at der i ganske særlige tilfælde vil skulle meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse til en myndig tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en myndig dansk statsborger. Det er relevant i særlige tilfælde, hvor den myndige danske statsborger ikke på nogen måde vil kunne være adskilt fra det familiemedlem, som den pågældende er afhængig af, idet en voksen person – i modsætning til et lille barn – i princippet er i stand til at føre en tilværelse uafhængigt af sine familiemedlemmer, jf. herved K. A., (C-82/16), og RH, (C-836/18).
I lyset af det af EU-domstolen anførte om afhængighedsforhold mellem myndige personer, jf. ovenfor nævnte dom, vil der eksempelvis kunne være behov for at foretage en vurdering af, om der i henhold til TEUF artikel 20 skal meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, selvom begge parter er myndige, i situationer, hvor ganske særlige omstændigheder af humanitær karakter gør sig gældende, f.eks. alvorlig fysisk eller psykisk sygdom eller handicap hos den danske statsborger, som samtidig befinder sig i et kvalificeret følelsesmæssigt eller praktisk afhængighedsforhold til tredjelandsfamiliemedlemmet, f.eks. fordi familiemedlemmet varetager en essentiel forsørgelses-, pleje- eller omsorgsfunktion i forhold til den danske statsborger.
I situationer, hvor et afslag på opholdstilladelse vurderes at være i strid med f.eks. EMRK artikel 8 eller andre internationale forpligtelser, meddeles opholdstilladelse med henvisning hertil, jf. § 9 c, stk. 1, og ikke med henvisning til TEUF artikel 20, jf. den subsidiære karakter af opholdsretten efter TEUF artikel 20. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.1.3, og nærmere herom nedenfor.
Herudover vil der i ganske særlige tilfælde skulle meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse til en mindreårig tredjelandsstatsborger, der er i familie med en mindreårig dansk statsborger, jf. XU og QP, (C-451/19 og C-532/19). Det er tilfældet, hvis et afslag på opholdstilladelse til den mindreårige tredjelandsstatsborger indebærer, at tredjelandsbarnets mindreårige familiemedlem, der er dansk statsborger (f.eks. en halvsøskende), reelt tvinges til at forlade Unionen, fordi begge børn er afhængige af den samme tredjelandsstatsborger (f.eks. en fælles forælder), som vil være nødsaget til at ledsage tredjelandsbarnet ved dennes udrejse, og som følge heraf må tage det danske barn med sig.
Ved vurderingen af, om der består et afhængighedsforhold, som giver ret til ophold efter TEUF artikel 20, skal myndighederne tage hensyn til situationen, således som den foreligger på det tidspunkt, hvor de skal træffe afgørelse. Samtidig påhviler det den relevante klageinstans at tage hensyn til de faktiske omstændigheder, der er indtrådt efter myndighedernes afgørelse, jf. herved S. J. V., (C-459/20).
I vurderingen udgør graden af økonomisk, retlig og følelsesmæssig forsørgelse et centralt element, jf. EU-Domstolens dom i O. og S., (C-356/11 og C-357/11).
Det er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt for at kunne aflede en opholdsret efter TEUF artikel 20, at det af økonomiske årsager eller for at bevare familieenheden på Unionens område forekommer ønskværdigt, at familiemedlemmet kan opholde sig sammen med den danske statsborger i medlemsstaten, jf. EU-Domstolens dom i sag Dereci, (C-256/11).
Det er ikke en betingelse, at der består en biologisk eller retlig forbindelse mellem den danske statsborger og tredjelandsstatsborgeren. Omvendt er det heller ikke i sig selv tilstrækkeligt, at der består en sådan forbindelse, hvis ikke der foreligger et afhængighedsforhold, jf. herved S. J. V., (C-459/20). TEUF artikel 20 vil derfor også kunne finde anvendelse i situationer, hvor den danske statsborger f.eks. er tredjelandsstatsborgerens stedbarn eller på anden måde står i ikke-biologisk relation til tredjelandsstatsborgeren, hvis der består et afhængighedsforhold mellem dem.
I tilfælde, hvor den danske statsborger er et mindreårigt barn, skal bedømmelsen af, om der skal meddeles opholdstilladelse i medfør af TEUF artikel 20, foretages under hensyn til bl.a. barnets tarv, herunder barnets alder, barnets fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssige tilknytning til såvel den forælder, der er unionsborger, som til den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og den risiko som adskillelsen fra sidstnævnte indebærer for barnets ligevægt, jf. EU-Domstolen dom i Chavez-Vilchez, (C-133/15). Det er ikke afgørende, om forældrene til det mindreårige danske barn er skilt, gift eller samlevede. Det fremgår af dommen, at det forhold, at den anden forælder, der er unionsborger, reelt er i stand til og ønsker at påtage sig det daglige og faktiske ansvar for barnet alene, herunder den fulde forsørgelse, er et relevant forhold, men at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at konstatere, at der ikke består et afhængighedsforhold mellem den forælder, som er tredjelandsstatsborger, og barnet.
Det er desuden ikke afgørende, at den forælder, der er tredjelandsstatsborger, i en given periode ikke har påtaget sig den daglige omsorg for det pågældende barn, og at der som følge heraf ikke bestod et afhængighedsforhold mellem barnet og tredjelandsforælderen i denne periode, da tredjelandsforælderen på det tidspunkt, hvor myndighederne skal træffe afgørelse, kan have påtaget sig ansvaret og omsorgen for barnet på en måde, der indebærer, at det nødvendige afhængighedsforhold består på afgørelsestidspunktet, jf. EU-Domstolens dom i S. J. V., (C-459/20).
I en familiesituation, hvor et mindreårigt dansk barn bor sammen med begge sine forældre, og hvor begge forældre i det daglige er fælles om at tage sig af barnet, gælder der en afkræftelig formodning for, at der er et afhængighedsforhold mellem barnet og dennes tredjelandsforælder. Det indebærer, at der i sådanne situationer som udgangspunkt skal meddeles opholdstilladelse til tredjelandsforælderen i medfør af den foreslåede bestemmelse, jf. herved EU-Domstolens dom i XU og QP, (C-451/19 og C-532/19). Denne formodningsregel kan dog afkræftes, hvis der konkret er forhold, der taler imod, at der består et afhængighedsforhold mellem tredjelandsforælderen og barnet.
Det er vurderingen, at det er afgørende for, om der kan formodes at være et afhængighedsforhold, at der er tale om faktisk udøvelse af et reelt og stabilt familieliv.
I vurderingen heraf skal varigheden af familielivet, herunder navnlig den periode, hvor tredjelandsforælderen har boet sammen med barnet og barnets anden forælder, indgå med betydelig vægt. Et helt kortvarigt samliv vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at skabe en formodning for, at der foreligger et afhængighedsforhold af en karakter, som kan danne grundlag for meddelelse af en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse. Det vil dog i alle tilfælde bero på en konkret og samlet vurdering af omstændighederne i hver enkelt sag, om det er tilfældet. Det forhold, at der eksempelvis er tale om et nyfødt barn, og at familielivet med det nyfødte barn som følge heraf faktuelt har været kortvarigt, eller at den ene forælder arbejder i et andet land og derfor pendler, eller at størstedelen af familielivet er udøvet i et land uden for Unionens område, kan ikke føre til, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse nægtes, hvis der i øvrigt er tale om et reelt og stabilt familieliv.
Bevisbyrden for, at der består en ret til ophold efter TEUF artikel 20, påhviler i almindelighed den, som ønsker at påberåbe sig en sådan ret, jf. bl.a. EU-Domstolens dom i Chavez-Vilchez, (C-133/15).
Når der er tale om en familiesituation, hvor et mindreårigt dansk barn bor sammen med begge sine forældre, vil det imidlertid være myndighederne, der i praksis skal afkræfte formodningen for, at der foreligger et afhængighedsforhold, som giver ret til ophold efter den foreslåede bestemmelse.
Retten til ophold efter den foreslåede bestemmelse gælder som udgangspunkt så længe, afhængighedsforholdet mellem tredjelandsstatsborgeren og den danske statsborger består. I tilfælde, hvor der er tale om et mindreårigt dansk barn, vil afhængighedsforholdet, og dermed retten til ophold efter den foreslåede bestemmelse, som det klare udgangspunkt ophøre, når barnet når myndighedsalderen, medmindre det godtgøres, at omstændighederne, der begrunder afhængighedsforholdet i den konkrete situation, fortsat består. Dette skal ses i sammenhæng med, at et afhængighedsforhold mellem voksne i henhold til TEUF artikel 20 alene anerkendes i særlige situationer. Det må derfor antages, at et afhængighedsforhold i henhold til TEUF artikel 20 ud over myndighedsalderen har undtagelsens karakter.
Ud over eksistensen af et afhængighedsforhold er det en betingelse for, at der kan meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, at den danske statsborger reelt ikke har andet valg end at forlade Unionen og udrejse sammen med tredjelandsstatsborgeren, hvis opholdstilladelse nægtes.
På baggrund af dommen i M. D., (C-528/21), og EU-Domstolens retspraksis i øvrigt, vil det ikke være i strid med TEUF artikel 20 at meddele afslag på opholdstilladelse, hvis det kan konstateres, at tredjelandsstatsborgeren allerede har en gyldig opholdstilladelse i en anden medlemsstat, og det vurderes, at unionsborgeren kan tage ophold der sammen med tredjelandsstatsborgeren. Der vil i vurderingen bl.a. skulle tages højde for hensynet til barnets tarv, samt foretages en afvejning af den danske statsborgers og tredjelandsstatsborgerens tilknytning til Danmark over for en eventuel tilknytning til den anden medlemsstat, hvor tredjelandsstatsborgeren har ret til ophold. I den konkrete situation lagde EU-Domstolen til grund, at tredjelandsforælderen havde en gyldig opholdstilladelse i en anden medlemsstat end den, der var søgt om ophold i.
Det følger endvidere af retspraksis, at en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20 er subsidiær, og således principielt først bliver relevant, hvis tredjelandsfamiliemedlemmet ikke opfylder de betingelser, der følger af andre regler og navnlig af nationale regler om familiesammenføring, for at opnå en opholdsret i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger.
Hvis en tredjelandsstatsborger således allerede har en gyldig opholdstilladelse eller opholdsret som f.eks. familiesammenført eller på andet grundlag i Danmark (eller i en anden medlemsstat, jf. ovenfor), er betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af TEUF artikel 20 ikke opfyldt, idet tredjelandsstatsborgeren i den situation ikke vil blive pålagt at udrejse af Unionen, og dermed tvinges den danske statsborger, der er i et afhængighedsforhold til tredjelandsstatsborgeren, ikke ud af Unionen.
Det forhold, at tredjelandsstatsborgeren eventuelt ville kunne opnå en opholdsret, hvis den pågældende tog ophold i en anden medlemsstat sammen med den danske statsborger, kan imidlertid ikke begrunde et afslag på opholdsret i Danmark, når betingelserne for en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20 i øvrigt er opfyldt. Den danske statsborger vil således ikke kunne henvises til at skulle gøre brug af sin ret til fri bevægelighed i en anden medlemsstat med henblik på der at skabe et opholdsgrundlag for familiemedlemmet efter reglerne i direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet).
Det er vurderingen, at det af EU-retspraksis følger, at der i princippet også kan meddeles afslag på opholdstilladelse efter TEUF artikel 20, uden at det er i strid med EU-retten, hvis tredjelandsstatsborgeren har mulighed for at opfylde betingelserne for ophold på andet grundlag, f.eks. efter nationale regler om familiesammenføring.
Et krav om, at det først skal konstateres, om familiesammenføringsbetingelserne i udlændingeloven er opfyldt, vil ud fra tids- og ressourcemæssige betragtninger ikke være hensigtsmæssigt, hvis det står klart, at et afslag på opholdstilladelse, såfremt en af familiesammenføringsbetingelserne ikke er opfyldt, under alle omstændigheder vil være i strid med TEUF artikel 20.
Betingelserne for familiesammenføring administreres derfor som hidtil sådan, at myndighederne indledningsvist foretager en prøvelse af, om betingelserne for familiesammenføring skal fraviges af hensyn til Danmarks internationale eller EU-retlige forpligtelser. Hvis det således står klart, at et afslag på opholdstilladelse under alle omstændigheder vil være i strid med EMRK eller øvrige internationale forpligtelser eller TEUF artikel 20, vil udlændingelovens betingelser for familiesammenføring ikke blive stillet.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at der i en situation, hvor en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en dansk statsborger, og som opfylder betingelserne for at opnå en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20, har en anden opholdstilladelse, f.eks. som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, men på et tidspunkt ikke længere opfylder betingelserne herfor, f.eks. forsørgelseskravet i § 9, stk. 5, vil den pågældende fortsat have ret til ophold i Danmark, hvis den danske statsborger ellers reelt vil være nødsagtet til at forlade Unionens område. I en sådan situation er der ikke behov for at foretage en vurdering af, om de almindelige familiesammenføringsbetingelser måtte være opfyldt.
Det bemærkes hertil, at der i en situation, hvor et afslag på opholdstilladelse vurderes at være i strid med EMRK artikel 8 eller øvrige internationale forpligtelser, meddeles opholdstilladelse med henvisning hertil og ikke med henvisning til TEUF artikel 20.
Betingelsen om, at unionsborgeren skal være nødsaget til at forlade Unionen som helhed, kan være opfyldt, selvom den danske statsborger ikke opholder sig i Danmark på ansøgningstidspunktet, forudsat at det godtgøres, at den pågældende vil indrejse og opholde sig sammen med tredjelandsforælderen i Danmark. EU-Domstolen har i S. J. V., (C-459/20), udtalt, at i tilfælde, hvor der er et afhængighedsforhold mellem et unionsborgerbarn, som opholder sig i et tredjeland, og dets tredjelandsforælder, kan et afslag på sidstnævntes ophold i barnets oprindelsesmedlemsstat forhindre barnet i at opholde sig eller færdes på Unionens område som helhed, idet barnet vil være nødsaget til at forblive i tredjelandet hos denne forælder. Denne konsekvens kan ifølge EU-Domstolen sidestilles med konsekvenserne af at være nødsaget til at forlade Unionens område som helhed.
Det er på baggrund af dommen Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der skal være tale om en faktisk og reel forestående indrejse med henblik på at tage ophold i Danmark sammen med det danske barn, og at dette kan godtgøres. Om end det i en sådan situation vil være naturligt, at barnet og tredjelandsstatsborgeren indrejser sammen, kan der ikke stilles et absolut krav herom.
Afgørelser efter den foreslåede bestemmelse træffes af Udlændingestyrelsen med klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der vil ikke skulle betales gebyr for at klage, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., da Udlændingenævnet vil skulle påse, om det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retten, at nægte opholdstilladelse. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Der henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1. pkt., at opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager betinges af, at det medfølgende familiemedlem ikke uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til denne virksomhed. Arbejder det medfølgende familiemedlem i strid med denne betingelse, kan vedkommendes opholdstilladelse inddrages, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 18.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at en opholdstilladelse som udenlandsk arbejdstager skal betinges af, at personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget efter § 19, stk. 1, nr. 18.
