Lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (Ny anerkendelsesbetingelse om religiøse forkyndere på den nationale sanktionsliste, skærpet oplysningspligt om udenlandsk finansiering af forkyndere, mulighed for pålæg om brug af ekstern revisor, prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre for vielsesforrettere og præcisering af krav til anerkendte trossamfund og menigheder m.v.)

§ 1

Til nr. 1

Lov om trossamfund uden for folkekirken trådte i kraft den 1. januar 2018.

Lovens titel foreslås ændret til »Lov om trossamfund uden for folkekirken (trossamfundsloven)«

Formålet med forslaget er at indføre en populærtitel til loven. Indførelsen af populærtitlen er i overensstemmelse med praksis siden lovens ikrafttrædelse, hvor loven har været omtalt som trossamfundsloven.

Til nr. 2

Trossamfundslovens § 7, stk. 1, nr. 1, fastsætter, at et trossamfund kan registreres som anerkendt trossamfund, såfremt det har mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret.

Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, nr. 1, således at »og« udgår.

Ændringen er en konsekvens af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved der indsættes et nr. 3 i § 7, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 3

Trossamfundslovens § 7, stk. 1, nr. 2, fastsætter, at et trossamfund kan registreres som anerkendt trossamfund, såfremt det ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, nr. 2, således at »lov.« ændres til »lov, og«.

Ændringen er en konsekvens af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved der indsættes et nr. 3 i § 7, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Trossamfundsloven indeholder i § 7 betingelserne for, at et trossamfund, jf. lovens § 1, kan registreres som anerkendt trossamfund.

Bestemmelsen indeholder i stk. 1 de to materielle betingelser for anerkendelse: 1) trossamfundet skal have mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret, og 2) trossamfundet må ikke opfordre til eller foretage noget, der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Der blev i 2017 indført en offentlig, national sanktionsliste med navngivne udenlandske religiøse forkyndere, som kan udelukkes fra at indrejse i Danmark af hensyn til den offentlige orden, jf. lov nr. 1743 af 27. december 2016 om indførelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse.

Det fremgår således af udlændingelovens § 29 c, stk. 1, at en udlænding kan optages på en liste, hvis udlændingen virker som religiøs forkynder eller på anden måde udbreder en religion eller tro, og hensynet til den offentlige orden i Danmark tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Optagelse på listen sker for 2 år og kan forlænges med 2 år ad gangen. En udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 2, stk. 3, eller har opholdstilladelse her i landet, kan ikke optages på listen. Udlændinge, som optages på listen, meddeles et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Efter de gældende regler i trossamfundsloven vil det ikke have betydning for et trossamfunds anerkendelse, hvis trossamfundet faciliterer prædikener med personer på den nationale sanktionsliste.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 7, stk. 1, nr. 3 , hvorefter det er en betingelse for anerkendelse som trossamfund, at trossamfundet ikke faciliterer prædikener eller taler afholdt af personer, der på tidspunktet for faciliteringen er optaget på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere.

Den foreslåede ændring indebærer sammen med lovforslagets § 1, nr. 9, en skærpelse af betingelserne for anerkendelse af trossamfund og menigheder.

Ved facilitering forstås, at trossamfundet eller menigheden gør en prædiken eller tale tilgængelig for en bredere kreds af personer. Det kan for eksempel være på trossamfundets hjemmeside, sociale medier eller i forbindelse med trossamfundets aktiviteter. Facilitering omfatter prædikener og taler, der er tilgængelige, uanset hvornår prædikenen eller talen er gjort tilgængelig. En prædiken eller tale, der for eksempel offentliggøres på en hjemmeside eller sociale medier, vil derfor udgøre en facilitering, så længe prædikenen eller talen er tilgængelig. Et trossamfund eller en menighed vil således skulle fjerne prædikener og taler fra hjemmesider og opslag på sociale medier m.v., hvis den religiøse forkynder, der taler eller prædiker, efterfølgende bliver optaget på den nationale sanktionsliste.

Prædikener og taler kan være både mundtlige og skriftlige og omfatter bl.a. forkyndelse af et religiøst budskab, andre former for udbredelse af en religion eller tro samt den undervisning eller oplæring, der finder sted i for eksempel religiøse studiekredse eller undervisningsforløb. Prædikener og taler omfatter dog også udtalelser om sekulære emner. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en prædiken eller tale. Det vil være omfattet af bestemmelsen, hvis den religiøse forkynder, som er optaget på den nationale sanktionsliste, alene afholder en del af prædikenen eller talen. Selv korte optagelser eller tekster kan efter omstændighederne anses som en prædiken eller tale. Kontakt mellem et trossamfund eller en menighed og en person på den nationale sanktionsliste vil dog ikke i sig selv være en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse.

Det vil indgå i behandlingen af en ansøgning om anerkendelse, om trossamfundet eller menigheden har faciliteret en prædiken eller tale med en religiøs forkynder, der på tidspunktet for faciliteringen er optaget på den nationale sanktionsliste.

Opfylder et anerkendt trossamfund eller menighed ikke længere betingelserne for anerkendelse, eller overholder trossamfundet eller menigheden ikke de forpligtelser, der er fastsat i denne lov, kan kirkeministeren tilbagekalde anerkendelsen, jf. trossamfundslovens § 22, stk. 1 samt lovforslagets § 1, nr. 25. Hvis By-, Land- og Kirkeministeriet bliver bekendt med, at et anerkendt trossamfund eller menighed faciliterer en prædiken eller tale afholdt af en religiøs forkynder, der er optaget på den nationale sanktionsliste, vil ministeriet indlede en tilsynssag mod det pågældende trossamfund eller menighed.

Det vil bero på en konkret vurdering, om det forhold, at et trossamfund eller en menighed stopper faciliteringen af en prædiken eller tale med en religiøs forkynder, der er optaget på den nationale sanktionsliste, kan medføre, at trossamfundet eller menigheden fortsat kan være anerkendt. Hvis et trossamfund eller menighed for eksempel har delt en optagelse af en religiøs forkynder, der er optaget på den nationale sanktionsliste, og herefter sletter optagelsen, vil det være en konkret vurdering, hvorvidt denne facilitering har betydning for trossamfundets eller menighedens anerkendelse.

Manglende opfyldelse af bestemmelsen vil som udgangspunkt medføre, at det pågældende trossamfund eller den pågældende menighed ikke kan opnå anerkendelse. Tilsvarende vil manglende opfyldelse af bestemmelsen som udgangspunkt medføre tilbagekaldelse af trossamfundets eller menighedens anerkendelse, jf. dog trossamfundslovens § 22, stk. 3 samt lovforslagets § 1, nr. 25, om, at trossamfundet eller menigheden inden for en fastsat frist skal have mulighed for at afhjælpe manglen, hvis det er muligt. En afgørelse om anerkendelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse vil ofte indeholde et forvaltningsmæssigt skøn, og afgørelsen skal opfylde de almindelige forvaltningsprocessuelle og forvaltningsretlige krav om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejledning samt retsgrundsætningerne om saglighed og proportionalitet.

Bestemmelsen vil omfatte situationer, hvor trossamfundet eller menigheden faciliterer, at en person på den nationale sanktionsliste afholder en prædiken eller tale fysisk eller digitalt. Personer på den nationale sanktionsliste meddeles dog et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Den konkrete facilitering af prædikener eller taler skal kunne tilskrives trossamfundet eller menigheden som sådan. Det er et krav, at der er en entydig sammenhæng mellem trossamfundet eller menigheden og den, der faciliterer en prædiken eller tale med en religiøs forkynder, der er optaget på den nationale sanktionsliste. Det vil indgå i vurderingen, om faciliteringen relaterer sig til trossamfundet eller menigheden, og om faciliteringen er foretaget på vegne af trossamfundet eller menigheden eller i forbindelse med trossamfundets eller menighedens virksomhed. Det vil endvidere bero på en konkret vurdering, hvorvidt en menigheds facilitering af en prædiken eller tale af en religiøs forkynder på den nationale sanktionsliste også kan tilskrives trossamfundet og dermed få betydning for trossamfundets anerkendelse.

