Lov om ændring af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. og lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion (Universalopladere til mobiltelefoner m.v., regler om kommunal støtte til bredbåndsudrulning, indhentning af oplysninger om elforbrug og indberetning af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 17 i radioudstyrsloven, at der for radioudstyr gælder væsentlige krav, f.eks. om effektiv frekvensanvendelse og immunitet overfor forstyrrelser. Derudover kan Europa-Kommissionen træffe afgørelse om yderligere specifikke væsentlige krav, herunder universalopladere.

Det følger af det foreslåede i radioudstyrslovens § 17, stk. 3, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte nærmere regler om, at forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve radioudstyr i særlige kategorier, uden der medfølger en universaloplader.

Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udover de allerede fastsatte væsentlige krav for radioudstyret vil kunne fastsætte et krav om, at forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve radioudstyr i ovennævnte særlige kategorier, uden der medfølger en universaloplader.

Radioudstyr i særlige kategorier vil i denne sammenhæng som udgangspunkt være håndholdte mobiltelefoner, tablets, digitalkameraer, hovedtelefoner, hovedtelefoner med mikrofon, håndholdte videospilskontrollere, bærbare højtalere, e-bogslæsere, tastaturer, mus, transportable navigationssystemer, høretelefoner (earbuds) og bærbare computere.

Den foreslåede bestemmelse i radioudstyrslovens § 17, stk. 3, er ny og giver Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur mulighed for at implementere radioudstyrsdirektivets artikel 3a om adskillelse af radioudstyr og tilhørende universaloplader i købssituationen.

Den foreslåede bestemmelse i radioudstyrslovens § 17, stk. 3, vil medføre, at en gammel universaloplader kan anvendes til nyindkøbt radioudstyr som eksempelvis en mobiltelefon.

Til nr. 2

Det følger af radioudstyrslovens § 40, stk. 1, at hvis Europa-Kommissionen træffer afgørelse om, at en afgørelse, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har truffet i medfør af §§ 38 og 39, og som styrelsen skal underrette Europa-Kommissionen og de øvrige EU-medlemsstater om, skal ændres eller trækkes tilbage, tilpasser eller trækker Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur sin afgørelse tilbage i overensstemmelse med Europa-Kommissionens afgørelse.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i radioudstyrslovens § 40, stk. 1, at henvisningen til radioudstyrslovens § 39 fjernes.

Det foreslåede vil medføre, at det fremover klart vil fremgå, at det er Sikkerhedsstyrelsen, der vil kunne træffe afgørelse i henhold til radioudstyrslovens § 38, og at Sikkerhedsstyrelsen efter de gældende bestemmelser i radioudstyrsloven ikke vil kunne træffe afgørelser i medfør af radioudstyrslovens § 39.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen vil henvisningen til andre bestemmelser og angivelsen af den ansvarlige myndighed være i overensstemmelse med gældende ret.

Kilde

Til nr. 1

Den gældende bestemmelse i telelovens § 18, stk. 1, 1. og 2. pkt., medfører, at forsyningspligtudbydere, der i henhold til lovens § 15, stk. 2, er udpeget til at varetage forsyningspligtydelser omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, eller fastsat i medfør af § 14, stk. 4, har ret til at få dækket dokumenterede nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser, hvor nettoomkostninger for forsyningspligtydelser omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, dog kun dækkes, i det omfang Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vurderer, at varetagelsen af forsyningspligten udgør en urimelig byrde for den udpegede forsyningspligtudbyder. Nettoomkostningerne opgøres samlet for de forsyningspligtydelser, som er omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, og hver for sig for de forsyningspligtydelser, som er fastsat i medfør af § 14, stk. 4.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 18, stk. 1, 3. pkt., medfører, at nettoomkostningerne beregnes som forsyningspligtudbyderens underskud ved tilvejebringelse og levering af de forsyningspligtydelser, som den enkelte forsyningspligtudbyder er forpligtet til at udbyde, med fradrag af værdien af forsyningspligtudbyderens eventuelle immaterielle fordele ved at varetage forsyningspligten. Nettoomkostninger dækkes ikke, hvis forsyningspligtudbyderens priser er unormalt lave i forhold til ydelsen.

Ifølge teledirektivets artikel 85, stk. 4, skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at relevant terminaludstyr, specifikt udstyr og specifikke tjenester, der fremmer lige adgang til teletjenester for personer med handicap, er tilgængelige og fås til en overkommelig pris. Dækning af et eventuelt underskud på en teksttelefontjeneste for personer med handicap vil kunne ske, hvis Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vurderer, at udbuddet af tjenesten udgør en urimelig byrde. Underskud på baggrund af forsyningspligt på f.eks. en udtømmende nummerfortegnelse, som ikke er omfattet af teledirektivet, vil derimod ikke skulle undergå en vurdering af, om der er tale om en urimelig byrde for forsyningspligtudbyderen.

Ved afgørelse af spørgsmålet om dækning af underskud på forsyningspligtydelser, der ikke er omfattet af teledirektivet, vil der i henhold til § 19, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1194 af 23. august 2022 om forsyningspligtydelser skulle inddrages en vurdering af de omkostninger, som en veldrevet og effektiv virksomhed med tilstrækkelige materielle midler ville have ved at varetage den pågældende forsyningspligtydelse.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i telelovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at forsyningspligtudbydere, der i henhold til § 15, stk. 2, er udpeget til at varetage forsyningspligtydelser omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, eller fastsat i medfør af § 14, stk. 4, har ret til at få dækket dokumenterede nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i telelovens § 18, stk. 1, 2. pkt. , at nettoomkostninger for forsyningspligtydelser indeholdt i forpligtelserne i teledirektivet kun vil blive dækket, i det omfang Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vurderer, at varetagelsen af forsyningspligten udgør en urimelig byrde for den udpegede forsyningspligtudbyder.

Det foreslåede vil medføre, at det tydeligere vil fremgå af bestemmelsen, at det kun er ved underskud på forsyningspligtydelser, som er omfattet af teledirektivet, at der skal foretages en vurdering af, om forsyningspligten udgør en urimelig byrde.

Det foreslåede vil kunne medføre, at forsyningspligtudbydere, uagtet at der er konstateret nettoomkostninger ved forsyningspligten på for eksempel handicaptjenester, ikke får dækket disse, hvis Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vurderer, at forsyningspligten ikke i det konkrete tilfælde udgør en urimelig byrde.

Det følger af det foreslåede, at nettoomkostningerne opgøres samlet for forsyningspligtydelser, som er omfattet af teledirektivet, og hver for sig for øvrige forsyningspligtydelser.

Det foreslåede vil medføre, at den enkelte forsyningspligtudbyders nettoomkostninger vil skulle opgøres samlet for forsyningspligtydelser omfattet af teledirektivet og hver for sig for øvrige forsyningspligtydelser. Dette er i overensstemmelse med teledirektivets artikel 92, hvorefter bestemte virksomheder ikke kan pålægges at bidrage til underskudsdækning af andre forsyningspligtydelser end dem, der er indeholdt i forpligtelserne i direktivet. Hvis underskuddet på både forsyningspligtydelser indeholdt i forpligtelserne i direktivet og ydelser ikke indeholdt i forpligtelserne i direktivet blev opgjort samlet, ville forsyningspligtudbyderen kunne blive pålagt at bidrage til underskudsdækning af ydelser ikke indeholdt i forpligtelserne i direktivet, ved at forsyningspligtudbyderens eventuelle overskud på ydelser indeholdt i forpligtelserne i direktivet ville blive modregnet i ydelser, der ikke er indeholdt i forpligtelserne i direktivet.

Det foreslåede vil medføre, at det vil fremgå tydeligere af bestemmelsen, at det kun er ved underskud på ydelser, der ikke er omfattet af teledirektivet, at nettoomkostningerne skal opgøres hver for sig.

Det foreslåede vil kunne medføre, at et eventuelt overskud på forsyningspligtudbyderens udtømmende nummerfortegnelse, jf. telelovens § 14, stk. 2, nr. 4, ikke vil blive modregnet i forsyningspligtudbyderens underskud på handicaptjenester.

Til nr. 2

Den gældende bestemmelse i telelovens § 18, stk. 3, nr. 2, henviser til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs vurdering af, om dækning udgør en urimelig byrde efter § 18, stk. 1, 1. pkt., for den udpegede forsyningspligtudbyder, når Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur træffer afgørelse om fastsættelse og dækning af nettoomkostninger.

Det foreslås at opdatere henvisningen i telelovens § 18, stk. 3, nr. 2, så der i stedet for at henvise til § 18, stk. 1, 1. pkt., henvises til § 18, stk. 1, 2. pkt.

Ændringen er en konsekvensrettelse, som følger af den ændring, der er foretaget af § 18, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Til nr. 3

Den gældende bestemmelse i telelovens § 18, stk. 8, medfører, at hvis forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger er fremkommet ved udbud af forsyningspligtydelser som nævnt i § 14, stk. 2 og 3, dækkes de kun, i det omfang Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vurderer, at varetagelsen af forsyningspligten udgør en urimelig byrde for den udpegede forsyningspligtudbyder. Hvis forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger er fremkommet ved udbud af forsyningspligtydelser som nævnt i § 14, stk. 4, udløser Styrelsen for Dataforsynings og Infrastrukturs afgørelse om dækning af nettoomkostninger en forpligtelse for staten til at dække forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger, i det omfang ydelserne ikke er indeholdt i forpligtelserne i teledirektivet.

Det følger af den foreslåede ændring af telelovens § 18, stk. 8, at »som nævnt i § 14, stk. 4« ændres til »omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, eller fastsat i medfør af § 14, stk. 4«.

Med den foreslåede ændring vil det således fremgå af § 18, stk. 8, at hvis forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger er fremkommet ved udbud af forsyningspligtydelser, som er omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, eller er fastsat i medfør af § 14, stk. 4, vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelse om dækning af nettoomkostninger udløse en forpligtelse for staten til at dække forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger, i det omfang ydelserne ikke er indeholdt i forpligtelserne i teledirektivet.

Nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser, som er indeholdt i forpligtelserne i teledirektivet, skal fortsat dækkes af teleudbyderne, jf. telelovens § 18, stk. 4.

Det foreslåede vil medføre, at hvis forsyningspligtudbyderen får underskud på levering af forsyningspligtydelser, som ikke er indeholdt i forpligtelserne i teledirektivet, vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelse om dækning af nettoomkostninger udløse en forpligtelse for staten til at dække nettoomkostningerne. Dette vil være i overensstemmelse med teledirektivets artikel 90, stk. 1, om, at forsyningspligtudbyderens underskud skal dækkes af enten offentlige midler eller af teleudbyderne, og artikel 92 om, at teleudbyderne ikke kan pålægges at bidrage til underskudsdækning af andre forsyningspligtydelser end dem, der er indeholdt i forpligtelserne i direktivet.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at det fremgår tydeligere af bestemmelsen, at hvis Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har truffet afgørelse om, at der skal ske underskudsdækning, udløser dette en forpligtelse for staten til at dække forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger i de tilfælde, hvor der er tale om underskud på udbud af forsyningspligtydelser, der ikke er omfattet af teledirektivet.

Det foreslåede vil kunne medføre, at et eventuelt underskud på en udtømmende nummerfortegnelse eller dirigering af alarmopkald vil blive dækket af staten. Umiddelbart forventes der dog ikke underskud på dirigering af alarmopkald, idet forsyningspligtudbyderen af dirigering af alarmopkald kan opkræve betaling hos de andre udbydere for koordinering og dirigering alarmopkald, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 567 af 24. maj 2023 om adgang til beredskabstjenester via alarmkommunikation (alarmbekendtgørelsen). På samme måde forventes heller ikke underskud på nummerfortegnelsen, idet forsyningspligtudbyderen af nummerfortegnelsen kan opkræve betaling hos de andre udbydere for stedbestemmelse af alarmopkald ved brug af nummeroplysningsdata i nummerfortegnelsen, jf. alarmbekendtgørelsens § 7, ligesom forsyningspligtudbyderen kan have en indtægt ved salg af nummeroplysningsdata.

Til nr. 4

Den gældende bestemmelse i telelovens § 24, stk. 2, giver mulighed for, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte nærmere regler om tildeling af koder, jf. stk. 1, til offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for machine to machine-kommunikation (M2M-kommunikation) via et elektronisk kommunikationsnet som led i deres opgaveløsning.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur tildeler efter anmodning inden for rammerne af de regler, der er fastsat i medfør af telelovens § 21, koder til enhver, der erhvervsmæssigt udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligtydelser, jf. § 24, stk. 1.

Bemyndigelsen i telelovens § 24, stk. 2, er ikke blevet udmøntet.

Det følger af den foreslåede ændring af telelovens § 24, stk. 2, at bestemmelsen ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ikke længere vil kunne fastsætte nærmere regler om tildeling af koder til offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet som led i deres opgaveløsning.

Til nr. 5

Den gældende bestemmelse i telelovens § 31, stk. 5, nr. 2, medfører, at nummeroplysningsdata altid skal videregives til forsyningspligtudbyderens landsdækkende nummeroplysningstjeneste, jf. § 14, stk. 2, nr. 4.

Det følger dog af telelovens § 31, stk. 4, at en slutbruger kan kræve, at den pågældendes nummeroplysningsdata ikke oplyses i forbindelse med udbud af nummeroplysningstjenester, og at slutbrugerens nummeroplysningsdata ikke må videregives til andre. Der er således tale om oplysninger, der som udgangspunkt skal holdes hemmelige.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 31, stk. 6, medfører, at oplysninger som nævnt i stk. 5, nr. 2, alene kan videregives af forsyningspligtudbyderens landsdækkende nummeroplysningstjeneste til brug for offentlige alarmtjenester, politiet, statsadvokaterne, Styrelsen for Patientsikkerhed, de enkelte retter, kriminalforsorgen eller restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det følger af den foreslåede ændring af telelovens § 31, stk. 5, nr. 2, og stk. 6, at »landsdækkende nummeroplysningstjeneste« ændres til »udtømmende nummerfortegnelse«.

Med den foreslåede ændring vil det således fremgå af § 31, stk. 5, nr. 2, at nummeroplysningsdata altid, uanset stk. 4, skal videregives til forsyningspligtudbyderens udtømmende nummerfortegnelse, jf. telelovens § 14, stk. 2, nr. 4.

Med den foreslåede ændring vil det således derudover fremgå af § 31, stk. 6, at oplysninger som nævnt i den foreslåede bestemmelse i telelovens § 31, stk. 5, nr. 2, alene kan videregives af forsyningspligtudbyderens udtømmende nummerfortegnelse til brug for offentlige alarmtjenester, politiet, statsadvokaterne, Styrelsen for Patientsikkerhed, de enkelte retter, kriminalforsorgen eller restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det foreslåede vil medføre, at kravet om, at nummeroplysningsdata, som ellers skal holdes hemmelige i medfør af telelovens § 31, stk. 4, altid vil skulle videregives til forsyningspligtudbyderens landsdækkende nummeroplysningstjeneste ændres til et krav om, at oplysningerne i stedet vil skulle videregives til forsyningspligtudbyderens udtømmende nummerfortegnelse.

Den udtømmende nummerfortegnelse indeholder samtlige numre i den samlede danske nummerplan, som er tildelt slutbrugere.

Oplysningerne fra forsyningspligtudbyderens udtømmende nummerfortegnelse vil på samme måde som ved forsyningspligtudbyderens landsdækkende nummeroplysningstjeneste efter den gældende § 31, stk. 6, alene kunne videregives til brug for offentlige alarmtjenester, politiet, statsadvokaterne, Styrelsen for Patientsikkerhed, de enkelte retter, kriminalforsorgen eller restanceinddrivelsesmyndigheden.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i telelovens § 31, stk. 5, nr. 2, og § 31, stk. 6, vil medføre, at der mere retvisende i de foreslåede bestemmelser henvises til den udtømmende nummerfortegnelse frem for forsyningspligtudbyderens landsdækkende nummeroplysningstjeneste, som er blevet ophævet i medfør af bekendtgørelse nr. 1194 af 23. august 2022 om forsyningspligtydelser, hvorimod forsyningspligten på den bagvedliggende nummeroplysningsdatabase (den udtømmende nummerfortegnelse) blev bibeholdt.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i telelovens § 31, stk. 5, nr. 2, vil medføre, at den nummeroplysningsdatabase (118), som er omfattet af forsyningspligten, fortsat vil indeholde alle abonnentnumre, der er tildelt til slutbrugere og anvendes som slutbrugernumre.

Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 31, stk. 6, vil medføre, at det fortsat vil være muligt for de myndigheder m.v., som er nævnt i bestemmelsen, at få adgang til de nummeroplysningsdata, herunder hemmelige nummeroplysningsdata, som de måtte have eller få behov for i udførelsen af deres opgaver.

Til nr. 6

Den gældende bestemmelse i telelovens § 47, stk. 2, medfører, at Erhvervsstyrelsen kun i ekstraordinære tilfælde og efter samtykke fra Europa-Kommissionen kan pålægge udbydere med en stærk markedsposition en forpligtelse til funktionel adskillelse, hvis Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en analyse, jf. § 39, konstaterer væsentlige og vedvarende konkurrenceproblemer eller markedssvigt i forhold til engrossalget af relevante netadgangsprodukter, og hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at de forpligtelser, der er pålagt i henhold til § 41, stk. 2, nr. 1-5, ikke har kunnet tilvejebringe effektiv konkurrence.

Telelovens § 41, stk. 2, omfatter de forpligtelser, som Erhvervsstyrelsen kan pålægge udbydere med en stærk markedsposition i forbindelse med en markedsafgørelse. Af telelovens § 41, stk. 2, nr. 7, fremgår det, at Erhvervsstyrelsen kan pålægge en forpligtelse om funktionel adskillelse.

Der er således opstillet en række betingelser i telelovens § 47, stk. 2, som skal være opfyldt for, at Erhvervsstyrelsen kan pålægge en forpligtelse om funktionel adskillelse. Et sådant tiltag vil derfor kun kunne gennemføres rent undtagelsesvist.

Ved lov nr. 1833 af 8. december 2020 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love, som implementerede teledirektivet, blev omfanget af mulige forpligtelser udvidet, idet der blev indsat et nyt nummer i telelovens § 41, stk. 2, hvorefter nr. 1-6 blev til nr. 2-7.

Ved samme lovændring blev henvisningen til de forpligtelser, som Erhvervsstyrelsen kan pålægge en udbyder med en stærk markedsposition, jf. § 41, stk. 2, i telelovens § 47, stk. 2, nr. 2, om funktionel adskillelse ikke ændret. Bestemmelsen i telelovens § 47, stk. 2, nr. 2, indeholder således ikke en fuldstændig henvisning til de forpligtelser, som kan pålægges i henhold til telelovens § 41, stk. 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 47, stk. 2, nr. 2, at Erhvervsstyrelsen kun i ekstraordinære tilfælde og efter samtykke fra Europa-Kommissionen kan pålægge udbydere med en stærk markedsposition en forpligtelse til funktionel adskillelse, hvis Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en markedsanalyse konstaterer væsentlige og vedvarende konkurrenceproblemer eller markedssvigt i forhold til engrossalget af relevante netadgangsprodukter, og hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at de forpligtelser, der er pålagt i henhold til § 41, stk. 2, nr. 1-6, ikke har kunnet tilvejebringe effektiv konkurrence.

Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen udover at skulle have vurderet, at forpligtelserne i telelovens § 41, stk. 2, nr. 1-5, ikke har kunnet tilvejebringe effektiv konkurrence, også vil skulle have vurderet, at forpligtelsen i telelovens § 41, stk. 2, nr. 6, om priskontrol, ikke har kunnet tilvejebringe effektiv konkurrence.

Den foreslåede ændring af telelovens § 47, stk. 2, nr. 2, vil sikre en fuldstændig henvisning til de øvrige forpligtelser, der fremgår af telelovens § 41, stk. 2, nr. 1-6, som Erhvervsstyrelsen kan pålægge udbydere med en stærk markedsposition som led i en markedsafgørelse, og som Erhvervsstyrelsen skal have vurderet ikke har kunnet tilvejebringe effektiv konkurrence, førend styrelsen kan pålægge udbydere med en stærk markedsposition en forpligtelse om funktionel adskillelse.

Til nr. 7

Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn med, at offentlige myndigheders aftaler med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet, er indgået på markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a, stk. 1.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2, medfører endvidere, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn med, at offentlige myndigheder overholder regler om metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå aftaler på, jf. telelovens § 60 a, stk. 1, og som klima-, energi- og forsyningsministeren er bemyndiget til at fastsætte i medfør af telelovens § 60 a, stk. 5. Bemyndigelsen i telelovens § 60 a, stk. 5, er ikke udmøntet.

Det følger af den foreslåede ændring af telelovens § 60 a, stk. 2, at »i medfør af stk. 5« ændres til: »i medfør af stk. 6«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af de ændringer, der foretages til § 60 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 8.

Til nr. 8

Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn med, at offentlige myndigheders aftaler med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet, er indgået på markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a, stk. 1.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2, medfører endvidere, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn med, at offentlige myndigheder overholder regler om metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå aftaler på, jf. telelovens § 60 a, stk. 1, og som klima-, energi- og forsyningsministeren er bemyndiget til at fastsætte i medfør af telelovens § 60 a, stk. 5. Bemyndigelsen i telelovens § 60 a, stk. 5, er ikke udmøntet.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn kan udøves på baggrund af klager indgivet til styrelsen af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller på eget initiativ. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag mod en offentlig myndighed. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs overvejelser om at rejse en tilsynssag er underlagt de bindinger, der følger af almindelige forvaltningsretlige regler og grundprincipper, herunder kravet om saglig forvaltning, ligebehandlingsprincippet, proportionalitetsprincippet, officialprincippet, forbud mod skøn under regel m.v.

Det følger af bemærkningerne til telelovens § 60 a, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 42 som fremsat, side 29 og side 163ff, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe afgørelse i sager, der indbringes for styrelsen, og i sager, som styrelsen af egen drift rejser som led i styrelsens tilsyn. Sammenholdt med telelovens § 60 a, stk. 4, og bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 42 som fremsat, side 163ff, hvorefter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler om tilsynet, herunder bl.a., hvilke afgørelser styrelsen kan træffe, kan Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur efter gældende ret som led i sit tilsyn træffe afgørelser, herunder fastsætte vilkår, rettet mod offentlige myndigheder for at sikre, at offentlige myndigheders aftaler med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet er indgået på markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a, stk. 1, og at offentlige myndigheder overholder regler om metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå aftaler på, og som klima-, energi- og forsyningsministeren er bemyndiget til at fastsætte i medfør af telelovens § 60 a, stk. 5.

I de sager, hvor en udbyder af elektroniske kommunikationsnet indgiver en klage til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur om, at en aftale mellem udbyderen og en offentlig myndighed om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet ikke er indgået på markedsvilkår, skal styrelsen foretage en konkret vurdering af, om aftalen mellem udbyderen og den offentlige myndighed er indgået på markedsvilkår. Det samme gør sig gældende i sager herom, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur rejser af egen drift. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs vurdering skal foretages under hensyntagen til de specifikke forhold og omstændigheder, der gør sig gældende for det pågældende areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v. Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren udmønter bemyndigelsen i telelovens § 60 a, stk. 5, og fastsætter regler om metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå aftaler på, vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i forbindelse med en klage indgivet til styrelsen af en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller i forbindelse med sager, som styrelsen rejser af egen drift, skulle foretage en vurdering af, om den offentlige myndighed overholder sådanne regler om metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå aftaler på.

For at få oplyst en tilsynssag tilstrækkeligt og med henblik på at kunne træffe en saglig afgørelse, herunder fastsætte eventuelle vilkår, der afspejler markedsvilkår, vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i konkrete sager indhente oplysninger og materiale, som styrelsen skønner relevant, hos den pågældende udbyder af elektroniske kommunikationsnet i medfør af telelovens § 73, stk. 1, og hos den pågældende offentlige myndighed i medfør af telelovens § 60 a, stk. 3.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil endvidere som led i sagsoplysningen samt som led i sine afgørelser og vilkårsfastsættelse i konkrete sager i relevant omfang søge bistand hos øvrige relevante statslige myndigheder, der udlejer arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v., eller som har indgående kendskab til de hensyn og kriterier, der er afgørende for værdiansættelsen af et areal, bygning, høj konstruktion, mast m.v. med henblik på at kunne fastsætte sådanne vilkår, der afspejler markedsvilkår for det pågældende areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil også kunne gøre brug af anden ekstern ekspertbistand, f.eks. en ejendomsmægler, med henblik på at kunne fastsætte sådanne markedsvilkår.

Såfremt Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur som led i sine afgørelser og vilkårsfastsættelse i en tilsynssag skal fastsætte en lejepris på markedsvilkår, vil styrelsens valg af metode i en konkret tilsynssag afhænge af, hvilken type areal der konkret er tale om samt de øvrige omstændigheder og forhold, der er relevante at inddrage i vurderingen.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur er med den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler om tilsynet, herunder bl.a. regler om, hvilke afgørelser Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i telelovens § 60 a, stk. 2, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur som led i tilsynet kan træffe afgørelser, herunder fastsætte vilkår om pris, m.v.