Med ændringen af § 9 a, stk. 4, 2. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til »nr. 18« til »nr. 19«.
Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt nr. 18 i udlændingelovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, hvorefter § 19, stk. 1, nr. 18, bliver § 19, stk. 1, nr. 19.
Til nr. 9-11
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 6, tilbagebetales gebyr efter stk. 5, 1. pkt., hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. Gebyr efter stk. 5, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 9, afvises ansøgningen om genoptagelse, hvis betingelsen i stk. 5, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis betingelsen i stk. 5, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 5, 3. pkt., ikke er opfyldt.
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 11, tilbagebetales gebyr efter stk. 10, 1. pkt., hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 10, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. Gebyr efter stk. 10, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 12, afvises ansøgningen om genoptagelse, hvis betingelsen i stk. 10, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis betingelsen i stk. 10, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 10, 3. pkt., ikke er opfyldt.
Det foreslås, at § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, ophæves.
Der er alene tale om lovtekniske ændringer, idet det samtidig foreslås at indsætte indholdet af § 9 h, stk. 6 og 11, i udlændingelovens § 9 h, stk. 15, der bliver stk. 11 og ligesom stk. 6 og det gældende stk. 11 vedrører tilbagebetaling af gebyr, og at indsætte indholdet af § 9 h, stk. 9 og 12, i udlændingelovens § 9 h, stk. 16, der bliver stk. 12 og ligesom stk. 9 og det gældende stk. 12 vedrører afvisning af en ansøgning om genoptagelse, en klage og genoptagelse af en klagesag. Der henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 13 og 14.
Til nr. 12
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 14, 1. og 2. pkt., skal udlændingen for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 13, senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 930 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 13 skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 930 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. Beløbene reguleres fra og med 2024 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten og afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr., jf. § 9 h, stk. 17, 3. og 4. pkt., og udgør derfor i 2025 995 kr., jf. § 5, stk. 14 og 15, i bekendtgørelse nr. 1570 af 9. december 2024 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v.
Det foreslås at ændre »stk. 13« til »stk. 9« i § 9 h, stk. 14, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 10, 1. og 2. pkt.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslagene om at ophæve § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 9-11.
Til nr. 13
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 15, tilbagebetales gebyr efter stk. 14, 1. pkt., hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 14, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagen. Gebyr efter stk. 14, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
Med ændringerne af § 9 h, stk. 15, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., foreslås det at ændre »stk. 14, 1. pkt.« til »stk. 5, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, 1. pkt.«, i stk. 15, 2. pkt., der bliver stk. 11, 2. pkt., at ændre »stk. 14, 2. pkt.« til »stk. 5, 2. pkt., stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, 2. pkt.« og i stk. 15, 3. pkt., der bliver stk. 11, 3. pkt., at ændre »stk. 14, 3. pkt.« til »stk. 5, 3. pkt., stk. 8, 3. pkt., og stk. 10, 3. pkt.«.
Der er alene tale om en lovteknisk ændring, idet det samtidig foreslås at ophæve § 9 h, stk. 6 og 11, om tilbagebetaling af gebyr efter hhv. stk. 5, 1.-3. pkt., og stk. 10, 1.-3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9 og 11, og med forslaget til ændringerne af § 9 h, stk. 15, 1.-3. pkt., at indsætte indholdet af § 9 h, stk. 6 og 11, i § 9, stk. 15. Samtidig foreslås henvisningerne til stk. 10, 1.-3. pkt., ændret til henvisninger til stk. 8, 1.-3. pkt., som følge af forslaget om at ophæve stk. 6 og 9, og henvisningerne til stk. 14, 1.-3. pkt., foreslås ændret til henvisninger til stk. 10, 1.-3. pkt., som følge af forslagene om at ophæve stk. 6, 9, 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 9-11.
Til nr. 14
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 16, afvises ansøgningen om genoptagelse, hvis betingelsen i stk. 14, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis betingelsen i stk. 14, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 14, 3. pkt., ikke er opfyldt.
Med ændringerne af § 9 h, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., foreslås det at ændre »stk. 14, 1. pkt.« til »stk. 5, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., eller stk. 10, 1. pkt.«, i stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 12, 2. pkt., at ændre »stk. 14, 2. pkt.« til »stk. 5, 2. pkt., stk. 8, 2. pkt., eller stk. 10, 2. pkt.« og i stk. 16, 3. pkt., der bliver stk. 12, 3. pkt., at ændre »stk. 14, 3. pkt.« til »stk. 5, 3. pkt., stk. 8, 3. pkt., eller stk. 10, 3. pkt.«.
Der er alene tale om en lovteknisk ændring, idet det samtidig foreslås at ophæve § 9 h, stk. 9 og 12, om afvisning af en ansøgning om genoptagelse, en klage og genoptagelse af en klagesag, hvis betingelserne i hhv. stk. 5, 1.-3. pkt., og stk. 10, 1. -3, pkt., ikke er opfyldt, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og 11, og med forslaget til ændringerne af § 9 h, stk. 16, 1.-3. pkt., at indsætte indholdet af § 9 h, stk. 9 og 12, i § 9, stk. 16. Samtidig foreslås henvisningerne til stk. 10, 1.-3. pkt., ændret til henvisninger til stk. 8, 1.-3. pkt., som følge af forslaget om at ophæve stk. 6 og 9, og henvisningerne til stk. 14, 1.-3. pkt., foreslås ændret til henvisninger til stk. 10, 1.-3. pkt., som følge af forslagene om at ophæve stk. 6, 9, 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 9-11.
Til nr. 15
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 17, reguleres de beløb, der er angivet i stk. 5 og 7, fra og med 2012 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, reguleres fra og med 2016 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der er angivet i stk. 13 og 14, reguleres fra og med 2024 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.
Med ændringerne af § 9 h, stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., foreslås det at ændre »stk. 5 og 7« til »stk. 5 og 6«, i stk. 17, 2. pkt., der bliver stk. 13, 2. pkt., at ændre »stk. 8, 1. pkt., og stk. 10« til »stk. 7, 1. pkt., og stk. 8« og i stk. 17, 3. pkt., der bliver stk. 13, 3. pkt., at ændre »stk. 13 og 14« til »stk. 9 og 10«.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af forslagene om at ophæve § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 9-11.
Til nr. 16
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 18, at hvis udlændingen eller virksomheden betaler et beløb, der overstiger det gebyr, der skal betales efter stk. 1, 3, 5, 10, 13 eller 14, tilbagebetales det overskydende beløb ikke, hvis dette beløb udgør 30 kr. eller derunder.
Det foreslås i § 9 h, stk. 18, der bliver stk. 14, at ændre »stk. 1, 3, 5, 10, 13 eller 14« til »stk. 1, 3, 5, 8, 9 eller 10«.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslagene om at ophæve § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 9-11.
Til nr. 17
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 19, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren regler om indbetaling af gebyrer fastsat efter stk. 1 og 3 og stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og stk. 10, 13 og 14, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og stk. 7, 8, 11 og 15.
Ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.) blev udlændingelovens dagældende § 9 h, stk. 8, ophævet og indholdet af bestemmelsen indsat i § 9 h, stk. 7, der med nærværende lovforslag bliver § 9 h, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Der blev ikke i den forbindelse foretaget en konsekvensændring af henvisningen til stk. 8 i § 9 h, stk. 19.
Det foreslås i § 9 h, stk. 19, der bliver stk. 15, at ændre »stk. 10, 13 og 14« til »stk. 8-10« og »stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og stk. 7, 8, 11 og 15« til »stk. 6 og 11«.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagene om at ophæve § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 9-11, og forslaget om at indsætte indholdet af § 9 h, stk. 6 og 11, i § 9 h, stk. 15, der bliver stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Endvidere rettes der op på den manglende konsekvensændring af henvisningen i § 9 h, stk. 19. Det bemærkes, at den manglende konsekvensændring ikke har haft betydning i praksis.
Til nr. 18-20
Der kan efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, 1. pkt., meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager. Det følger af § 9 m, stk. 1, 2. pkt., at opholdstilladelsen skal betinges af, at udlændingen og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det er endvidere en betingelse, at familien bor på fælles bopæl i Danmark, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 157, som fremsat side 9.
Der kan efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker. Det følger af § 9 m, stk. 2, 2. pkt., at opholdstilladelsen skal betinges af, at den danske statsborger og udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det er endvidere en betingelse, at familien bor på fælles bopæl i Danmark, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 157, som fremsat side 10. Der er administreret i overensstemmelse hermed.
Der kan efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende. Det er en betingelse, at familien bor på fælles bopæl. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås at ændre § 9 m, stk. 1, 2. pkt., således at der efter »tilknytning til,« indsættes »bor på fælles bopæl og«, at ændre § 9 m, stk. 2, 2. pkt., således at der efter »og udlændingen« indsættes »bor på fælles bopæl og«, og at indsætte et § 9 n, stk. 1, 2. pkt., hvorefter opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1, 1. pkt., skal betinges af, at udlændingen og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til, bor på fælles bopæl.
De foreslåede ændringer af § 9 m, stk. 1, 2. pkt., og § 9 m, stk. 2, 2. pkt., og den foreslåede bestemmelse i § 9 n, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at det kommer til at fremgå af udlændingeloven, at opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, en udlandsdansker eller en udenlandsk studerende skal betinges af, at familien bor på fælles bopæl.
Der er alene tale om en præcisering af, hvad der allerede gælder i dag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet, eller er udlændingen meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor.
Det kan efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for at være bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2. En sådan dispensation kan gives både før og efter udrejsen af Danmark.
Det er en betingelse for at få dispensation fra bortfald, at udlandsopholdet har et velbegrundet formål, og at dette er dokumenteret. Et velbegrundet formål kan f.eks. være ansøgerens eller ansøgerens ægtefælles eller faste samlevers udstationering eller udsendelse for en dansk myndighed eller for en organisation, forening eller virksomhed.
Hvis det kan lægges til grund, at udlandsopholdet har et velbegrundet formål, og dette er dokumenteret, foretager Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration en konkret vurdering af, om der kan meddeles dispensation fra bortfald og i givet fald den tidsmæssige udstrækning heraf. I denne vurdering indgår bl.a. varigheden af udlandsopholdet og oplysninger om udlændingens tilknytning til Danmark, herunder længden af det hidtidige ophold her i landet.
Der gælder en særlig dispensationspraksis for familiesammenførte til statsudsendte. Uanset varigheden af udlændingens hidtidige ophold i Danmark og tilknytning til Danmark i øvrigt får en udlænding, hvis ægtefælle udsendes for den danske stat, således dispensation for hele den ansøgte og dokumenterede periode. Dispensationsperioden fastsættes, så den udløber 1 måned efter udsendelsesperiodens ophør, og kan forlænges, så længe statsudsendelsen varer og kan dokumenteres.
Familiesammenførte til alle statsansatte, der udsendes til at skulle varetage en stilling i udlandet på den danske stats vegne, er omfattet af den særlige dispensationspraksis. Det drejer sig blandt andre om familiesammenførte til ansatte i Udenrigsministeriet, der udsendes til de danske repræsentationer i udlandet, personer, der udsendes via Udenrigsministeriets specialattacheordning, DANIDA-rådgivere, der udsendes til udlandet og er ansat af Udenrigsministeriet eller andre dele af staten, og statsansatte, der har fået en sekunderet stilling i en EU-institution og fortsat har ansættelseskontrakt med det ministerium, de er ansat i.
Med den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 6, 1. pkt., foreslås det, at stk. 1 ikke finder anvendelse for udlændinge, der har opholdt sig uden for landet som statsudsendte, eller for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller efter § 9 c, stk. 1, eller § 9 m, stk. 1 eller 2, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en herboende person, og som har opholdt sig uden for landet i forbindelse med, at den herboende person har været statsudsendt.
Forslaget omfatter alle statsansatte, der udsendes til at skulle varetage en stilling i udlandet på den danske stats vegne, og familiesammenførte eller medfølgende familie til denne gruppe, der har opholdt sig uden for landet i forbindelse med, at den herboende person har været udsendt af staten. Med statsudsendte sigtes således til den samme gruppe, som i dag er omfattet af den særlige dispensationspraksis i Udlændingestyrelsen, jf. ovenfor. Endvidere vil statsansatte, der har fået tjenestefri i forbindelse med, at den pågældende har fået en sekunderet stilling i en international organisation, også skulle anses for at være statsudsendte og er derfor omfattet af forslaget. Statsansatte, der har fået tjenestefri i forbindelse med, at den pågældende er ansat direkte ved en international organisation i en stilling, der ikke er sekunderet, kan derimod ikke betragtes som statsudsendte og vil ikke være omfattet af den foreslåede undtagelse fra bortfaldsreglerne.
Den foreslåede bestemmelse vil for det første betyde, at en opholdstilladelse meddelt en udlænding, der har opholdt sig i udlandet som statsudsendt, ikke vil bortfalde efter udlændingelovens § 17, stk. 1, uanset at udlændingen har opgivet sin bopæl i Danmark eller har opholdt sig i længere tid uden for landet. Det vil gælde uanset udlændingens opholdsgrundlag.
Den foreslåede bestemmelse vil for det andet betyde, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, eller efter § 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en herboende person ikke vil bortfalde efter udlændingelovens § 17, stk. 1, selvom udlændingen har opgivet sin bopæl i Danmark eller har opholdt sig i længere tid uden for landet, forudsat at udlændingen har opholdt sig i udlandet i forbindelse med, at den person, som udlændingen er familiesammenført til, har været statsudsendt. Denne gruppe omfatter udlændinge, der efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, er familiesammenført til danske statsborgere eller udlændinge, dvs. udlændingelovens almindelige regler om familiesammenføring.
Den foreslåede bestemmelse vil for det tredje betyde, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9 m, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding, der har opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne mv., jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1-3 og 5-13, og § 9 p, stk. 1, 1. pkt., ikke vil bortfalde efter udlændingelovens § 17, stk. 1, selvom udlændingen har opgivet sin bopæl i Danmark eller har opholdt sig i længere tid uden for landet, forudsat at udlændingen har opholdt sig uden for landet i forbindelse med, at den person, som udlændingens opholdstilladelse er afledt af, har været statsudsendt. Dette vil have betydning i de tilfælde, hvor den person, som opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, er afledt af, har opholdstilladelse efter § 9 a m.v., jf. ovenfor, på baggrund af ansættelse for staten og i den forbindelse udsendes. Det bemærkes, at udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 eller 14, eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en sådan opholdstilladelse, allerede i dag er undtaget fra bortfaldsreglerne i medfør af § 17, stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil for det fjerde betyde, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9 m, stk. 2, til medfølgende familie til visse hjemvendte udlandsdanskere ikke vil bortfalde efter udlændingelovens § 17, stk. 1, selvom udlændingen har opgivet sin bopæl i Danmark eller har opholdt sig i længere tid uden for landet, forudsat at udlændingen har opholdt sig uden for landet i forbindelse med, at den hjemvendte udlandsdansker har været statsudsendt.
