Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, miljømålsloven, lov om skove og forskellige andre love (Bemyndigelse til at vedtage supplerende regler om biodiversitet med henblik på gennemførelse af naturgenopretningsforordningen, ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen, bedre muligheder for anlæg og byggeri til friluftsliv i fredskov m.v.)

§ 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 71, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af EU-forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af loven, herunder regler om kompetente myndigheders beføjelser.

Det foreslås, at der i § 71, stk. 3, indsættes efter »beføjelser«: », og vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer, herunder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler der er nødvendige for anvendelsen af EU-forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, herunder regler om kompetente myndigheders beføjelser, og vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer, herunder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Formålet med bestemmelsen er at sikre hjemmel til at fastsætte supplerende nationale administrative bestemmelser om udarbejdelse af den nationale genopretningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om klageadgang for at sikre anvendelsen af forordningen.

Den foreslåede bestemmelse forventes anvendt til ved bekendtgørelse at fastsætte supplerende nationale administrative bestemmelser om udarbejdelse af den nationale genopretningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om klageadgang for at sikre anvendelsen af forordningen. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med lovforslaget d. 1. juli 2025.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 46 i miljømålsloven, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) reviderer Natura 2000-planen hvert 6. år.

Det foreslås, at miljømålslovens § 46, stk. 1, nyaffattes således, at ministeren for grøn trepart reviderer Natura 2000-planen, når der foreligger en revideret national genopretningsplan, eller når der foreligger væsentlig ny viden. Revision af dele af planen, der hører helt eller delvist under miljøministerens ressort, sker efter forhandling med miljøministeren.

Ved »reviderer« forstås, at der som minimum foretages en vurdering af behovet for revision af Natura 2000-planen. Der foretages kun ændringer i Natura 2000-planen, hvis det af den relevante myndighed vurderes, at der er behov for dette. En gældende Natura 2000-plan er bindende, indtil den afløses af en revideret Natura 2000-plan.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil medføre, at Natura 2000-planen efter miljømålsloven som udgangspunkt revideres, når der foreligger en revideret national genopretningsplan.

Det bemærkes, at den første nationale genopretningsplan i denne sammenhæng betragtes som en revideret national genopretningsplan. Den foreslåede bestemmelse vil derfor medføre, at behovet for revision af Natura 2000-planen vurderes, når den nationale genopretningsplan er færdiggjort og offentliggjort i 2027, og herefter når den nationale genopretningsplan revideres hvert 10. år.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at plankadencen for Natura 2000-planen efter miljømålsloven justeres fra hvert 6. år til som udgangspunkt hvert 10. år. Formålet er at sikre sammenhæng mellem den nationale genopretningsplan og eksisterende regulering af Natura 2000-planen.

Det forudsættes, at der vil være en periode på op til tre år efter revision af den nationale genopretningsplan til at revidere Natura 2000-planen, bl.a. for at sikre den administrative proces, herunder offentlighedsfasen.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Natura 2000-planen undtagelsesvist kan revideres uden for den 10-årige periode og uafhængigt af den nationale genopretningsplan, når der foreligger væsentlig ny viden.

Ved væsentlig ny viden forstås ny viden, der kan have væsentlig betydning for fastsættelse af mål for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget for at beskytte, herunder ny viden, som nødvendiggør en justering af udpegningsgrundlaget. Denne nye viden skal være videnskabelig baseret på data, som kan indgå i en basisanalyse, jf. miljømålslovens § 40. Det kan f.eks. være data, som indgår i rapporteringer til EU efter naturdirektiverne eller havstrategidirektivet.

Ved ændring af mål i en planperiode skal proceduren i miljømålsloven § 42 a, § 43 og § 45 følges.

Det foreslås i 2. pkt. , at revision af dele af Natura 2000-planen, der hører helt eller delvist under miljøministerens ressort, sker efter forhandling med miljøministeren.