Det foreslås, at der i teleloven gives Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur en tydelig og klar hjemmel til at træffe afgørelser som led i sit tilsyn samt til at fastsætte vilkår om pris m.v., i en aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer med henblik på udbygningen af radiokommunikationsnet. Dette vil sikre, at den samlede aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet bliver indgået på markedsvilkår. I det omfang klima-, energi- og forsyningsministeren udmønter bemyndigelsen i den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5, og fastsætter regler om metoder til fastsættelse af markedsvilkår, eller fastsætter regler, som er nødvendige for implementeringen og anvendelsen af sådanne metoder, som klima-, energi- og forsyningsministeren med lovforslaget foreslås at blive bemyndiget til at fastsætte, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i forbindelse med sit tilsyn kunne træffe afgørelser om, at offentlige myndigheder skal overholde sådanne regler.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne træffe afgørelse i tilsynssager, som styrelsen rejser på baggrund af en klage fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller på eget initiativ.

Den kreds af subjekter, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne rette en afgørelse mod og fastsætte vilkår, herunder pris, for, modsvarer den kreds af subjekter, som styrelsens tilsyn er rettet mod.

Med offentlige myndigheder vil skulle forstås de almindelige offentlige myndigheder, herunder kommuner, regioner og statslige myndigheder, herunder styrelser og direktorater m.v., i overensstemmelse med definitionen i forvaltningslovens § 1, stk. 1, og offentlighedslovens § 2, stk. 1, som udlejer arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. til udbydere af elektroniske kommunikationsnet med henblik på udbygning af radiokommunikationsnet.

Som led i behandlingen af en tilsynssag mod en offentlig myndighed vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skulle foretage en konkret vurdering af, om en aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af et areal er indgået på markedsvilkår. Vurderingen vil skulle foretages under hensyntagen til de specifikke hensyn, forhold og omstændigheder, der gør sig gældende for det konkrete areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v. Vurderer Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, at aftaler mellem offentlige myndigheder og udbydere af elektroniske kommunikationsnet ikke er indgået på markedsvilkår, vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur med den foreslåede bestemmelse kunne træffe konkrete afgørelser, herunder fastsætte vilkår, med henblik på at sikre, at den offentlige myndigheds aftaler bliver indgået på markedsvilkår. Indholdet og omfanget af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelser og fastsatte vilkår vil afhænge af den konkrete sag. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelser vil endvidere kunne være af indgribende karakter. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil f.eks. kunne træffe afgørelser, der ændrer retsforholdet mellem parterne, såfremt styrelsen vurderer, at en aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet ikke er indgået på markedsvilkår. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil derudover f.eks. kunne træffe afgørelse om, at den aftalte lejepris er udtryk for markedsvilkår, eller at den aftalte lejepris skal justeres i opad- eller nedadgående retning afhængig af, hvad styrelsen vurderer mest retvisende udtrykker markedsvilkår for et konkret areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil i forbindelse med en konkret sag kunne justere eller erstatte de i en aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet fastsatte vilkår med andre vilkår samt fastsætte øvrige vilkår, således at den samlede aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet kan siges at være indgået på markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a, stk. 1.

De vilkår, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte, skal være udtryk for markedsvilkår i det konkrete tilfælde. Begrebet markedsvilkår er ikke klart defineret eller udtryk for en eksakt lejepris eller i øvrigt eksakte vilkår. Begrebet markedsvilkår omfatter andet og mere end lejeprisen i et aftaleforhold. Det er alle vilkårene i den samlede aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet, der skal være udtryk for markedsvilkår. Vurderingen af, hvilke økonomiske og juridiske principper der skal lægges til grund ved vurderingen af, hvad der er markedsvilkår, vil skulle foretages konkret og vil afhænge af de forhold, der gør sig gældende for det pågældende areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v. Det følger dog af EU’s statsstøtteregler, at offentlige myndigheders udlejning af arealer skal følge markedsøkonomiske principper. Det indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage udlejning på samme måde, som en privat udlejer med de samme forudsætninger ville gøre det inden for lovens rammer. Vilkårene, herunder lejeprisen, vil i øvrigt være underlagt de almindelige krav om saglighed, ikkediskrimination og konkurrencefordrejning m.v., der gælder for offentlige myndigheder. Vilkårene kan f.eks. vedrøre fastsættelse af en lejepris, adgang til lejet areal, bygning, høj konstruktion, mast m.v. i forbindelse med løbende vedligeholdelse og udbygning eller opgradering af mobilnettet, vedligeholdelse af det lejede areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v. og vedligeholdelse af mobilmast og -antenner, vilkår vedrørende uopsigelighed eller opsigelse af lejemålet m.v.

Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren udmønter hjemlen i den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5, og fastsætter regler om metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå aftaler på, eller fastsætter regler, der er nødvendige for implementeringen og anvendelsen af sådanne metoder, som klima-, energi- og forsyningsministeren med lovforslaget foreslås at blive bemyndiget til at fastsætte, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur på baggrund af en klage fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet om, at en offentlig myndighed ikke overholder sådanne regler, kunne træffe afgørelse om, at den offentlige myndighed skal overholde sådanne regler. Tilsvarende vil kunne gøre sig gældende, såfremt Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur af egen drift indleder en tilsynssag mod en offentlig myndighed med henblik på at afklare, om den offentlige myndighed overholder sådanne regler.

Såfremt Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i en konkret tilsynssag træffer afgørelse og fastsætter vilkår om pris m.v., der afviger fra de vilkår og den pris, der er aftalt mellem en udbyder af elektroniske kommunikationsnet og en offentlig myndighed, og som kan have været gældende i aftaleforholdet i en given periode, vil spørgsmålet om, hvorvidt aftalen i sig selv har været eller er i strid med EU’s statsstøtteregler eller konkurrencelovgivningen, kunne opstå. Såfremt den offentlige myndighed har opkrævet for lidt i betaling i forhold til markedsprisen for udlejning af et areal, bygning, høj konstruktion, mast m.v., vil der kunne være tale om ulovlig statsstøtte. Såfremt den offentlige myndighed har opkrævet for meget i betaling i forhold til markedsprisen, vil det kunne være i strid med konkurrencelovgivningens forbud mod misbrug af dominerende stilling, såfremt den offentlige myndighed kan siges at have en dominerende stilling, og misbruger denne til at opnå en urimelig høj pris eller urimelige vilkår. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil ikke i sin afgørelse skulle tage stilling til spørgsmålet om eventuel overtrædelse af EU’s statsstøtteregler eller konkurrencelovgivningen og de konsekvenser, det kan have for den pågældende udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller den pågældende offentlige myndighed. Såfremt Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelse i en tilsynssag giver anledning til en undersøgelse af, hvorvidt der er eller har været tale om en overtrædelse af EU’s statsstøtteregler eller konkurrencelovgivningen, vil forholdet skulle indbringes for den relevante myndighed, herunder eksempelvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, af den pågældende udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller offentlige myndighed.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen i telelovens § 60 a, stk. 2, angives det eksplicit, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe afgørelser som led i sit tilsyn, herunder fastsætte vilkår om pris m.v. Den foreslåede ændring skal sikre, at offentlige myndigheders aftaler med udbydere af elektroniske kommunikationsnet er indgået på markedsvilkår.

Til nr. 9

Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn med, at offentlige myndigheders aftaler med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet er indgået på markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a, stk. 1.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2, medfører endvidere, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn med, at offentlige myndigheder overholder regler om metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå aftaler på, jf. telelovens § 60 a, stk. 1, og som klima-, energi- og forsyningsministeren er bemyndiget til at fastsætte i medfør af telelovens § 60 a, stk. 5. Bemyndigelsen i telelovens § 60 a, stk. 5, er ikke udmøntet.

For at få oplyst en tilsynssag tilstrækkeligt og med henblik på at kunne træffe en saglig og fagligt korrekt afgørelse, herunder fastsætte vilkår om lejepris og øvrige vilkår, der afspejler markedsvilkår, indhenter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i konkrete sager oplysninger og materiale, som styrelsen skønner relevant, hos den pågældende udbyder af elektroniske kommunikationsnet i medfør af telelovens § 73, stk. 1, og hos den pågældende offentlige myndighed i medfør af telelovens § 60 a, stk. 3.

Som led i sagsoplysningen og som led i sine afgørelser og vilkårsfastsættelse i konkrete sager kan Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur endvidere i relevant omfang søge bistand hos øvrige relevante statslige myndigheder, der udlejer arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v., eller som har indgående kendskab til de hensyn og kriterier, der er afgørende for værdiansættelsen af et areal, bygning, høj konstruktion, mast m.v. Derudover kan Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur gøre brug af anden ekstern ekspertbistand, f.eks. en ejendomsmægler, med henblik på at kunne fastlægge og i en afgørelse fastsætte sådanne vilkår, der afspejler markedsvilkår for arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs omkostninger forbundet med tilsynet, herunder det tids- og ressourceforbrug og de processkridt, der er forbundet med sagsoplysning, sagsbehandling, partshøring, indhentning af oplysninger og materiale, udfærdigelse af afgørelser m.v. samt eventuelle omkostninger til ekstern ekspertbistand afholdes efter gældende ret inden for styrelsens egen økonomiske ramme. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har efter gældende ret ikke hjemmel til at kunne kræve sine omkostninger dækket af offentlige myndigheder eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet, som er parter i en tilsynssag.

Det følger af den foreslåede ændring af telelovens § 60 a, at der indsættes et nyt stk. 3, hvorefter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur af en part i en tilsynssag i medfør af § 60 a, stk. 2, kan opkræve et beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynet.

Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i konkrete tilsynssager vil kunne opkræve et beløb af en part i sagen til dækning af de ekstraordinære omkostninger, som styrelsen måtte have i forbindelse med sit tilsyn.

Med ekstraordinære omkostninger menes omkostninger, som ligger ud over det tids- og ressourceforbrug og de processkridt, der normalt er forbundet med sagsoplysning, sagsbehandling, partshøring, indhentning af oplysninger og materiale, udfærdigelse af afgørelser m.v. i tilsynsager.

De ekstraordinære omkostninger, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne kræve dækket af en part i en tilsynssag, vil f.eks. kunne være omkostninger i forbindelse med, at styrelsen i konkrete sager vurderer, at det er nødvendigt at indhente ekstern ekspertbistand, f.eks. en ejendomsmægler, i forbindelse med afgørelser om fastsættelse af markedsvilkår, herunder vilkår om lejepris og øvrige vilkår, i et konkret aftaleforhold mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af et areal, bygning, høj konstruktion, mast m.v. Det vil f.eks. kunne være bistand til at foretage en konkret vurdering af, hvilken lejepris og øvrige vilkår for et konkret areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v., der nødvendigvis vil skulle fastsættes for, at en lejeaftale er indgået på markedsvilkår.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil i forbindelse med sit tilsyn kunne opkræve et beløb af den offentlige myndighed, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelse er rettet mod, eller af den udbyder af elektroniske kommunikationsnet, som indgiver en klage til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. En klage vil kunne vedrøre, at en aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet ikke er indgået på markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a, stk.

1. En klage vil desuden kunne vedrøre en offentlig myndigheds manglende overholdelse af regler om metoder til fastsættelse af markedsvilkår, som klima-, energi- og forsyningsministeren er bemyndiget til at fastsætte, jf. telelovens § 60 a, stk. 5, eller regler, der er nødvendige for implementeringen og anvendelsen af sådanne metoder, som klima-, energi- og forsyningsministeren med lovforslaget foreslås at blive bemyndiget til at fastsætte.

I de tilfælde, hvor Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur af egen drift indleder en tilsynssag mod en offentlig myndighed, vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur af den pågældende offentlige myndighed, som styrelsens tilsyn og eventuelle afgørelse er rettet mod, kunne opkræve et beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynet.

Såfremt Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur indleder en tilsynssag mod en offentlig myndighed på grundlag af en klage fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet, vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kunne opkræve et beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger hos den udbyder af elektroniske kommunikationsnet, som har indgivet klagen, og som ikke får medhold i sin klage, eller hos den offentlige myndighed, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelse er rettet mod, såfremt den udbyder af elektroniske kommunikationsnet, som har indgivet klagen, får medhold i sin klage.

Det beløb, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne opkræve, vil alene, men fuldt ud, skulle modsvare de faktiske ekstraordinære omkostninger, som styrelsen har afholdt. Der vil være tale om et rent omkostningsdækkende beløb, som udelukkende skal kunne dække styrelsens ekstraordinære omkostninger i forbindelse med en tilsynssag. Styrelsen vil i alle tilfælde søge at sikre, at eventuelle ekstraordinære omkostninger minimeres mest muligt og ikke overstiger det absolut nødvendige for, at styrelsen kan udøve et sagligt korrekt tilsyn.

Det er med den foreslåede bestemmelse ikke hensigten, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal have en økonomisk indtjening, eller at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsynsvirksomhed generelt skal være gebyrbelagt. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs mulighed for at opkræve et beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger vil kun gælde i konkrete tilsynssager, som indbringes for styrelsen, eller som styrelsen rejser af egen drift.

Det forudsættes, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i en konkret tilsynssag underretter parterne, dvs. den pågældende offentlige myndighed og den pågældende udbyder af elektroniske kommunikationsnet, forud for styrelsens indhentning af ekstern ekspertbistand.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at der vil være en lang række aktiviteter forbundet med Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs udøvelse og administration af tilsynet, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ikke vil kunne kræve dækket af en part i en tilsynssag. Det vil f.eks. gælde Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs interne tids- og ressourceforbrug og sædvanlige processkridt til sagsbehandling i forbindelse med en tilsynssag. Omfattet heraf vil f.eks. være tids- og ressourceforbrug i forbindelse med partshøringer af sagens parter, indhentning af oplysninger og materiale fra sagens parter, udfærdigelse af afgørelser og meddelelse af afgørelser til sagens parter, vejledning, dialog og kommunikation mellem Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og sagens parter m.v.

Det beløb, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne opkræve hos en part i en tilsynssag til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynssagen, vil skulle afregnes separat ud fra de til den enkelte tilsynssags påløbne ekstraordinære omkostninger.

Beløbet vil skulle indbetales til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur efter styrelsens nærmere anvisninger.

Såfremt en part i en tilsynssag ikke indbetaler det af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur opkrævede beløb, vil styrelsen overdrage sagen til Gældsstyrelsen med henblik på inddrivelse.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 4, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler om tilsynet i § 60 a, stk. 2, herunder hvordan tilsynet gennemføres, hvilke afgørelser Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe, frister for styrelsens behandling af sager som led i tilsynet og regler om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale til brug for tilsynet. Bemyndigelsen i telelovens § 60 a, stk. 4, er ikke udmøntet.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 4, der bliver stk. 5, at der efter »som led i tilsynet« indsættes », om opkrævning af beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynet, jf. stk. 3,«.

Med den foreslåede ændring vil det således fremgå af § 60 a, stk. 5, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur bemyndiges til at fastsætte regler om opkrævning af beløb, til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynet i medfør af telelovens § 60 a, stk. 2.

Det forslåede vil medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs bemyndigelse til at fastsætte regler udvides, og at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur f.eks. vil kunne fastsætte regler om, hvilke ekstraordinære omkostninger styrelsen vil kunne kræve betalt af en part i en tilsynssag og regler om, hvordan et beløb vil blive opkrævet. Herved sikres det, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kontinuerligt fører et sagligt og effektivt tilsyn.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 9, for en nærmere beskrivelse af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs opkrævning af beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynet.

Til nr. 11

Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5, medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå aftaler på, i henhold til telelovens § 60 a, stk. 1. Bemyndigelsen i telelovens § 60 a, stk. 5, er ikke udmøntet.

Med den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5, kan klima-, energi- og forsyningsministeren regulere, hvilke metoder der skal benyttes til fastsættelse af markedsvilkår i aftaler, som offentlige myndigheder indgår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om leje af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan således regulere, hvilke økonomiske og juridiske principper m.v. der skal lægges til grund ved en vurdering af, hvad der anses for værende markedsvilkår.

Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love blev der indført en ny værdiansættelsesnorm for erhvervsejendomme, offentlige ejendomme m.v. Som følge heraf kan metoden om den offentlige vurdering, som er beskrevet i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs vejledning om markedsleje ved udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur, ikke benyttes som grundlag for offentlige myndigheders beregning af lejepriser for udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet. På den baggrund, og på baggrund af teleforliget og teleaftalen, er der iværksat et arbejde med at udvikle nye metoder, som kan erstatte metoden med den offentlige vurdering, der er beskrevet i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs vejledning.

Som led i arbejdet med at udvikle nye metoder til brug for offentlige myndigheders lejeprisfastsættelse undersøges det, i hvilket omfang det er hensigtsmæssigt at udmønte bemyndigelsen for klima-, energi- og forsyningsministeren i telelovens § 60 a, stk. 5, til at fastsætte regler om metoder og dermed regulere, hvilke metoder offentlige myndigheder skal anvende, når de skal fastsætte markedsvilkår i aftaler med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i telelovens § 60 a, stk. 5, der bliver stk. 6, at der efter »i henhold til stk. 1« indsættes », regler, der er nødvendige for implementeringen og anvendelsen af metoderne, regler om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale, der skønnes relevant for udviklingen, implementeringen og anvendelsen af metoderne, m.v«.

Med den foreslåede ændring udvides den eksisterende bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren i telelovens § 60 a, stk. 5.

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte sådanne regler, som er nødvendige for, at offentlige myndigheder kan implementere og anvende eventuelle nye metoder, som klima-, energi- og forsyningsministeren måtte fastsætte regler om i medfør af den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5, og regler om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale, der skønnes relevant for udviklingen, implementeringen og anvendelsen af metoderne, m.v.

Det foreslåede vil eksempelvis indebære, at det vil kunne være nødvendigt, at offentlige myndigheder, for i praksis at kunne anvende eventuelle metoder korrekt, vil skulle benytte bestemte processer, procedurer, systemer, registre m.v. med henblik på at kunne fastlægge de relevante kriterier og parametre, som anvendelsen af eventuelle metoder måtte forudsætte kendskab til. Det vil eksempelvis også kunne være nødvendigt at fastsætte regler for, hvilke hensyn og omstændigheder offentlige myndigheder skal inddrage i vurderingen af, hvad der er markedsvilkår for et konkret areal.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale, der skønnes relevant for udviklingen, implementeringen og anvendelsen af metoder, som klima-, energi- og forsyningsministeren måtte fastsætte regler om i medfør af den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5. Det vil f.eks. kunne omfatte regler om, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan kræve, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller offentlige myndigheder indsender alle oplysninger og alt materiale, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skønner relevant i forbindelse med udviklingen, implementeringen og anvendelsen af metoder, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om efter telelovens § 60 a, stk. 5, herunder f.eks. eksisterende lejeaftaler mellem udbydere af elektroniske kommunikationsnet og offentlige myndigheder om leje af arealer med henblik på opsætning af mobilmaster og -antenner og lejeaftaler mellem offentlige myndigheder og andre lejere af arealer til brug for andre formål end mobilmaster og -antenner, men som er sammenlignelige hermed. Herved vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur for at sikre, at eventuelle metoder kontinuerligt kan benyttes af offentlige myndigheder som grundlag for fastsættelse af lejepriser på markedsvilkår, eksempelvis kunne foretage sammenligning af, analyser af, statistik over og beregning af lejepriser og fastsættelse af øvrige vilkår.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil f.eks. også kunne fastsætte regler om fremgangsmåden for fremsendelse af oplysninger og materiale, herunder at det skal ske ved brug af bestemte systemer, databaser eller registre.

Såfremt de metoder, der fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren, indebærer involvering af andre relevante ministerområder, vil fastsættelsen af regler om metoden og øvrige regler, der måtte være nødvendige for implementeringen og anvendelsen af metoderne, i relevant omfang ske med inddragelse af de relevante ressortministerier. Det kan endvidere f.eks. være regler om, at offentlige myndigheder skal benytte bestemte systemer eller procedurer i forbindelse med fastsættelse af lejepriser, eller regler om, hvilke hensyn og omstændigheder, som offentlige myndigheder vil skulle inddrage i deres lejeprisfastsættelse, regler om bestemte parametre og kriterier, som vil skulle indgå i en metode, m.v.

Der vil være tale om regler, som har direkte sammenhæng med og er knyttet op på de metoder, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om i medfør af den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5.

Eventuelle modtagne konkurrencefølsomme og fortrolige oplysninger og materiale omfattet af regler om oplysningspligt, som klima-, energi- og forsyningsministeren måtte fastsætte, vil skulle behandles i overensstemmelse hermed. Det forventes ikke, at sådanne oplysninger og materiale, der måtte være omfattet af regler om oplysningspligt, vil have karakter af personoplysninger.

Det vil ikke kunne udelukkes, at der i forbindelse med indhentelse af oplysninger og materiale efter regler fastsat i medfør af den foreslåede ændring af telelovens § 60 a, stk. 5, vil kunne fremkomme oplysninger om strafbare forhold. I den forbindelse vil bestemmelser om oplysningspligt skulle håndhæves i overensstemmelse med forbuddet mod selvinkriminering i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 (retssikkerhedsloven). Det vil indebære, at en oplysningspligt, som klima-, energi- og forsyningsministeren måtte fastsætte regler om, ikke kan håndhæves af den kompetente myndighed, hvis der er mistanke om, at den som oplysningspligten er rettet imod har begået et strafbart forhold, og oplysningerne kan være af betydning for den nærmere vurdering heraf, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i forbindelse med en eventuel udmøntning af den foreslåede bestemmelse i relevant omfang inddrage relevante interessenter med henblik på at fastsætte regler, der er mindst muligt byrdefulde, men tilstrækkelige til at opfylde formålet.

Til nr. 12

Til § 60 d, stk. 1

Kommuners støtte til udrulning af bredbånd reguleres i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme (erhvervsfremmeloven), som regulerer tiltag, der fremmer erhvervslivet. Erhvervsministeriet udgav i 2014 en vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling. I vejledningen fortolkes bemærkningerne til erhvervsfremmeloven således, at erhvervsfremmeloven siden er anvendt som hjemmel til kommunal støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet med et erhvervsudviklingssigte.

I medfør af Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 2021/1237 af 23. juli 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 2014/651 (gruppefritagelsesforordningen) vil kommuner kunne tildele støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet, såfremt støtten overholder betingelserne i forordningen.

Ligeledes vil kommuner kunne tildele støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet i medfør af Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (de minimis-forordningen), såfremt støtten overholder betingelserne i forordningen.

De minimis-forordningen kan for nærværende anvendes frem til den 31. december 2023, jf. artikel 1 i Kommissionens forordning (EU) nr. 972/2020 af 2. juli 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1407/2013 for så vidt angår forlængelse og ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 for så vidt angår forlængelse og relevante tilpasninger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 d, stk. 1, at kommunalbestyrelser kan give støtte til etablering af elektroniske kommunikationsnet i medfør af Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordningen) og støtte i medfør af Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (de minimis-forordningen).

Det foreslås således, at kommunalbestyrelser gives mulighed for at give støtte til etablering af elektroniske kommunikationsnet, forudsat at støtten overholder de regler og krav, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter i medfør af det foreslåede § 60 d, stk. 2.

Det vil kunne være regler og krav, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter i overensstemmelse gruppefritagelsesforordningen eller de mimimis-forordningen.

I medfør af det foreslåede vil kommunalbestyrelser have mulighed for at give tilskud til etablering af elektroniske kommunikationsnet efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 60 d, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse vil afskære kommunalbestyrelsernes mulighed for at anvende hjemlen i erhvervsfremmeloven og erstatte denne med nye og mere klare rammer fastsat i medfør af det foreslåede. Erhvervsfremmeloven vil således ikke fremover kunne anvendes som hjemmel til kommunale tilskud til etablering af elektroniske kommunikationsnet. Der vil ikke være behov for at ændre i erhvervsfremmeloven som følge heraf, idet den gældende anvendelse af erhvervsfremmeloven alene er baseret på Erhvervsministeriets vejledning fra 2014, som efter ikrafttrædelsen af den foreslåede § 60 d, stk. 1, ikke længere vil have relevans.

Det vil derfor fremover være den foreslåede § 60 d i teleloven og regler udstedt i medfør heraf, der vil skulle anvendes, når en kommunalbestyrelse vil give støtte til etablering af elektroniske kommunikationsnet.

Det foreslåede medvirker til at skabe klare rammer, som kommunalbestyrelserne vil kunne anvende til at give økonomisk støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet og samtidig give udbydere af elektroniske kommunikationsnet forudsigelighed og sikkerhed i forhold til investeringer. Sikkerhed for, hvad der vil udgøre lovlig støtte, samt gennemsigtighed, forudsigelighed og klare afgrænsninger af, hvor og hvordan støtte vil kunne gives, vil være til gavn for alle interessenter på området, herunder udbydere af elektroniske kommunikationsnet, kommunalbestyrelser og de virksomheder og borgere, som ønsker god bredbåndsdækning.

Det foreslåede vil medføre, at kommunalbestyrelser vil skulle overholde de regler, som følger af gruppefritagelsesforordningen eller de minimis-forordningen, hvis de giver støtte i medfør af den foreslåede bestemmelse. Det afhænger af, hvilket regelsæt, kommunen vælger at anvende.

Kommunalbestyrelser vil herunder skulle overholde de regler, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur måtte have fastsat om kommunalbestyrelsers støtte efter i stk. 1, herunder regler om gennemførelse og administration af støtteprojekter, de støtteberettigede foranstaltninger og aktiviteter samt vilkår og betingelser for støtte og tilbagebetaling af støtte samt åben engrosadgang.