Forslaget indebærer således, at en opholdstilladelse meddelt til de nævnte grupper af udlændinge ikke vil bortfalde, uanset at de opgiver bopælen i Danmark eller opholder sig uden for landet i en længere periode i forbindelse med, at de eller den person, som deres opholdstilladelse som familiesammenført eller medfølgende familie er afledt af, udsendes af staten. Dette vil følge af loven, hvorfor de pågældende ikke vil behøve at søge om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse i forbindelse med statsudsendelsen.
Det foreslås i § 17, stk. 6, 2. pkt. , at 1. pkt. dog kun skal gælde, hvis udlændingen indrejser i Danmark senest 1 måned efter statsudsendelsens ophør eller, hvis denne frist er udsat efter ansøgning herom, inden udløbet af denne frist.
Det betyder, at de pågældende udlændinge vil skulle indrejse i Danmark senest 1 måned efter statsudsendelsens ophør eller, hvis denne frist er udsat efter ansøgning herom, inden udløbet af denne frist, for ikke at være omfattet af bortfaldsreglerne i udlændingelovens § 17, stk. 1. Herved vil de pågældende blive stillet som i dag, hvor der meddeles dispensation fra bortfald af opholdstilladelsen i 1 måned ud over udsendelsesperioden. Endvidere vil indrejsefristen som i dag efter ansøgning kunne udsættes efter en konkret vurdering.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2 og 3, som udenlandsk arbejdstager skal betinges af, at arbejdstageren og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til arbejdstageren, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Af § 9 i, stk. 11, 2. pkt., følger det, at opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, nr. 1, som lønnet ph.d.-studerende skal betinges af, at den ph.d.-studerende og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til den ph.d.-studerende, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Modtager den udenlandske arbejdstager eller den lønnede ph.d.-studerende eller disses eventuelle medfølgende familiemedlemmer hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, kan den udenlandske arbejdstagers eller den lønnede ph.d.-studerendes samt disses eventuelle medfølgende familiemedlemmers opholdstilladelse inddrages. Det følger af § 19, stk. 1, nr. 11.
Det foreslås at indsætte følgende i et nyt § 19, stk. 1, nr. 11, 2. pkt. : »Er personens opholdstilladelse undladt inddraget efter stk. 7, 1. pkt., eller stk. 8, 1. pkt., eller forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., kan personens opholdstilladelse dog ikke inddrages, medmindre der er forløbet mindst 5 år fra afgørelsen herom, jf. stk. 7, 3. pkt. og stk. 8, 3. pkt.«.
Forslaget indebærer, at et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager eller ph.d.-studerende, der har bevaret opholdstilladelsen pga. vold m.v. eller i forbindelse med den herboende ægtefælle eller samlevers død, og som modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse) ikke vil kunne få sin opholdstilladelse inddraget under henvisning til, at den pågældende har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, medmindre der er forløbet mindst 5 år fra afgørelsen om bevarelse af opholdstilladelse pga. vold m.v. eller i forbindelse med den herboende ægtefælle eller samlevers død.
Forslaget indebærer endvidere, at et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager eller ph.d.-studerende, der har bevaret opholdstilladelsen pga. vold m.v., ikke vil kunne få sin opholdstilladelse inddraget under henvisning til, at den udenlandske arbejdstager eller ph.d.-studerende har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås at indsætte følgende i et nyt § 19, stk. 1, nr. 11, 3. pkt. : »Udlændingens opholdstilladelse kan ikke inddrages, uanset om personen efter samlivsophør modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, hvis personens opholdstilladelse er undladt inddraget efter stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.«
Forslaget indebærer, at en udenlandsk arbejdstager eller en ph.d.-studerende ikke vil kunne få opholdstilladelsen inddraget som følge af, at et medfølgende familiemedlem, der har bevaret opholdstilladelsen pga. vold m.v., modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Det gælder både, når det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse er undladt inddraget efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., eller er forlænget efter udlændingelovens § 19 a, stk. 2, 3. pkt., jf. de foreslåede ændringer ved lovforslagets § 1, nr. 26 og 31, og når det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse er undladt inddraget eller er forlænget, selvom den pågældende har modtaget ydelser efter lov om aktiv social politik 5 år eller senere regnet fra afgørelsen om at undlade at inddrage opholdstilladelsen eller om at forlænge opholdstilladelsen efter disse bestemmelser, jf. de foreslåede bestemmelser i § 19 a, stk. 4 og 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 12, at en opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget efter § 19, stk. 1, nr. 18, jf. § 9 a, stk. 4, 2. pkt., og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget efter § 19, stk. 1, nr. 18.
Med ændringen af § 19, stk. 1, nr. 12, foreslås det to steder at ændre henvisningen til »nr. 18« til »nr. 19«.
Der er tale om konsekvensændringer, idet forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt nr. 18 i udlændingelovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, hvorefter § 19, stk. 1, nr. 18, bliver § 19, stk. 1, nr. 19.
Til nr. 24
Der kan efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, 1. pkt., meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, og efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., kan der meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker. Det er en betingelse, at familien bor på fælles bopæl i Danmark, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 157, som fremsat side 9 og 10. Endvidere kan der efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende. Det er en betingelse, at familien bor på fælles bopæl, jf. studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1.
Er betingelsen om samliv på fælles bopæl ikke opfyldt, kan opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, inddrages, jf. § 19, stk. 1, nr. 1.
Med bestemmelsen i § 19, stk. 1, nr. 18, 1. pkt., foreslås det, at en opholdstilladelse skal kunne inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til, bor på fælles bopæl, jf. § 9 m, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., og § 9 n, stk. 1, 2. pkt., og de pågældende ikke bor på fælles bopæl.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af § 9 m, stk. 1, 2. pkt., og § 9 m, stk. 2, 2. pkt., og den foreslåede bestemmelse i § 9 n, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 18-20, som indebærer, at det kommer til at fremgå af udlændingeloven, at opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, en udenlandsk studerende eller en udlandsdansker skal betinges af, at udlændingen og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til, bor på fælles bopæl.
Den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 18, 1. pkt., indebærer, at hjemlen til at inddrage en opholdstilladelse som følge af manglende samliv på fælles bopæl, fremover vil være den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 18, 1. pkt., i stedet for § 19, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen indebærer således ingen materielle ændringer.
Med bestemmelsen i § 19, stk. 1, nr. 18, 2. pkt., foreslås det, at en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem dog ikke skal kunne inddrages, hvis familiemedlemmet bor sammen med et andet familiemedlem, hvis opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.
Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, en udenlandsk studerende eller en udlandsdansker ikke vil kunne inddrages, hvis familiemedlemmet (f.eks. et medfølgende barn) bor sammen med et andet familiemedlem, hvis opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem er undladt inddraget eller er forlænget efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt. (om bevarelse af opholdstilladelse pga. vold m.v.), eller § 19 a, stk. 4 eller 5 (om bevarelse af opholdstilladelse, uanset at udlændingen 5 år eller senere regnet fra afgørelsen om bevarelse af opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse).
Hermed sikres det, at eksempelvis et medfølgende barn, der ikke selv har været udsat for vold, og som derfor ikke selvstændigt kan bevare opholdstilladelsen efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., ikke som følge af kravet om samliv på fælles bopæl med den, som barnet har familiemæssig tilknytning til, dvs. den udenlandske arbejdstager, udenlandske studerende eller udlandsdansker, er nødt til at blive boende hos denne for at bevare opholdsretten i tilfælde, hvor den pågældende har udøvet vold m.v. mod et andet familiemedlem (f.eks. en medfølgende ægtefælle, der er mor til barnet), men kan bo sammen med det andet familiemedlem.
Endelig sikres det, at eksempelvis et medfølgende barn kan bevare opholdstilladelsen, hvis det andet familiemedlem, som barnet bor hos, har bevaret opholdstilladelsen pga. vold m.v., og også har bevaret opholdstilladelsen, selvom vedkommende 5 år efter afgørelsen herom har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 25
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 3, at opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, medmindre EU-reglerne kan tilsige andet, skal betinges af, at udlændingen ikke uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til denne virksomhed.
Opholdstilladelsen som medfølgende familiemedlem kan inddrages, hvis den pågældende i sådanne tilfælde arbejder uden arbejdstilladelse. Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 18, 1. pkt., der bliver nr. 19, 1. pkt.
Med § 19, stk. 1, nr. 18, 2. pkt., der bliver nr. 19, 2. pkt., foreslås det, at nr. 18, 1. pkt., der bliver nr. 19, 1. pkt., ikke skal finde anvendelse, hvis opholdstilladelsen er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19, stk. 5.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af § 19, stk. 7, og § 19 a, stk. 2, 3. pkt., hvorefter bl.a. medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere omfattes af bestemmelserne om bevarelse af opholdstilladelse pga. vold m.v.
Forslaget indebærer, at en udenlandsk arbejdstagers medfølgende familiemedlem, der har bevaret opholdstilladelsen pga. vold m.v., og som herefter uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for den samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til denne virksomhed, ikke vil kunne få opholdstilladelsen inddraget under henvisning hertil.
Dette udelukker ikke, at det medfølgende familiemedlem og familiemedlemmets arbejdsgiver kan ifalde straf efter udlændingelovens § 59, hvis familiemedlemmet forud for bevarelsen af opholdstilladelsen pga. vold m.v. har arbejdet uden fornøden arbejdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 26
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., at der ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Bestemmelsen omfatter udlændinge, der er er familiesammenført med en ægtefælle eller fast samlever efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, og udlændinge, der er familiesammenført med en ægtefælle eller fast samlever efter udlændingelovens § 9 q, stk. 2, dvs. familiesammenføring med pensionerede udlændinge, som har haft ansættelse ved en herværende international organisation, EU-institution el.lign. Opholdstilladelse efter disse bestemmelser er betinget af, at de pågældende samlever på fælles bopæl.
Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 (medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere), § 9 m, stk. 2 (medfølgende familie til udlandsdanskere) og § 9 n, stk. 1 (medfølgende familie til udenlandske studerende m.fl.) er således ikke i dag omfattet af bestemmelsen i § 19, stk. 7.
Det foreslås i § 19, stk. 7, 1. pkt., at ændre »eller § 9 q, stk. 2,« til »§ 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2,« og at ændre »anden overlast m.v.« til »anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol,«.
Forslaget om at indsætte en henvisning til § 9 m, stk. 1 og 2, samt § 9 n, stk. 1, i § 19, stk. 7, 1. pkt., indebærer, at der ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, studerende eller udlandsdansker skal inddrages, vil skulle tage særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi samlivet er ophævet som følge af, at udlændingen selv eller udlændingens barn har været udsat for fysisk eller psykisk vold, herunder negativ social kontrol, og at dette vil skulle gælde uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Det er udlændingen med opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, der vil skulle godtgøre, at der har været tale om voldsudøvelse m.v. Hvis ægtefællen eksempelvis er dømt for fysisk eller psykisk vold, herunder psykisk vold i form af negativ social kontrol, jf. herved straffelovens §§ 243-245, eller andre overgreb mod udlændingen eller udlændingens barn, vil det umiddelbart kunne lægges til grund, at betingelsen om voldsudøvelse m.v. er opfyldt. Det er imidlertid ikke et krav, at der foreligger en domfældelse, eller at volden m.v. er meldt til politiet. Volden vil eksempelvis også kunne godtgøres ved skadestuerapporter eller lægeerklæringer, erklæringer fra krisecentre og samtaler med socialrådgivere m.v.
Udover dokumentation, der stammer fra den pågældendes kontakt med politi, kommune eller andre offentlige myndigheder, krisecentre eller lign., vil kopi af SMS-beskeder eller beskeder på sociale medier m.v., der underbygger forklaringen om vold m.v., kunne indgå i vurderingen af, om volden kan anses for godtgjort. Der vil være tale om en konkret og individuel vurdering.
Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der er ægtefællesammenført efter de almindelige regler herom. Der henvises til pkt. 2.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det skal, som det også gælder for de udlændinge, der i dag er omfattet af udlændingelovens § 19, stk. 7, være volden m.v., der er årsag til samlivsophævelsen. Ved vurderingen heraf vil der fremover skulle gælde en formodning for, at det er overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, der er årsag til samlivsophævelsen, når først volden m.v. er godtgjort. Dette vil også gælde, selvom der er gået længere tid mellem volden m.v. og samlivsophævelsen. Kun hvis konkrete holdepunkter i sagen peger i retning af, at samlivsophævelsen skyldes noget andet end vold m.v., vil udlændingemyndighederne skulle foretage en nærmere vurdering af kravet om årsagssammenhæng. Det kan f.eks. være, hvis udlændingen oplyser at have forelsket sig i en anden, som vedkommende ønsker at bosætte sig med. Dette vil gælde, uanset om udlændingen har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, § 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n eller § 9 q, stk. 2.
Ved vurderingen af, om en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, kan bevare opholdstilladelse med henvisning til udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., vil der, som det gælder for de grupper, der i dag er omfattet af § 19, stk. 7, også skulle lægges vægt på, om udlændingen har udvist vilje og evne til at lade sig integrere i det danske samfund. Det vil gælde, uanset hvor længe den pågældende har opholdt sig her i landet. Det vil skulle indgå i vurderingen bl.a., hvis udlændingens integration har været vanskeliggjort af ægtefællens eller samleverens forbud herimod, indespærring i hjemmet eller lignende.
Der vil være en formodning for, at den pågældende har udvist vilje og evne til integration, hvis den pågældende har opholdt sig i mindst 2 år i Danmark frem til samlivsophævelsen, og den pågældende er eller har været i job, er eller har været jobsøgende eller har modtaget danskundervisning.
Opholdstilladelsen vil dog også kunne bevares efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., selvom den pågældende har opholdt sig i mindre end 2 år i Danmark frem til samlivsophøret, men den pågældende vil i så fald i højere grad skulle have vist vilje og evne til integration i det danske samfund, f.eks. ved at den pågældende har arbejdet eller er begyndt på en uddannelse her i landet, eller ved at den pågældende har været aktivt jobsøgende, deltaget i danskuddannelse eller taget aktivt del i foreningsliv eller lokalsamfundet m.v.
Det vil endvidere indgå i vurderingen, hvis den pågældendes integration har været vanskeliggjort af ægtefællen eller samleveren, f.eks. hvis ægtefællen/samleveren som led i volden m.v. har begrænset den pågældendes bevægelsesfrihed, nægtet den pågældende at søge arbejde, isoleret den pågældende fra adgangen til uddannelse eller taget kontrol over den pågældendes dagligdag ved at beslutte, hvilke sociale sammenhænge den pågældende må indgå i.
