Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1 i våbenloven, at det er forbudt uden tilladelse af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ved overdragelse at erhverve genstande eller stoffer, der er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1, eller at besidde, bære eller anvende sådanne genstande eller stoffer.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås, at det i våbenlovens § 2 indsættes som stk. 5, at justitsministeren kan fastsætte regler om afslag på ansøgning om tilladelser, godkendelser, samtykker eller dispensationer efter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, til personer, der er dømt for grovere lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Det forudsættes, at ministeren vil fastsætte regler om, at personer, der dømmes for visse grovere lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, i et nærmere fastsat tidsrum efter domsafsigelsen eller fra beslutningen om tilhold, opholdsforbud eller bortvisning ikke kan meddeles våbentilladelser, samtykker, godkendelser eller dispensationer, der meddeles under iagttagelse af våbenbekendtgørelsens § 48, stk. 1.

Det forudsættes i den forbindelse, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om, at ordningen kun vil omfatte personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf på mindst 60 dage.

Det vil i bekendtgørelsen skulle fastlægges, hvilke grovere lovovertrædelser der skal omfattes i ordningen, ligesom det tidsrum fra domsafsigelsen eller afgørelsen om f.eks. tilhold, hvor en person ikke kan meddeles våbentilladelse m.v., vil skulle fastlægges. Det forudsættes i den forbindelse, at forbrydelser rettet mod staten og den offentlige myndighed (straffelovens kapitel 12 og 13), overtrædelser af våbenloven og knivloven, vil være omfattet af ordningen. Det forudsættes endvidere, at personfarlig kriminalitet og visse seksualforbrydelser tillige vil være omfattet af ordningen. Derudover vil overtrædelser med strafforhøjende momenter efter f.eks. straffelovens § 81 a og § 81 b være omfattet. Opregningen er dog ikke udtømmende. Det forudsættes, at der vil blive indført forskellige karensperioder, alt efter hvor grov kriminalitet den pågældende person er dømt for. Bekendtgørelsen vil endvidere skulle indeholde regler om, at det tidsrum, hvor en person ikke vil kunne meddeles våbentilladelse, løber fra datoen for domsafsigelsen og datoen for afgørelsen efter lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Det forudsættes endvidere, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om, at ordningen skal omfatte domme afsagt i 1. instans. Såfremt den dømte i forbindelse med en eventuel ankesag frifindes eller idømmes en straf, der er mildere end 60 dages ubetinget fængselsstraf, vil den pågældende skulle ansøge om våbentilladelse på ny. Karantæneperioden for den pågældendes våbentilladelse regnes fra det tidspunkt, hvor retten har truffet afgørelse i 1. instans.

Ordningen vil ikke omfatte ansøgninger om våbentilladelser m.v., til brug for udøvelse af erhverv.

For ansøgere, der falder uden for denne ordning, skal den eksisterende praksis fortsætte uændret, hvorefter politiet foretager en konkret vurdering af, om en persons ansøgning om våbentilladelse m.v. skal imødekommes. Det forhold, at en lovovertrædelse ikke vil være en del af ordningen, eller at karantæneperioden er udløbet, er således ikke ensbetydende med, at personen vil blive meddelt en våbentilladelse m.v., idet dette vil bero på en konkret vurdering af, om det vil være betænkeligt at imødekomme ansøgningen om våbentilladelse. Endvidere ændrer forslaget ikke ved, at politiet på baggrund af en konkret vurdering fortsat vil kunne meddele afslag på baggrund af sigtelser.

Der vil være mulighed for at klage til Rigspolitiet over en afgørelse om afslag efter de almindelige regler.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af våbenlovens § 2 f, at tilladelser og samtykker efter våbenloven eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, til enhver tid kan tilbagekaldes.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.2.1 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås, at det i våbenlovens § 2 f indsættes som stk. 2 , at justitsministeren kan fastsætte regler om bortfald af tilladelser, godkendelser, samtykker eller dispensationer efter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, til personer, der er dømt for grovere lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Det forudsættes, at ministeren vil fastsætte regler om, at personer, der dømmes for visse grovere lovovertrædelser, ikke har adgang til våben. Det gælder også personer, der modtager en beslutning om tilhold, opholdsforbud eller bortvisning. Bestemmelsen skal bemyndige justitsministeren til at fastsætte regler, der indebærer, at tilladelser og samtykker efter våbenloven eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, bortfalder for personer, der har begået visse grovere lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Det forudsættes i den forbindelse, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om, at ordningen kun vil omfatte personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf på mindst 60 dage.