I forhold til støtte i medfør af de minimis-forordningen indebærer det foreslåede bl.a., at den samlede støtte givet til en enkelt virksomhed ikke må overstige 200.000 euro over en periode på tre regnskabsår, jf. de minimis-forordningens artikel 3, stk. 2.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelsen i medfør af de minimis-forordningens artikel 6, stk. 1, vil skulle give den støttemodtagende virksomhed meddelelse om, at den modtager støtten i medfør af de minimis-forordningen, ligesom kommunalbestyrelsen i medfør af forordningens artikel 6, stk. 3, ved tildeling af ny de minimis-støtte vil skulle kontrollere, at det samlede de minimis-støttebeløb ikke overskrides.

De minimis-støtten vil ikke have betydning for muligheden for at få udbetalt støtte efter andre støtteordninger, f.eks. efter andre regler fastsat af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 1. Der vil dog ikke kunne gives støtte til at dække de samme omkostninger både efter regler fastsat i medfør af de foreslåede bestemmelser i telelovens § 60 d, stk. 1, 1. led, og § 60 d, stk. 1, 2. led, idet de minimis-forordningens artikel 5 fastsætter, at de minimis-støtte ikke må kumuleres med statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering vil overstige den højeste relevante støtteintensitet eller det højeste støttebeløb, der er fastsat i en gruppefritagelsesforordning eller en afgørelse vedtaget af Europa-Kommissionen for de særlige omstændigheder i den konkrete sag.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelser får mulighed for under en mere simpel ordning at tildele støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet i tilfælde, hvor der er tale om små støttebeløb, og hvor støtten, som følge af det lave støtteloft, ikke forventes at påvirke konkurrencen eller den markedsbaserede udrulning negativt. En mere simpel støtteordning til små støtteprojekter vil både være til gavn for kommunalbestyrelserne og for de støttemodtagende udbydere af elektroniske kommunikationsnet bl.a. ved, at kommunalbestyrelsen og støttemodtager for sådanne små projekter kan gennemføre støtteprojekter uden at skulle opfylde mere omfattende krav, som måtte gælde for ordninger, der er omfattet af EU’s gruppefritagelsesforordningen.

Til § 60 d, stk. 2

Det følger af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 d, stk. 2, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsers støtte som nævnt i stk. 1, herunder regler om gennemførelse og administration af støtteprojekter, de støtteberettigede foranstaltninger og aktiviteter samt vilkår og betingelser for støtte og tilbagebetaling af støtte samt åben engrosadgang.

Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte regler for statsstøtte som supplement til gruppefritagelsesforordningen og de minimis-forordningen. Reglerne vil skulle overholde de regler og krav, som Europa-Kommissionen fastsætter som forudsætning for, at støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet er lovlig. Styrelsen forventer på nuværende tidspunkt at fastsætte regler, der er i overensstemmelse med gruppefritagelsesforordningen, mens der ikke forventes fastsat særskilte regler om de minimis-forordningen.

De regler, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte i medfør af det foreslåede, vil skulle afspejle de statsstøtteretlige krav, som følger af EU-reglerne, herunder de betingelser, som Europa-Kommissionen eventuelt vil fastsætte for at kunne godkende Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs eventuelle støttemodel. Sådanne betingelser vil f.eks. kunne være, at statsstøtten ikke må gives til kriseramte virksomheder, at støtten skal kræves tilbage af kommunalbestyrelserne ved overkompensation, at kommunernes udbudsmateriale skal indeholde bestemte vilkår m.v. Opremsningen af emner, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte regler om, er ikke en udtømmende liste. Reglerne vil skulle indeholde de nærmere detaljer for den støttemodel, som de kommunale projekter vil skulle følge.

Det er forventningen, at bl.a. følgende elementer vil indgå i støttemodellen: 1) Kortlægning af adresser med dårlig dækning, hvor kommunalbestyrelserne vil kunne gennemføre initiativer for bedre dækning, 2) sikring af en konkurrencepræget, transparent og ikkediskriminerende proces for valg af støttemodtager gennem udbud, 3) regler om støtteform og tilbagebetaling af støtte, 4) varetagelse af konkurrencehensyn gennem regulering af andre selskabers adgang til den støttede infrastruktur, herunder f.eks. vilkår om pris for adgang og varighed af adgangsforpligtelsen, og 5) regler for gennemførelse af en pilotordning.

De regler, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte i medfør af det foreslåede, vil være rettet mod de kommunalbestyrelser, som vælger at igangsætte et støtteprojekt, og mod modtagere af støtten. Herudover vil der blive fastsat regler, som er rettet mod andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet m.fl., som måtte deltage i de kommunale udbud.

Med det foreslåede vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kunne fastsætte regler om bl.a. afgrænsning af de støtteberettigede foranstaltninger. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil skulle kortlægge dækningen i Danmark på adresseniveau og udpege de adresser, der vil kunne modtage kommunal støtte. Kortlægningen vil bevirke, at det vil være tydeligt, hvem der vil kunne ydes støtte til. Kortet vil særligt være beregnet på sagsbehandlingen i kommunen og til brug for beslutningen om, hvorvidt den pågældende kommunalbestyrelse ønsker at give støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet og i så fald i hvilket omfang.

Kortlægningen vil ifølge Europa-Kommissionens regler for statsstøtte til bredbånd skulle tage højde for den eksisterende dækning og konkrete udrulningsplaner. Oplysninger herom vil i første omgang blive indhentet centralt af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, men hver kommune vil efterfølgende skulle bekræfte resultatet af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs kortlægning i en tidsnær høring over det enkelte støtteprojekt. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil ud fra faglige hensyn, herunder datakvalitet og erfaring med kortlægning, beslutte, hvilken metode der skal anvendes til kortlægningen.

Som forudsat i EU’s statsstøtteregler vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skulle gennemføre en høring over kortlægningen over områder, hvor der vil kunne ydes kommunal støtte til efter det foreslåede stk. 1, 1. led. Hertil kommer den enkelte kommunes høring over det enkelte støtteprojekt, herunder de påtænkte støtteområder.

Den støttegivende kommunalbestyrelse vil skulle gennemføre et udbud med henblik på at identificere den udbyder af elektroniske kommunikationsnet, som vil modtage statsstøtten og være ansvarlig for udrulningen af den støttede infrastruktur. Udbuddene vil skulle gennemføres under overholdelse af udbudsloven. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte supplerende krav til de kommunale udbud, herunder krav til infrastruktur, som vil kunne udrulles med statsstøtte. Dette kan f.eks. være tekniske krav i form af minimumshastigheder eller andre kvalitetskrav som stabilitet og latenstid.

Støttemodellen vil kunne anvendes ved støtte til udrulning af højhastighedsbredbånd i vid forstand. Modellen vil være neutral i forhold til, hvilken teknologi der vil kunne gives støtte til, hvis modellen kan leve op til de statsstøtteretlige krav.

Det vil være den støttegivende kommunalbestyrelses ansvar, at støtten gives på et lovligt grundlag, samt at kontrakter m.v. er i overensstemmelse med gældende ret, herunder EU’s statsstøtteregler. Med lovligt grundlag forstås, at støtten efter den foreslåede bestemmelse vil blive givet inden for de rammer, der gælder efter EU’s statsstøtteregler, herunder eventuelle vilkår i en statsstøttegodkendelse (af støttemodellen) fra Europa-Kommissionen samt lovgivningen i øvrigt. Kommunalbestyrelserne vil skulle indsætte vilkår i de aftaler, som de indgår om ydelse af støtte, for at sikre overholdelsen af EU’s statsstøtteregler.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte regler om, i hvilken form kommunalbestyrelserne vil kunne give støtte. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelser vil kunne give økonomisk støtte svarende til det beløb, som vil være nødvendigt for, at udrulning af elektroniske kommunikationsnet til adresserne i projektet vil være rentabel (beregningsmetoden kaldes gap funding).

Som en del af støttemodellen vil der være krav til, at der vil skulle gives åben adgang til det kommunalt støttede net (engrosadgang). Det vil sige, at der vil skulle gives adgang for andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet til at bruge den infrastruktur, der gives støtte til at etablere. Dette er et EU-retligt krav. Der vil i forbindelse hermed blive fastsat vilkår for engrosadgang, som f.eks. vil kunne være rimelige priser for, hvad det vil skulle koste for andre udbydere at få adgang til den støttede infrastruktur, samt hvilke adgangsprodukter der vil skulle stilles til rådighed.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil i forbindelse med fastsættelsen af reglerne om engrosadgang til støttet infrastruktur kunne fastsætte regler, som ikke alene vil være bindende for kommunalbestyrelser, men også regler, som vil være bindende over for de udbydere af elektroniske kommunikationsnet, som måtte modtage støtte til udrulningen af elektroniske kommunikationsnet.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil skulle inddrage Erhvervsstyrelsen, som er den uafhængige konkurrencemyndighed på teleområdet, i fastsættelsen af vilkår om åben engrosadgang i støttemodellen således, at der i relevant omfang vil blive sikret ensretning med afgørelser i medfør af den sektorspecifikke konkurrenceregulering, hvor Erhvervsstyrelsen træffer markedsafgørelser.

Regler, som fastsættes i medfør af det foreslåede og det foreslåede § 60 d, stk. 4, vil i første omgang blive sat i kraft under en såkaldt pilotordning.

Ved en pilotordning forstås, at alene et mindre antal kommuner indledningsvis vil kunne gøre brug af rammebestemmelserne og igangsætte et statsstøtteprojekt til udrulning af elektroniske kommunikationsnet. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil i medfør af det foreslåede kunne fastsætte regler om pilotordningens gennemførelse, herunder udvælgelsen af kommuner og krav til deltagerne i pilotordningen.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil efter pilotordningen skulle gennemføre en evaluering af rammebestemmelserne for at vurdere ordningens potentielle negative effekt på bredbåndsmarkedet og konkurrencen, og for at vurdere, om der er andre uhensigtsmæssigheder, som med fordel vil kunne justeres, inden ordningen vil kunne åbnes for alle kommuner. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil skulle beslutte, hvornår og hvordan evalueringen bedst vil kunne gennemføres. Det vil f.eks. kunne være, når et bestemt antal kommuner har gennemført et projekt, og der således er tilstrækkelige data til rådighed at evaluere på, eller efter et bestemt tidsrum, f.eks. 2-3 år, uanset antallet af kommunale projekter.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil skulle vejlede om de regler, som fastsættes i medfør af denne bestemmelse. Styrelsens vejledning vil være rettet mod potentielle og aktuelle deltagere i bredbåndsprojekter, herunder kommunalbestyrelser, udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller andre interessenter, der vil skulle bruge de regler, der er fastsat i støttemodellen.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil endvidere skulle gennemgå enkelte dele af kommunernes projekter for på forhånd at sikre, at de holder sig inden for de statsstøtteretlige krav, f.eks. at kommunerne alene planlægger at give støtte til støtteberettigede adresser.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil i den forbindelse kunne bistå interessenter med fortolkningsbidrag og specificering af støttemodellens rammer. Styrelsen vil desuden kunne fungere som bindeled mellem kommunalbestyrelser og Europa-Kommissionen, såfremt der skulle være behov for yderligere uddybning eller underbyggende svar.

Herudover vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur efter den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 3, skulle føre tilsyn med overholdelsen af de regler, som vil blive fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 4.

Det foreslåede vil medføre, at der er mulighed for, at der fastsættes yderligere regler for kommunalbestyrelsers adgang til at give støtte i henhold til de minimis-forordningen, så der tages højde for særlige behov, forhold eller ønsker på det danske marked for elektroniske kommunikationsnet. I sådanne tilfælde vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kunne fastsætte sådanne yderligere regler. Fastsættelse af supplerende regler vil tilføje yderligere betingelser for kommunernes mulighed for at tildele de minimis-støtte og dermed indsnævre mulighederne for at give støtte.

Til 60 d, stk. 3

Det følger af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 d, stk. 3, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil skulle føre tilsyn med kommunalbestyrelsers støtte som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 1, og overholdelse af regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 2, og at styrelsen i forbindelse med sit tilsyn vil kunne træffe afgørelser over for kommunalbestyrelser eller støttemodtagere. Den foreslåede bestemmelse er ny.

Det foreslåede indebærer, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn med, at kommunalbestyrelser og støttemodtagende udbydere af elektroniske kommunikationsnet overholder regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 2, i forbindelse med et projekt om støtte til etablering af elektroniske kommunikationsnet.

Det foreslåede om Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn vil alene medføre konsekvenser for kommunalbestyrelser og udbydere af elektroniske kommunikationsnet, hvis der er fastsat regler i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 2.

Det foreslåede medvirker til at sikre, at kommunalbestyrelser og støttemodtagere overholder de fastsatte vilkår og betingelser for støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet, så støtten vil være lovlig i henhold til de EU-retlige regler for støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn og muligheden for at træffe afgørelser vil medvirke til at standse udbetalingen af potentielt ulovlig statsstøtte og derigennem medvirke til at beskytte konkurrencen og den markedsbaserede udrulning fra potentiel negativ påvirkning af statsstøtte, ligesom tilsynet og muligheden for at træffe afgørelse vil beskytte støttemodtagere mod at modtage yderligere støtte, der evt. senere vil skulle tilbagebetales med renter.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn vil supplere styrelsens forudgående gennemgang af enkelte dele af de kommunale projekter, som har til hensigt at sikre, at projekterne overholder kravene.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil f.eks. skulle føre tilsyn med, at kommunalbestyrelserne alene inkluderer støtteberettigede adresser i et projekt, at kommunalbestyrelserne sikrer, at der vil blive givet engrosadgang til et støttet net, hvor der er krav herom, at der ikke gives støtte til en adresse, hvor en udbyder af elektroniske kommunikationsnet allerede har planer om udrulning af infrastruktur, eller at kommunalbestyrelsen overholder processuelle og formelle krav til f.eks. udbudsmaterialet og høringsprocesser, hvor der er krav herom. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil endvidere skulle føre tilsyn med, at de støttemodtagende udbydere af elektroniske kommunikationsnet overholder de krav og vilkår, som er rettet mod dem i henhold til de fastsatte regler. Det kan f.eks. dreje sig om kravene om engrosadgang.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne føre et tilsyn, hvor sager vil kunne rejses på baggrund af klager over en kommunalbestyrelses eller en støttemodtagende udbyder af elektroniske kommunikationsnets manglende overholdelse af de regler, som kan fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 2. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil endvidere af egen drift kunne gennemføre stikprøvekontrol m.v. I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 4, vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte nærmere regler for tilsynet.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i forbindelse med sit tilsyn vil kunne træffe afgørelser over for kommunalbestyrelser eller støttemodtagere, hvis de ikke overholder de krav og vilkår, som fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 2.

Klager over Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelser, som styrelsen måtte træffe i forbindelse med sit tilsyn, vil kunne indgives til Teleklagenævnet efter de almindelige klageregler i telelovens § 76, stk. 1. For så vidt angår den kortlægning, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil skulle gennemføre i forbindelse med udarbejdelsen af rammerne og regelsættet efter den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 2, vil der ikke være tale om, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur træffer en afgørelse, som vil kunne påklages til Teleklagenævnet.

De dele af en kommunalbestyrelses projekt om tildeling af støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet, som ikke er reguleret af regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 2, og som ikke vil være omfattet af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn, vil fortsat være underlagt det almindelige kommunale tilsyn, som er placeret hos Ankestyrelsen. Således vil spørgsmål om eksempelvis en kommunalbestyrelses overholdelse af rent styrelsesretlige regler i forbindelse med en sag om støtte til elektroniske kommunikationsnet, herunder hvorvidt en borgmester har overskredet sin kompetence efter styrelsesretten i forbindelse med kommunens dispositioner i sagen, høre under det almindelige kommunale tilsyn.

Efter § 48 a i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019, beslutter Ankestyrelsen selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er som led i det kommunale og regionale tilsyn ikke i almindelighed klageinstans over for Ankestyrelsen, men ministeriet kan af egen drift, bl.a. efter § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser, som Ankestyrelsen har udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis Ankestyrelsen har besluttet ikke at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser op til behandling. Det kommunale tilsyn viger i det omfang, der er en anden klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til sagen, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

For så vidt angår overtrædelser i forbindelse med kommuners gennemførelse af EU-udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder m.v. vil klager skulle indgives til Klagenævnet for Udbud efter de almindelige betingelser herfor.

Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ikke vil skulle føre tilsyn med, at de regler, som følger direkte af Kommissionens forordning (EU) nr. 2013/1407 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (de minimis-forordningen), bliver overholdt. Her vil kommunalbestyrelserne og de støttemodtagende udbydere af elektroniske kommunikationsnet være direkte ansvarlige over for Europa-Kommissionen. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil dog skulle føre tilsyn med eventuelle regler, som måtte blive fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 2.

Til § 60 d, stk. 4

Det følger af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 d, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om tilsynet efter stk. 3, herunder hvordan tilsynet gennemføres, hvem der er klageberettigede, hvilke typer afgørelser Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe, herunder om tilbagebetaling af støtte, samt inddragelse af andre myndigheder ved afgørelser om åben engrosadgang. Den foreslåede bestemmelse er ny.

Det foreslåede fastsætter rammerne for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn med overholdelsen af de fastsatte vilkår og betingelser for støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet. Tilsynet vil medvirke til at beskytte konkurrencen og den markedsbaserede udrulning fra potentiel negativ påvirkning af statsstøtte.

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn efter den foreslåede § 60 d, stk. 3, med overholdelse regler, der er fastsat af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af den foreslåede § 60 d, stk. 2.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn vil alene have konsekvenser for kommunalbestyrelser og udbydere af elektroniske kommunikationsnet, hvis der fastsættes regler i medfør af den foreslåede § 60 d, stk. 2, og der således er anledning for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur til at føre tilsyn i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil ikke kunne fastsætte regler vedrørende tilsyn med overholdelsen af de bestemmelser, som følger direkte af Kommissionens forordning (EU) nr. 2013/1407 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (de minimis-forordningen). Her vil kommunalbestyrelserne være direkte ansvarlige over for Europa-Kommissionen, som vil kunne træffe afgørelse med krav om eventuel tilbagebetaling af støtte.

Reglerne om tilsynet vil bl.a. skulle blive fastsat på baggrund af, hvilke krav Europa-Kommissionen eventuelt vil stille til tilsynet i forbindelse med en statsstøtteordning, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler om i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 2, for at sikre, at EU’s statsstøtteregler vil blive overholdt.

Det foreslåede vil medføre, at det bliver muligt at fastsætte rammerne for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn med overholdelsen af de fastsatte vilkår og betingelser for støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet, så støtten vil være lovlig i henhold til de EU-retlige regler for støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet. Tilsynet vil medvirke til at standse udbetalingen af potentielt ulovlig statsstøtte og derigennem medvirke til at beskytte konkurrencen og den markedsbaserede udrulning fra potentiel negativ påvirkning af statsstøtte, ligesom tilsynet vil beskytte støttemodtagere mod at modtage yderligere støtte, der evt. senere vil skulle tilbagebetales med renter.

Det foreslåede medføre herunder, at der vil kunne fastsættes regler for, hvordan Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil føre et tilsyn, hvor sager vil kunne rejses på baggrund af klager over en kommunalbestyrelses eller en støttemodtagers manglende overholdelse af de regler, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 2. Det vil skulle fremgå af reglerne, hvem der i den forbindelse vil være klageberettigede.

Det foreslåede vil herudover medføre, at der vil kunne fastsættes regler for, hvilke oplysninger og materiale Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne anmode kommunalbestyrelserne og støttemodtagerne om og processen for dette.

Det vil endvidere med det foreslåede være muligt at fastsætte regler om, hvilke reaktionsmuligheder der vil blive tillagt Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i forbindelse med en konstatering af, at en kommunalbestyrelse eller en støttemodtager ikke har overholdt vilkår og betingelser for tildeling af støtte efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 2. Reglerne vil således regulere, hvilke typer afgørelser Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i tilfælde af manglende overholdelse af reglerne inden gennemførelsen af et projekt vil kunne give en kommunalbestyrelse et påbud om at tilpasse sit støtteprojekt, så det overholder de fastsatte vilkår og betingelser. Det vil f.eks. kunne være et påbud om, at en kommunalbestyrelse skal fjerne bestemte adresser fra projektet, da adresserne ikke er støtteberettigede.

Herudover indebærer det foreslåede, at der vil kunne fastsættes regler om, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil skulle høre Erhvervsstyrelsen, som er den uafhængige konkurrencemyndighed på teleområdet, inden Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur træffer afgørelse om eventuelle overtrædelser af kravene i forbindelse med åben engrosadgang.

Endelig indebærer det foreslåede, at der kan fastsættes regler om, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse allerede har gennemført et støtteprojekt, vil kunne træffe afgørelse om, at der er givet ulovlig støtte, og at støtten vil skulle bringes til ophør eller vil skulle tilbagebetales helt eller delvist.

Kilde

Til nr. 1

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 4, stk. 1, medfører, at landzone- og bygningsmyndigheden i sager om fælles udnyttelse af master med en højde på over 100 meter skal afvise at give tilladelse til fælles udnyttelse, jf. § 2, eller at udstede påbud om fælles udnyttelse, jf. § 3, i det omfang tilladelse eller påbud vil hindre imødekommelse af efterfølgende anmodninger om fælles udnyttelse til radio- eller tv-formål som registreret i den i § 16, stk. 2, nævnte oversigt.

Det følger af den foreslåede ændring af mastelovens § 4, stk. 1, at landzone- og bygningsmyndigheden i sager om fælles udnyttelse af master med en højde på over 100 meter vil skulle afvise at give tilladelse til fælles udnyttelse, jf. § 2, eller at udstede påbud om fælles udnyttelse, jf. § 3, i det omfang tilladelse eller påbud vil hindre imødekommelse af efterfølgende anmodninger om fælles udnyttelse til radio- eller tv-formål, hvor ønsker om fælles udnyttelse til radio- eller tv-formål følger af radiodækningsplaner indberettet i overensstemmelse med reglerne i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 1.

Med den foreslåede affattelse af mastelovens § 16 udgår begrebet oversigt, og som en konsekvensændring foreslås begrebet derfor fjernet i mastelovens § 4. Desuden kan begrebet anmodninger som registreret give anledning til at antage, at sådanne anmodninger er en anden type indberetning end radiodækningsplaner. I praksis er der dog tale om den samme type indberetning. Med den nye ordlyd gøres dette klart.

Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsens ordlyd bringes i overensstemmelse med den foreslåede affattelse af mastelovens § 16, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Det foreslåede vil således ikke medføre en ændring af bestemmelsens materielle indhold, men det vil fremgå mere tydeligt og i overensstemmelse med aktuel indberetningspraksis, hvilken type indberetninger der vil kunne udløse pligten for landzone- og bygningsmyndigheden til i sager om fælles udnyttelse af master med en højde på over 100 meter at afvise at give tilladelse til fælles udnyttelse, jf. § 2, eller at udstede påbud om fælles udnyttelse, jf. § 3, i det omfang tilladelse eller påbud vil hindre imødekommelse af efterfølgende anmodninger om fælles udnyttelse til radio- eller tv-formål.

Til nr. 2

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 8, stk. 1, medfører, at landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. mastelovens § 3, stk. 1, i forbindelse med ansøgning om tilladelse til opførelse af nye master til radiokommunikationsformål eller til ud- eller ombygning af eksisterende master til radiokommunikationsformål kan fastsætte vilkår om den samlede dimensionering af masten med henblik på at gøre efterfølgende fælles udnyttelse mulig.

Det følger af den gældende bestemmelse i mastelovens § 8, stk. 2, at vilkår efter stk. 1 forudsætter, at der foreligger oplysninger fra Energistyrelsen (nu Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) om, at andre indehavere af tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser har planer om opsætning af master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål i det pågældende geografiske område, jf. § 16.

Det følger af den foreslåede ændring af mastelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at vilkår efter § 8, stk. 1, vil forudsætte, at der foreligger oplysninger fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur om forventet opsætning af master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål i det pågældende geografiske område.

Det foreslåede vil medføre, at det vil være klart, at det afgørende for landzone- og bygningsmyndigheders adgang til at fastsætte vilkår efter § 8, stk. 1, ikke vil være, hvorvidt andre indehavere af tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser har planer om opsætning af master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål i det pågældende geografiske område, men hvorvidt disse planer er blevet indberettet til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og dermed kan indhentes fra styrelsen via oplysninger offentliggjort efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, eller er styrelsen bekendt på anden vis og således kan fås via en udtalelse som forudsat i den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, 2. pkt. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 8, stk. 2, 2. pkt.

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 3, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur afgiver udtalelser til landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 8, stk. 2, og at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs udtalelse skal afgives senest 1 måned efter anmodningen fra landzone- eller bygningsmyndigheden.

Det følger af den foreslåede ændring af mastelovens § 8, stk. 2, 2. pkt., at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur på anmodning fra landzone- eller bygningsmyndigheden og bl.a. på baggrund af oplysninger, der foreligger som følge af reglerne i § 16, stk. 1, skal afgive udtalelse herom senest 1 måned efter anmodningen.

Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs pligt til at afgive en udtalelse senest 1 måned efter anmodningen fra landzone- eller bygningsmyndigheden, som i dag følger af mastelovens § 16, stk. 3, vil blive indarbejdet i mastelovens § 8, stk. 2, 2. pkt.

Med den tidligere ordlyd ville Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skulle basere udtalelsen på den offentligt tilgængelige oversigt forudsat i den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 2.