Det svarer til, hvad der gælder i dag. Der henvises til pkt. 2.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Inddrages en opholdstilladelse, er der klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor. En klage skal indgives senest 8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
En udlænding, der bevarer sin opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, med henvisning til § 19, stk. 7,
Forslaget om at nævne negativ social kontrol som eksempel på anvendelsesområdet for § 19, stk. 7, 1. pkt., er alene en præcisering af lovteksten, hvorfor forslaget ikke har betydning for bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 7, at der ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Af § 19 a, stk. 2, 3. pkt., følger det, at bl.a. § 19, stk. 7, finder anvendelse ved afgørelse om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold og forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2.
Der stilles ikke krav om selvforsørgelse over for udlændinge, der i dag bevarer opholdstilladelsen under henvisning til udlændingelovens § 19, stk. 7.
Med § 19, stk. 7, 3. pkt., foreslås det, at en tidsbegrænset opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., skal inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere regnet fra tidspunktet for denne afgørelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 4.
Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller som er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., pga. vold m.v., vil skulle inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere regnet fra afgørelsen om bevarelse af opholdstilladelsen modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (f.eks. kontanthjælp) bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19 a, stk. 4, der fastlægger, hvilken vurdering der skal foretages ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse på trods af modtagelse af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik kan undlades inddraget, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
Hjælp i form af ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse kan f.eks. være økonomisk hjælp fra kommunen i forbindelse med behov for sygebehandling eller ved flytning.
Modtagelsen af ydelser efter anden lovgivning, f.eks. SU, boligsikring eller børne- og ungeydelse, vil ikke have betydning for opholdsretten.
Med § 19, stk. 7, 4. pkt., foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 7, 3. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3.
Med § 19, stk. 7, 5. pkt., foreslås det, at fristen i den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 7, 3. pkt., skal beregnes fra afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.
De foreslåede bestemmelser indebærer, at en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der er meddelt efter ophør af opholdsret, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, som følge af samlivsophævelse der skyldes, at udlændingen har været udsat for vold m.v., uden at udlændingen opfyldte selvforsørgelseskravet, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, eller der skyldes, at udlændingen efter at have bevaret opholdsretten efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, ikke længere opfylder selvforsørgelseskravet, vil skulle inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere regnet fra afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (f.eks. kontanthjælp) bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19 a, stk. 4, der fastlægger, hvilken vurdering der skal foretages ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse på trods af modtagelse af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik kan undlades inddraget, jf. lovforslagets § 1, nr. 32. Der henvises til pkt. 2.1.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Kravet om selvforsørgelse i den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 7, 3. pkt., vil gælde, indtil udlændingen med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, måtte opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Inddrages en opholdstilladelse, er der klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor. En klage skal indgives senest 8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 28
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 8, at der ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1 eller § 9 q, stk. 2, skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at den i Danmark fastboende person er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 (medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere), § 9 m, stk. 2 (medfølgende familie til udlandsdanskere) og § 9 n, stk. 1 (medfølgende familie til udenlandske studerende) er ikke i dag omfattet af bestemmelsen i § 19, stk. 8.
Med den foreslåede ændring af § 19, stk. 8, 1. pkt., foreslås det at ændre »§ 9 c, stk. 1 eller § 9 q, stk. 2,« til »§ 9 c, stk. 1, § 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2,«.
Forslaget om at indsætte en henvisning til § 9 m, stk. 1 og 2, samt § 9 n, stk. 1, i § 19, stk. 8, 1. pkt., indebærer, at der ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager eller studerende eller udlandsdansker skal inddrages, vil skulle tage særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi den herboende ægtefælle eller samlever, som udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af, afgår ved døden, og at dette vil skulle gælde uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om en udlænding med opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, skal bevare opholdstilladelsen med henvisning til bestemmelsen i § 19, stk. 8, 1. pkt., vil der, som det gælder for de grupper, der i dag er omfattet af bestemmelsen, skulle lægges vægt på, om udlændingen har udvist vilje og evne til at lade sig integrere i det danske samfund.
Der vil være en formodning for, at den pågældende har udvist vilje og evne til integration, hvis den pågældende har opholdt sig i mindst 2 år i Danmark på det tidspunkt, hvor ægtefællen/samleveren afgår ved døden, og den pågældende er eller har været i job, er eller har været jobsøgende eller har modtaget danskundervisning.
Opholdstilladelsen vil også kunne bevares med henvisning til udlændingelovens § 19, stk. 8, 1. pkt., uanset at den pågældende har opholdt sig i mindre end 2 år i Danmark på det tidspunkt, hvor ægtefællen/samleveren afgår ved døden, men den pågældende vil i højere grad skulle have vist vilje og evne til integration i det danske samfund, f.eks. ved at den pågældende har arbejdet eller er begyndt på en uddannelse her i landet, eller ved at den pågældende har været aktivt jobsøgende, deltaget i danskuddannelse eller taget aktivt del i foreningsliv eller lokalsamfundet m.v.
Det svarer til, hvad der gælder for de udlændinge, der i dag er omfattet af udlændingelovens § 19, stk. 8. Der henvises til pkt. 2.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Inddrages en opholdstilladelse, er der klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor. En klage skal indgives senest 8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 29
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 8, at der ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1 eller § 9 q, stk. 2, skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at den i Danmark fastboende person er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Af § 19 a, stk. 2, 3. pkt., følger det, at bl.a. § 19, stk. 8, finder anvendelse ved afgørelse om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold og forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2.
Der stilles ikke krav om selvforsørgelse for udlændinge, der i dag bevarer opholdstilladelsen under henvisning til udlændingelovens § 19, stk. 8.
Med forslaget til § 19, stk. 8, 3. pkt., foreslås det, at en tidsbegrænset opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter § 19, stk. 8, 1. pkt., eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., vil skulle inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere regnet fra tidspunktet for denne afgørelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 4.
Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter § 19, stk. 8, 1. pkt., eller som er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., fordi manglende samliv på fælles bopæl skyldes, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, vil skulle inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere regnet fra afgørelsen om bevarelse af opholdstilladelsen modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (f.eks. kontanthjælp) bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19 a, stk. 4, der fastlægger, hvilken vurdering der skal foretages ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse på trods af modtagelse af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik kan undlades inddraget, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
Hjælp i form af ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse kan f.eks. være økonomisk hjælp fra kommunen i forbindelse med behov for sygebehandling eller ved flytning.
Modtagelsen af ydelser efter anden lovgivning, f.eks. SU, boligsikring eller børne- og ungeydelse, vil ikke have betydning for opholdsretten.
Med forslaget til § 19, stk. 8, 4. pkt., foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 8, 3. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2.
Med forslaget til § 19, stk. 8, 5. pkt., foreslås det, at fristen i den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 8, 3. pkt., skal beregnes fra afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.
De foreslåede bestemmelser indebærer, at en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der er meddelt efter ophør af opholdsret som følge af, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, uden at udlændingen har opfyldt selvforsørgelseskravet, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 16, stk. 2, vil skulle inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere regnet fra afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (f.eks. kontanthjælp) bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19 a, stk. 4, der fastlægger, hvilken vurdering der skal foretages ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse på trods af modtagelse af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik kan undlades inddraget, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
Kravet om selvforsørgelse i den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 8, 3. pkt., vil gælde, indtil udlændingen med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, måtte opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Inddrages en opholdstilladelse, er der klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor. En klage skal indgives senest 8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 30
En udlænding, der bevarer opholdstilladelsen under henvisning til udlændingelovens § 19, stk. 7, og som genoptager samlivet med sin ægtefælle eller faste samlever, skal ikke i dag (på ny) opfylde de betingelser, der blev stillet ved meddelelse af udlændingens opholdstilladelse.
Med § 19, stk. 9, foreslås det, at de betingelser, der blev stillet ved meddelelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, § 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, som er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 c, stk. 1, 1. pkt., vil skulle gælde, hvis samlivet på fælles bopæl genoptages, medmindre ganske særlige grunde taler derimod.
Forslaget indebærer, at en udlænding, der har bevaret opholdstilladelsen pga. vold m.v., og som efterfølgende genoptager samlivet med sin ægtefælle eller samlever, alene vil kunne få opholdstilladelsen forlænget, hvis vedkommende på ny opfylder de betingelser, der blev stillet, da udlændingen blev meddelt opholdstilladelse.
Forslaget indebærer endvidere, at dette dog ikke vil gælde, hvis særlige grunde taler derimod. Det kan f.eks. være, hvis der siden meddelelsen af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 (familiesammenføring), er opstået sådanne omstændigheder, som ville betyde, at kravet ville blive fraveget, hvis opholdstilladelsen skulle meddeles på ny. Det kan eksempelvis være, hvis den herboende ægtefælle er blevet alvorligt syg og ikke kan henvises til at udøve familielivet med udlændingen i et andet land, og opholdstilladelsen efter § 9, stk. 1, nr. 1, oprindeligt var betinget af, at parret ikke modtog hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, eller boligkravet, jf. § 9, stk. 6.
Udlændingen vil blive vejledt herom i forbindelse med afgørelsen om bevarelse af opholdstilladelsen pga. vold m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 31
Det følger af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, 3. pkt., at § 19, stk. 7 og 8, finder anvendelse ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2 (flygtninge), skal forlænges.
Det foreslås at ændre § 19 a, stk. 2, 3. pkt., således at der efter »eller 2,« indsættes »§ 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1,«.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ved vurderingen af, om en opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager eller studerende eller til en udlandsdansker skal afslås forlænget under henvisning til, at de pågældende ikke bor på fælles bopæl, vil skulle tage særligt hensyn til, om samlivet er ophævet som følge af, at udlændingen selv eller udlændingens barn er blevet udsat for fysisk eller psykisk vold, herunder negativ social kontrol, eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever, som udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af, er afgået ved døden.
Det svarer til, hvad der vil gælde ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om en opholdstilladelse meddelt til de nævnte persongrupper skal inddrages eller ej i forbindelse med samlivsophævelse som følge af vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever, som udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af, er afgået ved døden. Der henvises herved til bemærkningerne til § 1, nr. 26 og 28, og pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der kan klages til Udlændingenævnet over et afslag på forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. En klage over nægtelse af forlængelse er gebyrpålagt, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., og skal være indgivet senest 8 uger efter modtagelse af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Til nr. 32
Efter udlændingeloven § 19 a, stk. 1, skal opholdstilladelser meddelt efter § 7 eller § 8, stk. 1 og 2, dvs. til flygtninge, eller til familiesammenførte til flygtninge inddrages eller nægtes forlænget, hvis betingelserne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt, medmindre dette vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser. Det kan bl.a. være, når grundlaget for tilladelsen ikke længere er til stede, jf. § 19, stk. 1, nr. 1. § 19, stk. 7 (om bevarelse af opholdstilladelse pga. vold m.v.) og § 19, stk. 8 (om bevarelse af opholdstilladelse i forbindelse med den herboende ægtefælle eller samlevers død) finder dog anvendelse ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse til en familiesammenført til en flygtning skal inddrages eller nægtes forlænget, jf. § 19 a, stk. 1, 2. pkt., og § 19 a, stk. 2, 3. pkt.
Det følger af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., at § 26, stk. 1, finder anvendelse ved afgørelse om inddragelse af øvrige opholdstilladelser, jf. dog § 19 b, og ved afgørelser om forlængelse af opholdstilladelser meddelt med mulighed for varigt ophold. I disse tilfælde skal der således tages hensyn til udlændingens og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark m.v.
Det fremgår endvidere af § 19 a, stk. 2, 3. pkt., at § 19, stk. 7 og 8, ligeledes finder anvendelse ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold skal forlænges.
Det følger af udlændingelovens § 19 b, stk. 1, at en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til bl.a. en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen, opholdstilladelse på baggrund af jobskifte og jobsøgningsophold for udlændinge med ophold efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen) skal inddrages, medmindre dette vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser. Dette gælder dog, jf. udlændingelovens § 19 b, stk. 2, ikke, hvis det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse blev meddelt til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, der er meddelt efter, at denne udlænding har haft opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1. I sådanne sager skal der tages hensyn til udlændingens og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark m.v., jf. § 26, stk. 1.
Med § 19 a, stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at § 26, stk. 1, skal finde anvendelse ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 19, stk. 7, 3. eller 4. pkt., eller § 19, stk. 8, 3. eller 4. pkt., medmindre udlændingen har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, der er meddelt efter, at den pågældende har haft opholdstilladelse efter andre bestemmelser end § 9 m, stk. 1.
Med § 19 a, stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at opholdstilladelsen i sådanne tilfælde skal inddrages, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Forslagene skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 19, stk. 7, 3. og 4. pkt., og § 19, stk. 8, 3. og 4. pkt., hvorefter udgangspunktet er, at en opholdstilladelse 5 år efter, at den er bevaret eller meddelt (hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-reglerne) pga. overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, vil skulle nægtes forlænget eller inddrages, hvis udlændingen modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (f.eks. kontanthjælp) bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse.
De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 19 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., regulerer, hvornår en opholdstilladelse på trods af modtagelse af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik alligevel skal undlades inddraget.
Den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 4, 1. pkt., indebærer således, at § 26 om hensyntagen til udlændingens tilknytning til det danske samfund m.v. i forbindelse med en afgørelse om inddragelse som udgangspunkt vil skulle finde anvendelse, hvis udlændingen 5 år eller senere efter en afgørelse om, at opholdstilladelsen er bevaret eller meddelt (hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-reglerne) som følge af vold m.v., eller i forbindelse med, at den pågældendes ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse). Dette vil dog ikke gælde, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1 (ægtefællesammenføring), eller § 9 c, som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2 (flygtninge), eller hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, der er meddelt efter, at den pågældende har haft opholdstilladelse efter andre bestemmelser end § 9 m, stk. 1. I sådanne tilfælde vil opholdstilladelsen skulle inddrages, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Dette svarer til den vurdering, der ville skulle foretages i forbindelse med vurderingen af, om den pågældende type opholdstilladelse skulle inddrages, hvis opholdstilladelsen ikke var blevet bevaret som følge af vold m.v., eller i forbindelse med, at den pågældendes ægtefælle eller samlever afgik ved døden.
Inddrages en opholdstilladelse, er der klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor. En klage skal indgives senest 8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Med § 19 a, stk. 5, 1. pkt., foreslås det, at en opholdstilladelse vil skulle nægtes forlænget efter den foreslåede bestemmelse i § 19 c, stk. 1, 1. pkt., medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog de foreslåede bestemmelser i § 19 a, stk. 5, 2. og 3. pkt.