Det vil i bekendtgørelsen skulle fastlægges, hvilke grovere lovovertrædelser der skal omfattes af ordningen, ligesom det tidsrum fra domsafsigelsen eller afgørelsen om f.eks. tilhold, hvor en person ikke kan opretholde våbentilladelse m.v., vil skulle fastlægges. Det forudsættes i den forbindelse, at forbrydelser rettet mod staten og den offentlige myndighed (straffelovens kapitel 12 og 13), overtrædelser af våbenloven og knivloven, vil være omfattet af ordningen. Det forudsættes endvidere, at personfarlig kriminalitet og visse seksualforbrydelser tillige vil være omfattet af ordningen. Derudover vil overtrædelser med strafforhøjende momenter efter f.eks. straffelovens § 81 a og § 81 b være omfattet. Opregningen er dog ikke udtømmende.

For personer med våbentilladelse m.v., der falder uden for denne ordning, f.eks. fordi de har begået kriminalitet, som ikke omfattes af den foreslåede ordning, skal den eksisterende praksis fortsætte uændret, hvorefter politiet foretager en konkret vurdering af, om en persons våbentilladelse skal tilbagekaldes. Det forhold, at en lovovertrædelse ikke er omfattet af den foreslåede ordning er således ikke ensbetydende med, at personen vil beholde sin våbentilladelse m.v., idet dette fortsat vil bero på en konkret vurdering af, om våbentilladelsen m.v. skal tilbagekaldes. I tilfælde af en sigtelse for overtrædelse af de omfattede bestemmelser m.v. vil politiet – som i dag – foretage en konkret vurdering af, om der bør indledes en tilbagekaldelsessag. Det samme vil være tilfældet, hvis en person sigtes eller dømmes for kriminalitet, der ikke er omfattet af den foreslåede ordning.

Ordningen omfatter ikke tilladelser, der er udstedt i forbindelse med erhverv efter våbenbekendtgørelsens § 12 (meddelelse af generel tilladelse til erhvervsdrivende til med henblik på transport at besidde våben og ammunition), § 42 (meddelelse af generel tilladelse til erhvervsdrivende til med henblik på videresalg at erhverve og besidde våben og ammunition under nærmere betingelser) og § 43 (meddelelse af generel tilladelse til med henblik på reparation, service og anden erhvervsmæssig virksomhed at besidde våben under nærmere betingelser). Ordningen omfatter heller ikke godkendelser af de ansatte hos de erhvervsdrivende, der nævnes oven for, eller tilladelser, der er udstedt efter reglerne i eksplosivstofbekendtgørelsen, herunder godkendelse af ansatte hos erhvervsdrivende med tilladelse efter eksplosivstofbekendtgørelsen. Det gælder også personer, som i øvrigt har brug for at kunne opretholde våbentilladelse i forbindelse med deres ansættelsesforhold. Disse personer vil fortsat kunne undergives en sædvanlig vandelsvurdering, der foretages for de erhvervsdrivende.

Det forudsættes, at bortfaldet af våbentilladelsen m.v., herunder pligten til at skaffe sig af med det eller de omhandlede våben og evt. ammunition, vil gælde fra dommen er afsagt i første instans, eller fra beslutningen om tilhold, opholdsforbud eller bortvisning er meddelt. Det medfører, at bortfaldet af våbentilladelsen m.v. vil gælde uanset, om dommen er endelig, ligesom bortfaldet også vil gælde ved tiltaltes udeblivelse fra domsafsigelsen.

