Lovguiden Logo
Historisk

LBK nr 919 af 25/06/2024

Beskæftigelsesministeriet

Arbejdsskadesikringsloven § 50

Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, skal overføre deres risiko for ulykker til et forsikringsselskab, der tegner ulykkesforsikring efter denne lov. Det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre egen person efter § 48, stk. 2.

Detaljer

Forarbejder til Arbejdsskadesikringsloven § 50

Bestemmelsen afløser gældende lovs § 45.

Bestemmelsen i 2. pkt er ny og er en følge af, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller får adgang til at blive omfattet af den sikrede personkreds. Bestemmelsen præciserer, at de pågældende på lige fod med arbejdsgivere skal afgive risikoen for ulykker til et forsikringsselskab, der tegner arbejdsulykkesforsikring. Der er tale om en frivillig ordning. Det indebærer, at der ikke er pligt til at tegne forsikringen. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller tegner andre ulykkesforsikringer.