Med § 19 a, stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at § 26, stk. 1, endvidere skal finde anvendelse, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til andre end en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, eller efter § 9 q, stk. 2.
De foreslåede bestemmelser i § 19 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 19 c, stk. 1, hvorefter udgangspunktet er, at en tidsbegrænset opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19, stk. 8, 1. pkt., eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., vil skulle nægtes forlænget, hvis udlændingen efter 5 år fra afgørelsen om bevarelse af opholdstilladelsen som følge af vold m.v., eller i forbindelse med, at den pågældendes ægtefælle eller samlever afgik ved døden, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse.
De foreslåede bestemmelser i § 19 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., indebærer, at der i forbindelse med afgørelsen af, om opholdstilladelsen i sådanne tilfælde skal nægtes forlænget, skal tages hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, og – hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1 (ægtefællesammenføring), eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til andre end en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2 (flygtninge), efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, eller efter § 9 q, stk. 2 (familiesammenføring med pensionerede udlændinge, som har haft ansættelse ved en herværende international organisation, EU-institution el.lign.) – at § 26 ligeledes vil skulle finde anvendelse.
De foreslåede bestemmelser i § 19 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., indebærer således, at en udlænding, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse) 5 år efter, at udlændingen bevarede sin opholdstilladelse pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever afgik ved døden, vil få vurderet spørgsmålet om bevarelse af opholdstilladelsen, trods modtagelse af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, efter de regler, som ville have fundet anvendelse for udlændingen, hvis ikke opholdstilladelsen var bevaret pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever afgik ved døden.
Med § 19 a, stk. 5, 3. pkt., foreslås det, at har udlændingen opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 2, vil opholdstilladelsen skulle nægtes forlænget efter den foreslåede bestemmelse i § 19 c, stk. 1, 1. pkt., uden at der herved tages stilling til Danmarks internationale forpligtelser, jf. den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 8.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 8, hvorefter Udlændingestyrelsen vil skulle træffe afgørelser om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter § 19 a, stk. 5, og samtidig har vurderet, at omstændigheder i sagen kan begrunde, at det kan være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte ret til fortsat ophold i Danmark.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil skulle behandle sager om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, som er bevaret pga. vold m.v. eller i forbindelse med at den herboende ægtefælle eller samlever afgår ved døden, efter samme praksis som andre sager om nægtelse af forlængelse. I sager, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration i dag afslår at forlænge en opholdstilladelse, og hvor styrelsen efter en umiddelbar vurdering finder, at udlændingen eventuelt kan have ret til fortsat ophold som følge af internationale forpligtelser, sender Styrelsen for International Rekruttering og Integration således i dag sagen til Udlændingestyrelsen som en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 (om ganske særlige grunde), med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om Danmarks internationale forpligtelser kan begrunde opholdstilladelse. Det kan f.eks. være, hvis udlændingen har et mindreårigt barn, der kan have opnået selvstændig tilknytning til Danmark.
Der kan klages til Udlændingenævnet over et afslag på forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. En klage over nægtelse af forlængelse er gebyrpålagt, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., og skal være indgivet senest 8 uger efter modtagelse af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Til nr. 33
Det følger af udlændingelovens § 19 b, stk. 1, 2. pkt., at en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen samt opholdstilladelse på baggrund af jobskifte og jobsøgningsophold for udlændinge med ophold efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen) skal inddrages, medmindre dette vil stride imod Danmarks internationale forpligtelser. Dette gælder dog, jf. udlændingelovens § 19 b, stk. 2, 2. pkt., ikke, hvis det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse blev meddelt til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, der er meddelt efter, at denne udlænding har haft opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1. I sådanne sager skal der tages hensyn til udlændingens og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark m.v., jf. § 26, stk. 1.
Med ændringen af § 19 b, stk. 1, 2. pkt., foreslås det efter »jf. dog stk. 2, 2. pkt.« at indsætte », og § 19 stk. 7 og 8«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af § 19, stk. 7, 1. pkt., og § 19, stk. 8, 1. pkt., hvorefter der også i forhold til spørgsmålet om bevarelse af en opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager vil skulle tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi samlivet er ophævet som følge af, at udlændingen selv eller udlændingens barn er blevet udsat for fysisk eller psykisk vold, herunder negativ social kontrol, eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever, som udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af, afgår ved døden.
Den foreslåede ændring af § 19 b, stk. 1, 2. pkt., indebærer således, at der ved vurderingen af, om en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen samt opholdstilladelse på baggrund af jobskifte og jobsøgningsophold for udlændinge med ophold efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen) skal inddrages, vil skulle tages særligt hensyn til, om samlivet er ophævet som følge af vold m.v., eller som følge af, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden.
Inddrages en opholdstilladelse, er der klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor. En klage skal indgives senest 8 uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Til nr. 34
En udlænding, der efter de nugældende regler i udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8, bevarer sin opholdstilladelse pga. overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, får ikke knyttet andre betingelser til sit fortsatte ophold end krav om gyldigt pas eller anden rejselegitimation.
Med § 19 c, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at en tidsbegrænset opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19, stk. 8, 1. pkt., eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., skal kunne forlænges, medmindre udlændingen 5 år eller senere regnet fra tidspunktet for denne afgørelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 19 c, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at en udlænding, der har bevaret opholdstilladelsen pga. overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, vil kunne få opholdstilladelsen forlænget, medmindre udlændingen 5 år eller senere regnet fra afgørelsen om bevarelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse. Det vil f.eks. kunne være økonomisk hjælp fra kommunen i forbindelse med behov for sygebehandling eller ved flytning.
Det bemærkes, at det med den foreslåede bestemmelse således vil være uden betydning for udlændingens opholdsgrundlag, om en udenlandsk arbejdstager eller ph.d.-studerende efter, at udlændingen har bevaret opholdstilladelsen pga. vold m.v., modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Med § 19 c, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at i sådanne tilfælde vil opholdstilladelsen skulle nægtes forlænget, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse i § 19 c, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at opholdstilladelsen i sådanne tilfælde vil skulle nægtes forlænget, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 5. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 32.
Med § 19 c, stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at de foreslåede bestemmelser i § 19 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3.
Med § 19 c, stk. 1, 4. pkt., foreslås det, at i sådanne tilfælde vil fristen i den foreslåede bestemmelse i § 19 c, stk. 1, 1. pkt., skulle beregnes fra afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.
De foreslåede bestemmelser indebærer, at en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der er meddelt efter ophør af opholdsret som følge af, at udlændingen har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. i hjemmet, mens ægteskabet eller samlivet bestod, uden at udlændingen har opfyldt selvforsørgelseskravet, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, eller som følge af, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, uden at udlændingen har opfyldt selvforsørgelseskravet, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 16, stk. 2, vil kunne forlænges, medmindre udlændingen 5 år eller senere regnet fra afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (f.eks. kontanthjælp) bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19 a, stk. 5, der fastlægger, hvilken vurdering der skal foretages ved afgørelsen af, om en opholdstilladelse på trods af modtagelse af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik kan forlænges, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
Kravet om selvforsørgelse i de foreslåede bestemmelser i § 19, stk. 7, 3. pkt., og § 19, stk. 8, 3. pkt., vil gælde, indtil udlændingen med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, måtte opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Der kan klages til Udlændingenævnet over et afslag på forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. En klage over nægtelse af forlængelse er gebyrpålagt, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., og skal være indgivet senest 8 uger efter modtagelse af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der kan efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, 1. pkt., meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, og efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., kan der meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker. Det er en betingelse, at familien bor på fælles bopæl i Danmark, jf. herved Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 157, som fremsat side 9 og 10.
Der kan efter udlændingelovens § 9 n, stk. 1, meddeles opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk studerende. Det er en betingelse, at familien bor på fælles bopæl. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1.
Er betingelsen om samliv på fælles bopæl ikke opfyldt, kan opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, inddrages eller nægtes forlænget.
Der henvises i den forbindelse også til lovforslagets § 1, nr. 18-20 og 24.
Med § 19 c, stk. 2, foreslås det, at en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, ikke skal kunne nægtes forlænget, uanset at personen ikke bor på fælles bopæl med den danske statsborger eller udlændingen med opholdstilladelse efter §§ 9 a, 9 i, 9 k eller 9 p, hvis personen bor sammen med et andet familiemedlem, hvis opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.
Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem (f.eks. et mindreårigt barn) til en udenlandsk arbejdstager, en udenlandsk studerende eller en udlandsdansker ikke skal kunne nægtes forlænget, selvom om kravet om fælles bopæl ikke er opfyldt, hvis det medfølgende familiemedlem bor sammen med et andet familiemedlem, hvis opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem er undladt inddraget eller forlænget efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt. (om bevarelse af opholdstilladelse pga. vold m.v.), eller er undladt inddraget eller forlænget efter § 19 a, stk. 4 eller 5 (om bevarelse af opholdstilladelse, uanset at udlændingen 5 år eller senere regnet fra afgørelsen om bevarelse af opholdstilladelsen vold m.v., modtager offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2 og 3, som udenlandsk arbejdstager skal betinges af, at arbejdstageren og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til arbejdstageren, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Af § 9 i, stk. 11, 2. pkt., følger det, at opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, nr. 1, som lønnet ph.d.-studerende skal betinges af, at den ph.d.-studerende og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til den ph.d.-studerende, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Modtager den udenlandske arbejdstager eller den lønnede ph.d.-studerende eller disses eventuelle medfølgende familiemedlemmer hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, kan både den udenlandske arbejdstagers og den lønnede ph.d.-studerendes samt disses eventuelle medfølgende familiemedlemmers opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget, jf. § 19, stk. 1, nr. 11.
Med § 19 c, stk. 3, foreslås det, at en opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 i, stk. 2, nr. 1, ikke skal kunne nægtes forlænget, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, efter samlivsophør modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, hvis opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.
Forslaget indebærer, at en udenlandsk arbejdstager eller en ph.d.-studerende ikke vil kunne få opholdstilladelsen nægtet forlænget, selvom det medfølgende familiemedlem modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, forudsat at det medfølgende familiemedlem har bevaret opholdstilladelsen pga. vold m.v.
Det gælder uanset, om det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse er undladt inddraget efter udlændingelovens § 19, stk. 7,
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 3, at opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, medmindre EU-reglerne kan tilsige andet, skal betinges af, at udlændingen ikke uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til denne virksomhed. Opholdstilladelsen som medfølgende familiemedlem kan inddrages eller nægtes forlænget, hvis den pågældende arbejder uden arbejdstilladelse.
Med § 19 c, stk. 4, foreslås det, at en opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 m, stk. 1, ikke skal kunne nægtes forlænget, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, arbejder uden arbejdstilladelse, jf. § 9 m, stk. 3, 1. pkt., hvis opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.
Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse som udenlandsk arbejdstager eller som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager ikke vil kunne blive nægtet forlænget, selvom det medfølgende familiemedlem, der har bevaret opholdstilladelsen pga. vold m.v., samtidig arbejder for den samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til denne virksomhed.
Det gælder uanset, om det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse er undladt inddraget efter udlændingelovens § 19, stk. 7,
Dette udelukker ikke, at det medfølgende familiemedlem og familiemedlemmets arbejdsgiver kan ifalde straf efter udlændingelovens § 59, hvis familiemedlemmet forud for bevarelsen af opholdstilladelsen pga. vold m.v. har arbejdet uden fornøden arbejdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det bemærkes, at der kan klages til Udlændingenævnet over et afslag på forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. En klage over nægtelse af forlængelse er gebyrpålagt, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., og skal være indgivet senest 8 uger efter modtagelse af afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, da klagen ellers kan afvises.
Til nr. 35
Udlændingelovens § 33 b indeholder regler om opsættende virkning. Opsættende virkning indebærer bl.a., at en udlænding bibeholder hidtil opnåede rettigheder, og at en fastsat udrejsefrist suspenderes.
Med § 33 b, stk. 1, nr. 6, foreslås det, at der skal tillægges opsættende virkning ved ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af Danmarks internationale forpligtelser, som sendes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration til Udlændingestyrelsen i forlængelse af en afgørelse om afslag på forlængelse af en opholdstilladelse eller ophør af opholdsret efter EU-reglerne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at i sager hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration afslår at forlænge en opholdstilladelse, og hvor styrelsen efter en umiddelbar vurdering finder, at udlændingen eventuelt kan have ret til fortsat ophold som følge af internationale forpligtelser, sender styrelsen i dag sagen til Udlændingestyrelsen som en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde), med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om Danmarks internationale forpligtelser kan begrunde opholdstilladelse. Det er således Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. herved § 46, stk. 1. Udlændingen har lovligt ophold under Udlændingestyrelsens behandling af ansøgningen om § 9 c, stk. 1, og får derfor ikke fastsat en udrejsefrist, men udlændingen har ikke i dag ret til at arbejde.
Forslaget indebærer, at ansøgningen om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, i den beskrevne situation – uanset at der ikke er tale om opsættende virkning i traditionel forstand – vil blive tillagt opsættende virkning, hvorefter udlændingen vil bibeholde sine hidtidige rettigheder, herunder ved beregningen af den periode en udlænding har boet lovligt her i landet med opholdstilladelse. I modsætning til, hvad der gælder i dag, vil udlændingen således med forslaget bevare sin hidtidige ret til at arbejde under Udlændingestyrelsens behandling af ansøgningen om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.
Til nr. 36
Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 4, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om ind- og udrejsekontrol, herunder om politiets adgang til luftfartsselskabernes bookingsystemer, udenlandske besætningsmedlemmers ophold her i landet, om på- og afmønstring her i landet af udenlandske besætningsmedlemmer og om de pligter, der påhviler skibsførere og luftfartøjschefer.
Ved lov nr. 1706 af 27. december 2018 om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven) blev der indført regler om luftfartsselskabernes forpligtelser til at udlevere passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger). Politiet har bl.a. som følge af PNR-loven ikke længere adgang til flyselskabernes bookingsystemer.
Da der ikke er fastsat regler om politiets adgang til luftfartsselskabernes bookingsystemer, er dette led af bestemmelsen efter Justitsministeriets opfattelse overflødigt.
Det foreslås derfor i § 38, stk. 4, at » om politiets adgang til flyselskabernes bookingsystemer,« udgår.
Det foreslåede vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren ikke længere vil kunne fastsætte regler om politiets adgang til flyselskabers bookingsystemer i medfør af udlændingelovens § 38, stk. 4.
Ændringen indebærer ikke i øvrigt ændringer af gældende ret.
Til nr. 37
Efter udlændingelovens § 46, stk. 2, 1. pkt., træffes afgørelser efter § 9 a, § 9 h, stk. 1, nr. 4-10, 15 og 17, § 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf. § 9 h, stk. 1, nr. 4-10, 15 og 17, og stk. 3, og §§ 9 i-9 n og 9 p, afgørelser vedrørende forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser meddelt efter §§ 9 a, 9 i-9 n og 9 p bortset fra afgørelser om bortfald efter § 21 b samt afgørelser efter §§ 33 og 33 a og § 33 b, stk. 1, nr. 4, i forbindelse med sådanne sager af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Det foreslås at ændre »stk. 8« til »stk. 7« i § 46, stk. 2, 1. pkt.