Det forudsættes, at politiet vil give våbentilladelsesindehaveren en orientering om, at våbentilladelsen er bortfaldet, således at indehaveren kan træffe de fornødne foranstaltninger for at afhænde våbnet inden for den frist, der er fastsat i våbenbekendtgørelsen. Fristen for afhændelse regnes tidligst fra domfældelsen i 1. instans, når vedkommende er gjort bekendt med følgerne efter reglerne fastsat i bekendtgørelsen. Såfremt der sker opbevaring eller transport af våben efter denne frist, vil der være tale om ulovlig våbenbesiddelse. Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil være en mulighed for, at politiet kan forlænge fristen, såfremt der foreligger særlige omstændigheder i den givne situation. Det bemærkes dog, at våbentilladelse m.v. vil bortfalde allerede ved domsafsigelsen eller beslutningen om tilhold, opholdsforbud eller bortvisning, og at bortfaldet således ikke er knyttet op på orienteringsskrivelsen fra politiet. Det forudsættes, at politiet – i forbindelse med udstedelse af nye våbentilladelser – i tilladelsen vil skulle orientere om, at tilladelsen bortfalder efter de regler, der er fastsat herom i bekendtgørelsen.

Hvis dommen ændres af en højere instans, f.eks. hvis vedkommende frifindes eller idømmes en betinget straf, eller en straf der er mildere end 60 dages fængsel, således at betingelserne for bortfald ikke længere er opfyldt, skal den pågældende på ny søge om våbentilladelse. En omgørelse af dommen vil således ikke indebære, at en bortfaldet våbentilladelse bliver gyldig igen.

Der vil være mulighed for at klage til Rigspolitiet over en afgørelse om bortfald efter de almindelige regler.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Der findes ikke særlige regler i våbenloven eller våbenbekendtgørelsen, der giver politiet systematisk adgang til at indhente helbredsoplysninger hos ansøgere ved ansøgninger om våbentilladelser m.v.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.3.1 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås, at der i våbenlovens § 2 g indsættes som stk. 2 , at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation af ansøgerens helbredstilstand i forbindelse med ansøgning om tilladelser, godkendelser, samtykker eller dispensationer efter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, herunder om afslag som følge af ansøgerens helbredstilstand.

Det forudsættes, at justitsministeren vil fastsætte regler i våbenbekendtgørelsen, der indebærer, at politiets meddelelse af tilladelser, ville kunne betinges af, at ansøgeren dokumenterer sin helbredstilstand, herunder at ansøgeren sender dokumentation for sine psykiske og relevante fysiske forhold. Politiet vil herefter i forbindelse med en ansøgning om våbentilladelse kunne anmode en ansøger om at dokumentere sin helbredstilstand, herunder ansøgerens psykiske og fysiske forhold. Foruden oplysninger om eventuelle aktuelle fysiske eller aktuelle og tidligere psykiske lidelser, indbefatter det endvidere relevante og nødvendige oplysninger om tidligere psykiatriske indlæggelser og udredninger, medicinsk historik, lægelige udtalelser, oplysninger om eventuel eksisterende mental svækkelse eller kognitive problemer m.v. Oplysninger af sundhedsfaglig karakter, som ikke vurderes relevante for ansøgningen om våbentilladelse, er ikke omfattet. For så vidt angår fysiske helbredsoplysninger, sigtes der således alene til oplysninger om kognitive lidelser eller mental svækkelse, der er af interesse i vurderingen af en ansøgers egnethed til at besidde et våben som f.eks. en hjerneskade eller lignende.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om afslag på våbentilladelse på baggrund af de indkomne oplysninger om helbredstilstand. Sådanne regler vil f.eks. kunne omfatte regler om, hvordan oplysningerne vil skulle indgå i politiets samlede vurdering af ansøgerens vandel. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at relevante sundhedsmyndigheder bidrager til vurderingen af, om ansøgningen skal afslås. Endelig vil der kunne fastsættes mere standardiserede kriterier for afslag på våbentilladelse, herunder regler om, at visse alvorlige psykiske lidelser ikke kan eller rent undtagelsesvist bør kunne meddeles våbentilladelse.

Oplysningerne vil herefter kunne indgå i politiets samlede vurdering af ansøgerens vandel, hvorefter politiet vil kunne afslå en ansøgning om våbentilladelse med baggrund i oplysninger om ansøgerens psykiske forhold.