Ministeriet vil løbende føre tilsyn med, at de anerkendte trossamfund og menigheder opfylder betingelsen i trossamfundslovens § 7, stk. 1, nr. 3. Tilsynet vil blive baseret på offentligt tilgængelige oplysninger samt oplysninger indsamlet af andre myndigheder, der efter en konkret vurdering deles med By-, Land- og Kirkeministeriet.

Til nr. 5

Det fremgår af trossamfundslovens § 7, stk. 2, nr. 3, at en anmodning om anerkendelse skal indeholde trossamfundets vedtægter.

Bestemmelsen er en lovfæstelse af praksis før trossamfundslovens vedtagelse om, at trossamfundet skal indsende deres vedtægter til brug for behandlingen af en ansøgning om anerkendelse. Af bemærkningerne til forslag til lov om trossamfund uden for folkekirken, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 19, som fremsat, side 14, fremgår det endvidere, at det er en forudsætning for anerkendelse, at trossamfundet skal sikre, at medlemmerne frit kan udmelde sig af trossamfundet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med trossamfundslovens §§ 2 og 3 og har til formål at give indsigt i, at trossamfund ikke i deres religionsudøvelse fastsætter regler, der strider mod bestemmelser fastsat ved lov eller i medfør af lov.

By-, Land- og Kirkeministeriet har derfor i praksis stillet krav om, at et trossamfund eller en menigheds vedtægt skal indeholde bestemmelser om ind- og udmeldelse af trossamfundet, samt at bestemmelser om ind- og udmeldelse af mindreårige er fastsat i overensstemmelse med forældreansvarsloven. Disse krav til et trossamfunds eller en menigheds vedtægt påses ligeledes af ministeriet i forbindelse med et anerkendt trossamfunds eller menigheds ændringer af deres vedtægt, jf. trossamfundslovens § 20, stk. 1.

Det foreslås, at der i § 7, stk. 2, nr. 3, indsættes », herunder bestemmelser om ind- og udmeldelse« efter »vedtægter«.

Der er tale om en præcisering af den hidtidige praksis, hvor der har været stillet krav om, at den vedtægt, der indsendes i forbindelse med en anmodning om anerkendelse, skal indeholde bestemmelser om medlemmers frivillige ind- og udmeldelse.

Kravet om, at et trossamfunds vedtægt skal indeholde bestemmelser om ind- og udmeldelse bidrager til at sikre, at medlemmerne ikke fastholdes i trossamfundet mod deres vilje.

By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at præciseringen af bestemmelsen vil bidrage til at reducere sagsbehandlingstiden, da anmodningen på et tidligere tidspunkt vil være fyldestgørende. Ministeriet vil dermed have færre sagsskridt i forbindelse med behandlingen af anmodningen, før den forelægges Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund.

Der er tale om en præcisering af praksis, som ikke vil indebære en materiel ændring af retstilstanden.

Til nr. 6

Det fremgår af trossamfundslovens § 7, stk. 2, nr. 7, at en anmodning om anerkendelse skal indeholde det seneste årsregnskab, som skal være revideret og give et retvisende billede af trossamfundets økonomiske forhold.

Det foreslås, at der i § 7, stk. 2, nr. 7, indsættes »eller reviewet« efter »revideret«.

Der er tale om en præcisering af den hidtidige praksis, hvor der har været stillet krav om, at det årsregnskab, der indsendes i forbindelse med anmodningen om anerkendelse, enten er revideret eller reviewet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen præciseres, således at det fremgår, at det årsregnskab, der indsendes i forbindelse med anmodningen om anerkendelse, skal være enten revideret eller reviewet. Årsregnskabet skal være revideret eller reviewet af en registreret eller statsautoriseret revisor i henhold til danske standarder for revision eller review. Det seneste årsregnskab skal give et retvisende billede af trossamfundets økonomiske forhold.

Med et revideret regnskab menes et regnskab, hvor en revisor har foretaget analyser, forespørgsler til ledelsen, verifikation af modtagne oplysninger samt relevante kontroller af væsentlige poster i årsregnskabet.

Ved et review tager en revisor udgangspunkt i oplysningerne fra ledelsen, og gennemgangen af årsregnskabet er primært baseret på analyser og forespørgsler til ledelsen. Revisoren foretager kun yderligere kontrol af oplysningerne, hvis analyserne og forespørgslerne giver anledning til det.

Kravet om indsendelse af et årsregnskab bidrager til større åbenhed og indsigt i trossamfundenes økonomiske forhold. Årsregnskabet giver endvidere indsigt i trossamfundets organisering, størrelse og struktur.

Med ændringen vil det udtrykkeligt fremgå af lovteksten, hvilke krav der stilles til det årsregnskab, som skal vedlægges anmodningen om anerkendelse. Præciseringen af bestemmelsen vil desuden bidrage til at reducere sagsbehandlingstiden, da anmodningen på et tidligere tidspunkt vil være fyldestgørende. Ministeriet vil dermed have færre sagsskridt i forbindelse med behandlingen af anmodningen, før den forelægges Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund.

Der er tale om en præcisering af praksis, som ikke vil indebære en materiel ændring af retstilstanden.

Til nr. 7

Det fremgår af trossamfundslovens § 8, stk. 1, at et trossamfund, der omfatter flere menigheder, forsamlinger eller kredse m.v. ved anmodning om anerkendelse kan indgive en fortegnelse over disse med angivelse af betegnelse, hjemsted, organisationsforhold og økonomiske forhold.

I praksis indebærer det, at der stilles krav om, at anmodningen indeholder oplysninger om navn og hjemsted for menigheden, antal myndige medlemmer af menigheden, menighedens vedtægter, herunder bestemmelser om ind- og udmeldelse, navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig for menigheden i forhold til Trossamfundsregistret, det seneste årsregnskab, som skal være revideret eller reviewet og give et retvisende billede af menighedens økonomiske forhold, dokumentation for, at trossamfundet ønsker, at menigheden er omfattet af trossamfundets anerkendelse, samt dokumentation for, at menigheden ønsker at være omfattet af trossamfundets anerkendelse. Bestemmelsen i § 8, stk. 1, vedrører kun de trossamfund, der omfatter flere, selvstændigt afgrænsede enheder. Betegnelserne for sådanne enheder kan være forskellige, men i praksis anvender By-, Land- og Kirkeministeriet betegnelsen ”menighed”.

Det foreslås, at § 8, stk. 1, nyaffattes, således, at det fastsættes, at et trossamfund, der omfatter flere menigheder, kan anmode om, at anerkendelsen også omfatter disse. Anmodningen skal indeholde følgende oplysninger:

1. Navn og hjemsted for menigheden.

2. Antal myndige medlemmer af menigheden.

3. Menighedens vedtægter, herunder bestemmelser om ind- og udmeldelse.

4. Navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig for menigheden i forhold til Trossamfundsregistret.

5. Det seneste årsregnskab, som skal være revideret eller reviewet og give et retvisende billede af menighedens økonomiske forhold.

6. Dokumentation for, at trossamfundet ønsker, at menigheden er omfattet af trossamfundets anerkendelse.

7. Dokumentation for, at menigheden ønsker at være omfattet af trossamfundets anerkendelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe større transparens om de krav, der stilles til en anmodning om, at en menighed bliver omfattet af et trossamfunds anerkendelse. Formålet er således at præcisere, hvilke oplysninger en menighed skal fremsende i forbindelse med anmodningen.

Oplysningskravene i den foreslåede bestemmelse følger samme struktur som lovens § 7, stk. 2, vedrørende anerkendelse som trossamfund. På tilsvarende vis som i § 7, stk. 2, er nogle af oplysningerne af rent praktisk karakter (nr. 1 og nr. 4), mens andre skal belyse, hvorvidt menigheden har en fast struktur og en vis stabilitet (nr. 2, nr. 3 og nr. 5). Oplysningerne i nr. 6 og nr. 7 har til formål at sikre, at både trossamfund og menighed ønsker, at menigheden omfattes af trossamfundets anerkendelse.

Efter forslaget til stk. 1, nr. 1, skal en anmodning om anerkendelse som menighed indeholde oplysninger om navn og hjemsted for menigheden.