Der er alene tale om en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 9, hvorved det foreslås at ophæve bl.a. § 9 h, stk. 6, hvorved stk. 8 bliver stk. 7.
Til nr. 38
Efter udlændingelovens § 46, stk. 5, træffes afgørelser efter § 9 h, stk. 9, 2. og 3. pkt., af Udlændingenævnet i sager, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1 og 3.
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 9, 2. pkt., afvises klagen, hvis betingelsen i stk. 5, 2. pkt., ikke er opfyldt, og efter udlændingelovens § 9 h, stk. 9, 3. pkt., afvises ansøgningen om genoptagelse af klagesagen, hvis betingelsen i stk. 5, 3. pkt., ikke er opfyldt.
Det betyder, at Udlændingenævnet træffer afgørelser om afvisning af klager og genoptagelse af klagesager, der er gebyrbelagte, jf. § 9 h, stk. 1 og 3, hvis gebyret for at klage eller ansøge om genoptagelse af en klagesag ikke er betalt.
Ved lov nr. 685 af 27. maj 2015 om ændring af udlændingeloven og lov om ferie (Udmøntning af aftalen om en bedre au pair-ordning m.v.) blev § 9 h, stk. 12, om bl.a. afvisning af klager og ansøgninger om genoptagelse af klagesager vedrørende § 21 a på grund af manglende gebyrbetaling indsat i udlændingeloven, og ved lov nr. 333 af 28. marts 2023 om ændring af udlændingeloven (Styrket international rekruttering) blev § 9 h, stk. 16, om bl.a. afvisning af klager og ansøgninger om genoptagelse af klagesager omfattet af § 9 h, stk. 13, på grund af manglende gebyrbetaling indsat i udlændingeloven. Udlændingelovens § 46, stk. 5, tidligere § 46, stk. 4, blev ikke konsekvensændret i den forbindelse.
Det foreslås i § 46, stk. 5, at ændre »stk. 9, 2. og 3. pkt.« til »stk. 12, 2. og 3. pkt.«.
Efter lovforslagets § 1, nr. 14, vil klagen blive afvist efter § 9 h, stk. 12, 2. og 3. pkt., hvis betingelsen i stk. 5, 2. pkt., stk. 8, 2. pkt., eller stk. 10, 2. pkt., ikke er opfyldt, og ansøgningen om genoptagelse af klagesagen vil blive afvist, hvis betingelsen i stk. 5, 3. pkt., stk. 8, 3. pkt., eller stk. 10, 3. pkt., ikke er opfyldt.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 46, stk. 5, vil betyde, at det kommer til at fremgå af udlændingeloven, at det også er Udlændingenævnet, der træffer afgørelser om afvisning af klager og genoptagelse af klagesager, hvis gebyret for at klage eller ansøge om genoptagelse af en klagesag ikke er betalt i sager, hvor afgørelsen er truffet efter § 21 a, jf. § 9 h, stk. 10, der bliver stk. 8, eller hvor ansøgningen er omfattet af § 9 h, stk. 13, jf. § 9 h, stk. 14, der bliver stk. 10. Med forslaget rettes der således op på de manglende konsekvensændringer af udlændingelovens § 46, stk. 5, tidligere § 46, stk. 4, som følge af lov nr. 685 af 27. maj 2015 og lov nr. 333 af 28. marts 2023.
De manglende konsekvensændringer har ikke haft betydning i praksis, da det i praksis også er Udlændingenævnet, der i disse sager, hvor nævnet er klageinstans, træffer afgørelse om afvisning af klager og ansøgninger om genoptagelse af klagesager som følge af manglende gebyrbetaling.
Til nr. 39
I en sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration afslår at forlænge en opholdstilladelse – hvor udlændingelovens § 26, stk. 1, ikke finder anvendelse – og hvor styrelsen efter en umiddelbar vurdering finder, at udlændingen eventuelt kan have ret til fortsat ophold som følge af internationale forpligtelser, sender styrelsen i dag sagen til Udlændingestyrelsen som en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 (om ganske særlige grunde), med henblik på, at Udlændingestyrelsen kan tage stilling til, om Danmarks internationale forpligtelser kan begrunde opholdstilladelse.
Med § 46, stk. 8, foreslås det, at Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 5, og samtidig har vurderet, at omstændigheder i sagen kan begrunde, at det kan være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte ret til fortsat ophold i Danmark.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19 a, stk. 5, 1. pkt., hvorefter en opholdstilladelse vil skulle nægtes forlænget, hvis udlændingen 5 år efter, at opholdstilladelsen er bevaret pga. vold m.v., eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse), medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 5, 3. pkt., hvoraf det følger, at har udlændingen opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, vil opholdstilladelsen skulle nægtes forlænget efter § 19 c, stk. 1, 1. pkt., uden at der herved tages stilling til Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 46, stk. 8.
Forslaget indebærer, at det vil være Udlændingestyrelsen, der efter oversendelse af sagen fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, tager stilling til, om Danmarks internationale forpligtelser kan begrunde opholdstilladelse i sager, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse om nægtelse af forlængelse pga. manglende opfyldelse af 5 års kravet. Det er således Udlændingestyrelsen, der behandler ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. herved § 46, stk. 1. Det svarer til, hvordan andre sager om nægtelse af forlængelse på Styrelsen for International Rekruttering og Integrations område behandles.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 40
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 6, nr. 1, 1. pkt., kan Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afvisning, der er truffet efter regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., og afgørelser efter § 9 g, stk. 3, § 9 h, stk. 8, 1. pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt., jf. stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1, § 9 h, stk. 18, § 11, stk. 10, § 27, § 29 c, stk. 1, § 32 a, § 33, stk. 1, 2 og 5-7, §§ 33 a og 33 b, § 40, stk. 12, § 42 a, stk. 7, 4. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e og § 53 b ikke påklages.
Det betyder bl.a., at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afvisning af ansøgninger på grund af manglende gebyrbetaling, jf. § 9 h, stk. 1 og 3, jf. stk. 8, 1. pkt., og om afvisning af ansøgninger om genoptagelse i sager, der er omfattet af § 9 h, stk. 1 eller 3, på grund af manglende gebyrbetaling, jf. § 9 h, stk. 9, 1. pkt., ikke kan påklages, og at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om ikke at tilbagebetale et beløb, der er betalt for meget i gebyr efter stk. 1, 3, 5, 10, 13 eller 14, hvor beløbet udgør 30 kr. eller derunder, ikke kan påklages.
Det foreslås i § 46 a, stk. 6, nr. 1, 1. pkt., at ændre »§ 9 h, stk. 8, 1. pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt.« til »§ 9 h, stk. 7, 1. pkt., § 9 h, stk. 12, 1. pkt.«, og at ændre »§ 9 h, stk. 18« til »§ 9 h, stk. 14«.
For det første er der tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 9-11, hvorved § 9 h, stk. 8, bliver § 9 h, stk. 7, og § 9 h, stk. 18, bliver § 9 h, stk. 14.
For det andet vil forslaget betyde, at ikke alene Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afvisning af ansøgninger om genoptagelse på grund af manglende gebyrbetaling i sager omfattet af § 9 h, stk. 1 eller 3, ikke kan påklages, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 9, men at Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afvisning af en ansøgning om genoptagelse på grund af manglende gebyrbetaling i sager, hvor afgørelsen er truffet efter § 21 a eller er omfattet af § 9 h, stk. 13, heller ikke vil kunne påklages, jf. forslaget til § 9 h, stk. 12, 1. pkt., i lovforslagets § 1, nr. 14.
Det bemærkes i den forbindelse, at § 9 h, stk. 12, om bl.a. afvisning af ansøgninger om genoptagelse i sager truffet efter § 21 a på grund af manglende gebyrbetaling blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 685 af 27. maj 2015 om ændring af udlændingeloven og lov om ferie (Udmøntning af aftalen om en bedre au pair-ordning m.v.), og at § 9 h, stk. 16, om bl.a. afvisning af ansøgninger om genoptagelse i sager omfattet af § 9 h, stk. 13, på grund af manglende gebyrbetaling blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 333 af 28. marts 2023 om ændring af udlændingeloven (Styrket international rekruttering), og at det må antages, at det skyldes en fejl, at udlændingelovens § 46 a, stk. 6, nr. 1, tidligere udlændingelovens § 46 a, stk. 2, ikke samtidig blev ændret, således at sådanne afgørelser heller ikke skulle kunne påklages til Udlændingenævnet. Det bemærkes endvidere, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kun i meget begrænset omfang træffer afgørelser om afvisning af ansøgninger om genoptagelse på grund af manglende gebyrbetaling i sager, hvor afgørelsen er truffet efter § 21 a eller er omfattet af § 9 h, stk. 13, men at det ikke kan udelukkes, at der er sådanne afgørelser, der er blevet påklaget til Udlændingenævnet. Det vil i givet fald alene betyde, at Udlændingenævnet kan have behandlet sådanne klagesager.
Til nr. 41
Udgangspunktet er ifølge udlændingelovens § 46 a, stk. 1, at bl.a. Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter udlændingeloven kan påklages til Udlændingenævnet.
Udlændingelovens § 33 b regulerer bl.a., i hvilke tilfælde en klage til Udlændingenævnet tillægges opsættende virkning, og af udlændingelovens § 52 c, stk. 9, fremgår det, at afgørelser om opsættende virkning, jf. § 33 b, træffes af Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil.
Det fremgår endvidere af § 18, nr. 7, i bekendtgørelse nr. 996 af 26. august 2024 om forretningsorden for Udlændingenævnet, at formanden eller den, formanden bemyndiger hertil, på vegne af nævnet kan træffe afgørelse om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, jf. udlændingelovens § 33 b, § 11, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om gennemførelse af visse bestemmelser i udtrædelsesaftalen mellem Det Forenede Kongerige og EU for så vidt angår retten til indrejse, ophold og arbejde i Danmark, § 17, stk. 3, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og § 28, stk. 4 og 5, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Efter bekendtgørelsens § 17, nr. 4, kan formanden eller den, formanden bemyndiger hertil, på vegne af nævnet træffe afgørelse om processuelt ophold, jf. udlændingelovens § 33 a, stk. 3, nr. 4, dvs. ret til at blive her i landet under behandlingen af en sag om genoptagelse af en afgørelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, som nævnet har truffet.
Det foreslås, at »og om processuelt ophold i forbindelse med en anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q truffet af Udlændingenævnet, jf. § 33 a, stk. 3, nr. 4,« indsættes i udlændingelovens § 52 c, stk. 9, efter »§ 33 b,«.
Forslaget betyder, at det vil komme til at fremgå af udlændingelovens § 52 c, stk. 9, at også afgørelser om processuelt ophold i forbindelse med anmodninger om genoptagelse af en afgørelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q truffet af Udlændingenævnet, jf. § 33 a, stk. 3, nr. 4, træffes af Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil. Dette svarer til, hvad der fremgår af § 18, nr. 5, i bekendtgørelsen om forretningsorden for Udlændingenævnet, og der er således alene tale om at lovfæste dette i udlændingeloven.
Til nr. 42
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i udlændingelovens § 58 d, stk. 3, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler til gennemførelse af API-forordningen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med justitsministeren vil kunne fastsætte bestemmelser til gennemførelse af reglerne i API-forordningen. Bemyndigelsen vedrører ligeledes bestemmelser om gennemførelse af fremtidige ændringer af forordningen eller vedtagelse af yderligere gennemførelsesforanstaltninger. Fremtidige ændringer af API-forordningen eller vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger, som ikke kræver folketingets samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., kan således gennemføres ved fastlæggelse af nærmere regler herom.
Det forudsættes, at bemyndigelsen bl.a. vil udnyttes til at fastsætte bestemmelser om luftfartsselskabers pligt til at indsamle, overføre, opbevare og slette API-oplysninger.
For så vidt angår fastsættelse af regler om sanktioner henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 43.
Til nr. 43
Det følger af udlændingelovens § 60, stk. 2, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af bl.a. lovens § 38, stk. 4, kan fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 40, stk. 2, straffes den, der overtræder § 12, stk. 1-5, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i udlændingelovens § 60, stk. 4, hvorefter der i forskrifter, der udstedes i medfør af § 58 d, stk. 3, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/12 om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser (API-forordningen).
Det foreslåede vil medføre, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med justitsministeren vil kunne fastsættes regler om, at luftfartsselskaber kan pålægges sanktioner i form af bøde, hvis de ikke opfylder deres forpligtelser i medfør af API-forordningen. Det vil bl.a. kunne være i tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelserne API-forordningens kapitel 2, der bl.a. regulerer luftfartsselskabers pligt til at indsamle, overføre, opbevare og slette API-oplysninger.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med forordningens artikel 37, hvorefter medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen samt træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne har en afskrækkende virkning, er effektive og står i rimeligt forhold til overtrædelsen. Bestemmelsen oplister som led heri en række forhold, der kan indgå ved sanktionsvurderingen, herunder overtrædelsens art, grovhed og varighed, graden af luftfartsselskabets fejl og luftfartsselskabets tidligere overtrædelser. Det fremgår derudover, at medlemsstaterne skal sikre, at gentagne tilfælde af manglende overførsel af API-oplysninger medfører forholdsmæssige økonomiske sanktioner på op til 2 % af luftfartsselskabets globale omsætning for det forudgående regnskabsår.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og et angivent strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i kapitel 10.
Til nr. 1
Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 4, at der ved andre familiesammenførte udlændinge forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, b eller e, 2) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra a, b eller e, 3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, litra a, b eller e, eller 4) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, der ikke er flygtning.
Det foreslås i integrationslovens § 2, stk. 4, nr. 3 , at »eller« udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 7, hvorved det foreslås at indsætte et nyt § 9, stk. 1, nr. 4, i udlændingeloven, og § 2, nr. 2.
Til nr. 2
Opholdsret i medfør af TEUF artikel 20 meddeles i dag efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 4, at der ved andre familiesammenførte udlændinge forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, b eller e, 2) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra a, b eller e, 3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, litra a, b eller e, eller 4) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, der ikke er flygtning.
Udlændinge med opholdsret i medfør af TEUF artikel 20 er således omfattet af integrationsloven, jf. lovens § 2, stk. 4, nr. 4.
Det foreslås i § 2, stk. 4, at der som et nyt nr. 4, indsættes »4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, eller«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 7.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer for udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4, i udlændingeloven, idet de allerede i dag er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 4, som andre familiesammenførte udlændinge.