Det foreslåede ændrer ikke på, at oplysninger om en ansøgers helbredstilstand i øvrigt kan indgå i vurderingen af ansøgerens vandel.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Der findes i dag ikke særlige regler i våbenloven eller våbenbekendtgørelsen om offentlige myndigheders adgang til at rette henvendelse til politiet om bekymringer vedrørende en persons vandel i forhold til våbentilladelse m.v.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.4.1 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås, at der i våbenloven, efter § 2 h indsættes § 2 i , hvorefter offentlige myndigheder, der har regelmæssig kontakt til en person der har tilladelse, godkendelse, samtykke eller dispensation efter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, kan indgive en indberetning til politiet, hvis myndigheden bliver opmærksom på forhold, der gør det betænkeligt, at personen forsat skal have tilladelse, godkendelse, samtykke eller dispensation efter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven. Modtager politiet en sådan indberetning skal politiet træffe afgørelse om, hvorvidt personen forsat skal have tilladelse, godkendelse, samtykke eller dispensation efter denne lov eller efter bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven.

Det vil f.eks. omfatte kommunale myndigheder, hvis personen bor på et bosted i kommunen, eller hvis kommunen yder personen ydelser i form af hjemmehjælp. Det kan også omfatte regionsrådet, hvis regionen f.eks. leverer sundhedsfaglige ydelser såsom psykiatriske tilbud til personen.

Ved regelmæssig kontakt forstås, at myndigheden ikke blot har været i kontakt med den pågældende borger ved enkelte tilfælde, men skal have været tilstrækkelig mange gange i kontakt med personen til at kunne begrunde en bekymringsindberetning.

Bekymringsindberetningen skal ske skriftligt, og indberetningen skal indeholde identifikation af personen samt en beskrivelse af den adfærd, som gør myndigheden bekymret. Bekymringsindberetningen skal endvidere indeholde oplysninger om, hvorfor det efter myndighedens opfattelse er betænkeligt, at den pågældende har en våbentilladelse m.v. Det kan være oplysninger om f.eks. den pågældendes adfærd, den pågældendes opbevaring af våben eller udviklingen i den pågældendes psykiske tilstand.

Ordningen vil indebære, at politiet på baggrund af en bekymringsindberetning, der opfylder ovenstående betingelser, vil være forpligtet til at foretage en fornyet vandelsvurdering af personen og på baggrund heraf træffe en afgørelse om, hvorvidt våbentilladelsen m.v. skal tilbagekaldes. Såfremt en bekymringsindberetning ikke opfylder betingelserne, vil politiet efter en konkret vurdering kunne afvise indberetningen.

Hvis politiet efter en fornyet vandelsvurdering træffer afgørelse om ikke at tilbagekalde våbentilladelsen for den person, som bekymringsindberetningen angår, eller afviser politiet bekymringsindbretningen, skal den berørte myndighed have adgang til at klage over afgørelsen til Rigspolitiet.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 6

Efter våbenlovens § 3, stk. 3, har justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af

1. Våbensamlinger,

2. våbenlagre og våbenbøger hos erhvervsdrivende med generel tilladelse som nævnt i § 4 b, stk. 1,

3. våbenbøger hos rederier,

4. krudtoplag hos personer og foreninger, der har tilladelse til at erhverve og besidde sortkrudt, fænghætter m.v.,

5. krudtoplag, arbejdslokaler og udstyr hos personer, der har tilladelse til genopladning af ammunition,

6. lokaler, hvor de i lovens § 9, stk. 2, nævnte skytteforeninger opbevarer, besidder eller anvender våben.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.5.1 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås, at der i våbenlovens § 3, stk. 3, indsættes et nr. 7 , hvorefter politiet fremover efter samme betingelser også vil have adgang til kontrol af lokaler og våbenopbevaring hos personer og erhvervsdrivende, der har tilladelse til at fremstille våben, ammunition og øvrige genstande omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10.

Lovændringen vil gøre det muligt for politiet uden kendelse at foretage løbende kontrol hos personer og erhvervsdrivende, der har tilladelse til at fremstille våben.