En anmodning om anerkendelse som menighed skal endvidere indeholde oplysninger om antal myndige medlemmer af menigheden, jf. stk. 1, nr. 2 . Denne oplysning underbygger, at der er tale om et fællesskab, hvor medlemmerne samles om tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer. Der skal være tale om et formelt medlemskab med retningslinjer i menighedens vedtægt for såvel optagelse af medlemmer som for frivilligt og ufrivilligt ophør af medlemskab. Der stilles ikke krav om, at anerkendte menigheder skal leve op til betingelsen i trossamfundslovens § 7, stk. 1, nr. 1, om at have mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret.

Med forslaget til stk. 1, nr. 3, skal en anmodning om anerkendelse som menighed indeholde oplysninger om menighedens vedtægter, herunder bestemmelser om ind- og udmeldelse. Bestemmelsen har til formål at belyse, at menigheden har en vis fast struktur og stabilitet og give indsigt i, at menigheden ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov, jf. trossamfundslovens § 8, stk. 2. Der stilles krav om, at menighedens vedtægt skal afspejle menighedens organisation, herunder menighedens relation til trossamfundet, samt medvirke til at godtgøre, at der er tale om en fast organisation af en vis størrelse. Der stilles endvidere krav om, at vedtægten indeholder bestemmelser om frivillig ind- og udmeldelse. Dette sikrer, at medlemskabet ikke er under tvang, idet medlemmet dermed har ret til frit at udmelde sig af trossamfundet eller menigheden. En frivillig ind- og udmeldelsesbestemmelse godtgør således også, at menigheden lever op til trossamfundslovens § 7, stk. 1, nr. 2, om ikke at foretage sig noget, som strider imod bestemmelser i lov.

Efter forslaget til stk. 1, nr. 4, skal en anmodning om anerkendelse som menighed indeholde oplysninger om navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til Trossamfundsregistret.

Forslaget til stk. 1, nr. 5, indebærer krav om, at menigheden i forbindelse med anmodningen skal indsende det seneste årsregnskab. Årsregnskabet skal være revideret eller reviewet af en registreret eller statsautoriseret revisor i henhold til danske standarder for revision eller review. Ved nystartede foreninger skal der, hvis der ikke foreligger et årsregnskab, vedlægges en kopi af seneste halvårsregnskab, der er revideret eller reviewet af en registreret eller statsautoriseret revisor i henhold til danske standarder for revision eller review. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af menighedens økonomiske forhold. Der henvises i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Med forslaget til stk. 1, nr. 6 og 7, vil der blive stillet krav om, at en anmodning om anerkendelse som menighed, skal indeholde dokumentation for, at trossamfundet ønsker, at menigheden er omfattet af trossamfundets anerkendelse, samt dokumentation for, at menigheden ønsker at være omfattet af trossamfundets anerkendelse.

Der er tale om en præcisering af gældende praksis i sagsbehandlingen af anmodninger om anerkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse. Bestemmelsen er således en præcisering af hidtidig praksis og indebærer ikke nye eller skærpede krav til en anmodning om anerkendelse som menighed.

Behovet for anerkendelse af menigheder kan opstå både i forbindelse med trossamfundets anerkendelse og senere, når nye menigheder skal anerkendes. Kravene til sagens oplysning er de samme i de to situationer.

Ved en anmodning om, at en menighed bliver omfattet af et trossamfunds anerkendelse, skal trossamfundet fortsat garantere, at der er tale om en sammenslutning eller forsamling (et religionssamfund), hvis primære formål er gudsdyrkelse (kult) efter en nærmere udformet lære og ritus, jf. trossamfundslovens § 1. Disse oplysninger skal fremgå af for eksempel formålsbestemmelsen i menighedens vedtægt. Det hænger sammen med, at trossamfundslovens formål er at regulere forholdene for fællesskaber, som samles om religion, og ikke øvrige fællesskaber, hvis primære formål er noget andet end religionsudøvelse. Det indebærer, at den enkelte menighed skal være et fællesskab, hvis medlemmer samles om tro på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer, som fastsat i lovens § 1.

Til nr. 8

Det fremgår af trossamfundslovens § 8, stk. 2, at de menigheder, forsamlinger eller kredse m.v., der er nævnt i stk. 1, anses for anerkendte som en del af trossamfundets anerkendelse, såfremt de opfylder den betingelse, der er anført i § 7, stk. 1, nr. 2, dvs. ikke opfordrer til eller foretager noget der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Det foreslås at ændre § 8, stk. 2 , således, at »forsamlinger og kredse m.v.,« udgår af bestemmelsen.

Formålet med forslaget er at foretage en sproglig forenkling af bestemmelsen og medfører, at betegnelsen ”menigheder, forsamlinger eller kredse m.v.” ændres til ”menigheder”. Ændringen af ordlyden vil ikke indebære en materiel ændring af, hvilke enheder der er omfattet af bestemmelsen. Ændringen afspejler gældende praksis, hvor alle enheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse i Trossamfundsregistret betegnes som menigheder.

Til nr. 9

Det fremgår af trossamfundslovens § 8, stk. 2, at de menigheder, forsamlinger eller kredse m.v., der er nævnt i stk. 1, anses for anerkendte som en del af trossamfundets anerkendelse, såfremt de opfylder den betingelse, der er anført i § 7, stk. 1, nr. 2, dvs. ikke opfordrer til eller foretager noget der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Det foreslås at ændre § 8, stk. 2 , således, at »den betingelse, der er anført i § 7, stk. 1, nr. 2« ændres til »de betingelser, der er anført i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3«.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at menigheder anses for anerkendte som en del af trossamfundets anerkendelse, såfremt de opfylder de betingelser, der er anført i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3. Dette medfører, at menigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse udover at skulle opfylde betingelsen om ikke at opfordre til eller foretage noget, der strider mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov også skal opfylde betingelsen om ikke at facilitere prædikener eller taler afholdt af personer, der på tidspunktet for faciliteringen er optaget på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere. For så vidt angår sidstnævnte betingelse, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 10

Det fremgår af trossamfundslovens § 8, stk. 3, at menigheder, forsamlinger og kredse m.v., der angiver at være en del af et anerkendt trossamfund ikke kan opnå selvstændig anerkendelse.

Det foreslås at ændre § 8, stk. 3 , således, at »forsamlinger og kredse m.v.,« udgår af bestemmelsen.

Formålet med forslaget er at foretage en sproglig forenkling af bestemmelsen og medfører, at betegnelsen ”menigheder, forsamlinger eller kredse m.v.” ændres til ”menigheder”. Ændringen af ordlyden vil ikke indebære en materiel ændring af, hvilke enheder der er omfattet af bestemmelsen. Ændringen afspejler gældende praksis, hvor alle enheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse i Trossamfundsregistret betegnes som menigheder.

Til nr. 11

Det fremgår af trossamfundslovens § 9, at et anerkendt trossamfunds rettigheder og forpligtelser i henhold til bestemmelserne i trossamfundslovens kapitel 5 indtræder fra det tidspunkt, hvor anerkendelsen er indført i Trossamfundsregistret, jf. trossamfundsloven § 7, stk. 4.

Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for, hvornår et anerkendt trossamfunds rettigheder og forpligtelser indtræder.

Bestemmelsen i trossamfundslovens § 9 omfatter i praksis også menigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse, jf. trossamfundslovens § 8.

Bestemmelsen blev indført i trossamfundsloven som følge af oprettelse af Trossamfundsregistret, der indeholder oplysninger om alle anerkendte trossamfund og menigheder og medvirker blandt andet til at sikre en indsigt i, hvilke trossamfund og menigheder der er anerkendt.

Det foreslås at ændre § 9 således, at »trossamfunds« ændres til »trossamfunds og en menigheds«.

Med ændringen vil det udtrykkeligt fremgå af lovteksten, at bestemmelsen gælder for både anerkendte trossamfund og menigheder.

Der er tale om en præcisering af praksis, som ikke vil indebære en materiel ændring af retstilstanden.

Til nr. 12

Det fremgår af trossamfundslovens § 10, at anerkendelsen af et trossamfund ophører, hvis trossamfundet anmoder herom, eller hvis anerkendelsen tilbagekaldes, jf. § 22.

