Search for a command to run...
LOV nr 1769 af 28/12/2023
Beskæftigelsesministeriet
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023, som ændret ved § 10 i lov nr. 1538 af 12. december 2023 og § 4 i lov nr. 1541 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:
1. Overalt i loven ændres »opholdskommune« til: »handlekommune«.
Til nr. 1
Det fremgår af § 40, stk. 1, i sygedagpengeloven, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest fem uger efter første fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. kapitel 10.
Det fremgår af § 40, stk. 2, i sygedagpengeloven, at en arbejdsgiver, der udbetaler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune, senest 1 uge efter, at udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. kapitel 10.
Det fremgår af § 40, stk. 3, i sygedagpengeloven, at en arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn og ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 14 dage efter første fraværsdag.
Det fremgår af § 40 a, stk. 1, i sygedagpengeloven, at arbejdsløshedskassen skal anmelde et ledigt medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune, senest 3 uger efter, at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen efter § 35, stk. 3, jf. dog stk. 2.
Det fremgår af § 40 a, stk. 2, i sygedagpengeloven, at arbejdsløshedskassen skal anmelde sygefraværet til medlemmets opholdskommune, senest 1 uge efter, at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen, når et ledigt medlem ved sin anmeldelse af sygefravær efter § 35, stk. 3, har oplyst at være delvis ledig.
Det fremgår af § 56, stk. 1, at en arbejdsgiver ved aftale med en lønmodtager kan opnå ret til fra kommunen at få refusion i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 30. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2.
Det fremgår af § 56, stk. 3, at aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art. Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens opholdskommune.
Det fremgår af § 59, stk. 1, i sygedagpengeloven, at en arbejdsgiver, der efter §§ 54-57 er berettiget til refusion af sygedagpenge, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune.
Det fremgår af § 78, stk. 2, 1. pkt., i sygedagpengeloven, at forsikringsselskaber har pligt til inden fire uger at orientere skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade.
Det foreslås, at »opholdskommune« overalt i loven ændres til »handlekommune«.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.
De foreslåede ændringer er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som er sket ved lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Ensretningen bør derfor også afspejles i § 40, stk. 1, 2 og 3, § 40 a, stk. 1 og 2, § 56, stk. 3, 2. pkt., § 59, stk. 1, og § 78, stk. 2, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.