Der er tale om et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, hvorfor retssikkerhedslovens regler om gennemførsel af tvangsindgreb og forholdet til strafferetsplejen ved gennemførsel af tvangsindgreb i øvrigt finder anvendelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter våbenlovens § 4 b, stk. 1, kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, efter ansøgning meddele generel tilladelse til med henblik på erhvervsmæssig handel eller anden erhvervsmæssig virksomhed at erhverve og besidde de i § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, og § 4 nævnte genstande og peberspray.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.6.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås, at der våbenlovens § 4 b, stk. 1, ændres fra »erhverve og besidde« til »erhverve, besidde og anvende«, således at de generelle tilladelser, der kan udstedes til erhvervsdrivende med hjemmel i våbenlovens § 4 b, stk. 1, også kan omfatte anvendelse af de skydevåben, der er omfattet af tilladelserne.

Med udvidelsen skabes der således hjemmel til en ændring af våbenbekendtgørelsens § 43, således at de generelle tilladelser, der meddeles efter denne bestemmelse, til erhvervsdrivende til at besidde våben med henblik på reparation, service og anden erhvervsmæssig virksomhed, fremover også kan omfatte anvendelse af de våben, der er omfattet af tilladelsen. Det foreslåede vil indebære, at erhvervsdrivende fremover kan anvende skydevåbnet som led i den erhvervsmæssige virksomhed, herunder ved at prøveskyde og indskyde våben, som er blevet indleveret til reparation m.v.

Det forudsættes, at der fremover i tilladelser, der udstedes i medfør af våbenbekendtgørelsens § 43, vil blive stillet krav om, at våbnet alene kan anvendes som led i våbenmekanikerens erhverv.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 10

Efter våbenlovens § 6, stk. 1, er det forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, i hvert enkelt tilfælde at udføre en lang række forskellige våben. Undtaget fra forbuddet er efter våbenlovens § 6, stk. 2, udførsel af varer, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.7.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i våbenlovens § 6, stk. 2 , hvorefter luft- og fjedervåben bortset fra luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm og de i § 1, stk. 1, nr. 7, nævnte, og ammunition hertil undtages fra kravet om tilladelse til udførelse.

Ændringen medfører, at det fremover ikke vil kræve tilladelse, hvis der skal udføres luft- og fjedervåben bortset fra luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm og de i § 1, stk. 1, nr. 7, nævnte og ammunition hertil.

Bestemmelsen omfatter alle luft- og fjederbøsser bortset fra luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm og de i § 1, stk. 1, nr. 7, og ammunition hertil.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt nr. 4 i våbenlovens § 6, stk. 2 , hvorefter hardball- og paintballvåben og ammunition hertil undtages fra kravet om tilladelse til udførelse.

Ændringen medfører, at det fremover ikke vil kræve tilladelse, hvis der skal udføres hardball- og paintballvåben og ammunition hertil. Bestemmelsen omfatter alle hardball- og paintballvåben og ammunition hertil.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter våbenlovens § 6, stk. 1, er det forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, at udføre våben m.v. Bestemmelsen omfatter 9 kategorier af våben, ammunition og forsvarsmateriel, herunder materiel til krigsførelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.12.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås, at der i våbenlovens § 6 indsætte et nyt stk. 9 i, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvad der skal forstås ved materiel til krigsførelse, jf. stk. 1, nr. 3.

Det forudsættes, at ministeren vil fastsætte nærmere regler om, at våbenlovens § 6, stk. 1, finder anvendelse på materiel til krigsførelse, som er anført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet med senere ændringer.

Bemyndigelsen vil også kunne udnyttes til at foretage andre tilpasninger af bestemmelsens produktmæssige anvendelsesområde, der måtte udspringe af ændringer i Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt.

Der tilsigtes ikke materielle ændringer i anvendelsesområdet for våbenlovens § 6, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.12. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1. pkt., skal der ved indgivelse af ansøgning om tilladelse efter våbenloven betales en afgift på 1.085 kr., medmindre ansøgningen omhandler en tilladelse, der er opregnet i våbenlovens § 6 b, stk. 1, 2. pkt.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.8.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås, at våbenlovens § 6 b, stk. 1, nr. 2 , nyaffattes, så indgivelser af tilladelser til piber, slæder, tromler, bundstykker og låse samt aftagelige magasiner undtages afgift.