Et trossamfund kan således vælge at ophøre som anerkendt trossamfund, hvis trossamfundet ønsker det. Opfylder et anerkendt trossamfund ikke længere betingelserne for anerkendelse, eller overholder trossamfundet ikke de forpligtelser, der er fastsat i medfør af trossamfundsloven, kan kirkeministeren tilbagekalde anerkendelsen, jf. trossamfundslovens § 22, stk. 1.

Bestemmelserne i trossamfundslovens §§ 10 og 22 fortolkes i praksis til også at omfatte henholdsvis ophør og tilbagekaldelse af anerkendelse af menigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

Såfremt et trossamfund, der omfatter flere menigheder, anmoder om at ophøre som anerkendt trossamfund, vil ophøret af trossamfundets anerkendelse medføre, at menighedernes anerkendelse ligeledes ophører.

I sager om ophør stilles der som led i sagens oplysning krav om, at der indsendes referat fra generalforsamlingen eller lignende i trossamfundet eller menigheden, hvor beslutning om ophør er truffet. I sager om ophør af en menigheds anerkendelse stilles der ligeledes krav om, at der indsendes en erklæring fra trossamfundet om, at menigheden ikke fremover skal være omfattet af trossamfundets anerkendelse.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 10, stk. 2, hvorefter en anerkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse ophører, hvis menigheden eller trossamfundet anmoder herom, eller hvis menighedens eller trossamfundets anerkendelse tilbagekaldes, jf. § 22.

Med forslaget præciseres praksis om ophør af en menigheds anerkendelse. Ændringen pålægger ikke menigheder, der anmoder om ophør af anerkendelse, nye eller skærpede krav, men tydeliggør de krav, der i praksis allerede stilles i den konkrete sagsbehandling.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i § 10, stk. 3, hvorefter kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation for beslutningen om ophør af anerkendelsen der skal fremsendes sammen med anmodningen. Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation der skal vedlægges i forbindelse med anmodning om ophør af anerkendelse som trossamfund eller om menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

Det vurderes endvidere, at forslaget vil bidrage til, at sagsbehandlingstiden reduceres, da trossamfund og menigheder i højere grad forventes at fremsende fyldestgørende dokumentation sammen med anmodningen om ophør.

Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at beslutningen om ophør skal dokumenteres med et referat fra generalforsamlingen eller lignende, hvor beslutningen om trossamfundet eller menighedens ophør er truffet.

Til nr. 13

Det fremgår af trossamfundslovens § 15, stk. 1, at kirkeministeren efter ansøgning fra et anerkendt trossamfund kan bemyndige en myndig person i trossamfundet til at forrette vielser, jf. § 17, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

Udstedelse af vielsesbemyndigelse forudsætter således en ansøgning fra trossamfundet.

Bestemmelsen i trossamfundslovens § 15, stk. 1, fortolkes i praksis til også at omfatte menigheder, jf. trossamfundslovens § 8. Menigheder har dermed også mulighed for at ansøge om vielsesbemyndigelse til menighedens religiøse forkyndere.

Det foreslås at ændre § 15, stk. 1 , således, at »trossamfund« ændres til »trossamfund og en menighed«.

Med ændringen vil det udtrykkeligt fremgå af lovteksten, at bestemmelsen gælder for både anerkendte trossamfund og menigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

Der er tale om en præcisering af praksis, som ikke vil indebære en materiel ændring af retstilstanden.

Til nr. 14

Det fremgår af trossamfundslovens § 15, stk. 1, at kirkeministeren efter ansøgning fra et anerkendt trossamfund kan bemyndige en myndig person i trossamfundet til at forrette vielser, jf. § 17, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

Det fremgår af trossamfundslovens § 15, stk. 3, at trossamfundet i forbindelse med en ansøgning om vielsesbemyndigelse skal meddele de relevante oplysninger om den person, der ønskes bemyndiget, jf. trossamfundslovens § 16.

Det fremgår af trossamfundslovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en stående vielsesbemyndigelse bortfalder, hvis trossamfundet anmoder herom. Det kunne for eksempel være, hvis en vielsesforretter ikke længere udøver funktionen som vielsesforretter i trossamfundet, men fortsat er tilknyttet trossamfundet.

Det fremgår af trossamfundslovens § 19, stk. 1, nr. 2, at en stående vielsesbemyndigelse bortfalder, hvis vielsesforretteren fratræder sin stilling i trossamfundet. Det fremgår af den konkrete vielsesbemyndigelse, at den bortfalder, når vielsesforretteren fratræder sin stilling, og at vedkommende eller trossamfundet er forpligtet til at underrette ministeriet om fratrædelsen og samtidig returnere bemyndigelsesbrevet. Bortfald af vielsesbemyndigelse regnes fra fratrædelsestidspunktet.

Bestemmelserne i trossamfundslovens §§ 15, stk. 1 og 3, og 19, stk. 1, nr. 1-2, fortolkes i praksis til også at omfatte menigheder, jf. trossamfundslovens § 8.

Det foreslås at ændre § 15, stk. 1 og 3, og 19, stk. 1, nr. 1 og 2, således, at »trossamfundet« ændres til »trossamfundet eller menigheden«.

Med ændringen vil det udtrykkeligt fremgå af lovteksten, at bestemmelserne gælder for både anerkendte trossamfund og menigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

Der er tale om en præcisering af den hidtidige praksis, hvorefter en menighed kan ansøge om vielsesbemyndigelse til menighedens religiøse forkyndere under forudsætning af, at menigheden meddeler de relevante oplysninger om den person, der ønskes bemyndiget, jf. trossamfundslovens § 16. Der er endvidere tale præcisering af den hidtidige praksis, hvorefter en vielsesbemyndigelse tildelt en vielsesforretter i en menighed bortfalder, hvis menigheden anmoder herom, eller hvis vielsesforretteren fratræder sin stilling i menigheden.

Der er tale om en præcisering af praksis, som ikke vil indebære en materiel ændring af retstilstanden.

Til nr. 15

Det fremgår af trossamfundslovens § 17, stk. 1, at tildeling af vielsesbemyndigelse er betinget af, at vielsesforretteren inden 6 måneder efter tildelingen af bemyndigelsen gennemfører et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre. Denne frist kan efter ansøgning forlænges ved lovligt forfald. By-, Land- og Kirkeministeriet kan fritage vielsesforretteren fra at deltage i kurset, hvis vielsesforretteren har et tilsvarende dokumenteret kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre.

Det er forudsat, at kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, som vielsesforrettere skal gennemføre efter trossamfundslovens § 17, stk. 1, indholdsmæssigt svarer til kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, som udenlandske religiøse forkyndere skal gennemføre efter udlændingelovens § 9 f, stk. 6.

I medfør af trossamfundslovens § 17, stk. 3, er de nærmere regler om kurset fastsat i bekendtgørelse nr. 168 af 5. marts 2018 om kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for vielsesforrettere i trossamfund uden for folkekirken (kursusbekendtgørelsen). Af kursusbekendtgørelsens § 4 fremgår det, at formålet med kurset er, at kursusdeltageren opnår kendskab til følgende:

1. familieretlige emner med særligt fokus på reglerne om indgåelse af ægteskab, skilsmisse og forældremyndighed,

2. samspillet og modsætningerne mellem dansk ret og danske traditioner på den ene side, og religiøse normer og sædvaner, herunder de sociale og manglende juridiske konsekvenser af ikke-borgerligt gyldige religiøse vielser og religiøse ægteskabskontrakter, på den anden side, og

3. lovgivning om ytrings- og religionsfrihed, folkestyre, ligestilling mellem kønnene og frihed til seksuel orientering, ikke-diskrimination og kvinderettigheder.

Kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre udbydes af en ekstern kursusudbyder fire gange årligt.

Det foreslås i § 17, stk. 1, 1. pkt. , at indsætte »enten« efter »bemyndigelsen« og »eller består en skriftlig prøve« efter »kursus«.

Det er herefter en betingelse for tildeling af vielsesbemyndigelse, at vielsesforretteren senest 6 måneder efter tildelingen af vielsesbemyndigelsen enten gennemfører et kursus eller består en skriftlig prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Formålet med bestemmelsen er fortsat bl.a. at sikre, at religiøse forkyndere i anerkendte trossamfund, der får tildelt vielsesbemyndigelse, har det nødvendige kendskab til forskellige familieretlige emner, som har relevans for deres daglige virke, med et særligt fokus på regler om indgåelse af ægteskab, skilsmisse og forældremyndighed.