Ved forhandling forstås enighed om den del af Natura 2000-planen, som Miljø- og Ligestillingsministeriet har ansvaret for efter ressortdeling og samarbejdsaftale om havbeskyttelse. Den faglige viden om marine områder hører som udgangspunkt under Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 3

Til nr. 1

Det fremgår af skovlovens § 11, stk. 1, at der ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald på fredskovspligtige arealer. Det fremgår af stk. 2, at stk. 1 ikke gælder for 1) byggeri, arbejdsskure på op til 10 m2, anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige for skovdriften, 2) spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv, og 3) bygninger, anlæg eller terrænændringer i en naturnationalpark omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse, som er nødvendige for at styrke områdets natur og biodiversitet.

Det fremgår af skovlovens § 11, stk. 4, at ministeren skal fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2, herunder om, at beliggenheden skal godkendes.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.

Det foreslås, at der i § 11, stk. 2 , indsættes to nye numre:

»2) byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser det offentlige friluftsliv,

1. byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser den offentlige forsyning og infrastruktur,«.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 2, hvor det foreslås at ændre bemyndigelsen i skovlovens § 11, stk. 4, således at ministeren skal fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2-4, herunder om, at beliggenheden skal godkendes.

Den foreslåede nr. 2 vil medføre, at en række byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser det offentlige friluftsliv, som ofte tillades i fredskov i dag ved en konkret dispensation efter skovlovens § 38, fremover vil kunne etableres i fredskov uden dispensation. Ministeren for grøn trepart skal fastsætte regler om opførelse af byggeri omfattet af bestemmelsen, jf. skovlovens § 11, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Ved »særligt tilgodeser« forstås byggeri, anlæg eller terrænændringer, som varetager et samfundsmæssigt hensyn til det offentlige friluftsliv. Ved »det offentlige friluftsliv« forstås friluftsliv, som er til rådighed for den almindelige skovgæst.

Den foreslåede nr. 3 vil medføre, at en række byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser den offentlige forsyning og infrastruktur, som ofte tillades i fredskov i dag ved en konkret dispensation efter skovlovens § 38, fremover vil kunne etableres i fredskov uden dispensation. Ministeren for grøn trepart skal fastsætte regler om opførelse af byggeri omfattet af bestemmelsen, jf. skovlovens § 11, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Ved »særligt tilgodeser« forstås byggeri, anlæg eller terrænændringer, som varetager et samfundsmæssigt hensyn til den offentlige forsyning og infrastruktur.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 2, og pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af skovlovens § 11, stk. 4, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) skal fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i, stk. 2, nr. 2, herunder om, at beliggenheden skal godkendes. Byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2, omfatter spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv.

Bemyndigelsen i § 11, stk. 4, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 864 af 27. juni 2016 om opførelse af spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov, som fastsætter krav til byggerierne vedrørende bl.a. størrelse og udseende af bygningerne og størrelsen af de skovarealer, som bygningerne kan opføres på.

Det foreslås, at der i § 11, stk. 4, indsættes efter »nr. 2«: »-4«.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1, hvor det foreslås at indsætte to nye numre, nr. 2 og 3, i stk. 2. Den gældende stk. 2, nr. 2, som den gældende lov § 11, stk. 4, henviser til, bliver herefter til nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for grøn trepart skal fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i skovlovens § 11, stk. 2, nr. 2-4. Bemyndigelsen vil med de foreslåede ændringer i indeværende lovforslag omfatte anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser det offentlige friluftsliv eller den offentlige forsyning og infrastruktur, samt spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv. Ministeren skal herunder fastsætte regler om, at beliggenheden skal godkendes.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som fastsætter regler om byggeri og anlæg mv. i fredskov, som særligt tilgodeser det offentlige friluftsliv, herunder børn og unges friluftsliv, og den offentlige forsyning og infrastruktur. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med lovforslaget d. 1. juli 2025.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at de gældende regler for spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov, som følger af bekendtgørelse nr. 864 af 27. juni 2016, videreføres i den nye bekendtgørelse.