Ændringen medfører, at der skal betales afgift ved indgivelse af ansøgning om tilladelse til låsestole og baskyler.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1. pkt., skal der ved indgivelse af ansøgning om tilladelse efter våbenloven betales en afgift på 1.085 kr., medmindre ansøgningen omhandler en tilladelse, der er opregnet i våbenlovens § 6 b, stk. 1, 2. pkt.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.8.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås, at våbenlovens § 6 b, stk. 1, nr. 7 , nyaffattes, så indgivelser af tilladelser til erhvervsdrivende undtages afgift.

Ved at ændre ordlyden i bestemmelsen fra ”handlende” til ”erhvervsdrivende” tydeliggøres det, at andre erhvervsdrivende end handlende, herunder transportører af våben, kan søge om tilladelse hertil uden at skulle betale afgift efter våbenlovens § 6 b, stk. 1.

Ændringen vil ikke medføre nogen materiel ændring af den hidtil gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1 nr. 16.

Til nr. 15

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1 nr. 16.

Til nr. 16

Efter våbenlovens § 6 b, stk. 1, 1. pkt., skal der ved indgivelse af ansøgning om tilladelse efter våbenloven betales en afgift på 1.085 kr., medmindre ansøgningen omhandler en tilladelse, der er opregnet i våbenlovens § 6 b, stk. 1, 2. pkt.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.8.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås, at der i våbenlovens § 6 b, stk. 1 , indsættes et nr. 13 , således at våbentilladelsesindehavere, der modtager afslag på ansøgning om våbentilladelse eller hvis våbentilladelse bortfalder på baggrund af regler udstedt i medfør af våbenlovens § 2, stk. 5 og § 2 f, stk. 2, og hvor en afgørelse efterfølgende ændres ved en højere instans, ikke på ny skal betale afgift ved en ny ansøgning om våbentilladelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter våbenlovens § 6 b, stk. 4, kan der afgiftsfrit udstedes ny våbentilladelse med samme gyldighed som den oprindelige tilladelse, hvis indehaveren af en våbentilladelse skifter navn, adresse eller skytteforening.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.8.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås, at våbenlovens § 6 b, stk. 4 , nyaffattes, så en ændring af adressen, hvorpå våbnet opbevares, omfattes af bestemmelsen, hvilket medfører, at der afgiftsfrit kan udstedes ny våbentilladelse med samme gyldighed som den oprindelige tilladelse ved adresseændring af våbnets opbevaringssted.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter våbenlovens § 9, stk. 1, er politiet undtaget fra våbenlovens § 1 om krav om tilladelse til at indføre eller fremstille våben, § 2, stk. 1, om krav om tilladelse til at erhverve og besidde våben og § 2, stk. 4, om forbud mod at fremstille skydevåben ved hjælp af dele, der er overført i strid med forbuddet i § 7 a, stk. 2, § 4 om forbud mod at besidde f.eks. slag- eller stødvåben, laservåben og våben, der er beregnet til at virke lammende, bedøvende eller blændende, og § 7 a om transport af våben m.v. mellem tredjelande.

Efter våbenlovens § 3 a, stk. 1, skal skydevåben samt genstande, der fremtræder som skydevåben, og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil, i forbindelse med fremstillingen af våbnet m.v. forsynes med et unikt mærke på våbnets låsemekanisme og på våbnets løb eller pibe, der angiver fabrikantens navn, fremstillingsland eller -sted, fremstillingsår og serienummer, eller et andet unikt brugervenligt mærke med en numerisk eller alfanumerisk kode til identifikation af fremstillingslandet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.9.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås at ændre våbenlovens § 9, stk. 1 , hvorefter mærkningskravene i § 3 a, stk. 1-3, ikke skal gælde for politiet. Undtagelsen vil gælde for alle politiets våben, herunder også dem, der er anskaffet forud for lovændringen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Efter våbenlovens § 10, stk. 1, straffes den, som ulovligt besidder ammunition, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder og under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år, jf. § 1, stk. 1, nr. 3.

Det følger af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om sanktionspåstande i våbensager, punkt 5.2.6, (cirkulære nr. 9867 af 26. oktober 2023) at anklagemyndigheden i sager om ulovlig besiddelse af skarp ammunition uden tilhørende skydevåben som udgangspunkt nedlægger påstand om en bøde på 700 kr., jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.10.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås at ændre ”der” til ”som” i våbenlovens § 10, stk. 1 .