Som følge af forslaget vil det nuværende nr. 4 i integrationslovens § 2, stk. 4, blive til nr. 5. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af denne bestemmelse for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Til nr. 1
Efter § 2 c i danskuddannelsesloven forstås ved en integrationskursist (I-kursist) en flygtning eller en familiesammenført udlænding til en flygtning, der henvises til danskuddannelse som led i et selvforsørgelses- eller hjemrejseprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1, eller andre familiesammenførte udlændinge, der henvises til danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, herunder blandt andre 2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og 4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 2.
Opholdsret i medfør af TEUF artikel 20 meddeles i dag efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, er således i dag omfattet af danskuddannelsesloven som integrationskursister.
Det foreslås i § 2 c, nr. 2, efter »nr. 1« at indsætte »eller nr. 4«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 7, hvorved det foreslås at indsætte et nyt § 9, stk. 1, nr. 4, i udlændingeloven.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer for udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 4, i udlændingeloven, idet de ligesom i dag vil blive omfattet af danskuddannelsesloven som integrationskursister efter denne lovs § 2 c.
Til nr. 1
Med § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) og forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol og politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.), blev der i udlændingeloven indsat nye stykker i § 2 a, som havde til formål at gennemføre EES-forordningen og ETIAS-forordningen i dansk ret. Det bemærkes, at bestemmelserne ikke er trådt i kraft.
Det foreslås, at § 1, nr. 8 og 9 , i denne lov ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-2, hvorefter bestemmelserne indsættes i udlændingelovens § 2 a, dog med den ændring, at bestemmelsen i stk. 11, nu har et nyt punktum.
Det bemærkes, at der er tale om en konsekvensændring, idet § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 3.
Til nr. 2
Efter § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) og forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol og politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.), fastsætter udlændinge- og integrationsministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 2 og 5-27, og § 2, i samme lov.
Det foreslås, at § 3, stk. 2, 1. pkt., konsekvensrettes som følge af de foreslåede ændringer i § 2, nr. 1, hvorved § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, ophæves.
Den foreslåede ændring i § 3, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 2, 5-7 og 10-27 i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen.
Det bemærkes, at der er tale om en konsekvensændring, idet § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 3.
Til nr. 1
Med § 1, nr. 1-3, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark), blev der indsat nye stykker i § 2 a, som havde til formål at gennemføre interoperabilitetsforordningerne i dansk ret.
Endvidere blev der genindsat nye stykker i § 2 a, som havde til formål at gennemføre EES-forordningen og ETIAS-forordningen i dansk ret.
Med § 3 i samme lov blev § 1, nr. 8 og 9, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, ophævet.
Det foreslås, at § 1, nr. 1-3, og § 3, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-3, hvorefter bestemmelserne på ny indsættes i udlændingelovens § 2 a.
Det bemærkes, at der er tale om en lovteknisk ændring, idet § 1, nr. 1-3, og § 3, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 6, stk. 3.
Til nr. 2
Efter § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark), fastsætter udlændinge- og integrationsministeren tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1-3 og 13-15, i samme lov.
Det foreslås, at § 6, stk. 3, 1. pkt., konsekvensrettes som følge af de foreslåede ændringer i § 3, nr. 1, hvorved § 1, nr. 1-3, og § 3, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven, ophæves.
Den foreslåede ændring i § 6, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 13-15, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven.
Det bemærkes, at der er tale om en konsekvensændring, idet § 1, nr. 1-3, og § 3, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 6, stk. 3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 7, 1. pkt., i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark), at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås, at § 7, 1. pkt., konsekvensrettes som følge af de foreslåede ændringer i § 3, nr. 1, hvorved § 1, nr. 1-3, og § 3, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven, ophæves.
Den foreslåede ændring i § 7, 1. pkt., indebærer, at § 1, 2 og 4, i lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven, ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Det betyder, at udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, vil finde anvendelse i sager, hvor der inden lovens ikrafttræden er indgivet ansøgning om afledt opholdsret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til EU-Domstolens retspraksis efter TEUF artikel 20, og hvor ansøgningen er under behandling i Udlændingestyrelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Sådanne sager vil således skulle behandles efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, og ikke efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Det betyder endvidere, at der i forhold til verserende sager i Udlændingenævnet, hvor der er klaget over et afslag på afledt opholdsret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til EU-Domstolens retspraksis efter TEUF artikel 20, og hvor Udlændingenævnet hjemviser eller omgør Udlændingestyrelsens afgørelse, ligeledes skal træffes afgørelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.
Det betyder ligeledes, at ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der er meddelt under henvisning til EU-Domstolens retspraksis efter TEUF artikel 20, efter lovens ikrafttræden vil blive behandlet efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7. Dette gælder, uanset om sagen er under behandling i Udlændingestyrelsen eller Udlændingenævnet, ligesom det gælder ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der er meddelt under henvisning til TEUF artikel 20, og som efter Udlændingestyrelsens praksis samtidig anses som en ansøgning om forlængelse af den tidsbegrænsede opholdstilladelse i det tilfælde, at der ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Herudover betyder det, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ved spørgsmålet om bevarelse af opholdstilladelse som medfølgende familie efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 og 2, og § 9 n, stk. 1, fra og med den 1. juli 2025 skal tage særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi udlændingen har ophævet samlivet som følge af, at udlændingen selv eller udlændingens barn er blevet udsat for fysisk eller psykisk vold, herunder negativ social kontrol, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 26, eller om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi den herboende ægtefælle eller samlever, som udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af, afgår ved døden, jf. udlændingelovens § 19, stk. 8, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 28.
Det forudsættes i den forbindelse, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i perioden fra lovforslagets fremsættelse og til lovens forventede ikrafttræden tilrettelægger behandlingen af verserende sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 og 2, og § 9 n, stk. 1, således, at udlændinge får mulighed for at bevare opholdstilladelsen efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19, stk. 8, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 26 og 28, eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 31. Dette gælder dog kun i sager, hvor der er oplysninger om, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, her i landet, eller at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden. Afgørelse i sager, hvor det vurderes, at § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19, stk. 8, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 26 og 28, og § 19 a, stk. 2, 3. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 31, ikke har betydning for sagens udfald, skal således ikke afvente lovens forventede ikrafttræden. Det bemærkes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke vil skulle foretage fornyet sagsoplysning. Påklages Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse til Udlændingenævnet, og indsender udlændingen i forbindelse med klagesagens behandling sådanne oplysninger, skal nævnet sende sagen retur til styrelsen med henblik på styrelsens vurdering af, om opholdstilladelsen kan bevares efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 26, 28 og 31. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 6.
I forhold til udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 26, betyder det endvidere, at der ved vurderingen af årsagssammenhæng mellem samlivsophævelse og den udøvede vold pr. 1. juli 2025 vil være en formodning for, at det er overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, der er årsag til samlivsophævelsen, når først volden mv. er godtgjort. Dette gælder også, selvom der er gået længere tid mellem volden mv. og samlivsophævelsen. Dette gælder for alle udlændinge, der er omfattet af udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., og hvor der den 1. juli 2025 eller senere træffes afgørelse om bevarelse af opholdstilladelse.
Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen i perioden fra lovforslagets fremsættelse og til lovens forventede ikrafttræden undlader at træffe afgørelse om inddragelse eller afslag på forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, hvis den nye lempeligere vurdering af kravet om årsagssammenhæng anslås at føre til, at der er den fornødne årsagssammenhæng, og dette har afgørende betydning for sagens udfald.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt betyder også, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 17, stk. 6, jf. lovens § 1, nr. 21, træder i kraft den 1. juli 2025. Fra denne dato vil en opholdstilladelse meddelt en udlænding, der har opholdt sig uden for landet som statsudsendt, således ikke bortfalde, uanset at den pågældende har opgivet bopælen i Danmark eller har opholdt sig uden for Danmark i længere tid, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, og uanset at den pågældende ikke har ansøgt om dispensation fra bortfald, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2.
Endvidere vil en opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller efter § 9 c, stk. 1, eller § 9 m, stk. 1 eller 2, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en herboende person, fra og med den 1. juli 2025 ikke bortfalde, uanset at udlændingen har opgivet bopælen i Danmark eller har opholdt sig uden for Danmark i længere tid, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, og ikke har ansøgt om dispensation fra bortfald, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2, forudsat at udlændingen har opholdt sig uden for landet i forbindelse med, at den herboende person har været statsudsendt.
Det gælder også udlændinge, der har taget ophold i udlandet i forbindelse med udsendelse af staten inden lovens ikrafttræden, så længe den pågældende ikke – uden at være meddelt dispensation fra bortfald af opholdstilladelse – har opgivet bopælen i Danmark inden tidspunktet for lovens ikrafttræden eller har opholdt sig uden for Danmark i enten 6 eller 12 måneder, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, inden tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Det vil dog være en forudsætning for ikke at være omfattet af bortfaldsreglerne i udlændingelovens § 17, stk. 1, at udlændingen indrejser i Danmark senest 1 måned efter statsudsendelsens ophør eller, hvis denne frist er udsat efter ansøgning herom, inden udløbet af denne frist.
Det foreslås i stk. 2, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1-3, §§ 4 og 5. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Det betyder, at udlændinge- og integrationsministeren ved bekendtgørelse fastsætter tidspunktet for, hvornår lovforslagets § 1, nr. 1-3, §§ 4 og 5 træder i kraft. Det betyder endvidere, at ministeren kan sætte de enkelte bestemmelser i kraft på forskellige tidspunkter.
Det bemærkes i den forbindelse, at EES-forordningen, forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, ETIAS-forordningen og interoperabilitetsforordningerne først vil være gældende fra datoen for idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, ETIAS og interoperabilitetskomponenterne. Systemerne vil blive idriftsat på datoer fastsat af Europa-Kommissionen, når visse betingelser er opfyldt. Det foreslås på den baggrund og af hensyn til vedtagelsesproceduren i Europa-Parlamentet og Rådet, at udlændinge- og integrationsministeren skal kunne fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af de pågældende bestemmelser i lovforslaget, således at bestemmelserne kan træde i kraft samtidig med, at de enkelte systemer idriftsættes.
Systemerne forventes endvidere at blive idriftsat på forskellige tidspunkter, hvorfor det på den baggrund desuden foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2 a, stk. 11, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, som vedrører forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, forventes at skulle træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, og forventes at finde anvendelse fra den dato, fra hvilken EES skal idriftsættes, som fastsat af Europa-Kommissionen i henhold til artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen, dog således at artikel 3 i forordning om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet forventes at finde anvendelse fra datoen for forordningens ikrafttræden, jf. artikel 8, stk. 1, i forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet.
Det foreslås i stk. 3, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 4, 36, 42 og 43.
Det bemærkes i den forbindelse, at forordningen, der trådte i kraft den 28. januar 2025, først vil finde anvendelse fra datoen to år efter den dato, hvor routeren idriftsættes, jf. forordningens artikel 46, stk. 2. Routeren vil blive idriftsat på en af Europa-Kommissionen fastsat dato, når visse betingelser for idriftsættelse er opfyldt, jf. forordningens artikel 34. Det forventes, at routeren vil være i drift i 2029.
Det foreslåede vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af loven og dermed ophævelse af de gældende regler ved en ikrafttrædelsesbekendtgørelse. Forordningens bestemmelser vil således ikke finde anvendelse i Danmark før udstedelse af en ikrafttrædelsesbekendtgørelse.
Det forudsættes, at loven sættes i kraft senest samtidig med, at forordningen vil finde anvendelse, jf. forordningens artikel 46, stk. 2, jf. artikel 34. Det forudsættes desuden, at udlændinge- og integrationsministeren vil sætte lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen i kraft forud for dette.
Det foreslås i stk. 4 , at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af udlændingelovens § 2 a, stk. 11, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren ved udstedelse af en bekendtgørelse vil kunne ophæve udlændingelovens § 2 a, stk. 11, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, om forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet på det tidspunkt, hvor bestemmelsen, herunder dennes eventuelle pligter og rettigheder, ikke længere er relevant.
Den forslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, 2. pkt., som vedrører forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet, forventes at skulle ophæves, når forordningen ophører med at finde anvendelse, hvilket forventes at være 180 kalenderdage fra den dato, fra hvilken EES skal idriftsættes, som fastsat af Europa-Kommissionen i henhold til artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen, jf. artikel 8, stk. 2, i forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet.
Der gælder imidlertid en række undtagelser til ovennævnte ophørsdato. Forordningens artikel 5, stk. 13, ophører således med at finde anvendelse 5 år og 180 kalenderdage efter den dato, som Kommissionen har fastsat i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen, ligesom artikel 6, stk. 1, 2, 4 og 5, ophører med at finde anvendelse 5 år og 180 kalenderdage efter den dato, som Kommissionen har fastsat i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, EES-forordningen, og artikel 6, stk. 3, andet afsnit, ophører med at finde anvendelse 360 kalenderdage efter den dato, som Kommissionen har fastsat i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen. Herudover ophører artikel 7, stk. 2 og 3, med at finde anvendelse 300 kalenderdage efter den dato, som Kommissionen har fastsat i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen, og artikel 7, stk. 4, ophører med at finde anvendelse 210 kalenderdage efter den dato, som Kommissionen har fastsat i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, i EES-forordningen.
Det foreslås i stk. 5, at udlændingelovens § 19, stk. 7, 3.-5. pkt., § 19, stk. 8, 3.-5. pkt., § 19 a, stk. 4 og 5, og § 19 c, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, 29, 32 og 34, ikke skal finde anvendelse for en opholdstilladelse, der før den 1. juli 2025 er undladt inddraget eller nægtet forlænget efter de hidtil gældende bestemmelser i udlændingeområdet § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller er meddelt efter § 9 c, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det betyder, at kravet om selvforsørgelse 5 år efter, at en opholdstilladelse er bevaret eller meddelt (hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-reglerne) som følge af overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. eller i forbindelse med, at udlændingens ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, alene vil blive stillet over for udlændinge, der den 1. juli 2025 eller senere bevarer opholdstilladelsen eller meddeles opholdstilladelse pga. overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden. Udlændinge, der før den 1. juli 2025 har bevaret opholdstilladelsen efter § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, vil således ikke blive mødt med det foreslåede selvforsørgelseskrav. Det gælder, uanset på hvilket tidspunkt før lovens ikrafttræden opholdstilladelsen er bevaret.
Det foreslås i stk. 6, at sager, som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, og som omhandler klage over afgørelser, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration under henvisning til manglende samliv har inddraget eller nægtet at forlænge en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, og som indeholder oplysninger om, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, her i landet, eller at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, sendes tilbage til styrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om opholdstilladelsen kan bevares efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 26, 28 og 31. Det gælder, uanset på hvilket tidspunkt før lovens ikrafttræden, at afgørelsen efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, er truffet. Er der i sagen indikationer på, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for vold m.v., eller at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, vil Udlændingenævnet således sende sagen tilbage til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingenævnet vil ikke skulle foretage fornyet sagsoplysning. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.