Det forventes derudover, at følgende anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse:

– Mindre redskabsskure til opbevaring af grej til friluftsaktiviteter

– Udsigtstårne og -platforme

– Boardwalks

– Shelters

– Bålhytter

– Madpakkehuse

– P-pladser

– Multtoiletter

– Mindre husholdningsanlæg (nedsivningsanlæg og jordvarme)

– Anlæg til discgolf

– Anlæg til mountainbike

Det forventes, at følgende anlæg og bygninger til den offentlige forsyning og infrastruktur vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse:

– Underboringer

– Nedgravning/udskiftning af ledninger

– Udvidelse af eksisterende vejanlæg i henhold til anlægslov

– Drikkevandsindvinding

Det forventes, at der i bekendtgørelsen vil blive som fastsat krav til opførelse af byggeri til det offentlige friluftsliv og den offentlige forsyning og infrastruktur vedrørende bl.a. placering og udseende. Det er hensigten, at kravene så vidt muligt skal svare til det, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø efter gældende praksis tillader i fredskov i dag ved en konkret dispensation efter skovlovens § 38. Formålet med den foreslåede bestemmelse er således ikke at muliggøre nye typer byggeri i fredskov, men derimod at lette den administrative byrde for lodsejere og styrelsen.

Idet der i dag foretages en konkret vurdering af de anlæg, bygninger og terrænændringer til det offentlige friluftsliv og den offentlige forsyning og infrastruktur, som med lovforslaget foreslås undtaget fra skovlovens § 11, stk. 1, vil forslaget forventeligt kunne medføre, at der i få tilfælde vil være anlæg eller bygninger, som efter gældende praksis ikke ville blive tilladt ved dispensation i dag, men som efter den foreslåede bestemmelse vil kunne etableres uden dispensation, eller omvendt. Der vil dog være tale om et fåtal af sager, da der foreligger en rimelig klar praksis på området i både Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Antallet af tidligere sager varierer dog efter sagstype.

For så vidt angår anlæg, bygninger og terrænændringer til det offentlige friluftsliv, som ikke allerede er omfattet af bekendtgørelse nr. 864 af 27/06/2016 om opførelse af spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov, forventes det, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet et generelt krav om at anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv skal stilles til rådighed for den almindelige skovgæst. Derudover forventes det, at der vil blive stillet krav om, at brugen af baner til mountainbike og discgolf ikke må forhindre den almindelige skovgæst i at færdes i området.

Det forventes, at anlæg og bygninger som udgangspunkt vil skulle etableres i naturmaterialer, og at der kun må anvendes mørke jordfarver til maling. Efter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs praksis omfatter naturmaterialer f.eks. grus, sand, stenmel, barkflis, træ mv. Derimod tillades efter praksis ikke fliser (f.eks. herregårdssten), beton, materialer med plastik, asfalt, jern mv. eller andre meget forarbejdede materialer, også selvom naturmaterialer indgår.

F.eks. vil bålhytter, madpakkehuse og multtoiletter forventeligt skulle opføres i træ og taget beklædes med tagpap eller naturmaterialer. For underlag til f.eks. madpakkehuse, p-pladser og teesteder til discgolf vil der forventeligt skulle anvendes naturmaterialer som f.eks. grus. For anlæg til discgolf forventes det dog, at bekendtgørelsen også vil omfatte etablering af f.eks. stålkurve, hvor der for en mindre del af kurven gøres brug af klare farver.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at der i skove med skovbevoksede, fredskovspligtige arealer på mindst 2 ha vil kunne etableres ét anlæg eller byggeri til det offentlige friluftsliv, hvis der ikke i forvejen er nogen anlæg eller bygninger i skoven ud over evt. eksisterende lovlig beboelsesejendom. Det forventes, at der i skove med skovbevoksede, fredskovspligtige arealer på mindst 5 ha eller i bynære skove vil kunne etableres op til to anlæg eller byggerier af nedenstående, hvis der ikke i forvejen er nogen anlæg eller bygninger i skoven ud over evt. eksisterende lovlig beboelsesejendom. Det forventes, at der i skove med skovbevoksede arealer på mindst 50 ha vil kunne etableres op til fire anlæg eller byggerier af nedenstående, hvis der ikke i forvejen er nogen anlæg eller bygninger i skoven ud over evt. eksisterende lovlig beboelsesejendom.