Styrelsen kan have oplysninger om planer om opsætning af udstyr, der ikke indgår i oplysninger indberettet og/eller offentliggjort efter mastelovens § 16. Dette kan være oplysninger, der er indberettet efter bestemmelsen, men ikke er offentliggjort, eller oplysninger om f.eks. dækningskrav stillet af staten i forbindelse med frekvensauktioner, som indebærer, at der må forventes opsætning af udstyr inden for en kendt tidshorisont. Da landzone- og bygningsmyndigheder forventes selv at kunne tilgå de fleste oplysninger indberettet efter mastelovens § 16, jf. reglerne i offentliggørelsesbekendtgørelsen, vil en udtalelse fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur primært kunne skabe en merværdi, hvis sådanne oplysninger ligeledes kan indgå som grundlag for udtalelsen. Derfor vil det med ændringen fremgå, at udtalelsen blandt andet, og dermed ikke udelukkende, vil blive givet på baggrund af oplysninger, der foreligger som følge af reglerne i § 16.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at den tidsfrist, der er fastsat for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur for afgivelse af udtalelsen, vil forblive uændret. Derudover vil den foreslåede bestemmelse medføre, at termen ”oversigt” vil udgå med den foreslåede ændring af § 16, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, og vil derfor ikke kunne anvendes i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 8, stk. 2.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i mastelovens § 8, stk. 2, 2. pkt., vil, ved at bestemmelsen i sin hidtidige form udgår af § 16, sikre, at § 16 i højere grad giver et koncist overblik over indberetningspligter, jf. de almindelige bemærkningers afsnit 3.9. om regelforenkling. De indholdsmæssige ændringer til bestemmelsens ordlyd sammenlignet med den oprindelige bestemmelse i § 16, stk. 3, vil sikre Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan afgive sin udtalelse på grundlag af flere oplysninger end blot oplysninger indberettet og/eller offentliggjort efter mastelovens § 16.

Til nr. 3

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 9, stk. 1, medfører, at ejere af master til radiokommunikationsformål har adgang til at placere egne antennesystemer forud for andres valg af positioner med henblik på placering af antennesystemer.

Derudover medfører den gældende bestemmelse i mastelovens § 9, stk. 2, at ejere af master til radiokommunikationsformål har adgang til i nødvendigt omfang at reservere yderligere positioner til senere brug forud for andres valg af positioner med henblik på placering af antennesystemer, og at oplysninger om reservationer på egne master skal indsendes til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur til brug for den oversigt, der er nævnt i § 16, stk. 2. I praksis eksisterer der ikke en separat kategori af indberetninger til reservationer efter § 9, stk. 2, men en radiodækningsplan på et sted, hvor der er en mast ejet af den samme juridiske person, der indberetter en radiodækningsplan det pågældende sted, betragtes som en reservation.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i mastelovens § 9, stk. 2, 2. pkt., at oplysninger om reservationer på egne master skal indsendes til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i form af radiodækningsplaner i overensstemmelse med reglerne i mastelovens § 16, stk. 1.

Ved en radiodækningsplan forstås en oplysning om, at indberetteren agter at etablere en antenneposition på en given placering. Fremtidige radiodækningsplaner er ikke bindende for den afgivende part, idet sådanne planer efterfølgende kan tænkes ændret som følge af ændringer i trafikmønster, efterspørgsel m.v.

Det foreslåede vil medføre, at oplysninger om reservationer på egne master vil skulle indsendes til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i form af radiodækningsplaner i overensstemmelse med reglerne i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 1.

Den foreslåede ændring af mastelovens § 9, stk. 2, vil betyde, at reservationer i medfør af § 9 fremover i overensstemmelse med praksis vil være defineret som en radiodækningsplan på et sted, hvor der er en mast ejet af den samme juridiske person, der indberetter en radiodækningsplan det pågældende sted. Herved bliver reglerne mere klare, ligesom radiodækningsplaner indberettet af ejeren af en mast samme sted automatisk vil få status af en reservation, hvilket er en administrativ lettelse for de indberettende parter.

Til nr. 4

Den gældende overskrift til kapitel 5 medfører, at kapitlet i dag omfatter bestemmelser, der vedrører en oversigt over fremtidige radiodækningsplaner samt offentlig adgang til oplysninger om maste- og antennepositioner.

Det foreslås med lovforslaget, at overskriften til kapitel 5 affattes som ”Indberetning og offentliggørelse af oplysninger om fremtidige radiodækningsplaner, eksisterende antennepositioner og master til radiokommunikationsformål”.

Den foreslåede overskrift til mastelovens kapitel 5 vil medføre, at overskriften vil kunne afspejle indholdet i den foreslåede affattelse af mastelovens §§ 16 og 16 a.

Til § 16, stk. 1

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 1, medfører, at indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester og virksomheder, der i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, har tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal indsende radiodækningsplaner rækkende minimum 2 år frem.

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at andre indehavere af radiofrekvenser end dem, der er nævnt i stk. 1, skal indsende radiodækningsplaner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at indberetningspligten efter stk. 1 eller i medfør af regler udstedt efter stk. 6 også skal omfatte oplysninger om eksisterende maste- og antennepositioner.

Mastelovens § 16, stk. 6 og stk. 7, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 955 af 4. august 2010 om offentliggørelse af oplysninger om radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner samt indberetning af oplysninger om eksisterende antennepositioner (herefter offentliggørelsesbekendtgørelsen). Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, at indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) skal indsende oplysninger om placering af eksisterende antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Pligten omfatter således de indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester, som er omfattet af mastelovens § 16, stk. 1, men også en lang række indehavere af fladetilladelser, der benyttes til andre formål end offentlige mobilkommunikationsnet. Dermed gælder pligten for en bredere kreds af indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser end den kreds af indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser, som er forpligtet til at indberette radiodækningsplaner i mastelovens § 16, stk. 1. Bekendtgørelsen indeholder ikke en pligt for denne bredere kreds af tilladelsesindehavere til at indberette radiodækningsplaner. Det er dog i dag fast praksis, at de tilladelsesindehavere, der efter bekendtgørelsen er omfattet af pligten til at indberette eksisterende antennepositioner, også samtidig indberetter radiodækningsplaner, bl.a. fordi tilladelsesindehavere kan gøre det i samme arbejdsgang.

Det følger af den foreslåede affattelse af mastelovens § 16, stk. 1, at indehavere af tilladelser i medfør af lov om radiofrekvenser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) og virksomheder, der i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. har tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, regelmæssigt skal indsende radiodækningsplaner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, jf. dog stk. 3 og 4 samt § 16 a.

Det foreslåede vil medføre, at kredsen af pligtsubjekter i mastelovens § 16, stk. 1, udvides således, at den også vil omfatte den kreds af pligtsubjekter, der i dag er omfattet af en pligt til at indberette eksisterende antennepositioner i offentliggørelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Dette vil medføre, at pligten til at indberette radiodækningsplaner fremover også vil gælde for indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) frem for blot den undergruppe heraf, der er indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester og virksomheder.

En indehaver af en tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (en såkaldt fladetilladelse) vil være en fysisk eller juridisk person, der har fået tildelt en tilladelse fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i henhold til frekvensloven, hvor tilladelsen vedrører brug af frekvenser inden for et i tilladelsen angivet geografisk område med et uspecificeret antal antennepositioner, således at tilladelsesindehaveren frit vil kunne etablere antennepositioner, der anvender den pågældende frekvens, inden for området. Et geografisk afgrænset område vil i den forbindelse kunne være dele af landet, men vil også kunne være hele landet. I modsætning hertil står tilladelser, som alene vil kunne benyttes til konkrete angivne sendepositioner i tilladelsen, hvis antal og beliggenhed er kendt på forhånd.

Ved en radiodækningsplan forstås en oplysning om, at indberetteren agter at etablere en antenneposition på en given placering. Fremtidige radiodækningsplaner er ikke bindende for den afgivende part, idet sådanne planer efterfølgende vil kunne ændre sig som følge af ændringer i trafikmønster, efterspørgsel m.v. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger om en radiodækningsplan der skal indsendes efter den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6.

Det foreslåede vil desuden medføre, at det ikke længere vil være et krav, at radiodækningsplaner skal række minimum 2 år frem, men vil skulle ske regelmæssigt. Ved regelmæssigt forstås, at der vil skulle ske en systematisk og tilbagevendende indberetning. Den systematiske og tilbagevendende indberetning vil skulle benyttes til at vedligeholde, opdatere og i relevant omfang offentliggøre en database over eksisterende antennepositioner og radiodækningsplaner i en offentligt tilgængelig løsning tilsvarende den, der i dag eksisterer på mastedatabasen.dk med hjemmel i den gældende bestemmelse i mastelovens § 16 og regler udstedt i medfør heraf. Det er hensigten, at den nærmere indhold af kravet om regelmæssighed af indberetningerne skal fastsættes præcist i medfør af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, idet der eksempelvis vil kunne blive tale om månedlige, kvartalsvise, årlige eller andre kadencer, der også vil kunne differentieres for forskellige typer radiodækningsplaner. For nærmere herom henvises til de almindelige bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Det foreslåede vil derudover indebære, at den kreds af pligtsubjekter, der kan straffes med bøde efter mastelovens § 25, stk. 1, nr. 2, udvides. Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede ændring af § 25, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 8. Mulighederne for bødestraf for manglende overholdelse af mastelovens § 16 og forskrifter udstedt i medfør heraf har aldrig været anvendt og forventes fortsat kun anvendt i meget lille omfang.

Den foreslåede affattelse af mastelovens § 16, stk. 1, vil medføre en kodificering af gældende praksis, hvorefter indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) allerede i dag indberetter radiodækningsplaner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Afskaffelsen kravet om, at radiodækningsplaner skal række minimum 2 år frem vil sikre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fremover fleksibelt vil kunne fastsætte, hvor langt frem i tiden radiodækningsplaner skal række i medfør af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6. Med den teknologiske udvikling må der forventes en stadig større differentiering af antennetyper, således at tidshorisonten for planlægning af radiodækning kan være længere eller kortere alt efter den antennetype, som en radiodækningsplan vedrører.

Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 1, vil ikke indebære materielle ændringer for virksomheder, der i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, har tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, idet der er tale om en videreførelse af gældende pligter til at indberette radiodækningsplaner. Der vil i denne forbindelse være tale om virksomheder, der har en såkaldt programtilladelse fra Radio- og tv-nævnet til at sende radio- eller tv-programmer i hele Danmark, hvor programmerne distribueres ved brug af signaler fra antennepositioner, der befinder sig på landjorden, frem for eksempelvis ved anvendelse af satellitter.

Til § 16, stk. 2

Den gældende bestemmelse i offentliggørelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1, medfører, at indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) skal indsende oplysninger om placering af eksisterende antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Offentliggørelsesbekendtgørelsen fastsætter en indberetningspligt vedrørende eksisterende antennepositioner for en bredere kreds af indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser end den kreds af indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser, som er forpligtet til at indberette radiodækningsplaner i mastelovens § 16, stk. 1. Bekendtgørelsens § 1, stk. 2, undtager indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder uden faste antennepositioner fra forpligtelsen i stk. 1. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, at Forsvarets frekvensanvendelse ikke er omfattet af bekendtgørelsen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 2, at indehavere af tilladelser i medfør af lov om radiofrekvenser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) regelmæssigt skal indsende oplysninger om eksisterende antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, jf. dog stk. 3 og 4 samt § 16 a.

En indehaver af en tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (en såkaldt fladetilladelse) vil være en fysisk eller juridisk person, der har fået tildelt en tilladelse fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i henhold til frekvensloven, hvor tilladelsen vedrører brug af frekvenser inden for et geografisk område med et uspecificeret antal antennepositioner, der er angivet i tilladelsen, således at tilladelsesindehaveren frit vil kunne etablere antennepositioner, der anvender den pågældende frekvens, inden for området. Et geografisk afgrænset område vil i den forbindelse kunne være dele af landet, men vil også kunne være hele landet. I modsætning hertil står tilladelser, som alene vil kunne benyttes til konkrete angivne sendepositioner i tilladelsen, hvis antal og beliggenhed vil være kendt på forhånd. Den foreslåede ændring vil sammen med de øvrige foreslåede ændringer til mastelovens § 16 medføre, at offentliggørelsesbekendtgørelsen vil skulle ophæves, når bestemmelserne træder i kraft.

Det foreslåede vil indebære, at forpligtelserne til at indberette eksisterende antennepositioner, der i dag følger af offentliggørelsesbekendtgørelsen, vil blive angivet i masteloven fremfor i en bekendtgørelse.

Den undtagelse fra pligten til at indberette eksisterende antennepositioner, som offentliggørelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2, i dag fastsætter for indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder uden faste antennepositioner, vil ikke blive skrevet ind i loven, men forventes at ville blive fastsat i en bekendtgørelse, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur bemyndiges til at udstede i medfør af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Myndigheder inden for Forsvarsministeriets område vil fortsat være undtaget fra pligten til at indberette eksisterende antennepositioner, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 3.

Det er således ikke intentionen med forslaget at udvide den kreds af pligtsubjekter, der skal indberette eksisterende antennepositioner, i forhold til gældende ret efter masteloven og offentliggørelsesbekendtgørelsen.

I modsætning til pligten til at indberette radiodækningsplaner i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 1, vil pligten til at indberette eksisterende antennepositioner efter den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 2, ikke gælde for virksomheder, der i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, har tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, som selvstændige pligtsubjekter. Dette skyldes, at denne selvstændige kategori af pligtsubjekter er overflødig, når det gælder eksisterende antennepositioner. Sådanne virksomheder vil enten have behov for en fladetilladelse for at kunne etablere en antenneposition, hvorved de vil blive omfattet af bestemmelsen også uden at fremgå som selvstændigt pligtsubjekt. Alternativt vil sådanne virksomheder have behov for en anden type frekvenstilladelse end fladetilladelse, nemlig en geografisk specifik såkaldt punkttilladelse, til den nævnte radio- og tv-virksomhed, inden de i praksis etablerer en antenneposition. I dette tilfælde vil virksomheden i forbindelse med ansøgningen om punkttilladelsen skulle give oplysninger til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, der kan erstatte oplysninger om eksisterende antennepositioner efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 2.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at indberetning efter bestemmelsen vil skulle ske regelmæssigt. Ved regelmæssigt forstås, at der vil skulle ske en systematisk og tilbagevendende indberetning. Den systematiske og tilbagevendende indberetning vil skulle benyttes til at vedligeholde, opdatere og i relevant omfang offentliggøre en database over eksisterende antennepositioner og radiodækningsplaner i en offentligt tilgængelig løsning i stil med den, der i dag eksisterer på mastedatabasen.dk med hjemmel i den gældende bestemmelse i mastelovens § 16 og regler udstedt i medfør heraf. Det er hensigten, at den nærmere indhold af kravet om regelmæssighed af indberetningerne skal fastsættes præcist i medfør af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, idet der eksempelvis vil kunne blive tale om månedlige, kvartalsvise, årlige eller andre kadencer, der også vil kunne differentieres for forskellige typer eksisterende antenner.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte nærmere regler om, hvordan oplysninger om eksisterende antennepositioner skal indsendes til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur efter den foreslåede § 16, stk. 6. Det er dog forventningen, at oplysningerne skal indsendes digitalt f.eks. via en digital selvbetjeningsløsning.

Den foreslåede affattelse af mastelovens § 16, stk. 2, vil medføre, at den eksisterende kreds af pligtsubjekter fastholdes i forhold til gældende ret og den praksis, der er etableret for så vidt angår indberetning af eksisterende antennepositioner. Det foreslåede vil gøre retstilstanden på området mere klar og overskuelig, så de centrale pligter på området samt afgrænsningen af pligtsubjekter, der er underlagt de fastsatte pligter, følger direkte og samlet af masteloven, hvor de i dag følger delvist af loven og delvist af offentliggørelsesbekendtgørelsen samt bekendtgørelse nr. 1162 af 22. november 2019 om afgivelse af radiodækningsplaner og oplysninger om eksisterende antennepositioner (herefter indberetningsbekendtgørelsen).

Til § 16, stk. 3

Offentliggørelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 3, fastsætter, at Forsvarets frekvensanvendelse ikke er omfattet af bekendtgørelsen. I medfør af gældende ret er der en hjemmel til at omfatte myndigheder på Forsvarsministeriets område af indberetningspligter fastsat i medfør af mastelovens § 16, stk. 6 og 7, i de tilfælde, hvor Forsvarets frekvensanvendelse kræver en frekvenstilladelse, hvilket er tilfældet for så vidt angår Forsvarets frekvensanvendelse i de frekvensbånd, der er afsat til civilt brug. Hjemlen er dog ikke udmøntet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 3, at myndigheder inden for Forsvarsministeriets område ikke er omfattet af stk. 1 og 2, eller regler fastsat i medfør af stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende retstilstand og praksis, hvorefter myndigheder på Forsvarsministeriets område ikke er omfattet af nogen indberetningspligter i medfør af mastelovens § 16 eller bestemmelser fastsat i medfør heraf.

Det foreslåede vil medføre, at myndigheder inden for Forsvarsministeriets område ikke vil være omfattet af de indberetningsforpligtelser, der følger af de foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 1 og 2, og de indberetningsforpligtelser, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte regler om i medfør af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 5.

Det foreslåede vil endvidere indebære en afskaffelse af den uudnyttede hjemmel i mastelovens § 16, stk. 6 og 7, til at lade myndigheder på Forsvarsministeriets område omfatte af indberetningspligter fastsat i medfør af den gældende bestemmelse i mastelovens § 16 i forhold til den frekvensanvendelse, der foregår i frekvensbånd afsat til civilt brug.

Myndigheder på Forsvarsministeriets område vil således ikke længere kunne pålægges at indberette deres radiodækningsplaner, eksisterende antennepositioner eller eksisterende mastepositioner.

Andre indehavere af fladetilladelser og juridiske personer, der ejer master, som benytter Forsvarets arealer til opsætning af master, eller benytter Forsvarets bygninger og konstruktioner, herunder master, til placering af antennepositioner, vil dog kunne pålægges at indberette deres eksisterende antennepositioner, radiodækningsplaner og egne master, selv om disse er placeret på Forsvarets ejendom. Såfremt Forsvarsministeriet måtte vurdere, at de pågældende oplysninger vil skulle undtages fra offentliggørelse af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar, vil Forsvarsministeriet kunne sende Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur en henstilling om undtagelse fra offentliggørelse af disse oplysninger efter reglerne herom i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 3, vil videreføre den gældende retstilstand og praksis, hvorefter myndigheder på Forsvarsministeriets område ikke er omfattet af nogen indberetningspligter i medfør af mastelovens § 16 eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, og vil medføre, at den gældende hjemmel til at lade myndigheder på Forsvarsministeriets område være omfattet af bestemmelser fastsat i medfør af § 16 afskaffes.

Til § 16, stk. 4

I dag eksisterer der ikke en hjemmel til, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan lade oplysninger, som styrelsen får kendskab til ad anden vej, træde i stedet for indberetninger påkrævet efter mastelovens § 16 eller regler fastsat i medfør heraf.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 4, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan beslutte at lade oplysninger omfattet af stk. 1 og 2, og regler fastsat i medfør af stk. 5, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur på systematisk vis får kendskab til, træde i stedet for indberetninger efter stk. 1 og 2 og regler fastsat i medfør af stk. 5, og offentliggøre disse oplysninger i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af stk. 7.

Det foreslåede er nyt og vil medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fritage pligtsubjekterne, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 16, stk. 1 og 2, eller regler fastsat i medfør stk. 5, fra at skulle indberette disse oplysninger igen efter de nævnte regler.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil i stedet kunne lade de oplysninger, som styrelsen bliver bekendt med, indgå i sine databaser m.v. på lige fod med oplysninger indberettet efter de nævnte bestemmelser på almindelig vis. Det vil være en forudsætning, at der er tale om en type af oplysninger, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur får kendskab til på systematisk vis i medfør af sine øvrige myndighedsopgaver m.v. Det betyder, at oplysningerne vil skulle indkomme til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur via andre faste procedurer, således at styrelsen vil have mulighed for på forhånd nærmere at definere, hvornår en indberetning efter de sædvanlige regler ikke vil være nødvendig. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur modtager oplysninger om konkrete antennepositioner tilsvarende de oplysninger, som kræves indberettet efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 16, stk. 6, som led i ansøgninger om tilladelser efter frekvensloven eller i forbindelse med faste procedurer for frekvenskoordinering med andre lande. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil derimod ikke kunne lade oplysninger træde i stedet for indberetninger efter de foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 1 og 2, hvis oplysningerne modtages tilfældigt, f.eks. som led i vejledningen af selskaber, borgere og kommuner.

Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 4, vil medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan lette byrderne forbundet med indberetning efter de foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 1 og 2, eller regler fastsat i medfør af stk. 5 for pligtsubjekter, hvis radiodækningsplaner, eksisterende antennepositioner eller master, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur er bekendt med på grund af andre myndighedsopgaver eller processer.

Til § 16, stk. 5

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at andre indehavere af radiofrekvenser end dem, der er nævnt i stk. 1, skal indsende radiodækningsplaner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at indberetningspligten efter stk. 1 eller i medfør af regler udstedt efter stk. 6 også skal omfatte oplysninger om eksisterende maste- og antennepositioner.

Der er således i dag hjemmel til, at krav om indberetning af mastepositioner kan fastsættes i en ministerbekendtgørelse. Sådant krav kan efter ordlyden i § 16, stk. 1 og 6, fastsættes for indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester og virksomheder, der i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, har tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, samt for andre indehavere af radiofrekvenser end de i stk. 1 nævnte. Hjemlen er ikke udmøntet for så vidt angår indberetning af eksisterende mastepositioner.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 5, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler om, at juridiske personer, der ejer master, som anvendes til radiokommunikationsformål i elektroniske kommunikationsnet, regelmæssigt skal indsende oplysninger om masterne til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, herunder regler om, hvilke juridiske personer der skal omfattes af pligten til at indsende oplysningerne.

Den foreslåede bestemmelse viderefører i ændret form den bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning af eksisterende mastepositioner, som følger af den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 7, jf. § 16, stk. 1 og 6.

Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte regler om indberetning af oplysninger om master og vil endvidere indebære en udvidelse af de mulige pligtsubjekter for en eventuel pligt til at indberette oplysninger om master. Det vil ikke længere kun være indehavere af radiofrekvenser, dvs. indehavere af frekvenstilladelser, men enhver juridisk person, der ejer master til radiokommunikationsformål i elektroniske kommunikationsnet, der kan omfattes af pligten.

Med det foreslåede vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kunne foretage en afgrænsning af de juridiske personer, der skal omfattes af en eventuel pligt til at indberette oplysninger om master. En afgrænsning af pligtsubjekterne vil bl.a. kunne benyttes til at sikre proportionalitet i de konkrete krav, der måtte fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil således eksempelvis kunne fastsætte regler om at undtage visse typer juridiske personer fra en eventuel pligt i medfør af bestemmelsen, hvor en sådan pligt for de pågældende typer juridiske personer ikke vurderes at være proportional. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgrænsning af de juridiske personer, der skal omfattes af en eventuel indberetningspligt efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 5, ventes at tage udgangspunkt i objektive kriterier under hensyntagen til formålene i mastelovens § 1 om at begrænse antallet af master mest muligt m.v.

Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 5, vil desuden medføre, at fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder, der ikke anses for at være juridiske personer, ikke vil kunne omfattes af eventuelle pligter til at indberette oplysninger om master, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur måtte fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse. Med fysiske personer menes privatpersoner.

Der vil med den foreslåede bestemmelse være tale om den samme afgrænsning af masterne, der følger af mastelovens § 1, stk. 2, nr.

1. Det vil indebære, at bestemmelsen vil omfatte de master, der anvendes til radiokommunikation i bred forstand, og klart afgrænse sådanne master fra eventuelle mastelignende konstruktioner, der eksempelvis anvendes til opsætning af skilte eller belysning, hejsning af flag o.l., eller som eksempelvis er kunstinstallationer, og som der ikke skal være hjemmel til at kræve indberettet. At den mulige indberetning vedrører de master, der er nævnt i mastelovens § 1, stk. 2, nr. 1, vil også betyde, at der ikke efter bestemmelsen vil kunne fastsættes regler om indberetning af de bygninger og andre høje konstruktioner, der er omhandlet i § 1, stk. 2, nr. 2 og 3.

Såfremt der i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 5, fastsættes regler om, at der skal ske indberetning af master, vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur samtidigt kunne fastsætte regler om, hvordan indberetning af oplysninger om master nærmere skal foregå, og hvilke oplysninger der vil skulle indberettes. Sådanne regler om indberetningernes nærmere format og indhold forventes overordnet set at vedrøre nærmere krav til indberetningen, som i form og overordnet indhold vil have nogen lighed med de regler, der i dag er fastsat i indberetningsbekendtgørelsen.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil således eksempelvis kunne fastsætte regler om hyppigheden af og tidspunktet for de eventuelle regelmæssige indberetninger af master, som der kan fastsættes regler om i medfør af bestemmelsen, samt om dataformat og fremgangsmåde for indberetningen.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil endvidere kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger om den enkelte mast der skal indberettes. Styrelsen vil eksempelvis kunne fastsætte regler om, at der skal indberettes placeringsoplysninger såsom adresse og GPS-koordinater, etableringsdato samt et unikt navn på masten. Styrelsen vil også kunne fastsætte regler om, at mastens højde og type (eksempelvis gittermast eller rørmast) eller ledig plads i masten skal oplyses.