Det er op til vielsesforretteren at beslutte, om vedkommende ønsker at deltage i et kursus eller bestå en prøve. Bestemmelsen indebærer en højere grad af fleksibilitet for den religiøse forkynder, der ønsker vielsesbemyndigelse, og tilgodeser, at der er tale om en divers målgruppe med forskellige baggrunde og kompetencer.

Bestemmelsen sikrer, at religiøse forkyndere, der foretager vielser med borgerlig gyldighed, har de nødvendige kompetencer til at varetage dette hverv. Bestemmelsen medfører ikke ændringer i det faglige indhold og niveau i kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Det forudsættes således, at indholdet af prøven vil afspejle indholdet af kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, jf. kursusbekendtgørelsens § 4. Vielsesforretteren vil derfor ved prøveaflæggelsen skulle demonstrere, at vedkommende har det fornødne kendskab til de samme emner, jf. kursusbekendtgørelsens § 4.

Det forudsættes endvidere, at prøven vil blive afholdt på dansk af en ekstern udbyder og skal aflægges ved fysisk fremmøde uden medvirken af hjælper eller tolk. Vielsesforrettere, som ikke behersker tilstrækkeligt dansk til at kunne aflægge prøven uden tolk, vil i stedet kunne gennemføre kurset, hvor ledsagelse af en tolk er muligt ved egen finansiering og efter aftale med kursusafholderen, jf. kursusbekendtgørelsens § 5.

Religiøse forkyndere i anerkendte trossamfund, der ikke søger om vielsesbemyndigelse, vil fortsat ikke være omfattet af kravet i trossamfundslovens § 17 om enten at deltage i kurset eller bestå den foreslåede prøve. Hvis der er tale om udenlandske religiøse forkyndere, der søger om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, vil disse fortsat skulle opfylde udlændingelovens betingelser, herunder kravet om gennemførelse af kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre efter udlændingelovens § 9 f, stk. 6.

Til nr. 16

Det fremgår af trossamfundslovens § 17, stk. 1, 3. pkt., at By-, Land- og Kirkeministeriet kan fritage vielsesforretteren fra at deltage i kurset, hvis vielsesforretteren har et tilsvarende dokumenteret kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre.

Det fremgår af bemærkningerne til § 17, at vielsesforretteren kan fritages fra at deltage i kurset, hvis den pågældende kan dokumentere et tilsvarende kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den pågældende har gennemført undervisningen på pastoralseminariet eller har afsluttet en dansk uddannelse som BA. jur., cand.jur. eller socialrådgiver. Det forudsættes, at der kun rent undtagelsesvis sker fritagelse for at deltage i kurset, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 19 som fremsat, side 43.

Det foreslås i § 17, stk. 1, 3. pkt. , at indsætte »eller at aflægge prøven« efter »kurset«.

Der indføres med bestemmelsen tilsvarende regler for fritagelse fra at aflægge prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre som for fritagelse fra at deltage i kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Indførelsen af mulighed for at aflægge prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre medfører således ikke en ændring i de eksisterende regler om fritagelse fra betingelsen om deltagelse i kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Til nr. 17

Det fremgår af trossamfundslovens § 17, stk. 2, at kurset finansieres gennem brugerbetaling.

Det foreslås i § 17, stk. 2 , at indsætte »og prøven« efter »Kurset«.

Bestemmelsen medfører, at prøven i dansk familieret, frihed og folkestyre ligesom kurset finansieres gennem brugerbetaling.

Det forventes, at prøven ligesom kurset skal afholdes af en ekstern udbyder og finansieres gennem brugerbetaling, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 18

Det fremgår af trossamfundslovens § 17, stk. 1, at tildeling af vielsesbemyndigelse er betinget af, at vielsesforretteren inden 6 måneder efter tildelingen af bemyndigelsen gennemfører et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre. Denne frist kan efter ansøgning forlænges ved lovligt forfald. By-, Land- og Kirkeministeriet kan fritage vielsesforretteren fra at deltage i kurset, hvis vielsesforretteren har et tilsvarende dokumenteret kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre.

Det fremgår af trossamfundslovens § 17, stk. 3, at kirkeministeren efter aftale med udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om kurset, herunder regler om ansøgningsprocedure, betingelser og vilkår for lovligt forfald, regnskab og opkrævning af gebyr, udstedelse af kursusbevis og betingelser for fritagelse fra kurset.

I medfør af bestemmelsen har kirkeministeren efter aftale med udlændinge- og integrationsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 168 af 5. marts 2018 om kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for vielsesforrettere i trossamfund uden for folkekirken (kursusbekendtgørelsen). Af kursusbekendtgørelsens § 5 fremgår blandt andet, at undervisningen foregår på dansk, og at kursusdeltageren på eget initiativ, ved egen finansiering og efter aftale med kursusafholderen kan medbringe en tolk. Et tilsvarende kursus udbydes endvidere på engelsk i medfør af § 5 i Udlændinge- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 228 af 9. marts 2018 om kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl.

Det foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 17, stk. 4 , hvorefter kirkeministeren fastsætter regler om prøven, herunder regler om ansøgningsprocedure, betingelser og vilkår for lovligt forfald, regnskab og opkrævning af gebyr, udstedelse af prøvebevis og betingelser for fritagelse fra prøven.

Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive anvendt til at fastsætte regler for tilrettelæggelse af prøven i dansk familieret, frihed og folkestyre, herunder bestemmelser om at prøven aflægges på dansk, men uden medvirken af tolk, samt at prøven aflægges ved fysisk fremmøde. Det bemærkes i den forbindelse, at vielsesforrettere, som ikke behersker tilstrækkeligt dansk til at kunne aflægge prøven uden tolk, i stedet vil kunne gennemføre kurset, hvor ledsagelse af en tolk er muligt ved egen finansiering og efter aftale med kursusafholderen, jf. kursusbekendtgørelsens § 5. De pågældende vil endvidere kunne vælge at gennemføre det tilsvarende kursus, der udbydes på engelsk i medfør af Udlændinge- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 228 af 9. marts 2018 om kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl.

Det forudsættes i øvrigt, at reglerne om ansøgningsprocedure, betingelser og vilkår for lovligt forfald, regnskab og opkrævning af gebyr, udstedelse af prøvebevis og betingelser for fritagelse fra prøven vil svare til de regler, der i dag stilles i forhold til deltagelse i kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Til nr. 19

Det fremgår af trossamfundslovens § 19, stk. 2, at kirkeministeren kan tilbagekalde en vielsesbemyndigelse, hvis den bemyndigede ikke længere opfylder de betingelser, der er anført i § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, eller kravet i § 17 om gennemførelse af kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Det foreslås at ændre i § 19, stk. 2 , således, at der indsættes »eller prøve« efter »kursus«.

Bestemmelsen medfører, at kirkeministeren kan tilbagekalde en vielsesbemyndigelse, hvis den bemyndigede ikke længere opfylder de betingelser, der er anført i § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, eller kravet i § 17 om gennemførelse af kursus eller prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Tildeling af vielsesbemyndigelse er således betinget af, at vielsesforretteren inden 6 måneder efter tildeling af vielsesbemyndigelse har gennemført kurset eller bestået prøven i dansk familieret, frihed og folkestyre. Hvis vielsesforretteren ikke har gennemført kurset eller bestået prøven inden 6 måneder, kan vielsesbemyndigelsen tilbagekaldes.

Til nr. 20

Det fremgår af trossamfundslovens § 20, stk. 1, at et anerkendt trossamfund skal meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 1-4, og om væsentlige ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 5 og 6.

Et anerkendt trossamfund skal således meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om alle ændringer i navn og hjemsted for trossamfundet, antal myndige medlemmer af trossamfundet, trossamfundets vedtægter og navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til Trossamfundsregistret. Trossamfundet skal endvidere meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om væsentlige ændringer i trossamfundets trosgrundlag og i trossamfundets beskrivelse af dets centrale ritualer.

Menigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse er efter § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om Trossamfundsregistret forpligtede til at meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om ændringer i de samme oplysninger som anerkendte trossamfund. Menigheder skal dog ikke meddele oplysninger om ændringer i trosgrundlaget og beskrivelsen af centrale ritualer, da menigheders trosgrundlag og ritualer følger det trossamfund, hvis anerkendelse de er omfattet af.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at de anerkendte trossamfund og menigheder fortsat lever op til betingelserne for anerkendelse i trossamfundsloven § 7.

Det foreslås at ændre i § 20, stk. 1 , således at »nr. 1-4« ændres til »nr. 1, 3 og 4«.

Ændringen har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, hvorefter det foreslås at indføre et nyt stk. 2 i trossamfundslovens § 21, om menigheders pligt til at meddele oplysninger om ændringer af menighedens oplysninger til Trossamfundsregisteret og et nyt stk. 3 i trossamfundslovens § 21 om trossamfund og menigheders pligt til årligt at indberette medlemstal pr. 1. januar.

Forslaget vil sammen med lovforslagets § 1, nr. 21, indebære, at anerkendte trossamfund og menigheder ikke længere skal meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om alle ændringer i medlemstal. Anerkendte trossamfund og menigheder skal fortsat meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om alle ændringer i trossamfundets henholdsvis menighedens navn og adresse, vedtægter samt navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til Trossamfundsregistret. Endvidere vil det fortsat være et krav, at anerkendte trossamfund meddeler oplysninger om væsentlige ændringer i trossamfundets trosgrundlag og i trossamfundets beskrivelse af dets centrale ritualer.

Til nr. 21

Det fremgår af trossamfundslovens § 20, stk. 1, at et anerkendt trossamfund skal meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 1-4, og om væsentlige ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk. 2, nr. 5 og 6.

Menigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse er efter § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om Trossamfundsregistret forpligtede til at meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om ændringer i de samme oplysninger som anerkendte trossamfund. Menigheder skal dog ikke meddele oplysninger om ændringer i trosgrundlaget og beskrivelsen af centrale ritualer, da menigheders trosgrundlag og ritualer følger det trossamfund, hvis anerkendelse de er omfattet af.

Et anerkendt trossamfund skal efter trossamfundslovens § 20 stk. 1, meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om alle ændringer i antal myndige medlemmer af trossamfundet, jf. trossamfundslovens § 20, stk. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 2. Pligten til at indberette ændringer i antallet af myndige medlemmer gælder også for de menigheder, der er omfattet af trossamfundets anerkendelse, jf. § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om Trossamfundsregistret.

Formålet med bestemmelsen om, at trossamfundene skal give oplysninger om antallet af myndige medlemmer, er at sikre, at trossamfundet opfylder betingelsen i trossamfundslovens § 7, stk. 1, nr. 1, om at have mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret.

I praksis indberettes medlemstallet pr. 1. januar en gang årligt i forbindelse med indberetning af årsregnskabet. Kravet fremgår således af By-, Land- og Kirkeministeriets brev til trossamfundene og menighederne om åbning for indberetning af årsregnskaber, ligesom By-, Land- og Kirkeministeriet i forbindelse med tilsynet med, at årsregnskaberne er indberettede, sikrer, at trossamfund og menigheder har indberettet medlemstal.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 20, hvorefter en menighed anerkendt efter trossamfundslovens § 8 skal meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om ændringer i de forhold, der er anført i § 8, stk. 1, nr. 1, 3 og 4.

Forslaget præciserer, at menigheder skal meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om alle ændringer af navn og hjemsted for menigheden, menighedens vedtægter samt navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig for menigheden i forhold til Trossamfundsregistret. Bestemmelsen indebærer ikke nye eller skærpede krav til indberetning af oplysninger til Trossamfundsregistret.

Med ændringen vil det udtrykkeligt fremgå af lovteksten, at kravet om indberetning af ændringer i de nævnte oplysninger gælder for både anerkendte trossamfund og menigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

Der er tale om en præcisering af praksis, som ikke vil indebære en materiel ændring af retstilstanden.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 20, hvorefter et anerkendt trossamfund og menighed hvert år skal meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om medlemstallet pr. 1. januar, jf. § 7, stk. 1, nr. 1. Kirkeministeren fastsætter fristen herfor.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ændringer i et trossamfund eller menigheds medlemstal ikke længere skal meddeles løbende til Trossamfundsregistret. Anerkendte trossamfund og menigheder skal således hvert år meddele oplysninger om medlemstallet pr. 1. januar til Trossamfundsregistret. Kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte en frist herfor.

Forslaget er en tydeliggørelse af den hidtidige praksis, hvor trossamfund og menigheder hvert år skal indberette oplysninger om medlemstal pr. 1. januar.

Det forventes, at fristen fastsættes sådan, at medlemstallet pr. 1. januar skal indberettes samtidig med indberetning af årsregnskabet. Det bemærkes i den forbindelse, at det forventes, at der samtidig vil blive foretaget en ændring af den gældende bekendtgørelse om Trossamfundsregistret således, at fristen for indberetning af årsregnskabet ændres fra 5 til 8 måneder efter regnskabsårets afslutning. Det forventes, at dette vil være gældende for både anerkendte trossamfund og menigheder, der har et regnskabsår, der følger kalenderåret, og anerkendte trossamfund og menigheder med forskudt regnskabsår.

Formålet med forslaget er at skabe større transparens om de krav, der stilles til trossamfund og menigheder vedrørende indberetning af oplysninger til Trossamfundsregistret. Forslaget forventes at reducere behovet for at indlede tilsynssager vedrørende manglende indberetning af medlemstal.

Til nr. 22

Det fremgår af trossamfundslovens § 20, stk. 2, at såfremt det skønnes nødvendigt, kan By-, Land- og Kirkeministeriet ved besøg hos trossamfund anmode om at få forelagt en fortegnelse over et trossamfunds myndige medlemmer.

Bestemmelsen i trossamfundslovens § 20, stk. 2, fortolkes i praksis til også at omfatte menigheder, jf. trossamfundslovens § 8. By-, Land- og Kirkeministeriet kan dermed, såfremt det skønnes nødvendigt, ved besøg hos en menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse anmode om at få forelagt en fortegnelse over menighedens myndige medlemmer.

Det foreslås at ændre § 20, stk. 2 , der bliver til stk. 4, således, at »trossamfund« ændres til »trossamfund eller menigheder« og at »trossamfunds« ændres til »trossamfunds eller en menigheds«.

Med ændringen vil det udtrykkeligt fremgå af lovteksten, at bestemmelsen gælder for både anerkendte trossamfund og menigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

Der er tale om en præcisering af praksis, som ikke vil indebære en materiel ændring af retstilstanden.

Til nr. 23

Det fremgår af trossamfundslovens § 21, stk. 1, at et anerkendt trossamfund hvert år skal udarbejde og indsende det seneste årsregnskab til By-, Land- og Kirkeministeriet med henblik på offentliggørelse på Trossamfundsregistrets hjemmeside.

Det fremgår endvidere af § 21, stk. 2, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnskabets udformning, revision, indsendelse, offentliggørelse m.v., herunder om anvendelse af den digitale løsning, som By-, Land- og Kirkeministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening), samt frister herfor.

Af bemærkningerne til § 21, stk. 2, fremgår, at formålet med den digitale selvbetjeningsløsning er, at det enkelte trossamfund selv får ansvaret for, at årsregnskabet indsendes og offentliggøres på Trossamfundsregistrets hjemmeside, samt at By-, Land- og Kirkeministeriet alene skal kontrollere, at årsregnskabet er indsendt og offentliggjort inden for den fastsatte frist, og at det er udformet i overensstemmelse med de fastsatte krav. Det fremgår endvidere, at bemyndigelsen også tænkes anvendt i forhold til at fastsætte krav om oplysning om donationer. Der henvises til Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 19 som fremsat, side 46.

Bemyndigelsesbestemmelsen i trossamfundslovens § 21, stk. 2, er anvendt til at udstede bekendtgørelse om Trossamfundsregistret, der i kapitel 5-6 indeholder bestemmelser om udarbejdelse og obligatorisk digital indberetning af årsregnskaber og donationsoplysninger for anerkendte trossamfund og menigheder samt offentliggørelse af oplysningerne på Trossamfundsregistrets hjemmeside. Reglerne er nærmere beskrevet i By-, Land- og Kirkeministeriets vejledning af 20. marts 2024 om udarbejdelse og indberetning af årsregnskaber og donationsoplysninger for anerkendte trossamfund og menigheder.

