Search for a command to run...
I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 5. juli 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 45, stk. 5, 1. pkt., ændres »563 kr.« til: »583 kr.«
2. I § 45, stk. 6, 1. pkt., ændres »9.814 kr.« til: »10.944 kr.«, og »786 kr.« ændres til: »877 kr.«
3. I § 45, stk. 7, 1. pkt., ændres »718 kr.« til: »801 kr.«
4. I § 45, stk. 9, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om helt eller delvis at undlade opkrævning efter stk. 5, 6 og 7.«
I dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar 2024, som ændret ved § 7 i lov nr. 661 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 43, stk. 3, nr. 1, ændres »3.168 kr.« til: »3.986 kr.«
2. I § 43, stk. 3, nr. 2, ændres »3.128 kr.« til: »3.999 kr.«
3. I § 43, stk. 3, nr. 3, 1. pkt., ændres »1.962 kr.« til: »2.017 kr.«
4. I § 43, stk. 3, nr. 4, ændres »1.145 kr.« til: »1.442 kr.«
5. I § 43, stk. 3, nr. 5, ændres »1.131 kr.« til: »1.447 kr.«
6. I § 43, stk. 3, nr. 6, 1. pkt., ændres »710 kr.« til: »730 kr.«
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. § 1 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Givet på Christiansborg Slot, den 10. december 2024
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
FREDERIK R.
/ Jacob Jensen
Til nr. 1
Efter § 45, stk. 5, 1. pkt., i fødevareloven skal offentlige institutioner og momsregistrerede virksomheder, der er autoriserede eller registrerede som fødevarevirksomhed, bortset fra primærproducenter, betale en årlig takst til finansiering af Fødevarestyrelsens kontrolkampagner. Taksten i fødevarelovens § 45, stk. 5, 1. pkt., er på 563 kr. i prisniveau 2022. Endvidere er der i § 45, stk. 5, 2. pkt., hjemmel til, at taksten pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den sats, som er fastsat af Finansministeriet for det generelle pris- og lønindeks. Taksten er i overensstemmelse hermed reguleret til 611 kr. pr. virksomhed i prisniveau 2024, jf. § 35 i bekendtgørelse nr. 93 af 29. januar 2024 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.
Udgifterne til visse kemiske analyser er på baggrund af ændrede EU-regler blevet overført til en anden kontrolordning, hvilket har medført en reduktion af udgifterne til Fødevarestyrelsens kontrolkampagner.
Det foreslås derfor, at taksten i fødevarelovens § 45, stk. 5, 1. pkt., ændres fra 563 kr. til 583 kr., hvilket betyder, at offentlige institutioner og momsregistrerede virksomheder, der er autoriserede eller registrerede som fødevarevirksomhed, bortset fra primærproducenter, årligt skal betale 583 kr. i prisniveau 2025 til finansiering af Fødevarestyrelsens kontrolkampagner.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af fødevarelovens § 45, stk. 6, at virksomheder, der har anmeldt et eller flere kosttilskud til forhandling i Danmark, og som har en årlig omsætning på over 50.000 kr., til dækning af omkostningerne i forbindelse med styrket kontrol af kosttilskud og handel hermed betaler et årligt beløb på 9.814 kr. og et årligt beløb pr. anmeldt kosttilskud på 786 kr.
Taksterne på 9.814 kr. og 786 kr. i loven er i prisniveau 2022. Det fremgår af § 45, stk. 6, at taksterne pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den sats, som er fastsat af Finansministeriet for det generelle pris- og lønindeks. Taksterne er i overensstemmelse hermed reguleret til 10.646 kr. og 853 kr. pr. virksomhed i prisniveau 2024, jf. § 69, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 93 af 29. januar 2024 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.
Det foreslås, at taksterne i fødevarelovens § 46, stk. 6, 1. pkt., ændres fra 9.814 kr. og 786 kr. til 10.944 kr. og 877 kr., hvilket betyder, at virksomheder, der har anmeldt et eller flere kosttilskud til forhandling i Danmark, og som har en årlig omsætning på over 50.000 kr., til dækning af omkostningerne i forbindelse med styrket kontrol af kosttilskud og handel hermed skal betale et årligt beløb på 10.944 kr. og et årligt beløb pr. anmeldt kosttilskud på 877 kr. Beløbene på 10.944 kr. og 877 kr. er fastsat i prisniveau 2025.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af fødevarelovens § 45, stk. 7, 1. pkt., at de virksomheder, der er omfattet af loven, til delvis finansiering af Fødevarestyrelsens rejsehold med speciale i efterforskning og regnskabskontrol betaler en årlig afgift på 718 kr.