Der kan ikke gives en udtømmende beskrivelse af de forhold vedrørende indberetningernes fremgangsmåde og indhold, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte regler om efter den foreslåede § 16, stk. 5.

Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at indberetning efter bestemmelsen, såfremt den udnyttes, vil kunne kræves foretaget regelmæssigt. Ved regelmæssigt forstås, at der vil skulle ske en systematisk og tilbagevendende indberetning. Den systematiske og tilbagevendende indberetning vil kunne benyttes til at vedligeholde, opdatere og i relevant omfang offentliggøre en database over master i en offentligt tilgængelig løsning i stil med den, der i dag eksisterer på mastedatabasen.dk med hjemmel i den gældende mastelovs § 16 og regler udstedt i medfør heraf. For master, der er konstruktioner med en ofte lang levetid, vil en regelmæssig indberetning dog efter omstændighederne også kunne indebære, at der alene vil skulle foretages indberetninger på tidspunkter, hvor der sker ændringer vedrørende masten, som tilsiger et behov for opdatering af data, evt. suppleret af regelmæssige bekræftelser af, at der ikke er sket ændringer. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte nærmere regler herom, såfremt den foreslåede bestemmelse udnyttes. Såfremt bestemmelsen udnyttes, er det hensigten, at det nærmere indhold af kravet om regelmæssighed af indberetningerne skal fastsættes præcist som del af de eventuelle regler, der måtte fastsættes i medfør af bestemmelsen, idet der eksempelvis vil kunne blive tale om månedlige, kvartalsvise, årlige eller andre kadencer, der også vil kunne differentieres for forskellige typer master.

Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 5, vil endvidere betyde, at det ikke længere vil være klima-, energi- og forsyningsministeren, men Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, der vil kunne fastsætte regler om, at oplysninger om master skal indberettes.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse flyttes fra klima-, energi- og forsyningsministeren til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, hvilket vil sikre en mere overskuelig og gennemsigtig retstilstand ved, at de bemyndigelsesbestemmelser, der foreslås indført i mastelovens § 16, vil kunne udmøntes i en samlet bekendtgørelse, i stedet for delvist at følge af loven, offentliggørelsesbekendtgørelsen og indberetningsbekendtgørelsen.

Til § 16, stk. 6

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at andre indehavere af radiofrekvenser end dem, der er nævnt i mastelovens § 16, stk. 1, skal indsende radiodækningsplaner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Derudover medfører den gældende bestemmelse i offentliggørelsesbekendtgørelsens § 1, at indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) skal indsende oplysninger om placering af eksisterende antennepositioner. Bestemmelsen er en udmøntning af mastelovens § 16, stk. 7.

Desuden følger det af den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 5, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1 og 4 og § 9, stk. 2, 2. pkt., samt på baggrund af regler udstedt i medfør af stk. 7. Hjemlen er udnyttet i indberetningsbekendtgørelsen, der bl.a. fastsætter den konkrete fremgangsmåde og dataformater m.v. for indberetningen.

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 4, medfører, at oplysninger om eksisterende maste- og antennepositioner og fremtidige radiodækningsplaner ikke indebærer nogen indskrænkninger i adgangen for den, der har afgivet oplysninger, til at ændre eksisterende maste- og antennepositioner og fremtidige radiodækningsplaner, og at oplysninger om ændringer gives til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter nærmere regler om indberetning af oplysninger efter mastelovens § 16, stk. 1 og 2.

Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger om radiodækningsplaner fra indehavere af tilladelser i medfør af frekvensloven anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) og virksomheder, der i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. har tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, og oplysninger om eksisterende antennepositioner fra indehavere af tilladelser i medfør af frekvensloven til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser).

Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, vil sammen med de foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 5 og 7, desuden indebære, at det i stedet for klima-, energi- og forsyningsministeren vil det være Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, der vil kunne fastsætte alle regler vedrørende de indberetningspligter, der følger af de foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 1 og 2, og styrelsen, der vil kunne fastsætte indberetningspligter vedrørende master efter den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 5, og regler om offentliggørelse i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 7.

Regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, forventes overordnet set at ville vedrøre nærmere krav til indberetningen svarende til de regler, der i dag er fastsat i indberetningsbekendtgørelsen. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil eksempelvis kunne fastsætte regler om hyppigheden af og tidspunktet for de regelmæssige indberetninger efter de foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 1 og 2, samt dataformat og fremgangsmåde for indberetningen.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil også kunne bestemme, hvor langt frem i tid radiodækningsplaner, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 1, skal række. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil endvidere kunne fastsætte, hvilke oplysninger om den enkelte radiodækningsplan eller eksisterende antenneposition der skal indberettes.

For både radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eksempelvis kunne fastsætte regler om, at der skal indberettes placeringsoplysninger så som adresse og GPS-koordinater, (forventet) idriftsættelsesdato samt et unikt navn på den (planlagte) antenneposition eller mast.

For radiodækningsplaner vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eksempelvis endvidere kunne fastsætte krav om indberetning af størrelsen på det område, som den påtænkte antenneposition skal etableres i, dvs. hvor fleksibel indberetteren er med hensyn til den endelige placering af den påtænkte antenne.

For eksisterende antennepositioner og radiodækningsplaner vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eksempelvis kunne fastsætte krav om at indberette (planlagte) frekvensbånd og tjenestetype, antennehøjde, sendeeffekt og andre relevante tekniske oplysninger. Kravene til eksisterende antennepositioner og radiodækningsplaner, herunder vedr. indberetningernes hyppighed, vil kunne differentieres efter antennetyper. Indehavere af fladetilladelser vil i nogle tilfælde kunne finde det hensigtsmæssigt at planlægge med kortere tidshorisonter for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde end større antennetyper, hvilket Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan vælge at tage højde for i sine regler, ligesom der kan være tekniske forhold og baggrundsoplysninger for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, der er relevante for denne type antenner, men ikke for andre antennetyper.

Der kan ikke gives en udtømmende beskrivelse af de forhold vedrørende indberetningernes fremgangsmåde og indhold, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte regler om efter den foreslåede § 16, stk. 6.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil endvidere kunne fastsætte regler om, at visse indehavere af fladetilladelser undtages fra reglerne i de foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 1 og 2. Denne mulighed vil blandt andet kunne benyttes til at sikre proportionaliteten i anvendelsen af de pligter, der følger af de foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 1 og 2. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil eksempelvis kunne fastsætte regler om, at indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) uden faste antennepositioner ikke skal omfattes af forpligtelsen til at indberette eksisterende antennepositioner. En sådan undtagelse findes i dag i § 1, stk. 2, i offentliggørelsesbekendtgørelsen.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte yderligere undtagelser, hvor dette er proportionalt, og hvor det ikke er i strid med formålet med reglerne i den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16. Ved fastsættelsen af evt. yderligere undtagelser vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skulle vurdere dem i forhold til, at hensigten med at få indberettet oplysninger om radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner er, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i sin frekvensadministration har behov for oplysninger om, hvordan fladetilladelser udnyttes i praksis til brug for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs løbende vurdering af, om de knappe frekvensressourcer udnyttes optimalt med det gældende tilladelsesregime, samt at sikre, at myndigheder og andre tilladelsesindehavere end indehaveren af en radiodækningsplan kan konstatere, hvor tilladelsesindehavere planlægger nye antennepositioner, med henblik på at benytte disse oplysninger i hhv. behandlingen af ansøgninger om myndighedstilladelser til master og vurderingen af egne behov for fremtidige master i samme område.

Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, vil endvidere medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ikke vil kunne fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger om reservationer på egne master efter mastelovens § 9, stk. 2, 2. pkt. Hjemlen vedrører fastsættelse af særlige regler om reservationer. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede ændring i mastelovens § 9, som vil medføre, at reservationer fremover vil være defineret som en radiodækningsplan på et sted, hvor der er en eksisterende mast ejet af den samme juridiske person, der indberetter en radiodækningsplan det pågældende sted, og som vil være omfattet af mastelovens § 9. Ændringen vil ikke afskære Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fra at fastsætte særlige regler vedrørende radiodækningsplaner, der vedrører et sted, hvor der er en eksisterende mast ejet af samme juridiske person, eksempelvis at antennehøjde skal angives, således, at radiodækningsplaner, der samtidig har karakter af en reservation, bliver tilstrækkeligt præcise. Dette vil også gælde, såfremt den foreslåede bemyndigelse i mastelovens § 16, stk. 5, ikke udmøntes, da indberetteren af en radiodækningsplan i givet fald vil være vidende om en mast ejet af vedkommende selv på det pågældende sted, selv om denne ikke skal indberettes efter stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, vil desuden i relevant omfang kunne benyttes til at fastsætte regler om adgang til løbende at indgive oplysninger om ændringer til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, der kan træde i stedet for reglen i den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 4, som med lovforslaget vil udgå af loven, og som indebærer, at oplysninger om eksisterende maste- og antennepositioner og fremtidige radiodækningsplaner ikke indebærer nogen indskrænkninger i adgangen for den, der har afgivet oplysninger, til at ændre eksisterende maste- og antennepositioner og fremtidige radiodækningsplaner, og at oplysninger om ændringer gives til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Til § 16, stk. 7

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 7, medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for hvilke oplysninger der indsendes til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af § 16, stk. 1, eller i medfør af regler udstedt efter § 16, stk. 6, der kan gøres offentligt tilgængelige. Bestemmelsen er udmøntet i offentliggørelsesbekendtgørelsens §§ 3 og 4. Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal offentliggøre oplysninger om eksisterende og fremtidige placeringer af antennepositioner, og § 3, stk. 2 og 3, omhandler, hvilke oplysninger der skal offentliggøres.

Det følger desuden af den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 8, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger om maste- og antennepositioner ikke skal gøres offentligt tilgængelige efter § 16, stk. 7, hvis oplysninger om maste- og antennepositioner gøres offentligt tilgængelige af f.eks. andre offentlige myndigheder. Hjemlen er ikke udmøntet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 7, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 1 og 2 og efter regler fastsat i medfør af stk. 5.

Det foreslåede vil medføre, at kompetencen til at fastsætte regler om offentliggørelsen af de oplysninger, der indberettes efter mastelovens § 16, stk. 1 og 2, og regler fastsat i medfør af § 16, stk. 5, flyttes fra klima-, energi- og forsyningsministeren til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Det foreslåede vil indebære, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur bl.a. vil kunne fastsætte regler om hvilke af de indberettede oplysninger der skal offentliggøres, samt i hvilken form.

Bestemmelsen forventes udmøntet således, at der som minimum vil skulle offentliggøres de oplysninger, der i dag fremgår af offentliggørelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2 og 3, dvs. tilladelsesindehavers navn, positionsangivelse i form af geografiske koordinater og grafisk angivelse af antennepositioners placering, hvor muligt adresse samt den anvendte radiotjeneste. Reglerne fastsat efter den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, forventes at ville føre til, at hjemmesiden mastedatabasen.dk eller en lignende offentlig løsning vil blive videreført.

Regler fastsat efter den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 7, vil skulle tage højde for, at et samlet overblik over alle eller en væsentlig andel af en given tilladelsesindehavers radiodækningsplaner, eksisterende antennepositioner eller master vil kunne være en konkurrencefølsom oplysning.

Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 7, vil ligeledes indebære, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ikke længere ved lov er pålagt at offentliggøre oplysninger indberettet efter mastelovens § 16. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur forventer at udmønte den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 7, således, at hjemmesiden mastedatabasen.dk eller en tilsvarende offentligt tilgængelig løsning vil blive videreført.

Til § 16, stk. 8, 1 pkt.

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 7, medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for, hvilke oplysninger der indsendes til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af stk. 1 eller i medfør af regler udstedt efter stk. 6, der kan gøres offentligt tilgængelige. Bestemmelsen er udmøntet i §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 955 af 4. august 2010 om offentliggørelse af oplysninger om radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner samt indberetning af oplysninger om eksisterende antennepositioner (offentliggørelsesbekendtgørelsen). Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal offentliggøre oplysninger om eksisterende og fremtidige placeringer af antennepositioner, og hvilke oplysninger der skal offentliggøres. § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen indeholder en adgang for Forsvarsministeriet og Justitsministeriet til at indstille til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, at visse oplysninger om antennepositionerne til en radiotjeneste af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar ikke skal omfattes af § 3.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 8, 1. pkt., at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, uanset regler fastsat efter samme stykke efter indstilling fra Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet, til enhver tid kan beslutte, at visse oplysninger om antennepositionerne til en radiotjeneste skal undtages fra offentliggørelse af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar.

Det foreslåede vil medføre, at Forsvarsministeriet og Justitsministeriet fortsat vil have adgang til at indstille til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, at visse oplysninger om antennepositionerne til en radiotjeneste af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar ikke skal offentliggøres. Der vil være tale om en videreførelse af en del af § 4 i offentliggørelsesbekendtgørelsen. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil ved afgørelsen skulle lægge vægt på de hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar, som Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet måtte anføre i sin indstilling til styrelsen.

Til § 16, stk. 8, 2. pkt.

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 7, medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler for, hvilke oplysninger der indsendes til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af stk. 1 eller i medfør af regler udstedt efter stk. 6, der kan gøres offentligt tilgængelige. Bestemmelsen er udmøntet i §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 955 af 4. august 2010 om offentliggørelse af oplysninger om radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner samt indberetning af oplysninger om eksisterende antennepositioner (offentliggørelsesbekendtgørelsen). Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal offentliggøre oplysninger om eksisterende og fremtidige placeringer af antennepositioner, og hvilke oplysninger der skal offentliggøres. § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen indeholder en adgang for Forsvarsministeriet og Justitsministeriet til at indstille til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, at visse oplysninger om antennepositionerne til en radiotjeneste af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar ikke skal omfattes af § 3.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur højst kan beslutte at undtage oplysninger fra offentliggørelse i henhold til bekendtgørelsens § 4, stk. 1, for 2 år ad gangen.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at hvis antennepositioner til en konkret radiotjeneste, som er undtaget fra offentliggørelse i henhold til stk. 1, ikke længere anvendes eller påtænkes anvendt til kommunikation under krise eller krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid, skal Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet meddele Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur dette med indstilling om, at oplysninger vedrørende de pågældende antennepositioner til den konkrete radiotjeneste fra en given dato skal offentliggøres i henhold til § 3, og at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur på det grundlag ophæver beslutningen om undtagelse fra reglerne i § 3.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 8, 2. pkt., at en beslutning i medfør af den foreslåede § 16, stk. 8, 1. pkt., højst kan træffes for 2 år ad gangen.

Det foreslåede vil medføre en uændret videreførelse af den gældende maksimale varighed af en beslutning om undtagelse fra offentliggørelse af visse oplysninger om antennepositioner efter indstilling fra Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at det gældende krav i offentliggørelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 3, om, at hvis antennepositioner til en konkret radiotjeneste, som er undtaget fra offentliggørelse i henhold til § 4, stk. 1, ikke længere anvendes eller påtænkes anvendt til kommunikation under krise eller krig samt katastrofer og andre ekstraordinære situationer i fredstid, skal Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet meddele Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur dette med indstilling om, at oplysninger vedrørende de pågældende antennepositioner til den konkrete radiotjeneste fra en given dato skal offentliggøres, og at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur på det grundlag ophæver beslutningen om undtagelse fra reglerne i § 3 i offentliggørelsesbekendtgørelsen, vil blive afskaffet. Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet vil således fremover blot skulle undlade at indstille en forlængelse af undtagelsen fra offentliggørelse til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, såfremt en undtagelse ikke længere er relevant.

Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 8, 2. pkt., vil sikre, at der fortsat ikke sker unødig undtagelse fra offentliggørelse af oplysninger i længere perioder samtidig med, at administrationen af området forenkles.

Til § 16 a, stk. 1

I henhold til artikel 57, stk. 2 i direktiv 2018/1972/EU om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation, kan Europa-Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter med angivelse af de fysiske og tekniske karakteristika for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2.

Det drejer sig om gennemførelsesretsakter med angivelse af fysiske og tekniske karakteristika såsom maksimumstørrelse, vægt, og hvis det er relevant, udstrålingseffekt for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, jf. mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, som skal være omfattet af den lempeligere adgang til at opsætte sådanne trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, som indføres med teledirektivets artikel 57, stk. 1, og af de regler om adgang til offentlige myndigheders fysiske infrastruktur og gadeinventar og de regler om adgang til andres gadeinventar, som indføres med teledirektivets artikel 57, stk. 4, der er implementeret i mastelovens § 14 a.

Europa-Kommissionen har på baggrund af denne bemyndigelse vedtaget gennemførelsesforordning 2020/1070 af 20. juli 2020 om angivelse af karakteristika for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde i henhold til artikel 57, stk. 2 i direktiv 2018/1972/EU om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation. Forordningens artikel 3, stk. 3, bestemmer, at operatører, der har udrullet trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde i klasse E2 eller E10 i overensstemmelse med visse betingelser i gennemførselsforordningen, senest 2 uger efter udrulningen af hvert af disse adgangspunkter skal underrette den nationale kompetente myndighed (dvs. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) om installationen og placeringen af disse adgangspunkter samt om de krav, de opfylder i henhold til gennemførselsforordningen. Der er således for disse antenner fastsat en indberetningspligt i gennemførselsforordningen.

Antenner omfattet af gennemførselsforordningen er samtidigt omfattet af kravet om indberetning af radiodækningsplaner i mastelovens § 16, stk. 1, samt kravet om indberetning af eksisterende antennepositioner fastsat i § 1 i offentliggørelsesbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i mastelovens § 16. Antenner omfattet af gennemførselsforordningen er således genstand for to overlappende indberetningskrav.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16 a, stk. 1, at for så vidt angår radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner, jf. § 16, stk. 1 og 2, og master, jf. § 16, stk. 5, der samtidig er omfattet af regler om indberetning af oplysninger i den til enhver tid gældende gennemførselsretsakter udstedt af Den Europæiske Union i overensstemmelse med teledirektivets artikel 57, stk. 2, finder bestemmelserne i § 16, stk. 1-7, kun anvendelse i det omfang, disse bestemmelser regulerer forhold, hvorom der ikke fremgår regler i de nævnte gennemførselsretsakter.

Det foreslåede er nyt og vil medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ikke vil kunne fastsætte enslydende eller indholdsmæssigt identiske indberetningskrav, der allerede følger af gennemførselsretsakten. Styrelsen vil dog med hjemmel i den foreslåede § 16, stk. 5 og 6, kunne fastsætte yderligere indberetningskrav for så vidt angår antennepositioner, radiodækningsplaner eller master omfattet af gennemførselsretsakten f.eks. om indberetning af oplysningstyper, som gennemførselsretsakten ikke indeholder krav om. Den foreslåede bestemmelse vil således ikke afskære Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fra at fastsætte regler om, at der skal indberettes oplysninger vedrørende eksisterende antennepositioner, radiodækningsplaner eller master, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 1-2 og stk. 5, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemførselsretsakter, såfremt de regler, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter, ikke duplikerer krav i gennemførselsretsakterne.

Til § 16 a, stk. 2

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 24 b, der blev indført ved lov nr. 1833 af 8. december 2020 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love, medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at anvende forordninger udstedt af Den Europæiske Union vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, herunder regler om håndhævelse i form af forbud, påbud og tvangsbøder og om sanktioner i form af bødestraf for manglende overholdelse af forordninger eller manglende efterlevelse af afgørelser truffet i medfør af forordninger. Bestemmelsen giver bl.a. mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af de gennemførselsretsakter, som Europa-Kommissionen er bemyndiget til at udstede i medfør af teledirektivets artikel 57, stk. 2. Hjemlen er ikke udmøntet.

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 25, stk. 1, nr. 2, indebærer, at den, der ikke afgiver oplysninger i medfør af § 16, stk. 1, straffes med bøde. § 16, stk. 1, vedrører en pligt til at indberette radiodækningsplaner.

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 25, stk. 2, medfører, at der i forskrifter, der udstedes af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af mastelovens § 16, stk. 6 og 7, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne. Hjemlen er udmøntet i § 2 i offentliggørelsesbekendtgørelsen, hvorved den, der ikke afgiver oplysninger i medfør af bekendtgørelsens § 1, straffes med bøde. Bekendtgørelsens § 1 indeholder en pligt til at indberette eksisterende antennepositioner.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16 a, stk. 2, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler vedrørende radiodækningsplaner, eksisterende antennepositioner eller master, jf. de foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 1 og 2, og regler fastsat i medfør af stk. 5, der er nødvendige for at anvende de gennemførselsretsakter udstedt af Den Europæiske Union, og regler om sanktioner i form af bødestraf for manglende overholdelse af regler om indberetning af oplysninger i disse retsakter.

Det foreslåede er nyt og vil medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte regler vedrørende radiodækningsplaner, eksisterende antennepositioner eller master, der er nødvendige for at anvende de gennemførselsretsakter, der er udstedt af Europa-Kommissionen, og som er nævnt i den foreslåede § 16 a, stk. 1, og at dette kan ske i den samme bekendtgørelse, hvori reglerne efter de foreslåede § 16, stk. 5 og 6, skal fastsættes.

Det foreslåede vil også indebære, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte regler om sanktioner i form af bødestraf for manglende overholdelse af regler om indberetning af oplysninger i disse retsakter. Der er ikke tale om en indholdsmæssigt ny bemyndigelse, idet klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. mastelovens gældende § 24 b, kan fastsætte regler om håndhævelse i form af forbud, påbud og tvangsbøder og om sanktioner i form af bødestraf for manglende overholdelse af forordninger eller manglende efterlevelse af afgørelser truffet i medfør af forordninger. Bemyndigelsen flyttes med forslaget alene fra klima-, energi- og forsyningsministeren til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, dog således, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur alene bemyndiges til at kunne fastsætte regler om bødestraf og ikke om forbud, påbud og tvangsbøder, og at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om bødestraf vil være afgrænset specifikt til regler om bødestraf for manglende overholdelse af indberetningspligter fastsat i den til enhver tid gældende gennemførselsretsakter udstedt af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med teledirektivets artikel 57, stk. 2. Styrelsen vil således ikke kunne fastsætte regler om sanktioner i form af bødestraf vedrørende manglende overholdelse af andre forordninger eller i form af forbud, påbud og tvangsbøder. Sådanne regler vil fortsat skulle fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren efter mastelovens § 24 b.

Ved i dette tilfælde at give Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur hjemmel til at fastsætte regler om bødestraf vil der fortsat alene være behov for én bekendtgørelse vedrørende indberetningerne beskrevet i §§ 16 og 16 a.

Ved alene at give Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur bemyndigelse til at fastsætte regler om bødestraf og ikke om påbud, forbud eller tvangsbøder vil sanktionsmulighederne efter § 16 a ensrettes med sanktionsmulighederne for manglende overholdelse af de foreslåede indberetningspligter i mastelovens § 16, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, som ligeledes alene vil kunne sanktioneres med bøde, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, og med sanktionsmulighederne for manglende overholdelse af eventuelle regler udstedt i medfør af det foreslåede § 16, stk. 5, hvor Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ligeledes alene vil kunne fastsætte regler om bødestraf for manglende overholdelse af reglerne, jf. lovforslagets § 3, nr. 9. Ændringen vil således medføre, at der for alle regler, som med den foreslåede affattelse af mastelovens kapitel 5 vil være sanktionsbelagte eller vil kunne sanktionsbelægges, alene er regler om sanktioner i form af bødestraf eller mulighed for at fastsætte regler om bødestraf.

Mulighederne for bødestraf for manglende overholdelse af mastelovens § 16 og forskrifter udstedt i medfør heraf har aldrig været anvendt og forventes fortsat kun anvendt i meget lille omfang. De samme forventninger gælder for den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 2.

Til § 16 a, stk. 3

Der er ikke i gældende ret hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger indberettet i overensstemmelse med indberetningspligter, der følger af Kommissionens gennemførselsforordninger efter teledirektivets artikel 57, stk. 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16 a, stk. 3, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler vedrørende offentliggørelse af oplysninger indberettet på baggrund af indberetningspligter i de gennemførselsretsakter, der er nævnt i § 16 a, stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil have mulighed for at offentliggøre de oplysninger indberettet på dette grundlag, som skønnes at have offentlighedens interesse, og som kan offentliggøres. Regler om offentliggørelse, der måtte fastsættes efter den foreslåede § 16 a, stk. 3, vil skulle tage højde for, at et samlet overblik over alle eller en væsentlig andel af en given tilladelsesindehavers radiodækningsplaner, eksisterende antennepositioner eller master kan være en konkurrencefølsom oplysning.

Mastelovens § 16, stk. 8, vil finde tilsvarende anvendelse på regler om offentliggørelse fastsat efter det foreslåede § 16 a, stk. 3. De foreslåede bestemmelser i § 16, stk. 8, vedrører Forsvarsministeriets og Justitsministeriets adgang til at indstille, at visse oplysninger undtages fra offentliggørelse.

Til nr. 5

Til § 22, stk. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love, at en klage over landzonemyndighedens afgørelser i medfør af mastelovens § 22 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, så regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles og offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 22, stk. 2, at klage over landzonemyndighedens afgørelser, jf. stk. 1, skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles og offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Det foreslåede vil medføre en indholdsmæssigt uændret videreførelse af § 2 i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love, som Erhvervsministeriet ønsker at ophæve. En klage over landzonemyndighedens afgørelser efter mastelovens § 3, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, og § 11, stk. 1 og 2, vil således skulle indgives skriftligt til Planklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren.