Det fremgår af bekendtgørelsen om Trossamfundsregistret § 15, stk. 1 og 2, at pligten til hvert år at udarbejde og indsende et årsregnskab gælder både for anerkendte trossamfundet og for menigheder, der er omfattet af et trossamfunds anerkendelse. Årsregnskabet skal indsendes digitalt til Trossamfundsregistret og bliver offentligt tilgængeligt på Trossamfundsregistrets hjemmeside ved indsendelsen, jf. bekendtgørelsens § 21.

Det fremgår af bekendtgørelse om Trossamfundsregistrets § 16, at årsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven og som minimum skal aflægges i overensstemmelse med reglerne for regnskabsklasse A.

Anerkendte trossamfund og menigheder har endvidere pligt til at indberette oplysninger om donationer, jf. bekendtgørelse om Trossamfundsregistret § 17. Det fremgår af § 17, stk. 3, at trossamfundet henholdsvis menigheden ved indberetningen skal angive:

1. Det samlede donationsbeløb modtaget i regnskabsåret.

2. Oplysninger om hvorvidt trossamfundet henholdsvis menigheden i regnskabsåret har modtaget en eller flere donationer fra samme donator, der enkeltvis eller samlet overstiger 20.000 kr.

3. Oplysninger om størrelsen af donationen fra den enkelte donator samt donators navn og adresse, når der er tale om en eller flere donationer fra samme donator, der enkeltvis eller samlet overstiger 20.000 kr., jf. dog 2. pkt. Donators navn og adresse skal dog ikke oplyses, hvis der er tale om donationer fra enkeltpersoner eller enkeltmandsfirmaer. I stedet angives donator som anonym.

Det fremgår af § 17, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse om Trossamfundsregistret, at kontantbeløb, bortset fra medlemskontingent, samt økonomisk støtte i form af lånegarantier, varer, tjenesteydelser og fast ejendom m.v. anses som donationer. Der er således tale om bidrag, hvor donator ikke modtager en modydelse. Donationer i form af kontantbeløb omfatter også de beløb, som indsamles i forbindelse med gudstjenesten, fredagsbønnen m.v. (kollekt). Det kan ikke angives udtømmende, hvad der anses som en donation. Det afgørende vil være, om der er tale om en ydelse, der sædvanligvis har en økonomisk værdi eller substituerer et pengebeløb.

Oplysninger om donationer skal indsendes til Trossamfundsregistret via en digital løsning, som By-, Land- og Kirkeministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening), på trossamfundets henholdsvis menighedens ’side’ i Trossamfundsregistret, jf. bekendtgørelse om Trossamfundsregistret § 17, stk. 2.

Det foreslås, at § 21, stk. 1, ophæves, og at der i stedet indsættes en ny § 21, stk. 1 , hvor det fremgår, at et anerkendt trossamfund og menighed hvert år skal udarbejde og indberette det seneste årsregnskab og oplysninger om donationer til Trossamfundsregistret. Årsregnskabet og oplysningerne om donationer bliver samtidig med indberetningen offentligt tilgængelige på Trossamfundsregistrets hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse præciserer, at det er trossamfundets og menighedens ansvar at sikre, at årsregnskabet og oplysninger om donationer bliver indberettet til Trossamfundsregistret. Samtidig præciseres det, at årsregnskabet og oplysninger om donationer bliver offentligt tilgængelige på Trossamfundsregistrets hjemmeside samtidig med indberetningen.

Bestemmelsen ændrer ikke ved, at By-, Land- og Kirkeministeriet alene kontrollerer, at årsregnskabet og oplysningerne om donationer er indberettet og offentliggjort inden for den fastsatte frist, og at årsregnskabet og oplysningerne om donationer er udformet i overensstemmelse med de fastsatte krav. Disse krav er fastsat i bekendtgørelse om Trossamfundsregistret i medfør af trossamfundslovens § 21, stk. 2.

Det forventes, at der vil blive foretaget en ændring af den gældende bekendtgørelse om Trossamfundsregistret således, at fristen for indberetning af årsregnskabet ændres fra 5 til 8 måneder efter regnskabsårets afslutning. Det forventes, at dette vil være gældende for både anerkendte trossamfund og menigheder, der har et regnskabsår, der følger kalenderåret, og anerkendte trossamfund og menigheder med forskudt regnskabsår.

Manglende indberetning af årsregnskab og oplysninger om donationer vil kunne medføre en tilbagekaldelse af anerkendelsen som trossamfund eller menighed, jf. trossamfundslovens § 22. En afgørelse om tilbagekaldelse af anerkendelse skal opfylde de almindelige forvaltningsprocessuelle og forvaltningsretlige krav om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejledning samt retsgrundsætningerne om saglighed og proportionalitet.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 21, om, at kirkeministeren kan give et trossamfund eller en menighed, der gentagne gange har indberettet årsregnskaber eller oplysninger om donationer med væsentlige mangler til Trossamfundsregistret, et pålæg om at anvende en ekstern revisor. Det er hensigten at benytte hjemlen efter en konkret vurdering i tilfælde, hvor et trossamfunds eller en menigheds årsregnskab eller oplysninger om donationer indeholder væsentlige mangler i mindst to på hinanden følgende år.

Formålet med bestemmelsen er at højne kvaliteten af årsregnskaberne og oplysningerne om donationer og dermed sikre åbenhed om trossamfundenes og menighedernes økonomi. Samtidig er bestemmelsen målrettet trossamfund og menigheder, der gentagne gange har indberettet årsregnskaber og/eller oplysninger om donationer med væsentlige mangler.

Ved væsentlige mangler forstås, at årsregnskabet og oplysningerne om donationer ikke er udformet i overensstemmelse med de fastsatte krav, jf. bekendtgørelse om Trossamfundsregistret. Det kan for eksempel være manglende opfyldelse af centrale krav i årsregnskabslovens bestemmelser om indholdet af et årsregnskab samt manglende opfyldelse af kravene til anerkendte trossamfunds og menigheders oplysninger om donationer, jf. bekendtgørelse om Trossamfundsregistret § 17. Det vil også være en væsentlig mangel, hvis et trossamfund eller menighed indberetter et årsregnskab, der ikke indeholder noter, har en forkert resultatopgørelse eller indeholder oplysninger om donationer, som ikke stemmer overens med oplysninger i årsregnskabet. Væsentlige mangler vil ikke omfatte mindre fejl såsom stavefejl eller uklarheder, der ikke har betydning for forståelsen af årsregnskabet eller oplysningerne om donationer.

Et pålæg medfører, at det trossamfund eller den menighed, der får påbuddet, ved udarbejdelsen af årsregnskabet og oplysningerne om donationer skal anvende en ekstern revisor i en periode. Det betyder, at årsregnskabet skal være revideret af en registreret eller statsautoriseret revisor i henhold til danske standarder for revision. Med et revideret regnskab menes et regnskab, hvor en revisor har foretaget analyser, forespørgsler til ledelsen, verifikation af modtagne oplysninger samt relevante kontroller af væsentlige poster i årsregnskabet. Revisoren skal endvidere bistå i udarbejdelsen af oplysninger om donationer og sikre, at oplysningerne lever op til kravene i trossamfundsloven og bekendtgørelse om Trossamfundsregistret.

Bestemmelsen finder anvendelse, hvis der er væsentlige mangler i et trossamfunds eller menigheds årsregnskaber eller oplysninger om donationer i mindst to på hinanden følgende år. Det er ikke et krav for bestemmelsens anvendelse, at det er den samme fejl, der er konstateret i de pågældende årsregnskaber eller oplysninger om donationer.

Pålægget kan gives fra det tidspunkt, hvor ministeriet konstaterer, at der gentagne gange har været væsentlige mangler i trossamfundet eller menighedens årsregnskab eller oplysninger om donationer. Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at trossamfundet eller menigheden er blevet varslet om, at væsentlige mangler i trossamfundets eller menighedens årsregnskab eller oplysninger om donationer kan medføre et pålæg om at anvende en ekstern revisor. En afgørelse om pålæg om at anvende en ekstern revisor skal opfylde de almindelige forvaltningsprocessuelle og forvaltningsretlige krav om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejledning samt retsgrundsætningerne om saglighed og proportionalitet.