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for strafniveauet efter bestemmelsen. Med ændringen er det en forudsætning, at der skal ske en skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af ammunition, således at dette som udgangspunkt straffes med en bøde på 1.400 kr., hvis den pågældende har tilladelse til at besidde et våben, hvortil ammunitionen kan anvendes. Hvis personen besidder ammunition uden denne har våbentilladelse til et relevant våben, vil straffen som udgangspunkt være en bøde på 3.000 kr.

Det forudsættes, at det skal anses for at være en skærpende omstændighed, hvis den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af visse bestemmelser i våbenlovgivningen eller for personfarlig kriminalitet. Straffen skal i disse tilfælde som udgangspunkt fastsættes til en betinget fængselsstraf på 7 dages fængsel i førstegangstilfælde. Ved personfarlig kriminalitet forstås i denne sammenhæng eksempelvis overtrædelse (og forsøg herpå) af straffelovens §§ 119 og 119 b om vold og trusler mod en person i offentlig tjeneste, § 123 om vidnetrusler, § 216 om voldtægt, § 237 om drab, §§ 243-246 om vold, § 261 om ulovlig frihedsberøvelse, § 266 om trusler og § 288 om røveri.

Herudover forudsættes det med lovforslaget, at det vil skulle anses som en skærpende omstændighed, hvis den pågældende tidligere er straffet for eksempelvis overtrædelse af våbenbekendtgørelsens §§ 11, 20, 24 eller 50 eller for personfarlig kriminalitet efter straffelovens § 119, § 119 b, § 123, § 216, § 237, § 243-246, § 261, § 266 eller § 288, således at straffen i disse tilfælde som udgangspunkt vil skulle fastsættes til en betinget fængselsstraf på 7 dages fængsel i førstegangstilfælde.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

I sager om uforsvarlig opbevaring af våben m.v. efter våbenbekendtgørelsens § 24, stk. 1, 2 og 4-6, uden skærpende omstændigheder nedlægger anklagemyndigheden som udgangspunkt påstand om bøde på 6.000 kr. Bødepåstanden har været gældende fra den 1. marts 2018 og er en skærpelse i forhold til et tidligere bødeniveau på 3.000 kr.

Foreligger der skærpende omstændigheder i sagen, nedlægges der som udgangspunkt påstand om en skærpet bøde. Der kan eksempelvis være tale om skærpende omstændigheder, hvis våbnet er ladt, eller hvis flere våben er opbevaret uforsvarligt samtidigt.

Det følger af våbenbekendtgørelsens § 50, stk. 3, at våben og ammunition må besiddes i indtil 4 uger efter tilbagekaldelse af en tilladelse, et samtykke, en våbenpåtegning eller en godkendelse efter våbenloven eller våbenbekendtgørelsen.

Politiet kan dog bestemme, at våben og ammunition m.v., som tilbagekaldes, straks skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed, jf. våbenbekendtgørelsens § 50, stk. 4. Politiet kan endvidere under særlige omstændigheder fastsætte en længere frist end de fire uger, jf. våbenbekendtgørelsens § 50, stk. 5.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.11.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås at ændre ”der” til ”som” i våbenlovens § 10, stk. 4 .

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for strafniveauet for overtrædelser omfattet af bestemmelsen.

Det forudsættes, at der sker en skærpelse af straffen for overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, 2 og 4-6, jf. våbenlovens § 10, stk. 4, således at udgangspunktet for bødestraffen for uforsvarlig opbevaring af våben fremover skal være på 10.000 kr. i stedet for 6.000 kr.

Foreligger der skærpende omstændigheder i sagen, f.eks. at våbnet er ladt, eller findes der flere uforsvarligt opbevarede våben, skal der – som i dag – som udgangspunkt nedlægges påstand om en skærpet bøde.