Der vil med den foreslåede bestemmelse ikke ske en ændring i Planklagenævnets kompetence til at behandle klager over visse afgørelser truffet af landzonemyndigheden i medfør af masteloven. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere ikke være udtryk for ændringer i den gældende retstilstand for indbringelse af klager over landzonemyndighedens afgørelser i medfør af masteloven for Planklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 22, stk. 2, vil medføre en videreførelse af reglerne i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love, som Erhvervsministeriet ønsker at ophæve.

Til § 22, stk. 3

Den gældende bestemmelse i § 5 i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love medfører, at rettidige klager over afgørelser efter mastelovens § 8, stk. 1, har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 22, stk. 3, at rettidige klager over landzonemyndighedens afgørelser efter § 8, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.

Det foreslåede vil medføre en indholdsmæssigt uændret videreførelse af § 5 i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love, som Erhvervsministeriet ønsker at ophæve. En klage over landzonemyndighedens afgørelser efter mastelovens § 8, stk. 1, der indgives til Planklagenævnet, vil som udgangspunkt have opsættende virkning. Planklagenævnet vil dog kunne beslutte, om en klage har opsættende virkning eller ej.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af reglerne i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love, som Erhvervsministeriet ønsker at ophæve.

Til § 22, stk. 4

Den gældende bestemmelse i § 6 i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love medfører, at Planklagenævnet ved rettidig klage efter mastelovens § 22 kan beslutte, at en meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge eller anlægsarbejde iværksat, kan Planklagenævnet påbyde dette standset.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 22, stk. 4, at Planklagenævnet ved rettidig klage efter stk. 1 kan beslutte, at en meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan Planklagenævnet påbyde dette standset.

Det foreslåede vil medføre en indholdsmæssigt uændret videreførelse af § 6 i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love, som Erhvervsministeriet ønsker at ophæve. Når Planklagenævnet har modtaget en rettidig klage efter mastelovens § 22, stk. 1, jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 22, stk. 2, vil nævnet kunne beslutte, at en af landzonemyndigheden meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et af landzonemyndigheden meddelt påbud ikke skal efterkommes.

I det omfang modtageren af en af landzonemyndigheden meddelt tilladelse eller godkendelse har indrettet sig på afgørelsen eller godkendelsen og har iværksat et bygge- eller anlægsarbejde på baggrund heraf, vil Planklagenævnet kunne påbyde dette arbejde standset.

Til nr. 6

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 22, stk. 5, der bliver stk. 8, medfører, at §§ 59 og 60 i lov om planlægning finder tilsvarende anvendelse.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i mastelovens § 22, stk. 5, der bliver stk. 8, at »§§ 59 og 60« ændres til »§ 59«.

Det foreslåede vil medføre, at henvisningen til § 60 i lov om planlægning udgår.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i mastelovens § 22, stk. 5, er en konsekvens af, at § 60 i lov om planlægning er blevet ophævet ved § 24, stk. 2, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Den foreslåede ændring af bestemmelsen i mastelovens § 22, stk. 5, er således alene af redaktionel karakter.

Til nr. 7

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 24, stk. 5, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs fastsættelse af administrative forskrifter efter lovens § 16, stk. 5, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i mastelovens § 24, stk. 5, at »§ 16, stk. 5,« ændres til »§ 16, stk. 5-7, og § 16 a, stk. 2 og 3,«.

Med den foreslåede ændring vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs fastsættelse af administrative forskrifter efter § 16, stk. 5-7, og § 16 a, stk. 2 og 3, ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Der er tale om en videreførelse af udgangspunktet i gældende ret, hvorefter regler fastsat med hjemmel i masteloven om indberetning af oplysninger om radiodækningsplaner, eksisterende antennepositioner og master ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til de foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 5-7, og § 16 a, stk. 2 og 3.

Til nr. 8

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 1, medfører, at indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester og virksomheder, der i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, har tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal indsende radiodækningsplaner rækkende minimum 2 år frem.

Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at andre indehavere af radiofrekvenser end dem, der er nævnt i stk. 1, skal indsende radiodækningsplaner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, og det fremgår af § 16, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at indberetningspligten efter stk. 1 eller i medfør af regler udstedt efter stk. 6 også skal omfatte oplysninger om eksisterende maste- og antennepositioner.

Hjemlerne i stk. 6 og stk. 7 er udmøntet i offentliggørelsesbekendtgørelsen, hvor det fremgår af § 1, stk. 1, at indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser efter frekvensloven inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) skal indsende oplysninger om placering af eksisterende antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Denne gruppe af tilladelsesindehavere omfatter de indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester, som er omfattet af § 16, stk. 1, men også indehavere af fladetilladelser, der benyttes til andre formål end offentlige mobilkommunikationsnet.

Offentliggørelsesbekendtgørelsen fastsætter således en indberetningspligt vedrørende eksisterende antennepositioner for en bredere kreds af indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser end den kreds af indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser, som er forpligtet til at indberette radiodækningsplaner i mastelovens § 16, stk. 1. Bekendtgørelsens § 1, stk. 2, undtager indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder uden faste antennepositioner fra forpligtelsen i stk. 1. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, at Forsvarets frekvensanvendelse ikke er omfattet af bekendtgørelsen.

Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i mastelovens § 25, stk. 2, at der i regler udstedt i medfør af mastelovens § 16, stk. 6 og 7, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Hjemlen er udmøntet i § 2 i offentliggørelsesbekendtgørelsen, hvorved den, der ikke afgiver oplysninger i medfør af bekendtgørelsens § 1, straffes med bøde. Bekendtgørelsens § 1 bestemmer, at indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) skal indsende oplysninger om placering af eksisterende antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 25, stk. 1, nr. 2, at »§ 16, stk. 1,« ændres til »§ 16, stk. 1 og 2,«.

Med den foreslåede ændring vil den, der ikke afgiver oplysninger i medfør af § 16, stk. 1 og 2, § 22, stk. 2, § 23, stk. 2, og § 24, stk. 6, kunne straffes med bøde.

Tilføjelsen af en henvisning til § 16, stk. 2, er den eneste ændring i bestemmelsens ordlyd, og vil medføre, at den, der ikke afgiver oplysninger til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af det foreslåede § 16, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, vil kunne straffes med bøde. Dette vil i det væsentlige indebære en uændret videreførelse reglerne om bødestraf i § 2 i offentliggørelsesbekendtgørelsen, hvorefter manglende overholdelse af de forpligtelser til at indberette eksisterende antennepositioner, der i dag følger af § 1 i offentliggørelsesbekendtgørelsen, fortsat kan straffes med bøde, selv om tilsvarende forpligtelser fremover vil følge af den foreslåede § 16, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Selv om omfanget af bestemmelsen vedrørende manglende indberetninger af eksisterende antennepositioner i det væsentlige vil forblive uændret i forhold til den gældende bestemmelse i § 2 i offentliggørelsesbekendtgørelsen, vil anvendelsesområdet udvides på ét område. Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 2, vil den undtagelse fra pligten til at indberette eksisterende antennepositioner, som offentliggørelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2, i dag fastsætter for indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder uden faste antennepositioner, ikke blive skrevet ind i loven, men forventes i stedet at blive indsat i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs bekendtgørelse i medfør af den foreslåede § 16, stk. 5. Dette vil indebære en lille udvidelse af den kreds af pligtsubjekter, der vil kunne omfattes af hjemlen til bødestraf i § 25, stk. 2. Det følger dog af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 16, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne afgrænse, men ikke udvide, kredsen af pligtsubjekter for både mastelovens § 16, stk. 1 og 2. Udnyttes denne mulighed, vil sådanne afgrænsninger have til følge, at anvendelsesområdet for § 25, stk. 1, nr. 2, ligeledes vil blive afgrænset, hvilket eksempelvis ventes at ske for så vidt angår indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder uden faste antennepositioner.

På denne baggrund ventes kredsen af pligtsubjekter omfattet af den foreslåede § 16, stk. 2, og dermed også kredsen af pligtsubjekter, der vil kunne underlægges bødestraf som følge af manglende overholdelse af stk. 2, i praksis at forblive uændret sammenlignet med, hvem der i dag er omfattet af straffebestemmelsen i offentliggørelsesbekendtgørelsens § 2, da Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i sin bekendtgørelse efter den foreslåede § 16, stk. 5, ventes at genfastsætte afgrænsningen af pligtsubjekter i offentliggørelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Muligheden for at straffe manglende indberetninger af radiodækningsplaner med bøde fastholdes med forslaget uændret, da § 25, stk. 1, nr. 2, fortsat vil henvise til mastelovens § 16, stk. 1. Med den foreslåede ændring af § 16, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, vil kredsen af pligtsubjekter ift. pligten til at indberette radiodækningsplaner dog samtidig blive udvidet. Indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) vil som følge af ændringen fremover skulle indberette radiodækningsplaner, hvor denne pligt i dag alene gælder for indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester. Der er allerede i dag praksis for, at indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) indsender radiodækningsplaner, selv om det efter loven alene er den undergruppe af indehavere af fladetilladelser, der er indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester, der er forpligtet hertil. Ændringen vil derfor skulle betragtes som en kodificering af eksisterende praksis for indberetning, men vil indebære, at andre indehavere af fladetilladelser end indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester som noget nyt vil være omfattet af muligheden for at straffe manglende indberetninger af radiodækningsplaner med bøde.

Pligterne i de foreslåede § 16, stk. 1 og 2, til at indsende oplysninger om radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil eksempelvis ikke være opfyldt, og forudsætningerne for bødestraf således opfyldt, hvis et pligtsubjekt ikke indsender nogen oplysninger. Forudsætningen for bødestraf må endvidere anses for at være opfyldt, såfremt et pligtsubjekt eksempelvis ikke indsender de typer af oplysninger, der nærmere angives i regler fastsat efter den foreslåede § 16, stk. 5, ikke overholder tidsfrister fastsat i medfør af den foreslåede § 16, stk. 5, eller indsender ufuldstændige eller fejlbehæftede oplysninger, der derfor ikke opfylder regler fastsat i medfør af den foreslåede § 16, stk. 5, uden på opfordring omgående eller inden for en fastsat frist at fuldstændiggøre eller rette oplysningerne.

Såfremt regler fastsat i medfør af den foreslåede § 16, stk. 6, ikke overholdes, vil dette således efter omstændighederne kunne betyde, at heller ikke pligterne i den foreslåede § 16, stk. 1 og 2, vil være overholdt.

Mulighederne for bødestraf for manglende overholdelse af mastelovens § 16 og forskrifter udstedt i medfør heraf har aldrig været anvendt og forventes fortsat kun anvendt i meget lille omfang.

Til nr. 9

Den gældende bestemmelse i mastelovens § 25, stk. 2, medfører, at der i forskrifter, der udstedes af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af mastelovens § 16, stk. 6 og 7, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at andre indehavere af radiofrekvenser, dvs. af frekvenstilladelser, end dem, der er nævnt i stk. 1, skal omfattes af pligterne nævnt i stk. 1. Det fremgår af mastelovens § 16, stk. 1, at indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester og virksomheder, der i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, har tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, skal indsende radiodækningsplaner rækkende minimum 2 år frem til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Det fremgår af mastelovens § 16, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at indberetningspligten efter stk. 1 eller i medfør af regler udstedt efter stk. 6 også skal omfatte oplysninger om eksisterende mastepositioner.

Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i mastelovens § 25, stk. 2, at der i regler udstedt i medfør af mastelovens § 16, stk. 6 og 7, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Hjemlen er udmøntet i offentliggørelsesbekendtgørelsens § 2, hvorved den, der ikke afgiver oplysninger i medfør af bekendtgørelsens § 1, straffes med bøde. Bekendtgørelsens § 1 bestemmer, at indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) skal indsende oplysninger om placering af eksisterende antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Det betyder, at der i dag er hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at indehavere af radiofrekvenser (hvorved forstås indehavere af frekvenstilladelser) skal indberette eksisterende mastepositioner. Der er ligeledes hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af eventuelle regler herom. Sådanne straffebestemmelser vil ligesom eventuelle indberetningspligter vedr. eksisterende mastepositioner kunne finde anvendelse på alle indehavere af frekvenstilladelser, men ikke på virksomheder m.v., der ikke har en frekvenstilladelse.

Offentliggørelsesbekendtgørelsens § 1 fastsætter, at indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) skal indsende oplysninger om placering af eksisterende antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Hjemlen til at kræve indberetning af eksisterende mastepositioner er således ikke udmøntet, hvorfor hjemlen til at fastsætte straf af bøde for manglende indberetninger af eksisterende mastepositioner ligeledes ikke er udmøntet.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i mastelovens § 25, stk. 2, at »§ 16, stk. 6 og 7,« ændres til »§ 16, stk. 5,«.

Med den foreslåede ændring vil der i forskrifter udstedt i medfør af § 7, § 9, stk. 3, § 14 og § 16, stk. 5, kunne fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne.

Den gældende henvisning til § 16, stk. 6 og 7, vil således blive erstattet af en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 5.

Det foreslåede vil medføre, at den nuværende hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte bødestraf for overtrædelse af regler udstedt i medfør af mastelovens § 16, stk. 6 og 7, vil udgå og blive erstattet af en hjemmel til, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte bødestraf for overtrædelse af regler fastsat efter den foreslåede § 16, stk. 5.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i mastelovens § 25, stk. 2, vil dels medføre, at den del af den gældende hjemmel i § 25, stk. 2, jf. § 16, stk. 6 og 7, som har dannet grundlag for § 2 i offentliggørelsesbekendtgørelsen, afskaffes, idet en straffebestemmelse tilsvarende § 2 i offentliggørelsesbekendtgørelsen med forslaget vil følge af § 25, stk. 1, nr. 2. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 16, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, og bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i forbindelse med en eventuel udnyttelse af den foreslåede § 16, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, kan fastsætte regler om bødestraf for manglende overholdelse af den indberetningspligt for juridiske personer, der ejer master, der anvendes til radiokommunikationsformål i elektroniske kommunikationsnet, til regelmæssigt at indsende oplysninger om masterne til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, som styrelsen kan indføre efter den foreslåede § 16, stk. 5. Det foreslåede vil dermed sikre, at denne eventuelle indberetningspligt ikke være vanskeligere at håndhæve end de lignende indberetningspligter, som vil fremgå af den foreslåede § 16, stk. 1 og 2.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil med den foreslåede ændring af § 25, stk. 2, få mulighed for at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af eventuelle regler om, at juridiske personer, der ejer master, der anvendes til radiokommunikationsformål i elektroniske kommunikationsnet, regelmæssigt skal indsende oplysninger om masterne til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Sammenlignet med klima-, energi- og forsyningsministerens eksisterende hjemmel til at fastsætte straffebestemmelser vedrørende indberetning af mastepositioner vil kredsen af pligtsubjekter, der kan omfattes af eventuelle straffebestemmelser, hermed blive udvidet fra indehavere af frekvenstilladelser til juridiske personer, der ejer master, der anvendes til radiokommunikationsformål i elektroniske kommunikationsnet. Der vil være et vist overlap mellem disse grupper, men der vil være juridiske personer, som ejer master uden at have en frekvenstilladelse. Som det fremgår af lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås der i mastelovens § 16, stk. 5, indført hjemmel til, at enhver juridisk person, der ejer master til radiokommunikationsformål i elektroniske kommunikationsnet, vil kunne omfattes af regler om at skulle indsende oplysninger om disse master. Denne ændring er begrundet i, at der eksisterer juridiske personer som eksempelvis myndigheder og virksomheder, der ikke selv har frekvenstilladelser, men som ejer master til radiokommunikationsformål i elektroniske kommunikationsnet.

Den foreslåede § 16, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, vil indebære, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur nærmere vil kunne afgrænse de juridiske personer, der skal omfattes af en eventuel pligt til at indberette oplysninger af master. Denne mulighed vil bl.a. kunne benyttes til at sikre proportionaliteten i de konkrete krav, der måtte fastsættes i medfør af bestemmelsen. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil således eksempelvis kunne fastsætte regler om at undtage visse typer juridiske personer fra en eventuel pligt i medfør af bestemmelsen, hvor en sådan pligt for de pågældende typer juridiske personer ikke vurderes at være proportional. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgrænsning af de juridiske personer, der skal omfattes af en eventuel indberetningspligt efter den foreslåede § 16, stk. 5, ventes at tage udgangspunkt i objektive kriterier under hensyntagen til ovennævnte formål. De afgrænsninger af de juridiske personer, som styrelsen foretager, vil samtidigt afgrænse, hvem der kan omfattes af straffebestemmelser, der måtte blive fastsat i medfør af den foreslåede ændring af § 25, stk. 2.

Med den foreslåede ordlyd i § 16, stk. 3, vil fysiske personer (privatpersoner) og enkeltmandsvirksomheder, der ikke anses for at være juridiske personer, ikke kunne omfattes af eventuelle pligter til at indberette oplysninger om master. Fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder undtages af hensyn til proportionaliteten, samt fordi der vurderes at være få fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder, der ejer master, ligesom master ejet af fysiske personer eller enkeltmandsvirksomheder antages i færre tilfælde at være egnet til fællesudnyttelse m.v. Fysiske personer eller enkeltmandsvirksomheder vil derfor heller ikke kunne omfattes af straffebestemmelser, der måtte blive fastsat i medfør af den foreslåede ændring i § 25, stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 25, stk. 2, vil det være Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, der kan fastsætte regler om bødestraf for manglende overholdelse af eventuelle indberetningspligter fastsat i regler udstedt i medfør af § 16, stk. 3, og der vil således fortsat alene være behov for én bekendtgørelse vedrørende indberetningerne beskrevet i § 16.

Det bemærkes, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur med den foreslåede ordlyd ikke vil have hjemmel til at fastsætte regler om straf af bøde vedrørende manglende overholdelse af regler fastsat i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i § 16, stk. 6, og § 16 a, stk. 2.

Mulighederne for bødestraf for manglende overholdelse af mastelovens § 16 og forskrifter udstedt i medfør heraf har aldrig været anvendt og forventes fortsat kun anvendt i meget lille omfang.

Kilde

Til nr. 1

Der findes i gældende ret ikke regler, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om krav til datacentre om indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne.

Det foreslås med lovforslaget, at der indsættes et nyt kapitel 4 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 296 af 17. marts 2023 (energispareloven), med overskriften ”Indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne”.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i energisparelovens § 14 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler, der er nødvendige for at implementere de obligatoriske bestemmelser i energieffektivitetsdirektivets artikel 12 vedrørende datacentre, senere delegerede retsakter, som Europa-Kommissionen måtte udstede i tilknytning til artikel 12 samt eventuelle vejledninger fra Europa-Kommissionen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi-, og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om krav til datacentre om indberetning af oplysninger i relation til datacentrenes energimæssige ydeevne, og om offentliggørelse af sådanne oplysninger.

Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i § 14 a, stk. 1, vil kunne ske ved fastsættelse af regler på en række områder, der er fremhævet i den ikke udtømmende opregning i stk. 1, nr. 1-7.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i energisparelovens § 14 a, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke datacentre der er omfattet af krav om indberetning og offentliggørelse.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at datacentre med et effektforbrug for installeret informationsteknologi (IT) på 500 kW eller derover vil være omfattet af kravene om indberetning og offentliggørelse. Afgrænsningen fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 12, stk. 1. Reglerne vil omfatte både eksisterende og nye datacentre.

Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, hvem der vil være forpligtet til at indberette oplysninger. Det forventes, at det vil være enten ejeren og operatøren af datacentret, der vil blive forpligtet til at foretage indberetningen. I nogle tilfælde vil der være sammenfald mellem ejeren og operatøren af datacentret. Er det ikke tilfældet, forventes det, at forpligtelsen vil påhvile begge aktører, men i praksis vil det være tilstrækkeligt, at én af aktørerne indberetter de påkrævede oplysninger. Når der i det følgende henvises til, at et datacenter er forpligtet eller omfattet af en forpligtelse, er det således ejeren og operatøren af datacentrets forpligtelser, der henvises til.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i energisparelovens § 14 a, stk. 1, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der er omfattet af krav om indberetning og offentliggørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om de oplysninger, som skal indberettes for de forpligtede datacentre og hvilke oplysninger, der vil skulle offentliggøres.

Det forventes, at det som minimum vil blive et krav, at der indberettes oplysninger om navnet på datacentret, navn på ejeren og operatøren af datacentret, dato for hvornår datacentret blev sat i drift og oplysninger om den kommune, hvori datacentret er beliggende. Derudover forventes det, at der vil skulle oplyses om datacentrets etageareal, den installerede effekt, den årlige indgående og udgående datatrafik samt mængden af data, der lagres og behandles i datacentret. De nævnte krav følger af energieffektivitetsdirektivets bilag VII, pkt. a og b.

Endelig forventes det, at der vil skulle indberettes informationer om datacentrets præstationer i det seneste hele kalenderår i overensstemmelse med de centrale præstationsindikatorer for bl.a. energiforbrug, strømforbrug, temperaturindstillingspunkter, udnyttelse af spildvarme, vandforbrug og brug af vedvarende energi. De centrale præstationsindikatorer vil komme til at fremgå af en delegeret retsakt udstedt af Europa-Kommissionen i henhold til energieffektivitetsdirektivets artikel 33, stk. 3. Indtil en sådan delegeret retsakt træder i kraft, vil datacentrets præstationer skulle vurderes på grundlag af den internationale tekniske specifikation CEN/CENELEC EN 50600-4 ”Information technology - Data centre facilities and infrastructures”. De nævnte krav vedrørende centrale præstationsindikatorer følger af energieffektivitetsdirektivets bilag VII, pkt. c. For nærmere herom henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 14 a, stk. 1, nr. 3, nedenfor.

Det kan vise sig, at de ovenfor nævnte oplysninger vil skulle ændres eller tilpasses på baggrund af udstedte delegerede retsakter eller eventuelle vejledninger fra Europa-Kommissionen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i energisparelovens § 14 a, stk. 1, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af bestemte standarder til beregning af datacentres energimæssige ydeevne m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at de forpligtede datacentre vil skulle anvende bestemte standarder til beregning af datacentres energimæssige ydeevne m.v.

Det forventes, at det vil blive et krav, at de informationer om ydeevne, som skal indberettes, vil skulle være i overensstemmelse med centrale præstationsindikatorer om bl.a. energiforbrug, eludnyttelse, sætpunkter for temperatur, spildevandsudnyttelse, vandforbrug og brug af vedvarende energi. Det forventes, at Europa-Kommissionen i medfør af energieffektivitetsdirektivets artikel 33, stk. 3, vil udstede en delegeret retsakt angående dette. Indtil Europa-Kommissionen udsteder en delegeret retsakt forventes det, at der vil blive fastsat krav om, at den internationale tekniske specifikation CEN/CENELEC EN 50600-4 ”Information technology

• Data centre facilities and infrastructures” anvendes, hvor det er relevant, jf. energieffektivitetsdirektivets bilag VII, pkt. c, i.

CEN/CENELEC EN 50600-4 er en international teknisk specifikation udarbejdet af European Committee for Standardization (CEN) og European Commitee for Electrotechnical Standardization (CENELEC). Standarden anvendes til at specificere og kvalificere effektiviteten af energi til at kontrollere temperaturerne i datacentret.

Det forventes, at der med hjemmel i energisparelovens § 18 a, stk. 1, vil blive fastsat en regel om, at standarden CEN/CENELEC EN 50600-4 ikke indføres i Lovtidende. Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 18 a, stk. 2, vil blive fastsat nærmere regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. § 18 a, stk. 1, kan fås. Dette skal sikre, at der tages hensyn til ophavsretlige rettigheder.

Det forventes endvidere, at der i medfør af den foreslåede nye bestemmelse jf. lovforslagets § 4, nr. 2, vil blive fastsat krav om, at CEN/CENELEC EN 50600-4 er gældende, selvom den ikke foreligger på dansk. For nærmere herom henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i energisparelovens § 14 a, stk. 1, nr. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af bestemte IT-systemer til indberetning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at det vil være et krav, at oplysninger indberettes i et særligt IT-system.

Det forventes, at den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at de forpligtede datacentre vil skulle indberette oplysninger til en fælles europæisk database over datacentre, som Europa-Kommissionen vil etablere. Oplysninger, der ikke anses for fortrolige, vil blive offentliggjort på et overordnet niveau, jf. energieffektivitetsdirektivets artikel 12, stk. 3.

Det forventes, at Europa-Kommissionen vil gøre visse af de data, som vil blive indberettet i den europæiske database over datacentre, offentligt tilgængelige. Det forventes, at offentligheden vil få adgang til to niveauer af information. For det første vil det være information om enkelte datacentre og for det andet aggregeret information fra hver medlemsstat eller hele EU. Information om det enkelte datacenter, der forventes at være offentlig tilgængelig, vil bl.a. være datacentertype, totalt energiforbrug, vandforbrug og mængden af produceret vedvarende energi on-site. Det forventes, at en række oplysninger ikke vil blive offentligt tilgængelige, herunder oplysninger om navnet på datacentret, bygningstype, den fysiske størrelse på bygningen, antal racks (strukturelle enheder, der bruges til at organisere og montere servere på) og serverkapacitet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i energisparelovens § 14 a, stk. 1, nr. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om frister for indberetning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, hvornår der vil skulle indberettes oplysninger for de forpligtede datacentre.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at der for de forpligtede datacentre senest den 15. maj 2024 og samme dato årligt herefter vil skulle indberettes de af forpligtelsen omfattede oplysninger i den europæiske database over datacentre. Fristen fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel 12, stk. 1.