Pålægget vil gælde for to regnskabsår. Den eksterne revisor vil således skulle bistå ved afhjælpning af mangler og revision af det årsregnskab og oplysninger om donationer, der udløser pålægget, samt udarbejdelse og revision af det efterfølgende årsregnskab og oplysninger om donationer.

Manglende efterlevelse af et pålæg om at anvende en ekstern revisor vil allerede fra det første regnskabsår, hvor pålægget gælder, kunne medføre en tilbagekaldelse af anerkendelsen som trossamfund eller menighed, jf. trossamfundslovens § 22. En afgørelse om tilbagekaldelse af anerkendelse skal opfylde de almindelige forvaltningsprocessuelle og forvaltningsretlige krav om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejledning samt retsgrundsætningerne om saglighed og proportionalitet.

Bestemmelsen ændrer ikke på, at en eventuel tilbagekaldelse af anerkendelsen som følge af manglende opfyldelse af de fastsatte forpligtelser forudsætter, at trossamfundet eller menigheden enten har udvist svig, eller at trossamfundet eller menigheden har fået en frist på højst 6 måneder til at afhjælpe den manglende opfyldelse af de pågældende forpligtelser, jf. trossamfundslovens § 22, stk. 1-3, og lovforslagets § 1, nr. 25.

Til nr. 24

Det fremgår af trossamfundslovens § 21, stk. 2, at kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnskabets udformning, revision, indsendelse, offentliggørelse m.v., herunder om anvendelse af den digitale løsning, som By-, Land- og Kirkeministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening), samt frister herfor.

Bemyndigelsesbestemmelsen i trossamfundslovens § 21, stk. 2, er anvendt til at udstede bekendtgørelse om Trossamfundsregistret, der i kapitel 5-6 indeholder bestemmelser om udarbejdelse og obligatorisk digital indberetning af årsregnskaber og donationsoplysninger for anerkendte trossamfund og menigheder samt offentliggørelse af oplysningerne på Trossamfundsregistrets hjemmeside. Reglerne er nærmere beskrevet i By-, Land- og Kirkeministeriets vejledning af 20. marts 2024 om udarbejdelse og indberetning af årsregnskaber og donationsoplysninger for anerkendte trossamfund og menigheder.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til trossamfundsloven, at By-, Land- og Kirkeministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af loven overvejede, om indirekte udenlandsk støtte for eksempel i form af oplysning om udenlandske religiøse forkyndere burde fremgå af årsregnskabet, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 19 som fremsat, side 30. Det blev imidlertid vurderet, at der kan opstå uhensigtsmæssige afgrænsningsspørgsmål ved en forpligtelse til at skulle oplyse om indirekte støtte i årsregnskabet. Derudover vurderede ministeriet, at der med ansøgningsprocessen i udlændingelovens § 9 f om udenlandske forkyndere er tilstrækkelig transparens og indsigt med udenlandske forkynderes ophold i Danmark.

Årsregnskabet skal på den baggrund ikke indeholde oplysninger om indirekte udenlandsk støtte i form af aflønning af udenlandske forkyndere, jf. § 17, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse om Trossamfundsregistret.

Det foreslås at ændre § 21, stk. 2, der bliver stk. 3, således, at der indsættes »oplysninger om donationer,« efter »udformning,« og at »indsendelse« ændres til: »indberetning«.

Formålet med ændringen af bemyndigelsesbestemmelsen er at give hjemmel til at indføre skærpede krav til trossamfundenes og menighedernes oplysningspligt om indirekte finansiering af religiøse forkyndere i årsregnskabet med det formål at skabe større åbenhed om de anerkendte trossamfunds og menigheders økonomi.

Visse anerkendte trossamfund og menigheder bruger i varierende omfang forkyndere, der ansættes, udsendes og aflønnes direkte af udenlandske organisationer, foreninger og stater, hvilket medfører, at oplysningerne ikke fremgår af trossamfundets eller menighedens årsregnskab. Årsregnskabet indeholder i disse tilfælde ikke oplysninger om, hvem der aflønner trossamfundets eller menighedens religiøse forkyndere, og i hvilket omfang trossamfundet eller menigheden på denne måde modtager indirekte økonomisk støtte.

Det forudsættes, at den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i § 21, stk. 3, vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at årsregnskabet skal indeholde oplysninger om, hvem der aflønner trossamfundets eller menighedens religiøse forkyndere i tilfælde, hvor vedkommende er udsendt til Danmark af udenlandske organisationer, foreninger eller stater, og hvor den religiøse forkynder modtager hel eller delvis løn direkte herfra.

Det forudsættes, at der ikke vil blive stillet krav om, at årsregnskabet skal indeholde navne på de religiøse forkyndere eller oplysninger om deres individuelle løn, men det skal fremgå, hvem der finansierer vedkommendes løn.

Manglende opfyldelse af kravet om, at årsregnskabet skal indeholde oplysninger om, hvem der aflønner trossamfundets eller menighedens religiøse forkyndere, vil som udgangspunkt medføre tilbagekaldelse af trossamfundets eller menighedens anerkendelse, medmindre trossamfundet eller menigheden har afhjulpet manglen inden for en fastsat frist, jf. trossamfundslovens § 22, stk. 3 samt lovforslagets § 1, nr. 25. En afgørelse om anerkendelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse vil ofte indeholde et forvaltningsmæssigt skøn, og afgørelsen skal opfylde de almindelige forvaltningsprocessuelle og forvaltningsretlige krav om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejledning samt retsgrundsætningerne om saglighed og proportionalitet.

Til nr. 25

Det fremgår af trossamfundslovens § 22, stk. 1, at opfylder et anerkendt trossamfund ikke længere betingelserne for anerkendelse, eller overholder trossamfundet ikke de forpligtelser, der er fastsat i denne lov, kan kirkeministeren tilbagekalde anerkendelsen.

Det fremgår af trossamfundslovens § 22, stk. 2, at har trossamfundet i forbindelse med den manglende opfyldelse af de fastsatte forpligtelser udvist svig, tilbagekalder kirkeministeren anerkendelsen af trossamfundet.

En afgørelse om tilbagekaldelse af anerkendelse vil ofte indeholde et forvaltningsmæssigt skøn, og afgørelsen skal opfylde de almindelige forvaltningsprocessuelle og forvaltningsretlige krav om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejledning samt retsgrundsætningerne om saglighed og proportionalitet. I tilfælde af tilbagekaldelse af et trossamfunds anerkendelse efter trossamfundslovens § 22, stk. 1 eller 2, bortfalder de retsvirkninger, der følger af anerkendelsen.

Det fremgår af trossamfundslovens § 22, stk. 3, at i andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk. 2, skal trossamfundet have en frist på højst 6 måneder til at afhjælpe den manglende opfyldelse af trossamfundets forpligtelser, såfremt sådan afhjælpning er mulig.

Bestemmelserne i trossamfundslovens § 22, stk. 1-3, fortolkes i praksis til også at omfatte menigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 22, hvorefter bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for menigheder anerkendt efter § 8.

Med forslaget præciseres det, at bestemmelserne i trossamfundslovens § 22, stk. 1-3, også finder anvendelse for menigheder anerkendt efter trossamfundslovens § 8.

Med ændringen vil det udtrykkeligt fremgå af lovteksten, at bestemmelserne også gælder for menigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

Der er tale om en præcisering af praksis, som ikke vil indebære en materiel ændring af retstilstanden.

Til nr. 26

Det fremgår af trossamfundslovens § 25, at kirkeministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2023-24.

Det foreslås, at bestemmelsen i trossamfundslovens § 25 ophæves, da dette lovforslag opfylder formålet med revisionsbestemmelsen.

§ 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Det bemærkes, at lov om trossamfund uden for folkekirken indeholder en bestemmelse om, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kgl. anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Denne anordningshjemmel i hovedloven er ikke udnyttet og vil kunne anvendes til at sætte hovedloven med senere ændringslove i kraft for Grønland.