Herudover forudsættes det med lovforslaget, at der sker en skærpelse af straffen for gentagelsestilfælde af overtrædelser begået under skærpende omstændigheder, således at der i disse tilfælde vil skulle nedlægges påstand om en betinget fængselsstraf på 7 dages fængsel. Dette gælder i alle tilfælde, hvor gerningspersonen tidligere er dømt for overtrædelse af bestemmelsen, herunder også tilfælde, hvor gerningspersonen er idømt bøde.

Endelig forudsættes det, at bødestraffen for overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 3, jf. § 50, stk. 3-5, fremover som udgangspunkt fastsættes til 10.000 kr., hvis våben og ammunition m.v. ikke afhændes inden for den fastsatte frist, hvis en våbentilladelse, et samtykke, en våbenpåtegning eller en godkendelse efter våbenloven eller våbenbekendtgørelse tilbagekaldes.

Lovændringen tilsigter ikke at skærpe straffen for de øvrige overtrædelser af våbenbekendtgørelsen, som har hjemmel i bestemmelsen.

Bøden kan efter sædvanlig praksis nedsættes med indtil det halve for personer under 18 år eller personer med særlig lav indtægt på gerningstidspunktet.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.11. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter krigsmateriellovens § 1, stk. 1, finder lovens regler om krigsmateriel anvendelse på 5 kategorier af materiel til krigsførelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.12.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i krigsmateriellovens § 1 , hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilket materiel der skal være omfattet af stk. 1.

Det forudsættes, at ministeren vil fastsætte nærmere regler om, at krigsmateriellovens § 1, stk. 1, omfatter materiel til krigsførelse, som er anført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet med senere ændringer.

Bemyndigelsen vil også kunne udnyttes til at foretage andre tilpasninger af bestemmelsens produktmæssige anvendelsesområde, der måtte udspringe af ændringer i Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.12. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af jagt- og vildforvaltningslovens § 40, stk. 1, nr. 5, at jagttegn kan udstedes til personer, som har fået samtykke hertil fra justitsministeren, under forudsætning af at personen i øvrigt opfylder betingelserne i § 40, stk. 1, nr. 1-4.

Det følger endvidere af jagt- og vildtforvaltningslovens § 40, stk. 5, at justitsministeren fastsætter nærmere regler om meddelelse af samtykke efter stk. 1, nr. 5.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at jagt- og vildforvaltningslovens § 40, stk. 5, nyaffattes, så justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om meddelelse og bortfald af samtykke. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om meddelelse og bortfald af samtykke efter stk. 1, nr. 5, til personer, der er dømt for grovere lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Den foreslåede nyaffattelse af § 40, stk. 5, indebærer en udvidelse af bemyndigelsen, således at justitsministeren fremover fastsætter nærmere regler om både meddelelse og bortfald af samtykke.

Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at indføre en ordning, hvorefter justitsministeren fastsætter regler om obligatorisk afslag på bl.a. anmodning om politiets samtykke til jagttegn for personer, der er dømt for grovere lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af ordningen.

Bemyndigelsen forventes desuden at blive anvendt til at indføre en ordning, hvorefter justitsministeren fastsætter regler om, at politiets samtykke til jagttegn bortfalder for personer, der er dømt for grovere lovovertrædelser eller er meddelt tilhold, opholdsforbud eller bortvisning efter lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Der henvises til punkt 2.2. i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af ordningen.

Det forventes, at regler om bortfald af jagttegn vil stemme overens med regler om bortfald af våbentilladelse, således at kriterierne for bortfald er de samme.

I tilfælde, der ikke er omfattet af den foreslåede ordning, forventes det, at de eksisterende regler om politiets meddelelse og tilbagekaldelse af samtykke på baggrund af en konkret vandelsvurdering opretholdes.

Kilde

Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 1 , at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Der lægges op til, at lovens bestemmelser vil finde anvendelse på tilladelser m.v. meddelt inden denne dato samt ansøgninger om tilladelser m.v., der er indgivet forud for den 1. juli 2024, men som på tidspunktet for lovens ikrafttræden endnu ikke er afgjort.

Lovforslagets §§ 1 og 3 finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, da lov om våben og lov om jagt og vildtforvaltningen ikke gælder eller kan sættes i kraft for disse dele af riget.

Lovforslagets § 2 finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de ændringer, som de færøske og de grønlandske særlige forhold tilsiger.