For anlæg til mountainbike og discgolf forventes bemyndigelsen udmøntet således, at sådanne anlæg kun vil kunne etableres i skove på over 5 ha, og at der må være spor, baner og anlæg i hele skoven i op til ca. 30 pct. af skoven. Samtidig vil den skovbevoksede del af det fredskovspligtige areal skulle bevare sit skovpræg og opretholde et kronedække på mindst 50 pct.

For så vidt angår anlæg og bygninger til den offentlige forsyning og infrastruktur, forventes det, at der i bekendtgørelsen ikke vil blive stillet krav om størrelsen på det fredskovspligtige areal eller antal anlæg i alt på det fredskovspligtige areal. Det forventes, at der vil blive stillet krav om størrelsen og udseendet på synlige anlæg til drikkevandsindvinding, ligesom det forventes, at det vil fremgå som et krav, at såfremt grundvandet sænkes væsentligt, eller der på anden måde opstår risiko for skade på bevoksningerne eller væsentlige naturbeskyttelsesinteresser, skal der ansøges om dispensation ved Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at ministeren skal fastsætte regler om, at beliggenheden af anlæg og bygninger mv. til det offentlige friluftsliv og den offentlige forsyning og infrastruktur skal godkendes. Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttes således, at lodsejer skal indsende en anmodning til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, hvis lodsejer ønsker at etablere byggeri omfattet af § 11, stk. 4. Styrelsens vurdering vil bestå i en godkendelse af eller afslag på det ansøgte.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil i sin vurdering alene skulle forholde sig til det ansøgtes beliggenhed i forhold til de internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter. Det er ikke hensigten, at styrelsen vil skulle forholde sig til hensigtsmæssigheden i placeringen at det ansøgte i forhold til skovens struktur og landskab eller i forhold til naturbeskyttelseslovens § 3 og skovlovens § 28. Der kan således alene meddeles afslag på det ansøgte, hvis styrelsen vurderer, at der er risiko for påvirkning af udpegningsgrundlaget for et internationalt naturbeskyttelsesområde eller bilag IV-arter.

Det bemærkes desuden, at der ved etableringen af byggeri mv. omfattet af skovlovens § 11, stk. 2, herunder byggeri omfattet af en bekendtgørelse, som er udstedt med hjemmel i den foreslåede § 11, stk. 4, fortsat skal iagttages eventuelle krav om myndighedstilladelser eller lignende, som følger af anden lovgivning, f.eks. bygge- og planlovgivningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 16, stk. 2, i skovloven, at Natura 2000-skovplanen revideres hvert 12. år.

Det foreslås, at skovlovens § 16, stk. 2, nyaffattes, således at ministeren for grøn trepart reviderer Natura 2000-planen, når der foreligger en revideret national genopretningsplan, eller når der foreligger væsentlig ny viden.

Ved »reviderer« forstås, at der som minimum foretages en vurdering af behovet for revision af Natura 2000-planen. Der foretages kun ændringer i Natura 2000-planen, hvis det af den relevante myndighed vurderes, at der er behov for dette. En gældende Natura 2000-plan er bindende, indtil den afløses af en revideret Natura 2000-plan.

Den foreslåede bestemmelses vil medføre, at Natura 2000-planen efter skovloven som udgangspunkt revideres, når der foreligger en revideret national genopretningsplan.