For nye datacentre forventes det, at der vil blive fastsat regler om, at der for sådanne datacentre vil skulle indberettes oplysninger ved første årlige indberetningsfrist efter datacentret er sat i drift.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i energisparelovens § 14 a, stk. 1, nr. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra krav om indberetning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at nogle datacentre vil være undtaget krav om indberetning.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at datacentre, der udelukkende bruges til eller leverer tjenester til et endeligt formål, der vedrører forsvar og civilbeskyttelse, vil være undtaget kravet om indberetning. Denne undtagelse følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 12, stk. 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i energisparelovens § 14 a, stk. 1, nr. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra krav om offentliggørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at nogle af de oplysninger, som datacentrene indberetter ikke vil skulle offentliggøres.

Det forventes, at den foreslåede bestemmelse vil blive anvendt til at fastsætte en regel om, at såfremt oplysninger er omfattet af national ret eller EU-ret om beskyttelse af handels- og forretningshemmeligheder eller fortrolighed, vil de pågældende oplysninger kunne undtages krav om offentliggørelse efter regler fastsat i medfør af § 14 a, stk. 1. Denne undtagelse følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 12, stk. 1.

Det forventes endvidere, at der i administrationen af den europæiske database over datacentre vil blive taget hensyn til forretningshemmeligheder på en måde, således at sådanne data enten ikke offentliggøres eller offentliggøres anonymiseret.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i energisparelovens § 14 a, stk. 2, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med opfyldelse af regler fastsat i medfør af stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne udstede regler om tilsyn med overholdelse af de regler, der med den foreslåede bemyndigelse i § 14 a, stk. 1, vil blive fastsat for datacentre.

De omfattede datacentre vil skulle indsende oplysninger til en fælles europæisk database over datacentre. Det forventes, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil få tilladelse til at tilgå databasen, og disse oplysninger forventes dermed at kunne danne grundlag for tilsyn med, om de korrekte oplysninger er indberettet.

Det forventes, at der alene føres tilsyn med datacentrene, hvis Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bliver opmærksom på, at ejeren og operatøren af et datacenter, som umiddelbart er omfattet af reglerne, ikke har indberettet oplysninger eller de indberettede oplysninger er mangelfulde. Tilsynet vil også kunne omfatte, at det efterses, om oplysninger som er markeret som fortrolige også af myndigheden vurderes som omfattet af regler vedrørende fortrolighed. Det kan også vise sig relevant at foretage stikprøvekontrol.

Tilsynet vil dermed kunne omfatte, at der føres tilsyn med, om de omfattede ejere og operatører af datacentre indberetter oplysninger, om de korrekte oplysninger indberettes, om de indberettede oplysninger er mangelfulde og om tidsfrister for indberetning overholdes.

Muligheden for tilsyn vil kunne understøtte en effektiv implementering af energieffektivitetsdirektivets artikel 12.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i energisparelovens § 14 a, stk. 2, 2. pkt., at ministeren endvidere kan bemyndige en institution under ministeriet til at føre tilsyn med opfyldelse af de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan uddelegere hele eller dele af det forventede tilsyn til en institution under ministeriet.

Det forventes, at Energistyrelsen vil varetage opgaven med at føre kontrol og tilsyn med de regler for datacentre, der forventes udstedt i medfør af den foreslåede § 14 a, stk. 1.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i energisparelovens § 14 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan udstedes påbud om opfyldelse af regler fastsat i medfør af stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om påbud om opfyldelse af de krav til indberetning af oplysninger for datacentre, som der forventes fastsat regler om i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 14 a, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at der kan udstedes et påbud om, at forpligtede aktører vil skulle indberette de oplysninger, som der kan fastsættes krav om i medfør af den foreslåede § 14 a, stk. 1. De aktører, der vil kunne blive mødt med et påbud forventes at være de aktører, der i henhold til regler udstedt i medfør af forslaget til § 14 a, stk. 1, er forpligtede til at indberette oplysninger om datacentret, dvs. ejeren og operatøren af datacentret.

Påbud vil eksempelvis kunne anvendes, hvis der ikke er indberettet oplysninger i medfør af reglerne, selvom ministeren eller den institution, som ministeren har bemyndiget hertil, har truffet afgørelse om, at det pågældende datacenter er omfattet af forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil ministeren eller den institution, som ministeren har bemyndiget hertil, kontakte ejeren og operatøren af et potentielt forpligtet datacenter med henblik på at afklare, om datacentret er omfattet af forpligtelsen.

Ministeren vil endelig kunne fastsætte regler om, at et påbud kan omfatte en forpligtelse til at efterleve påbuddet inden for en af ministeren eller den institution, som ministeren har bemyndiget hertil, fastsat frist. Fristen vil blive fastsat efter partshøring.

Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22, stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den, der undlader at efterkomme et påbud, straffes med bøde.

Bemyndigelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren til i medfør af den foreslåede § 14 a, stk. 1, at fastsætte regler, forventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser (herefter delegationsbekendtgørelsen).

Det forventes, at reglerne i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 14 a, stk. 1, vil blive udmøntet i en ny bekendtgørelse med ikrafttræden hurtigst muligt efter lovforslaget er vedtaget. Dette skal sikre, at de berørte aktører vil kunne nå at indrette sig på kravene i god tid inden den første indberetningsfrist, som forventes at blive den 15. maj 2024. Fristen følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 12 stk. 1.

Det forventes, at der i medfør af energisparelovens § 22, stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den, der overtræder de regler, der fastsættes med hjemmel i den foreslåede § 14 a, stk. 1, eller påbud udstedt med hjemmel i den forslåede § 14 a, stk. 3, straffes med bøde. Det forudsættes, at sanktionsniveauet bør overstige den udgift, som vil være forbundet med at foretage indrapporteringen. Det vurderes, at hvert datacenter årligt vil skulle bruge omkring 15 timer på indrapporteringen. For at sikre et retfærdigt sanktionssystem, hvor sanktionen (ordensbøden) kan mærkes både i store og små virksomheder, forudsættes det, at bødens størrelse vil stige for større virksomheder. Det forudsættes, at der ved bødens fastsættelse tages højde for virksomhedens størrelse, omsætning og overtrædelsens grovhed m.v.

Det forudsættes, at Energistyrelsen i forbindelse med politianmeldelsen vil angive et forslag til størrelsen af bøden i det konkrete tilfælde.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpede eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i energisparelovens § 18 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger og produkter, som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Bemyndigelsen har eksempelvis været anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 711 af 24. maj 2022 om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse. Bekendtgørelsen finder anvendelse på tilskud til gennemførelse af energiforbedringsprojekter i bygninger til helårsbeboelse med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer samt reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed. I bekendtgørelsen henvises der til en række standarder, og det fremgår herudover af bekendtgørelsen, at de pågældende internationale standarder ikke kundgøres i Lovtidende, men vil være tilgængelige til gennemsyn hos Energistyrelsen.

Den gældende § 18 a, stk. 1, indeholder ikke bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i energisparelovens § 18 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at internationale standarder og tekniske specifikationer affattet på andre sprog end dansk, som ikke indføres i Lovtidende, vil kunne undtages fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk.

Med den foreslåede bestemmelse vil klima-, energi- og forsyningsministeren efter en konkret vurdering også kunne udstede regler, der henviser til anvendelse af internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der eksempelvis kun foreligger på engelsk. Bemyndigelsen forventes alene anvendt, når der er tale om engelsksprogede standarder, som indeholder detaljerede tekniske krav og som retter sig mod en snæver, internationalt orienteret gruppe af professionelle. Den foreslående bemyndigelse skal sikre, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer ikke vil skulle oversættes til dansk i tilfælde, hvor det ud fra ressourcebetragtninger eller risiko for fejloversættelse ikke vurderes proportionalt. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor modtagerkredsen anvender engelsk som arbejdssprog, og oversættelse derfor ikke vurderes nødvendigt.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse som det første vil skulle anvendes til at fastsætte krav om anvendelse af den internationale tekniske specifikation CEN/CENELEC EN 50600-4 ”Information technology - Data centre facilities and infrastructures”, selvom den udelukkende findes på engelsk. CEN/CENELEC EN 50600-4 er en international teknisk specifikation udarbejdet af European Committee for Standardization (CEN) og European Commitee for Electrotechnical Standardization (CENELEC). Standarden anvendes til at specificere og kvalificere effektiviteten af energi til at kontrollere temperaturerne i datacentre.

Det forventes, at det vil blive et krav i forbindelse med datacentres indberetning af oplysninger, at informationerne om ydeevne skal være i overensstemmelse med centrale præstationsindikatorer om bl.a. energiforbrug, eludnyttelse, sætpunkter for temperatur, spildevandsudnyttelse, vandforbrug og brug af vedvarende energi, og at den internationale tekniske specifikation CEN/CENELEC EN 50600-4 anvendes, hvor det er relevant, jf. energieffektivitetsdirektivets bilag VII.

Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2 i energisparelovens § 18 a bliver den gældende § 18 a, stk. 2, herefter stk. 3.

Til nr. 3

Det følger af energisparelovens § 21, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren og Energiklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, støttemodtagere omfattet af kapitel 3, store virksomheder omfattet af kapitel 5 og virksomheder, institutioner eller organisationer, som er nævnt i § 19, at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven.

Det følger af § 21, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke kategorier af oplysninger, der omfattes af stk. 1, og hvorledes oplysningerne skal meddeles.

Det følger af den foreslåede ændring af § 21, stk. 1, at der efter »støttemodtagere omfattet af kapitel 3,« indsættes »datacentre omfattet af kapitel 4 a,«.

Med den foreslåede ændring vil det således fremgå af § 21, stk. 1, at datacentre omfattet af kapitel 4 a er omfattet af § 21, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne pålægge ejere og operatører af datacentre at udarbejde og meddele sådanne oplysninger, som er nødvendige for at kunne varetage Danmarks forpligtelse til at pålægge ejere og operatører af datacentre at indberette oplysninger i den europæiske database over datacentre. Dette krav følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 12, stk. 1.

Bestemmelsen vil kunne være relevant i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt et datacenter vil være omfattet af pligten til at indberette oplysninger. Her vil det kunne blive nødvendigt for klima-, energi- og forsyningsministeren at pålægge datacentret at indsende visse oplysninger, også i tilfælde hvor den forpligtede aktør har vurderet, at det pågældende datacenter ikke er omfattet af forpligtelsen. Det forventes endvidere, at der i tilknytning hertil vil blive fastsat regler om, at ministeren vil kunne træffe afgørelse om, hvorvidt et datacenter er forpligtet af kravene om indberetning af data og offentliggørelse. Bestemmelsen vil eksempelvis kunne omfatte adgangen til at pålægge ejeren og operatøren af et datacenter at fremsende dokumentation for, at datacentret ikke er omfattet af reguleringen, ved eksempelvis at sende data vedrørende datacentrets installerede effektforbrug til installeret informationsteknologi (IT). Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at pålægge aktører at fremsende dokumentation for, at datacentret er omfattet af en undtagelse, som der er fastsat regler om i medfør af den foreslåede § 14 a, stk. 1, nr. 6.

Beføjelsen i energisparelovens § 21, stk. 1, er delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 14, jf. energisparelovens § 19.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 1, nr. 69, i lov nr. 1833 af 8. december 2020 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.) at der indsættes et kapitel 21 c om kommunalt tilskud til etablering af elektroniske kommunikationsnet m.v. samt tilhørende bestemmelser §§ 60 d-60 f. Det fremgår af § 7, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 69. Ministeren har ikke sat bestemmelsen i kraft.

Det foreslås at ophæve § 1, nr. 69.

Den foreslåede bestemmelse har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 12, hvorved §§ 60 d og 60 e foreslås nyaffattet. Der er derfor af lovtekniske årsager behov for at ophæve § 1, nr. 69, i lov nr. 1833 af 8. december 2020 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.).

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 28. december 2023.

Den foreslåede ikrafttrædelse af lovforslaget vil medføre, at lovforslaget træder i kraft i overensstemmelse med artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2380 af 23. november 2022 om ændring af direktiv 2014/53/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet.

Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren beslutter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 2, nr. 12, og § 3, nr. 1-4 og 7-9.

Det foreslåede vil medføre, at ministeren vil kunne beslutte tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne af bestemmelserne i telelovens §§ 60 d og 60 e.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at ministeren vil kunne beslutte tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne af bestemmelserne i masteloven om indberetning af oplysninger og samtidig medføre, at der er fornøden tid til at sikre, at IT-systemer og indberetningsprocesser passer til de opdaterede regler samt forberede udstedelse af bekendtgørelser i medfør af de opdaterede regler.

Det foreslås i stk. 3, at § 22, stk. 2-4, i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 5, finder ikke anvendelse på klager over landzonemyndighedens afgørelser indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love anvendelse.

Det foreslåede vil medføre, at indgivelse af klager over en landzonemyndigheds afgørelser efter mastelovens § 22 før denne lovs ikrafttræden skal ske efter de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love.

Radioudstyrsloven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, jf. radioudstyrslovens § 52.

Teleloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. telelovens § 83.

For så vidt angår masteloven gælder loven hverken for Færøerne eller Grønland, jf. mastelovens § 28.

Energispareloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. energisparelovens § 25.

Kilde

Lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme (erhvervsfremmeloven), som regulerer tiltag, der fremmer erhvervslivet, giver kommunalbestyrelser mulighed for at stille passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Dette er anført i en vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af den tidligere lov om erhvervsfremme og regional udvikling, som Erhvervsministeriet udgav i 2014. I vejledningen fortolkes bemærkningerne til loven således, at erhvervsfremmeloven kan anvendes som hjemmel til etablering af passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet.

I henhold til erhvervsfremmelovens § 14 er det en betingelse for kommunalbestyrelsers etablering af passiv infrastruktur, som de stiller til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, at der er tale om erhvervsfremmeaktiviteter, at adgangen til den passive infrastruktur er bredt tilgængelig for virksomhederne, og at tilrådighedsstillelsen ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 e, at kommunalbestyrelser alene på markedsvilkår vil kunne stille passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, når to betingelser er opfyldt. De to betingelser er, at infrastrukturen er bredt tilgængelig for alle udbydere, og at tilrådighedsstillelsen ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af tilsvarende passiv infrastruktur.

Det foreslåede vil medføre, at tilrådighedsstillelsen vil skulle ske i overensstemmelse med det markedsøkonomiske operatørprincip, dvs. på markedsvilkår, for at sikre overholdelse af EU’s statsstøtteregler. Det fremgår af Erhvervsministeriets vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling (nu erhvervsfremmeloven), at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal betale markedspris for adgangen til at benytte infrastrukturen. Det er således i dag forudsat, at tilrådighedsstillelse af passiv infrastruktur sker på markedsvilkår og ikke på bedre vilkår end markedsvilkår. Hvis en kommunalbestyrelse tilbyder at stille passiv infrastruktur til rådighed på bedre vilkår end markedsvilkår, risikeres det, at en eller flere udbydere af den grund vil opnå en fordel i forhold til andre udbydere, og at der således vil kunne være tale om statsstøtte. Dette vil indebære, at kommunalbestyrelser, der benytter muligheden, vil skulle drive virksomhed på kommercielle vilkår og dermed med fortjeneste for øje af hensyn til overholdelse af EU’s statsstøtteregler.

I medfør af det foreslåede vil det være en forudsætning, at tilrådighedsstillelsen af den passive infrastruktur sker på markedsvilkår, dvs. bl.a. til en pris svarende til prisen for tilsvarende ydelser på det private marked. Dette vil i høj grad afhænge af den konkrete situation, men vil kunne tage udgangspunkt i en prissætning af tilsvarende infrastruktur anlagt i kommercielt øjemed, dog med forbehold for reglerne i konkurrencelovens § 6. Anden form for benchmarking vil eventuelt også kunne være relevant at inddrage i forhold til fastsættelsen af prisen. I de tilfælde, hvor tilsvarende infrastruktur vil være underlagt prisregulering, vil den regulerede pris kunne fungere som en indikator for markedsprisen. Lejevilkårene, herunder lejeprisen, vil dog være underlagt de almindelige krav om saglighed, ikkediskrimination og forbud mod konkurrencefordrejning m.v.

Det vil en være forudsætning for, at udlejning efter bestemmelsen er i overensstemmelse med reglerne for EU’s indre marked, at udlejningen vil overholde det såkaldte markedsøkonomiske operatørprincip, hvorefter økonomisk aktivitet fra en offentlig myndigheds side ikke vil blive betragtet som statsstøtte, når den offentlige myndigheds økonomiske aktivitet sker på en økonomisk rationel måde således, at en rationel privat markedsaktør med lignende forudsætninger for investeringen som den offentlige myndighed også ville have foretaget investeringen på samme vilkår.

Der føres efter § 48 i lov om kommunernes styrelse tilsyn med, at kommunalbestyrelserne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Efter § 48 a i lov om kommunernes styrelse beslutter Ankestyrelsen selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er som led i det kommunale og regionale tilsyn ikke i almindelighed klageinstans over for Ankestyrelsen, men ministeriet kan af egen drift bl.a. efter § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser, som Ankestyrelsen har udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis Ankestyrelsen har besluttet ikke at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser op til behandling. Det kommunale tilsyn viger i det omfang, der er en anden klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til sagen, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Det foreslåede vil indebære, at initialomkostningerne ved at udbygge f.eks. højhastighedsbredbåndsnet vil kunne reduceres, hvilket vil kunne fremme bredbåndsselskabernes incitament til at udrulle i området, ligesom det vil kunne begrænse prisen for tilslutning til nettet i området.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelser også fremover vil kunne stille passiv infrastruktur til rådighed på markedsvilkår for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og dermed vil have mulighed for på den måde at fremme dækningen af elektroniske kommunikationstjenester i et bestemt område i kommunen.

Det foreslåede indebærer desuden, at det gældende krav om, at tilrådighedsstillelsen af passiv infrastruktur skal have et erhvervsfremmende formål, ikke videreføres fra erhvervsfremmeloven, idet der ikke ses at være behov herfor, når bestemmelsen fremover bliver en del af teleloven. I teleloven vil der ikke være samme behov for at sikre erhvervsfremmende formål, som gør sig gældende i erhvervsfremmeloven. Overordnet vil der ikke med den foreslåede bestemmelse være tiltænkt nogen ændring i kommunalbestyrelsernes mulighed for at stille passiv infrastruktur til rådighed i forhold til den mulighed, som kommunalbestyrelserne har i dag i medfør af erhvervsfremmeloven, som denne er fortolket i Erhvervsministeriets vejledning fra 2014 om udrulning af bredbånd i medfør af den tidligere lov om erhvervsfremme og regional udvikling.

Når den foreslåede bestemmelse træder i kraft, vil kommunalbestyrelser ikke længere kunne stille passiv infrastruktur til rådighed på markedsvilkår i medfør af erhvervsfremmeloven, men vil i stedet skulle benytte den foreslåede bestemmelse i teleloven.

I medfør af det foreslåede nr. 1, vil det være en forudsætning, at den passive infrastruktur vil blive stillet til rådighed på en sådan måde, at den vil være bredt tilgængelig for alle interesserede udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Det betyder, at kommunalbestyrelsen vil skulle tilbyde alle interesserede udbydere, der ønsker adgang til den passive infrastruktur, samme vilkår, og hvis det vil være teknisk muligt, vil den passive infrastruktur skulle give mulighed for, at flere udbydere vil kunne benytte infrastrukturen samtidig. Kommunalbestyrelsen vil evt. kunne gennemføre en interessehøring, inden etableringen af den passive infrastruktur med henblik på at fastlægge, hvor mange udbydere der måtte være interesserede i at benytte infrastrukturen, og kommunalbestyrelsen vil herefter kunne tilpasse infrastrukturen i forhold til, hvor mange interesserede udbydere der måtte være.

Det følger af det foreslåede nr. 2, at kommunalbestyrelser vil kunne stille passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, når det ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af tilsvarende passiv infrastruktur.

Det foreslåede indebærer, at vil det være en forudsætning for den lovlige tilrådighedsstillelse, at tilrådighedsstillelsen af den passive infrastruktur ikke vil virke konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af tilsvarende passiv infrastruktur. Det betyder, at den ikke må fortrænge kommercielle investeringer. Det vil f.eks. blive gjort ved at sikre, at der ikke eksisterer eller planlægges etablering af tilsvarende infrastruktur i området eller infrastruktur med tilsvarende anvendelsesmuligheder, ligesom kommunen f.eks. i så høj grad som muligt bør sikre, at eventuelle undersøgelser af kommunens mulighed for selv at stille passiv infrastruktur til rådighed, ikke vil komme til at påvirke sagsbehandlingen i forbindelse med private udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesters ønsker om at etablere infrastruktur.

En kommunalbestyrelse vil således forinden tilrådighedsstillelsen af den passive infrastruktur skulle undersøge, om der allerede findes tilsvarende infrastruktur i det pågældende område, eller om der planlægges etablering af tilsvarende infrastruktur i den nærmeste fremtid (tre år frem). Dette vil i visse tilfælde delvist kunne gøres gennem Ledningsejerregistret (LER), der er relevant for nedgravet passiv infrastruktur, gennem mastedatabasen (jf. masteloven med tilhørende bekendtgørelser), eller gennem en høring.

Hvor kommunen måtte have etableret passiv infrastruktur i et område, som den vil stille til rådighed på markedsvilkår, og hvor en eller flere private udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester efterfølgende måtte have et ønske om også at etablere passiv infrastruktur, bør kommunen af hensyn til, at kommunens infrastruktur ikke må virke konkurrenceforvridende, sikre, at dette så vidt muligt ikke vil påvirke sagsbehandlingen i forhold til private udbydere, f.eks. i forbindelse med gravetilladelser. Dette vil særligt kunne være tilfældet, hvis den infrastruktur, som de private udbydere planlægger at udrulle, må anses for at være teknisk bedre end den eksisterende kommunale infrastruktur.

Ved passiv infrastruktur forstås i denne sammenhæng komponenter, der benyttes ved etablering og drift af elektroniske kommunikationsnet, og som ikke aktivt medvirker til enten at overføre, lagre eller behandle kommunikation i nettet, men som alene udgør passive, fysiske rammer for nettet. Eksempler på passiv infrastruktur vil være tomrør, kabelkanaler, rør, mandehuller, kabinetter, pæle og master. Der henvises i den forbindelse til bestemmelserne i § 1, stk. 4, nr. 3 og 4, i lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021 om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. (masteloven) og til § 9 a, stk. 2, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 845 af 21. august 2019 om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v. (graveloven).

Kommunalbestyrelsen vil kunne vælge at etablere den passive infrastruktur, f.eks. nedlægge tomrør, med henblik på at stille denne til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, men det vil også være muligt for kommunalbestyrelsen at stille passiv infrastruktur, som allerede er etableret til anden brug, til rådighed for udbyderne.

At en kommunalbestyrelse vil kunne stille passiv infrastruktur til rådighed forstås således, at kommunalbestyrelsen fortsat vil eje den passive infrastruktur. Hvis kommunalbestyrelsen på et tidspunkt ikke længere vil være interesseret i at eje infrastrukturen, vil kommunalbestyrelsen kunne frasælge denne på markedsvilkår.

Til nr. 13

Til § 73 a, stk. 8

Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 3, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen kan gennemføre supplerende kortlægninger af eksisterende infrastruktur, ejerskabsforhold, udrulningsplaner el.lign., såfremt det er nødvendigt for gennemførelsen af de opgaver, der er nævnt i stk. 2, nr. 2 og 6. Opgaverne omfatter bl.a. identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte og politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.

Politiske initiativer skal kunne målrettes de steder i Danmark, der har behov for dækningsinitiativer, hvilket kræver detaljerede geografiske kortlægninger af udbredelsen af elektroniske kommunikationstjenester.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 4, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen skønner relevant i forbindelse med en kortlægning efter § 73 a, stk. 1 eller 3, af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 8, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan med henblik på at understøtte formålene i stk. 2, nr. 2 og 6, indhente oplysninger om elforbrug på adresseniveau fra Energinet.

Det foreslåede vil medføre, at det fremover også vil være muligt for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur at indhente oplysninger fra Energinet, og ikke alene fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet. Indhentning af oplysninger fra Energinet vil alene kunne ske i de tilfælde, hvor oplysningerne indhentes med henblik på at understøtte opgaverne om identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte og politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.

Det foreslåede vil således medføre en udvidelse af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs mulighed for at indhente oplysninger til brug for styrelsens nærmere analyse af den restgruppe af adresser, der ikke har adgang til 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, og dermed ikke har adgang til de bredbåndshastigheder, der fremgår af den nationale bredbåndsmålsætning.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at der vil ske behandling, herunder indsamling og sammenstilling, af personoplysninger som reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23/05/2012 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil efter det foreslåede kunne indsamle personoplysninger om elforbrug på konkrete adresser med henblik på at identificere ubeboede adresser. Det samlede elforbrug over maksimalt 4 år per adresse vil kunne give en indikation af, hvorvidt en adresse er beboet eller ej og således kunne påvise, om der vil være behov for hurtigt bredbånd på adressen. Såfremt der ikke er registreret elforbrug inden for maksimalt 4 år på en adresse, vil vurderingen være, at adressen som udgangspunkt ikke vil have et behov for bredbånd.