Det bemærkes, at der i sådanne tilfælde ikke på ny skal betales et eventuelt gebyr for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af sagen.
Det foreslås i stk. 7, at regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 19, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 15, jf. denne lovs § 1, nr. 9-11.
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 19, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren regler om indbetaling af gebyrer fastsat efter stk. 1 og 3 og stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og stk. 10, 13 og 14, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og stk. 7, 8, 11 og 15. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1569 af 9. december 2024 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på områderne vedrørende familiesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse og religiøse forkyndere m.v. og bekendtgørelse nr. 1570 af 9. december 2024 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v.
Som følge af lovens § 1, nr. 9-11, om ophævelse af udlændingelovens § 9 h, stk. 6, 9, 11 og 12, vil udlændingelovens § 9 h, stk. 19, blive til udlændingelovens § 9 h, stk. 15.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 7, vil betyde, at reglerne, som er fastsat i de to bekendtgørelser, der er nævnt ovenfor, og som er udstedt i medfør af bl.a. udlændingelovens § 9 h, stk. 19, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 15. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 17, om forslag til ændring af § 9 h, stk. 19, der bliver stk. 15.
Det fremgår af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Grønland og Færøerne er ikke selvstændige medlemmer af EU og er heller ikke omfattet af det danske EU-medlemskab. Grønland og Færøerne er endvidere ikke en del af Schengensamarbejdet. EU-retsakter i form af forordninger og direktiver, herunder Schengenretsakter, finder derfor som udgangspunkt ikke anvendelse i Grønland og på Færøerne.
Efter § 22 i danskuddannelsesloven gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.
Efter § 68 i integrationsloven gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.
Den foreslåede bestemmelse i § 7 , der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovens §§ 1, 4 og 5 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger, og at de enkelte lovelementer i §§ 1, 4 og 5 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
De foreslåede ændringer i lovens §§ 2 og 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 721 af 27. april 2021, § 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023 og § 1 i lov nr. 1700 af 30. december 2024 og senest ved § 44 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 a indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser, og om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål (EES-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om midlertidig fravigelse af visse bestemmelser i EES-forordningen og Schengengrænsekodeksen, for så vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet med senere ændringer, gælder her i landet.«
2. I § 2 a indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet.«
3. I § 2 a indsættes som stk. 13:
»Stk. 13. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og de dele, som vedrører SIS, i forordningen om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration (interoperabilitetsforordningerne) med senere ændringer gælder her i landet.«
4. I § 2 a indsættes som stk. 14:
»Stk. 14. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser (API-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet.«
5. I § 4 c, stk. 4, nr. 1, ændres: »nr. 1 eller 2« til: »nr. 1, 2 eller 4«.
6. I § 9, stk. 1, nr. 3, litra e, ændres »ophold.« til: »ophold, og«.
7. I § 9, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) en udlænding, der er familiemedlem til en dansk statsborger, i situationer omfattet af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.«
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som ændret senest ved § 45 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 4, nr. 3, udgår »eller«.
2. I § 2, stk. 4, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, eller«.«
Nr. 4 bliver herefter nr. 5.
I danskuddannelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af 22. september 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, § 4 i lov nr. 1654 af 30. december 2024 og § 46 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 2 c, nr. 2, indsættes efter »nr. 1«: »eller 4«.
I lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) og forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol og politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.), som ændret ved § 2 i lov nr. 2623 af 28. december 2021, § 3 i lov nr. 1575 af 12. december 2023 og § 20 i lov nr. 1702 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 8 og 9, ophæves.
2. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 1, 2 og 5-27« til: »§ 1, nr. 1, 2, 5-7 og 10-27«.
I lov nr. 1575 af 12. december 2023 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark), foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 1-3 og 15, og § 3 ophæves.
2. I § 6, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 1-3 og 13-15, og § 3« til: § 1, nr. 13 og 14«.
3. I § 7, 1. pkt., ændres »§§ 1-4« til: »§§ 1, 2 og 4«.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1-3, og §§ 4 og 5. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 4, 36, 43 og 44.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af udlændingelovens § 2 a, stk. 11, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Stk. 5. Udlændingelovens § 19, stk. 7, 3.-5. pkt., § 19, stk. 8, 3.-5. pkt., § 19 a, stk. 4 og 5, og § 19 c, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, 29, 32 og 34, finder ikke anvendelse for opholdstilladelser, der før den 1. juli 2025 er undladt inddraget eller nægtet forlænget efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller er meddelt efter § 9 c, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk.1, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6. Sager, som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, og som omhandler klage over afgørelser, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration under henvisning til manglende samliv har inddraget eller nægtet at forlænge en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, og som indeholder oplysninger om, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol, her i landet, eller om, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, sendes tilbage til styrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om opholdstilladelsen kan bevares efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., § 19, stk. 8, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 2, 3. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 26, 28 og 31. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.
Stk. 7. Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 19, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 15, jf. denne lovs § 1, nr. 9-11.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens §§ 1, 4 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
/ Kaare Dybvad Bek
8. I § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »nr. 18« til: »nr. 19«.
9. § 9 h, stk. 6, ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
10. § 9 h, stk. 9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 8.
11. § 9 h, stk. 11 og 12, ophæves.
Stk. 13-19 bliver herefter stk. 9-15.
12. I § 9 h, stk. 14, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 10, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 9«.
13. I § 9 h, stk. 15, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 14, 1. pkt.« til: »stk. 5, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, 1. pkt.«, i stk. 15, 2. pkt., der bliver stk. 11, 2. pkt., ændres »stk. 14, 2. pkt.« til: »stk. 5, 2. pkt., stk. 8, 2. pkt., og stk. 10, 2. pkt.«, og i stk. 15, 3. pkt., der bliver stk. 11, 3. pkt., ændres »stk. 14, 3. pkt.« til: »stk. 5, 3. pkt., stk. 8, 3. pkt., og stk. 10, 3. pkt.«
14. I § 9 h, stk. 16, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 14, 1. pkt.« til: »stk. 5, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., eller stk. 10, 1. pkt.«, i stk. 16, 2. pkt., der bliver stk. 12, 2. pkt., ændres »stk. 14, 2. pkt.« til: »stk. 5, 2. pkt., stk. 8, 2. pkt., eller stk. 10, 2. pkt.«, og i stk. 16, 3. pkt., der bliver stk. 12, 3. pkt., ændres »stk. 14, 3. pkt.« til: »stk. 5, 3. pkt., stk. 8, 3. pkt., eller stk. 10, 3. pkt.«
15. I § 9 h, stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres »stk. 5 og 7« til: »stk. 5 og 6«, i stk. 17, 2. pkt., der bliver stk. 13, 2. pkt., ændres »stk. 8, 1. pkt., og stk. 10« til: »stk. 7, 1. pkt., og stk. 8«, og i stk. 17, 3. pkt., der bliver stk. 13, 3. pkt., ændres »stk. 13 og 14« til: »stk. 9 og 10«.
16. I § 9 h, stk. 18, der bliver stk. 14, ændres »stk. 1, 3, 5, 10, 13 eller 14« til: »stk. 1, 3, 5, 8, 9 eller 10«.
17. I § 9 h, stk. 19, der bliver stk. 15, ændres »stk. 10, 13 og 14« til: »stk. 8-10«, og »stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1 og 3, og stk. 7, 8, 11 og 15« ændres til: »stk. 6 og 11«.
18. I § 9 m, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »tilknytning til,«: »bor på fælles bopæl og«.
19. I § 9 m, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »og udlændingen«: »bor på fælles bopæl og«.
20. I § 9 n, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til, bor på fælles bopæl.«
21. I § 17 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlændinge, der har opholdt sig uden for landet som statsudsendte, eller for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller efter § 9 c, stk. 1, eller § 9 m, stk. 1 eller 2, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en herboende person, og som har opholdt sig uden for landet, i forbindelse med at den herboende person har været statsudsendt. 1. pkt. gælder dog kun, hvis udlændingen indrejser i Danmark senest 1 måned efter statsudsendelsens ophør eller, hvis denne frist er udsat efter ansøgning herom, inden udløbet af denne frist.«
22. I § 19, stk. 1, nr. 11, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Er personens opholdstilladelse undladt inddraget efter stk. 7, 1. pkt., eller stk. 8, 1. pkt., eller forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., kan personens opholdstilladelse dog ikke inddrages, medmindre der er forløbet mindst 5 år fra afgørelsen herom, jf. stk. 7, 3. pkt., og stk. 8, 3. pkt. Udlændingens opholdstilladelse kan ikke inddrages, uanset om personen efter samlivsophør modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, hvis personens opholdstilladelse er undladt inddraget efter stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.«
23. To steder i § 19, stk. 1, nr. 12, ændres »nr. 18« til: »nr. 19«.
24. I § 19, stk. 1, indsættes efter nr. 17 som nyt nummer:
»18) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til, bor på fælles bopæl, jf. § 9 m, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., og § 9 n, stk. 1, 2. pkt., og de pågældende ikke bor på fælles bopæl. Opholdstilladelsen kan dog ikke inddrages, hvis udlændingen bor sammen med et andet familiemedlem, hvis opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, er undladt inddraget efter stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.«
Nr. 18 og 19 bliver herefter nr. 19 og 20.
25. I § 19, stk. 1, nr. 18, der bliver nr. 19, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis opholdstilladelsen er undladt inddraget efter stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.«
26. I § 19, stk. 7, 1. pkt., ændres »eller § 9 q, stk. 2,« til: »§ 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2,«, og »anden overlast m.v.« ændres til: »anden overlast m.v., herunder negativ social kontrol,«.
27. I § 19, stk. 7, indsættes som 3.-5. pkt.:
»En tidsbegrænset opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter 1. pkt. eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., skal inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere regnet fra tidspunktet for denne afgørelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog § 19 a, stk. 4. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3. Fristen i 3. pkt. beregnes fra afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.«
28. I § 19, stk. 8, 1. pkt., ændres »§ 9 c, stk. 1 eller § 9 q, stk. 2,« til: »§ 9 c, stk. 1, § 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2,«.
29. I § 19, stk. 8, indsættes som 3.-5. pkt.:
»En tidsbegrænset opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter 1. pkt. eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., skal inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere regnet fra tidspunktet for denne afgørelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, jf. dog § 19 a, stk. 4. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2. Fristen i 3. pkt. beregnes fra afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.«
30. I § 19 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. De betingelser, der blev stillet ved meddelelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, § 9 m, stk. 1 eller 2, § 9 n, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, og som er undladt inddraget efter stk. 7 eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 c, stk. 1, 1. pkt., gælder, hvis samlivet på fælles bopæl genoptages, medmindre ganske særlige grunde taler derimod.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.
31. I § 19 a, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »eller 2,«: »§ 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1,«.
32. I § 19 a indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse efter § 19, stk. 7, 3. eller 4. pkt., eller § 19, stk. 8, 3. eller 4. pkt., finder § 26, stk. 1, anvendelse, medmindre udlændingen har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, der er meddelt, efter at den pågældende har haft opholdstilladelse efter andre bestemmelser end § 9 m, stk. 1. I sådanne tilfælde skal opholdstilladelsen inddrages, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Stk. 5. En opholdstilladelse skal nægtes forlænget efter § 19 c, stk. 1, 1. pkt., medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog 2. og 3. pkt. § 26, stk. 1, finder endvidere anvendelse, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til andre end en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3, eller efter § 9 q, stk. 2. Har udlændingen opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, skal opholdstilladelsen nægtes forlænget efter § 19 c, stk. 1, 1. pkt., uden at der herved tages stilling til Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 46, stk. 8.«
33. I § 19 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 2, 2. pkt.«: », og § 19, stk. 7 og 8.«
34. Efter § 19 b indsættes:
»§ 19 c. En tidsbegrænset opholdstilladelse, der er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19, stk. 8, 1. pkt., eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., kan forlænges, medmindre udlændingen 5 år eller senere regnet fra tidspunktet for denne afgørelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse. I sådanne tilfælde skal opholdstilladelsen nægtes forlænget, jf. dog § 19 a, stk. 5. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, efter ophør af opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, jf. § 16, stk. 2, eller § 17, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 3. I sådanne tilfælde beregnes fristen i 1. pkt. fra afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.
Stk. 2. En opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, kan ikke nægtes forlænget, uanset at personen ikke bor på fælles bopæl med den danske statsborger eller udlændingen med opholdstilladelse efter §§ 9 a, 9 i, 9 k eller 9 p, hvis personen bor sammen med et andet familiemedlem, hvis opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 eller 2, eller § 9 n, stk. 1, er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.
Stk. 3. En opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 i, stk. 2, nr. 1, kan ikke nægtes forlænget, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, efter samlivsophør modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, hvis opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.
Stk. 4. En opholdstilladelse efter § 9 a eller § 9 m, stk. 1, kan ikke nægtes forlænget, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, arbejder uden arbejdstilladelse, jf. § 9 m, stk. 3, 1. pkt., hvis opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 1, er undladt inddraget efter § 19, stk. 7, 1. pkt., eller § 19 a, stk. 4, eller er forlænget efter § 19 a, stk. 2, 3. pkt., eller § 19 a, stk. 5.«
35. I § 33 b, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) Ved ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af Danmarks internationale forpligtelser, som sendes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration til Udlændingestyrelsen i forlængelse af en afgørelse om afslag på forlængelse af en opholdstilladelse eller ophør af opholdsret efter EU-reglerne.«
36. I § 38, stk. 4, udgår »om politiets adgang til flyselskabernes bookingsystemer,«.
37. I § 46, stk. 1, ændres »stk. 2-5 og 10« til: »stk. 2-5 og 11«.
38. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
39. I § 46, stk. 5, ændres »stk. 9, 2. og 3. pkt.« til: »stk. 12, 2. og 3. pkt.«
40. I § 46 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse efter § 19 a, stk. 5, og samtidig har vurderet, at omstændigheder i sagen kan begrunde, at det kan være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte ret til fortsat ophold i Danmark.«
Stk. 8-11 bliver herefter stk. 9-12.
41. I § 46 a, stk. 6, nr. 1, 1. pkt., ændres »§ 9 h, stk. 8, 1. pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt.« til: »§ 9 h, stk. 7, 1. pkt., § 9 h, stk. 12, 1. pkt.«, og »§ 9 h, stk. 18« ændres til: »§ 9 h, stk. 14«.
42. I § 52 c, stk. 9, indsættes efter »§ 33 b,«: »og om processuelt ophold i forbindelse med en anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q truffet af Udlændingenævnet, jf. § 33 a, stk. 3, nr. 4,«.
43. I § 58 d indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om politiets adgang til og anvendelse af det fælles identitetsregister i overensstemmelse med interoperabilitetsforordningerne.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om gennemførelse af API-forordningen.«
44. I § 60 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 58 d, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i API-forordningen.«