Det bemærkes, at den første nationale genopretningsplan i denne sammenhæng betragtes som en revideret national genopretningsplan. Den foreslåede bestemmelse vil derfor medføre, at behovet for revision af Natura 2000-planen vurderes, når den nationale genopretningsplan er færdiggjort og offentliggjort i 2027, og herefter når den nationale genopretningsplan revideres hvert 10. år.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at plankadencen for Natura 2000-planen efter skovloven justeres fra hvert 12. år til som udgangspunkt hvert 10. år. Formålet er at sikre sammenhæng mellem den nationale genopretningsplan og eksisterende regulering af Natura 2000-planen.

Det forudsættes, at der vil være en periode på op til tre år efter revision af den nationale genopretningsplan til at revidere Natura 2000-planen, bl.a. for at sikre den administrative proces, herunder offentlighedsfasen.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Natura 2000-planen undtagelsesvist kan revideres uden for den 10-årige periode og uafhængigt af den nationale genopretningsplan, når der foreligger væsentlig ny viden.

Ved væsentlig ny viden forstås ny viden, der kan have væsentlig betydning for fastsættelse af mål for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget for at beskytte, herunder ny viden, som nødvendiggør en justering af udpegningsgrundlaget. Denne nye viden skal være videnskabelig baseret på data, som kan indgå i en basisanalyse, jf. miljømålslovens § 40. Det kan f.eks. være data, som indgår i rapporteringer til EU efter naturdirektiverne eller havstrategidirektivet.

Ved ændring af mål i en planperiode skal proceduren i miljømålsloven § 42 a, § 43 og § 45 følges.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af skovlovens § 45, nr. 2, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område og om de nærmere vilkår herfor.

Efter den gældende bestemmelse er det kun muligt at fastsætte regler om, at digital kommunikation kan anvendes på skovlovens område. Derimod kan der ikke med den gældende bestemmelse fastsættes regler om, at digital kommunikation skal anvendes.

Det foreslås, at der i § 45 indsættes efter nr. 1 som nyt nr. 2, at ministeren kan fastsætte regler om at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov, af regler udstedt i medfør af denne lov eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal foregå digitalt.

Med skriftlig kommunikation forstås alle former for henvendelser fra virksomheder eller fysiske personer, f.eks. ansøgninger, forespørgsler, anmeldelser og indberetninger, og alle former for meddelelser fra myndigheder til virksomheder eller fysiske personer.

Den foreslåede bestemmelse forventes anvendt til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation på skovlovens område. Det er forventningen, at bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at der fastsættes krav om digital indgivelse af alle ansøgninger efter loven (f.eks. §§ 3, 4, 6, 12, 37 og 38) og anmeldelser efter skovlovens § 17, stk. 1.

Bestemmelsen forventes desuden anvendt til at fastsætte regler om, at borgere, der ikke har mulighed for at anvende digital kommunikation, kan blive fritaget fra kravet om digital kommunikation på skovlovens område. Det forventes, at fritagelsesmuligheden f.eks. vil gælde for borgere, der ikke kan anvende digital kommunikation pga. psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, eller borgere, der ikke har adgang til computer, smartphone eller tablet eller er bosiddende i et område, hvor der ikke er mulighed for at etablere internetforbindelse. Fritagelse forventes også at kunne ske efter en konkret vurdering, hvis der foreligger særlige forhold.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til f.eks. at fastsætte krav om digital indgivelse af ansøgninger til fremtidige tilskudsordninger til privat skovrejsning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af skovlovens § 46, stk. 3, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

Det foreslås, at i skovlovens § 46, stk. 3, ændres »her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger« til: »af EU-forordninger«, og efter »lov« indsættes: », herunder regler om kompetente myndigheders beføjelser, og vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås at ændre naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3, så ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af EU-forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, herunder regler om kompetente myndigheders beføjelser, og vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer, herunder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af EU-forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af skovloven, herunder regler om kompetente myndigheders beføjelser, og vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at opdatere ordlyden i skovlovens § 46, stk. 3, så den svarer til den nye ordlyd i af naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3. Der vurderes ikke at være behov for at udvide anvendelsesområdet for bemyndigelsen i skovlovens § 46, stk. 3, til søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte de nødvendige supplerende bestemmelser for at sikre naturgenopretningsforordningens anvendelse i forhold til udarbejdelse af en genopretningsplan, for så vidt angår den del af naturgenopretningsforordningens anvendelsesområde på land, der ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Den Danske Klimaskovfond, at fonden kan anvende iværksættelse af, deltagelse i og finansiering af skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjord.