Taksten i loven på 718 kr. pr. virksomhed er i prisniveau 2022. Fødevarelovens § 45, stk. 7, giver hjemmel til, at taksterne pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den sats, som er fastsat af Finansministeriet for det generelle pris- og lønindeks. Taksten er i overensstemmelse hermed reguleret til 779 kr. pr. virksomhed i prisniveau 2024, jf. § 68, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 93 af 29. januar 2024 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.
Det foreslås, at taksten i fødevarelovens § 45, stk. 7, 1. pkt., ændres fra 718 kr. til 801 kr. Det betyder, at de virksomheder, der er omfattet af loven, betaler en årlig afgift på 801 kr. i prisniveau 2025 til delvis finansiering af Fødevarestyrelsens rejsehold.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af fødevarelovens § 45, stk. 9, at ministeren fastsætter regler om opkrævning af de i § 45, stk. 5, 6 og 7, nævnte beløb, herunder fastsættelse af skæringsdato for, hvornår der foretages en opgørelse af virksomheder omfattet af § 45, stk. 5, 6 og 7, og af antal anmeldte produkter omfattet af § 45, stk. 6, og om termin for opkrævning.
Det foreslås, at der i § 45, stk. 9, indsættes en ny bestemmelse som 2. pkt. , hvorefter ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om helt eller delvis at undlade opkrævning af betaling efter fødevarelovens § 45, stk. 5, 6 og 7.
Med henblik på at sikre balance mellem kontroludgifter og de opkrævede takster, vil der kunne være behov for at undlade at opkræve betaling eller alene opkræve delvist dækkende betaling. Det foreslåede betyder, at i de tilfælde, hvor der er behov for at sikre balance mellem kontroludgifter og de opkrævede takster, bemyndiges ministeren til helt eller delvis at undlade at opkræve betaling fra de virksomheder m.m., der er omfattet af ordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 1
Af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3, nr. 1, fremgår, at ejere af dyrehold, hvor mindst én besætning er en kvægbesætning af en størrelse på over 40 dyr, for den ordinære kontrol af dyrevelfærd i besætninger som pr. 1. februar er registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), betaler et årligt beløb på 3.168 kr.
Af § 43, stk. 7, fremgår det, at beløbene i § 43, stk. 3, årligt pr. 1. januar bliver pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.
Med initiativ nr. 9 i dyrevelfærdsaftalen øges kontrollen med dyrevelfærd i grise- og kvægbesætninger, idet det forventes at øge incitamentet til regelefterlevelse. Der er derfor behov for at sikre den fornødne finansiering af den øgede og målrettede dyrevelfærdskontrol med grise- og kvægbesætninger. Den øgede kontrol forventes igangsat fra den 1. januar 2025.
Det foreslås på den baggrund, at taksten i dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3, nr. 1, ændres fra 3.168 kr. til 3.986 kr. Den foreslåede takst er pris- og lønreguleret i prisniveau 2025, jf. § 43, stk. 7. Det foreslåede indebærer, at dyreholdsejeren skal betale 3.986 kr. i stedet for 3.168 kr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3, nr. 2, fremgår, at ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af § 43, stk. 3, nr. 1, og hvor mindst én besætning er en grisebesætning af en størrelse på over 40 dyr, for den ordinære kontrol af dyrevelfærd i besætninger som pr. 1. februar er registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), betaler et årligt beløb på 3.128 kr.
Af § 43, stk. 7, fremgår det, at beløbene i § 43, stk. 3, årligt pr. 1. januar bliver pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.
Med initiativ nr. 9 i dyrevelfærdsaftalen øges kontrollen med dyrevelfærd i grise- og kvægbesætninger, idet det forventes at øge incitamentet til regelefterlevelse. Der er derfor behov for at sikre den fornødne finansiering af den øgede og målrettede dyrevelfærdskontrol med grise- og kvægbesætninger. Den øgede kontrol forventes igangsat fra den 1. januar 2025.
Det foreslås på den baggrund, at taksten i dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3, nr. 2, ændres fra 3.128 kr. til 3.999 kr. Den foreslåede takst er pris- og lønreguleret i prisniveau 2025, jf. § 43, stk. 7. Det foreslåede indebærer, at dyreholdsejeren skal betale 3.999 kr. i stedet for 3.128 kr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3, nr. 3, fremgår, at ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af § 43, stk. 3, nr. 1 eller nr. 2, og hvor mindst én besætning har en størrelse på over 40 dyr, for fjerkræ dog 2.000 dyr, betaler et årligt beløb på 1.962 kr. Dette gælder dog ikke for akvakultur, kameler, heste, kaniner, humlebier, hønsehold, der alene producerer æg til anvendelse i egen husholdning, eller slagtefjerkræ, der ikke leveres til fjerkræslagteri.
