LBK nr 364 af 03/04/2025
Skatteministeriet
Kvælstofoxiderafgiftsloven § 1
Der betales afgift ved udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. Pligten til at betale afgift omfatter udledning af NO2-ækvivalenter fra følgende områder:
-
Danmark, herunder søterritoriet og dansk kontinentalsokkelområde.
-
Fremmed stat, hvis aktiviteten, der medfører udledningerne, helt eller delvis er undergivet dansk højhedsret efter aftale med denne stat.
Stk. 2. I følgende tilfælde er der pligt til at foretage måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. NO2-ækvivalenterne opgøres som den registrerede mængde i overensstemmelse med disse målinger:
-
Energianlæg med en nominel termisk indfyret effekt større end 30 MW, for stempelmotorer eller turbiner dog 10 MW, regnet for hvert anlæg og mindre end 100 MW i samlet nominel termisk indfyret effekt. For hvert energianlæg med en indfyret effekt større end 30 MW, for stempelmotorer eller turbiner dog 10 MW, skal der uafhængigt af brændselstype foretages AMS-måling (Automatisk Målende System) af udledning af NOx regnet som NO2-ækvivalenter eller foretages måling ved en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde af NOx regnet som NO2-ækvivalenter bliver som ved AMS-målingen. I tilfælde, hvor der til én skorsten er tilsluttet flere kedler, der hver er mindre end de 30 MW, men tilsammen større end 30 MW, er der ikke krav om måling.
-
Energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk indfyret effekt på 100 MW eller derover, hvor der er krav om AMS-måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Målingen af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding kan dog ske ved hjælp af en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde af NOx, regnet som NO2-ækvivalenter, bliver som ved AMS-målingen.
-
Affaldsforbrændingsanlæg, hvor der er krav om AMS- måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. Målingen af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding kan dog ske ved hjælp af en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen bliver som ved AMS-målingen.
-
Industrianlæg, hvor den årlige udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding overskrider 200 t NOx, regnet som NO2-ækvivalenter, har pligt til at foretage AMS-måling på alle virksomhedens industrielle afkast, hvorfra der udsendes NO2-ækvivalenter, eller foretage måling ved en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde af NOx, regnet som NO2-ækvivalenter, bliver som ved AMS-målingen.
Stk. 3. Hvor der i andre tilfælde sker måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i overensstemmelse med stk. 2, opgøres NO2-ækvivalenterne som ved stk. 2.
Stk. 4. Hvor der ikke sker måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, opgøres den udledte mængde af NO2-ækvivalenter til luften i overensstemmelse med den leverede, udleverede og forbrugte mængde varer.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende målere og regler for måling m.v. til opgørelsen af den i stk. 1 nævnte udledning til luften.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Kvælstofoxiderafgiftsloven § 1
§ 1 omhandler det afgiftspligtige område. Det foreslås, at der skal svares afgift af udledning af kvælstofoxider ved forbrænding til luften.
Kvælstofoxider kan i miljøet optræde med forskellige værdier af x (NO, NO2). Såvel ilt (O) som kvælstof (N) er en naturlig del af den atmosfæriske luft. Kvælstofoxider dannes ved forbrænding i iltholdig atmosfære, hvor luftens ilt og kvælstof reagerer med hinanden.
NOX’er udledes fortrinsvis fra kraftværkerne, fra trafikken og fra industrien. Udledningen kan begrænses både ved at styre forbrændingsprocessen, fx via katalysator eller ved at foretage en efterfølgende rensning, fx gennem røgrensning. Udviklingen af NOX sker ved alle typer af forbrænding, når luftens kvælstof reagerer med ilt under forbrændingen. Det er derfor principielt ikke afgørende for processen, om forbrændingsstofferne i sig selv indeholder kvælstof. Indeholder forbrændingsstofferne på den anden side selv kvælstof, vil udledningen af NOX blive forøget. Dannelsen af NOX sker dels ved termisk oxidation af luftens kvælstof og dels ved forbrænding af kvælstoffet i brændslet.
Det foreslås endvidere at afgrænse den territoriale definition af det område, hvor pligten til at betale afgift efter loven finder sted. Hermed omfattes bl.a. offshore-virksomhed, der falder ind under lovens territoriale afgrænsning, af afgiftspligten.
Det foreslås dernæst, at der for en række nærmere angivne enheder fastsættes en pligt til at foretage måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. Pligten til at betale afgift omfatter som udgangspunkt stationære enheder, der er forpligtet til at foretage måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. Den registrerede mængde i overensstemmelse med disse målinger lægges herefter til grund for beregningen af den afgiftspligtige mængde. Kriterierne for pligten til at foretage måling er fastsat af Miljøstyrelsen. Det drejer sig om følgende enheder:
-
Energianlæg med en nominel termisk indfyret effekt større end 30 MW regnet for hvert anlæg og mindre end 100 MW i samlet indfyret nominel termisk effekt. For hver kedel, motor, turbine med en indfyret effekt større end 30 MW, skal der uafhængigt af brændselstype foretages AMS-måling af emissionen af NOX regnet som NO2-ækvivalenter. I tilfælde, hvor der til én skorsten er tilsluttet flere kedler, der hver er mindre end de 30 MW, men tilsammen større end 30 MW, er der ikke krav om måling.
-
Energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk indfyret effekt på 100 MW elle r derover, hvor der er krav om AMS-måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Et energianlæg defineres i denne sammenhæng som »en teknisk indretning, hvori brændsel oxideres med henblik på anvendelse af den frembragte varme til kraft eller varmeproduktion«.
-
Affaldsforbrændingsanlæg, hvor der er krav om AMS-måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg der forbrænder affald. Et affaldsforbrændingsanlæg defineres i denne sammenhæng som »en teknisk indretning, hvori affald oxideres med henblik på at hygiejnisere affaldet og reducere affaldets vægt og volumen«.
-
Industrianlæg, hvor den årlige af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding overskrider 200 tons NOX – regnet som NO2-ækvivalenter, er der pligt til at foretage AMS-måling på alle virksomhedens industrielle afkast. Et industrianlæg defineres i denne sammenhæng som en virksomhed, der ud fra andre processer end processer på energianlæg emitterer luftforurening.
AMS er en forkortelse af »Automatisk Målende System« og er fast installeret måleudstyr til automatisk måling og registrering af emissioner.
Udover ovennævnte tilfælde, hvor der pligt til at måle, omfatter bestemmelsen også tilfælde, hvor der frivilligt sker måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. Her opgøres udledningen i overensstemmelse med de tilfælde, hvor der er pligt til at måle. Derved ligestilles virksomheder, der efter loven har en pligt til at måle deres udledninger med virksomheder, der frivilligt måler deres udledninger.
Da der stilles krav om måling for større anlæg, vil der, for ikke at forskelsbehandle større anlæg og knap så store anlæg, blive opkrævet en afgift af brændselsforbruget udfra typiske eller gennemsnitlige udledninger pr. energienhed for dem, der ikke er forpligtet til at foretage måling af udledningen af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding.
Det foreslås i lighed med svovlafgiftsloven, at der også i denne lov indsættes en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte bestemmelser vedrørende målere og regler for måling af udledningen af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. Her kan der bl.a. være tale om at fastsætte krav til opbevaring af måleresultater.