Det fremgår af lovens § 4, stk. 1, nr. 3, at fonden kan anvende betaling af engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med udtagning af lavbundsjord, jf. nr. 1.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »forbundet med«: »skovrejsning med etablering af skovbryn og«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Klimaskovfonden fremover også vil kunne anvende betaling af engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med skovrejsning. Under sin aktivitet forventes fonden at kunne tilbyde betalingen som engangskompensation, dvs. udbetalt på én gang (tilbagediskonteret).

Det er efter bemærkningerne til den gældende lovs § 4 et grundkrav, at Klimaskovfondens dispositioner ikke overlapper, men er et tillæg til tilsvarende statslige indsatser. Støtten skal være additionel. Det vil sige den ikke overlapper med eller helt erstatter projektinitiativer, som har opnået tilskud eller anden form for statslig støtte. Der vil heller ikke kunne ydes støtte til aktiviteter, der er pligt til at foretage efter anden lovgivning (f.eks. skovloven).

Klimaskovfondens satser for indkomstkompensation forudsættes at følge satser for tilsvarende kompensation i statslige ordninger for tilskud til skovrejsning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 5

Til nr. 1

Det følger af lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ (ændringsloven) § 2, stk. 2, 1. pkt., at naturbeskyttelsesloven til og med den 31. december 2027 ikke finder anvendelse på træ og træprodukter, som er omfattet af definitionen i artikel 2, litra a, i tømmerforordningen, og som er produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december 2024. For sådanne produkter finder de hidtil gældende regler i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ anvendelse til og med den 31. december 2027, jf. ændringslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

Den oprindelige anvendelsesdato for skovrydningsforordningen, d. 30. december 2024 er blevet udskudt til d. 30. december 2025, jf. artikel 1, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3234 af 19. december 2024 om ændring af forordning (EU) 2023/1115 for så vidt angår bestemmelser vedrørende anvendelsesdatoen (forordning om ændring af skovrydningsforordningen).

Det følger endvidere af artikel 1, stk. 2, i forordning om ændring af skovrydningsforordningen, at skovrydningsforordningens artikel 37, stk. 1 og 2 vedr. ophævelse af tømmerforordningen nyaffattes. Det følger herefter, at tømmerforordningen ophæves med virkning fra den 30. december 2025, idet forordningen dog fortsat finder anvendelse indtil den 31. december 2028 på træ og træprodukter som defineret i artikel 2, litra a), i tømmerforordningen, som er produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december 2025.

Det foreslås, at i ændringslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »2027« til: »2028«, og »2024« ændres til: »2025«. I 2. pkt., ændres »2027« til: »2028«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at naturbeskyttelsesloven til og med den 31. december 2028 ikke finder anvendelse på træ og træprodukter, som er omfattet af definitionen i artikel 2, litra a, i tømmerforordningen, og som er produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december 2025. For sådanne produkter finder de hidtil gældende regler i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ anvendelse til og med den 31. december 2028.

Den foreslåede bestemmelse har til formål sikre, at de nationale regler er i overensstemmelse med skovrydningsforordningens artikel 37, som ændret ved artikel 1, stk. 2, i forordning om ændring af skovrydningsforordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 6

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Naturbeskyttelsesloven, skovloven, miljømålsloven og lov om Den Danske Klimaskovfond gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. naturbeskyttelseslovens § 105, miljømålslovens § 60, skovlovens § 73 og lov om Den Danske Klimaskovfonds § 22.

Lov nr. 1467 af 10. december 2024 om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. bemærkningerne til lovens § 3, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 40 som fremsat, side 18.

Det betyder, at de foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.