Af § 43, stk. 7, fremgår det, at beløbene i § 43, stk. 3 årligt pr. 1. januar bliver pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.
Det foreslås på denne baggrund, at taksten i dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3, nr. 3, ændres fra 1.962 kr. til 2.017 kr. Den foreslåede takst er pris- og lønreguleret i prisniveau 2025, jf. § 43, stk. 7. Det foreslåede indebærer, at dyreholdsejeren skal betale 2.017 kr. i stedet for 1.962 kr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3, nr. 4, fremgår, at ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af § 43, stk. 3, nr. 1-3, og hvor mindst én besætning er en kvægbesætning af en størrelse på mindst 10 dyr, betaler et årligt beløb på 1.145 kr.
Af § 43, stk. 7, fremgår det, at beløbene i § 43, stk. 3, årligt pr. 1. januar bliver pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.
Med initiativ nr. 9 i dyrevelfærdsaftalen øges kontrollen med dyrevelfærd i grise- og kvægbesætninger, idet det forventes at øge incitamentet til regelefterlevelse. Der er derfor behov for at sikre den fornødne finansiering af den øgede og målrettede dyrevelfærdskontrol med grise- og kvægbesætninger. Den øgede kontrol forventes igangsat fra den 1. januar 2025.
Det foreslås på den baggrund, at taksten i dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3, nr. 4, ændres fra 1.145 kr. til 1.442 kr. Den foreslåede takst er pris- og lønreguleret i prisniveau 2025, jf. § 43, stk. 7. Det foreslåede indebærer, at dyreholdsejeren skal betale 1.442 kr. i stedet for 1.145 kr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3, nr. 5, fremgår, at ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af § 43, stk. 3, nr. 1-4, og hvor mindst én besætning er en grisebesætning af en størrelse på mindst 10 dyr, betaler et årligt beløb på 1.131 kr.
Af § 43, stk. 7, fremgår det, at beløbene i § 43, stk. 3, årligt pr. 1. januar bliver pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.
Med initiativ nr. 9 i dyrevelfærdsaftalen øges kontrollen med dyrevelfærd i grise- og kvægbesætninger, idet det forventes at øge incitamentet til regelefterlevelse. Der er derfor behov for at sikre den fornødne finansiering af den øgede og målrettede dyrevelfærdskontrol med grise- og kvægbesætninger. Den øgede kontrol forventes igangsat fra den 1. januar 2025.
Det foreslås på den baggrund, at taksten i dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3, nr. 4, ændres fra 1.131 kr. til 1.447 kr. Den foreslåede takst er pris- og lønreguleret i prisniveau 2025, jf. § 43, stk. 7. Det foreslåede indebærer, at dyreholdsejeren skal betale 1.447 kr. i stedet for 1.131 kr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3, nr. 6, fremgår, at ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af § 43, stk. 3, nr. 1-5, og hvor mindst én besætning har en størrelse på mindst 10 dyr, betaler et årligt beløb på 710 kr. 1. pkt. gælder ikke for akvakultur, kameler, heste, kaniner, humlebier, hønsehold, der alene producerer æg til anvendelse i egen husholdning, eller slagtefjerkræ, der ikke leveres til fjerkræslagteri.
Af § 43, stk. 7, fremgår det, at beløbene i § 43, stk. 3, årligt pr. 1. januar bliver pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.
Det foreslås, at taksten i dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3, nr. 6, ændres fra 710 kr. til 730 kr. Den foreslåede takst er pris- og lønreguleret i prisniveau 2025, jf. § 43, stk. 7. Det foreslåede indebærer, at dyreholdsejeren skal betale 730 kr. i stedet for 710 kr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at § 1 vedrørende lov om fødevarer ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lovforslagets § 2 vedrørende dyrevelfærdsloven kan ikke sættes i kraft for Grønland, da hovedloven ikke gælder for Grønland og ikke kan sættes i kraft for Grønland. Det foreslås, at § 1 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Baggrunden herfor er, at der i fremtiden kan være behov for at sætte forskellige dele af § 1 i kraft på forskellige tidspunkter.
Lovændringerne kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da hovedlovene ikke gælder for Færøerne og ikke kan sættes i kraft for Færøerne.