Informationer om elforbrug på en konkret adresse udgør information om en identificerbar fysisk person. Elforbrug sammenstilles med en adresse, og disse oplysninger kan indirekte identificere en fysisk person.

Oplysninger om elforbrug på adgangs- eller enhedsadresseniveau vil kunne anvendes til at analysere og vurdere behovet for bredbånd til de bolig- og virksomhedsadresser, som ikke har adgang til hurtigt bredbånd. Behandlingen vil understøtte behovet for at fokusere indsatsen på bredbåndsdækning til adresser, der vil have et reelt bredbåndsbehov - og dermed ikke på ubeboede adresser. En identificering af ubeboede adresser vil sikre et bedre grundlag for vurderingen af, hvilke adresser der har behov for adgang til minimum 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, samt hvilke adresser der skal være dækket med en infrastruktur, der kan levere 1 Gbit/s i downloadhastighed i 2025, i henhold til teleaftalen af 21. december 2021.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs indsamling og sammenstilling vil udgøre behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Den foreslåede bestemmelse vil udgøre hjemmel for behandling af almindelige personoplysninger, og det vurderes, at den vil fastsætte en retlig forpligtelse for Energinet, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, til at videregive de oplysninger, der er nævnt i bestemmelsen.

Regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven iagttages under de nævnte behandlinger af personoplysninger.

Derudover vil de indhentede oplysninger om elforbrug ikke kunne anvendes til andre formål end identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte og politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.

Til § 73 a, stk. 9

Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 1, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur mindst hvert tredje år skal gennemføre en kortlægning af eksisterende elektroniske kommunikationsnet.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 2, medfører endvidere, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs kortlægning efter stk. 1 skal være tilstrækkelig detaljeret til, at den kan bruges til en række opgaver og formål. Det drejer sig bl.a. om identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte, forbrugerinformation og politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.

Telelovens § 73 a, stk. 2, indeholder således en opregning af de opgaver som en kortlægning af den geografiske udbredelse af elektroniske kommunikationsnet skal sikre gennemførelsen af, og som kortlægningen skal være tilstrækkelig detaljeret til at levere data til.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 4, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen skønner relevant i forbindelse med en kortlægning efter § 73 a, stk. 1 eller 3, af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan med henblik på at understøtte opgaverne i 73 a, stk. 2, nr. 2 og 6, fastsætte regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet skal medvirke til eller samarbejde om at udvikle en metode for kortlægning af adgang til mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier. Det kan f.eks. ske ved at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra branchen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. De specifikke krav til data, format for indrapportering af data samt hyppigheden for indmeldelse af disse m.v. fastlægges i efterfølgende bekendtgørelse.

Det foreslåede vil medføre, at der indsættes en hjemmel i teleloven, der bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet skal udvikle en metode, der på tværs af selskaberne kan levere valide data om dækningen af mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier i Danmark, som i højere grad gør mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier sammenligneligt med fastnet bredbånd. Metoden vil skulle muliggøre, at mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier bl.a. vil kunne indgå i opfyldelsen af bredbåndsmålsætningen og anvendes som grundlag for kortlægning af støtteberettigede adresser i forbindelse med anvendelse af statsstøtte til udrulning af bredbånd i overensstemmelse med telelovens § 73 a, stk. 2.

Det vil i den forbindelse være et krav til metoden for kortlægning af adgangen til mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier, at den er retvisende. Det vil derfor være nødvendigt, at mobiloperatørerne indestår for de data og download- og uploadhastigheder, der indmeldes til kortlægningen. Det vil sige, at det vil være mobiloperatørernes ansvar at behandle eventuelle indsigelser i mobilkortlægningen. Det vil f.eks. kunne være, såfremt indberettet mobildækning medfører, at en adresse ikke kan modtage statsstøtte til udrulning af hurtigere bredbånd, men hvor borgeren på adressen er uenig i dækningsoplysningerne.

I tilfælde af, at mobiloperatørerne ikke ønsker at indestå for de indmeldte hastigheder, som fremgår af Tjekditnet.dk, vil der være behov for at indsamle yderligere data – og dermed også en justering af metoden for kortlægning – som led i en forbedret mobilkortlægning. Det skyldes, at det vil være Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, som skal indestå for de indmeldte mobilkortlægningsdata. Derfor vil styrelsen skulle være sikker på at have adgang til valide data på baggrund af en metode, der giver større sikkerhed for, at mobilkortlægningen er retvisende.

Den teknologiske udvikling på teleområdet medfører, at nye teknologier til gavn for bl.a. slutbrugerne potentielt kan levere bredbåndsydelser, som understøtter bredbåndsmålsætningerne. Der kan således være behov for data og informationer, som muliggør, at teknologierne medregnes, når der følges op på bredbåndsmålsætningerne.

Udover udviklingen af en forbedret metode for kortlægning af adgangen til mobilt bredbånd kan der således også være behov for at udvikle en metode for kortlægning af adgangen til andre trådløse teknologier. Det kunne f.eks. være faste trådløse bredbåndsforbindelser baseret på mobilt bredbånd såsom 5G eller bredbånd via satellit.

Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 9, vil afhængigt af udmøntningen af bestemmelsen kunne medføre økonomiske konsekvenser for ejere af elektroniske kommunikationsnet, herunder ikke-uvæsentlige engangsomkostninger til udviklingen af en forbedret mobilkortlægning.

Til nr. 14

Den gældende bestemmelse i telelovens § 75, stk. 1, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur løbende kan udarbejde og offentliggøre statistik og dokumentation om forskellige forhold inden for telemarkedet, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skønner relevante. Formålet er at gøre det muligt at overskue og sammenligne det samlede udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester og at skabe overblik over, hvordan konkurrencen fungerer på telemarkedet.

Den gældende bestemmelse i § 75, stk. 2, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan kræve, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester udleverer alt materiale og alle oplysninger, herunder også oplysninger om udbydernes konkurrencesituation, markedsandele m.v., som skønnes nødvendige for at udarbejde dokumentation og statistik som nævnt i § 75 stk. 1.

Det følger af den foreslåede ændring af telelovens § 75, stk. 1, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, ud over de aktiviteter, der i dag gennemføres med hjemmel i bestemmelsen, fremadrettet kan kræve, at de pligtsubjekter, der er nævnt i stk. 2, udleverer alt materiale og alle oplysninger, som skønnes nødvendig for at udarbejde dokumentation og statistik, der kan understøtte den grønne omstilling på teleområdet.

Det foreslåede vil medføre, at det fremover også vil være muligt for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur at kræve materiale og oplysninger, som skønnes nødvendig for at udarbejde dokumentation og statistik, der kan understøtte den grønne omstilling.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ønsker at udvælge de mest relevante indikatorer for branchens grønne omstilling og vil om nødvendigt inddrage branchen for at sikre relevans, herunder tage hensyn til branchens administrative byrder. Udvælgelse af indikatorer skal bl.a. ske på baggrund af de indrapporteringskrav samt eventuelle standarder og anbefalinger for indsamling af grønne data på teleområdet, der findes på EU-niveau. Det kan f.eks. omhandle data om energiforbrug, udledning af drivhusgasser samt bortskaffelse og genanvendelse af udstyr.

Kilde

Lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme (erhvervsfremmeloven), som regulerer tiltag, der fremmer erhvervslivet, giver kommunalbestyrelser mulighed for at stille passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Dette er anført i en vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af den tidligere lov om erhvervsfremme og regional udvikling, som Erhvervsministeriet udgav i 2014. I vejledningen fortolkes bemærkningerne til loven således, at erhvervsfremmeloven kan anvendes som hjemmel til etablering af passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet.

I henhold til erhvervsfremmelovens § 14 er det en betingelse for kommunalbestyrelsers etablering af passiv infrastruktur, som de stiller til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, at der er tale om erhvervsfremmeaktiviteter, at adgangen til den passive infrastruktur er bredt tilgængelig for virksomhederne, og at tilrådighedsstillelsen ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 e, at kommunalbestyrelser alene på markedsvilkår vil kunne stille passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, når to betingelser er opfyldt. De to betingelser er, at infrastrukturen er bredt tilgængelig for alle udbydere, og at tilrådighedsstillelsen ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af tilsvarende passiv infrastruktur.

Det foreslåede vil medføre, at tilrådighedsstillelsen vil skulle ske i overensstemmelse med det markedsøkonomiske operatørprincip, dvs. på markedsvilkår, for at sikre overholdelse af EU’s statsstøtteregler. Det fremgår af Erhvervsministeriets vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling (nu erhvervsfremmeloven), at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal betale markedspris for adgangen til at benytte infrastrukturen. Det er således i dag forudsat, at tilrådighedsstillelse af passiv infrastruktur sker på markedsvilkår og ikke på bedre vilkår end markedsvilkår. Hvis en kommunalbestyrelse tilbyder at stille passiv infrastruktur til rådighed på bedre vilkår end markedsvilkår, risikeres det, at en eller flere udbydere af den grund vil opnå en fordel i forhold til andre udbydere, og at der således vil kunne være tale om statsstøtte. Dette vil indebære, at kommunalbestyrelser, der benytter muligheden, vil skulle drive virksomhed på kommercielle vilkår og dermed med fortjeneste for øje af hensyn til overholdelse af EU’s statsstøtteregler.

I medfør af det foreslåede vil det være en forudsætning, at tilrådighedsstillelsen af den passive infrastruktur sker på markedsvilkår, dvs. bl.a. til en pris svarende til prisen for tilsvarende ydelser på det private marked. Dette vil i høj grad afhænge af den konkrete situation, men vil kunne tage udgangspunkt i en prissætning af tilsvarende infrastruktur anlagt i kommercielt øjemed, dog med forbehold for reglerne i konkurrencelovens § 6. Anden form for benchmarking vil eventuelt også kunne være relevant at inddrage i forhold til fastsættelsen af prisen. I de tilfælde, hvor tilsvarende infrastruktur vil være underlagt prisregulering, vil den regulerede pris kunne fungere som en indikator for markedsprisen. Lejevilkårene, herunder lejeprisen, vil dog være underlagt de almindelige krav om saglighed, ikkediskrimination og forbud mod konkurrencefordrejning m.v.

Det vil en være forudsætning for, at udlejning efter bestemmelsen er i overensstemmelse med reglerne for EU’s indre marked, at udlejningen vil overholde det såkaldte markedsøkonomiske operatørprincip, hvorefter økonomisk aktivitet fra en offentlig myndigheds side ikke vil blive betragtet som statsstøtte, når den offentlige myndigheds økonomiske aktivitet sker på en økonomisk rationel måde således, at en rationel privat markedsaktør med lignende forudsætninger for investeringen som den offentlige myndighed også ville have foretaget investeringen på samme vilkår.

Der føres efter § 48 i lov om kommunernes styrelse tilsyn med, at kommunalbestyrelserne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Efter § 48 a i lov om kommunernes styrelse beslutter Ankestyrelsen selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er som led i det kommunale og regionale tilsyn ikke i almindelighed klageinstans over for Ankestyrelsen, men ministeriet kan af egen drift bl.a. efter § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser, som Ankestyrelsen har udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis Ankestyrelsen har besluttet ikke at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser op til behandling. Det kommunale tilsyn viger i det omfang, der er en anden klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til sagen, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Det foreslåede vil indebære, at initialomkostningerne ved at udbygge f.eks. højhastighedsbredbåndsnet vil kunne reduceres, hvilket vil kunne fremme bredbåndsselskabernes incitament til at udrulle i området, ligesom det vil kunne begrænse prisen for tilslutning til nettet i området.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelser også fremover vil kunne stille passiv infrastruktur til rådighed på markedsvilkår for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og dermed vil have mulighed for på den måde at fremme dækningen af elektroniske kommunikationstjenester i et bestemt område i kommunen.

Det foreslåede indebærer desuden, at det gældende krav om, at tilrådighedsstillelsen af passiv infrastruktur skal have et erhvervsfremmende formål, ikke videreføres fra erhvervsfremmeloven, idet der ikke ses at være behov herfor, når bestemmelsen fremover bliver en del af teleloven. I teleloven vil der ikke være samme behov for at sikre erhvervsfremmende formål, som gør sig gældende i erhvervsfremmeloven. Overordnet vil der ikke med den foreslåede bestemmelse være tiltænkt nogen ændring i kommunalbestyrelsernes mulighed for at stille passiv infrastruktur til rådighed i forhold til den mulighed, som kommunalbestyrelserne har i dag i medfør af erhvervsfremmeloven, som denne er fortolket i Erhvervsministeriets vejledning fra 2014 om udrulning af bredbånd i medfør af den tidligere lov om erhvervsfremme og regional udvikling.

Når den foreslåede bestemmelse træder i kraft, vil kommunalbestyrelser ikke længere kunne stille passiv infrastruktur til rådighed på markedsvilkår i medfør af erhvervsfremmeloven, men vil i stedet skulle benytte den foreslåede bestemmelse i teleloven.

I medfør af det foreslåede nr. 1, vil det være en forudsætning, at den passive infrastruktur vil blive stillet til rådighed på en sådan måde, at den vil være bredt tilgængelig for alle interesserede udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Det betyder, at kommunalbestyrelsen vil skulle tilbyde alle interesserede udbydere, der ønsker adgang til den passive infrastruktur, samme vilkår, og hvis det vil være teknisk muligt, vil den passive infrastruktur skulle give mulighed for, at flere udbydere vil kunne benytte infrastrukturen samtidig. Kommunalbestyrelsen vil evt. kunne gennemføre en interessehøring, inden etableringen af den passive infrastruktur med henblik på at fastlægge, hvor mange udbydere der måtte være interesserede i at benytte infrastrukturen, og kommunalbestyrelsen vil herefter kunne tilpasse infrastrukturen i forhold til, hvor mange interesserede udbydere der måtte være.

Det følger af det foreslåede nr. 2, at kommunalbestyrelser vil kunne stille passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, når det ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af tilsvarende passiv infrastruktur.

Det foreslåede indebærer, at vil det være en forudsætning for den lovlige tilrådighedsstillelse, at tilrådighedsstillelsen af den passive infrastruktur ikke vil virke konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af tilsvarende passiv infrastruktur. Det betyder, at den ikke må fortrænge kommercielle investeringer. Det vil f.eks. blive gjort ved at sikre, at der ikke eksisterer eller planlægges etablering af tilsvarende infrastruktur i området eller infrastruktur med tilsvarende anvendelsesmuligheder, ligesom kommunen f.eks. i så høj grad som muligt bør sikre, at eventuelle undersøgelser af kommunens mulighed for selv at stille passiv infrastruktur til rådighed, ikke vil komme til at påvirke sagsbehandlingen i forbindelse med private udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesters ønsker om at etablere infrastruktur.

En kommunalbestyrelse vil således forinden tilrådighedsstillelsen af den passive infrastruktur skulle undersøge, om der allerede findes tilsvarende infrastruktur i det pågældende område, eller om der planlægges etablering af tilsvarende infrastruktur i den nærmeste fremtid (tre år frem). Dette vil i visse tilfælde delvist kunne gøres gennem Ledningsejerregistret (LER), der er relevant for nedgravet passiv infrastruktur, gennem mastedatabasen (jf. masteloven med tilhørende bekendtgørelser), eller gennem en høring.

Hvor kommunen måtte have etableret passiv infrastruktur i et område, som den vil stille til rådighed på markedsvilkår, og hvor en eller flere private udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester efterfølgende måtte have et ønske om også at etablere passiv infrastruktur, bør kommunen af hensyn til, at kommunens infrastruktur ikke må virke konkurrenceforvridende, sikre, at dette så vidt muligt ikke vil påvirke sagsbehandlingen i forhold til private udbydere, f.eks. i forbindelse med gravetilladelser. Dette vil særligt kunne være tilfældet, hvis den infrastruktur, som de private udbydere planlægger at udrulle, må anses for at være teknisk bedre end den eksisterende kommunale infrastruktur.

Ved passiv infrastruktur forstås i denne sammenhæng komponenter, der benyttes ved etablering og drift af elektroniske kommunikationsnet, og som ikke aktivt medvirker til enten at overføre, lagre eller behandle kommunikation i nettet, men som alene udgør passive, fysiske rammer for nettet. Eksempler på passiv infrastruktur vil være tomrør, kabelkanaler, rør, mandehuller, kabinetter, pæle og master. Der henvises i den forbindelse til bestemmelserne i § 1, stk. 4, nr. 3 og 4, i lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021 om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. (masteloven) og til § 9 a, stk. 2, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 845 af 21. august 2019 om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v. (graveloven).

Kommunalbestyrelsen vil kunne vælge at etablere den passive infrastruktur, f.eks. nedlægge tomrør, med henblik på at stille denne til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, men det vil også være muligt for kommunalbestyrelsen at stille passiv infrastruktur, som allerede er etableret til anden brug, til rådighed for udbyderne.

At en kommunalbestyrelse vil kunne stille passiv infrastruktur til rådighed forstås således, at kommunalbestyrelsen fortsat vil eje den passive infrastruktur. Hvis kommunalbestyrelsen på et tidspunkt ikke længere vil være interesseret i at eje infrastrukturen, vil kommunalbestyrelsen kunne frasælge denne på markedsvilkår.

Til nr. 13

Til § 73 a, stk. 8

Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 3, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen kan gennemføre supplerende kortlægninger af eksisterende infrastruktur, ejerskabsforhold, udrulningsplaner el.lign., såfremt det er nødvendigt for gennemførelsen af de opgaver, der er nævnt i stk. 2, nr. 2 og 6. Opgaverne omfatter bl.a. identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte og politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.

Politiske initiativer skal kunne målrettes de steder i Danmark, der har behov for dækningsinitiativer, hvilket kræver detaljerede geografiske kortlægninger af udbredelsen af elektroniske kommunikationstjenester.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 4, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen skønner relevant i forbindelse med en kortlægning efter § 73 a, stk. 1 eller 3, af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 8, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan med henblik på at understøtte formålene i stk. 2, nr. 2 og 6, indhente oplysninger om elforbrug på adresseniveau fra Energinet.

Det foreslåede vil medføre, at det fremover også vil være muligt for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur at indhente oplysninger fra Energinet, og ikke alene fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet. Indhentning af oplysninger fra Energinet vil alene kunne ske i de tilfælde, hvor oplysningerne indhentes med henblik på at understøtte opgaverne om identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte og politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.

Det foreslåede vil således medføre en udvidelse af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs mulighed for at indhente oplysninger til brug for styrelsens nærmere analyse af den restgruppe af adresser, der ikke har adgang til 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, og dermed ikke har adgang til de bredbåndshastigheder, der fremgår af den nationale bredbåndsmålsætning.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at der vil ske behandling, herunder indsamling og sammenstilling, af personoplysninger som reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23/05/2012 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil efter det foreslåede kunne indsamle personoplysninger om elforbrug på konkrete adresser med henblik på at identificere ubeboede adresser. Det samlede elforbrug over maksimalt 4 år per adresse vil kunne give en indikation af, hvorvidt en adresse er beboet eller ej og således kunne påvise, om der vil være behov for hurtigt bredbånd på adressen. Såfremt der ikke er registreret elforbrug inden for maksimalt 4 år på en adresse, vil vurderingen være, at adressen som udgangspunkt ikke vil have et behov for bredbånd.

Informationer om elforbrug på en konkret adresse udgør information om en identificerbar fysisk person. Elforbrug sammenstilles med en adresse, og disse oplysninger kan indirekte identificere en fysisk person.

Oplysninger om elforbrug på adgangs- eller enhedsadresseniveau vil kunne anvendes til at analysere og vurdere behovet for bredbånd til de bolig- og virksomhedsadresser, som ikke har adgang til hurtigt bredbånd. Behandlingen vil understøtte behovet for at fokusere indsatsen på bredbåndsdækning til adresser, der vil have et reelt bredbåndsbehov - og dermed ikke på ubeboede adresser. En identificering af ubeboede adresser vil sikre et bedre grundlag for vurderingen af, hvilke adresser der har behov for adgang til minimum 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, samt hvilke adresser der skal være dækket med en infrastruktur, der kan levere 1 Gbit/s i downloadhastighed i 2025, i henhold til teleaftalen af 21. december 2021.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs indsamling og sammenstilling vil udgøre behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Den foreslåede bestemmelse vil udgøre hjemmel for behandling af almindelige personoplysninger, og det vurderes, at den vil fastsætte en retlig forpligtelse for Energinet, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, til at videregive de oplysninger, der er nævnt i bestemmelsen.

Regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven iagttages under de nævnte behandlinger af personoplysninger.

Derudover vil de indhentede oplysninger om elforbrug ikke kunne anvendes til andre formål end identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte og politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.

Til § 73 a, stk. 9

Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 1, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur mindst hvert tredje år skal gennemføre en kortlægning af eksisterende elektroniske kommunikationsnet.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 2, medfører endvidere, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs kortlægning efter stk. 1 skal være tilstrækkelig detaljeret til, at den kan bruges til en række opgaver og formål. Det drejer sig bl.a. om identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte, forbrugerinformation og politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.

Telelovens § 73 a, stk. 2, indeholder således en opregning af de opgaver som en kortlægning af den geografiske udbredelse af elektroniske kommunikationsnet skal sikre gennemførelsen af, og som kortlægningen skal være tilstrækkelig detaljeret til at levere data til.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 4, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen skønner relevant i forbindelse med en kortlægning efter § 73 a, stk. 1 eller 3, af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan med henblik på at understøtte opgaverne i 73 a, stk. 2, nr. 2 og 6, fastsætte regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet skal medvirke til eller samarbejde om at udvikle en metode for kortlægning af adgang til mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier. Det kan f.eks. ske ved at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra branchen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. De specifikke krav til data, format for indrapportering af data samt hyppigheden for indmeldelse af disse m.v. fastlægges i efterfølgende bekendtgørelse.

Det foreslåede vil medføre, at der indsættes en hjemmel i teleloven, der bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet skal udvikle en metode, der på tværs af selskaberne kan levere valide data om dækningen af mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier i Danmark, som i højere grad gør mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier sammenligneligt med fastnet bredbånd. Metoden vil skulle muliggøre, at mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier bl.a. vil kunne indgå i opfyldelsen af bredbåndsmålsætningen og anvendes som grundlag for kortlægning af støtteberettigede adresser i forbindelse med anvendelse af statsstøtte til udrulning af bredbånd i overensstemmelse med telelovens § 73 a, stk. 2.

Det vil i den forbindelse være et krav til metoden for kortlægning af adgangen til mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier, at den er retvisende. Det vil derfor være nødvendigt, at mobiloperatørerne indestår for de data og download- og uploadhastigheder, der indmeldes til kortlægningen. Det vil sige, at det vil være mobiloperatørernes ansvar at behandle eventuelle indsigelser i mobilkortlægningen. Det vil f.eks. kunne være, såfremt indberettet mobildækning medfører, at en adresse ikke kan modtage statsstøtte til udrulning af hurtigere bredbånd, men hvor borgeren på adressen er uenig i dækningsoplysningerne.

I tilfælde af, at mobiloperatørerne ikke ønsker at indestå for de indmeldte hastigheder, som fremgår af Tjekditnet.dk, vil der være behov for at indsamle yderligere data – og dermed også en justering af metoden for kortlægning – som led i en forbedret mobilkortlægning. Det skyldes, at det vil være Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, som skal indestå for de indmeldte mobilkortlægningsdata. Derfor vil styrelsen skulle være sikker på at have adgang til valide data på baggrund af en metode, der giver større sikkerhed for, at mobilkortlægningen er retvisende.

Den teknologiske udvikling på teleområdet medfører, at nye teknologier til gavn for bl.a. slutbrugerne potentielt kan levere bredbåndsydelser, som understøtter bredbåndsmålsætningerne. Der kan således være behov for data og informationer, som muliggør, at teknologierne medregnes, når der følges op på bredbåndsmålsætningerne.

Udover udviklingen af en forbedret metode for kortlægning af adgangen til mobilt bredbånd kan der således også være behov for at udvikle en metode for kortlægning af adgangen til andre trådløse teknologier. Det kunne f.eks. være faste trådløse bredbåndsforbindelser baseret på mobilt bredbånd såsom 5G eller bredbånd via satellit.

Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 9, vil afhængigt af udmøntningen af bestemmelsen kunne medføre økonomiske konsekvenser for ejere af elektroniske kommunikationsnet, herunder ikke-uvæsentlige engangsomkostninger til udviklingen af en forbedret mobilkortlægning.

Til nr. 14

Den gældende bestemmelse i telelovens § 75, stk. 1, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur løbende kan udarbejde og offentliggøre statistik og dokumentation om forskellige forhold inden for telemarkedet, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skønner relevante. Formålet er at gøre det muligt at overskue og sammenligne det samlede udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester og at skabe overblik over, hvordan konkurrencen fungerer på telemarkedet.

Den gældende bestemmelse i § 75, stk. 2, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan kræve, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester udleverer alt materiale og alle oplysninger, herunder også oplysninger om udbydernes konkurrencesituation, markedsandele m.v., som skønnes nødvendige for at udarbejde dokumentation og statistik som nævnt i § 75 stk. 1.

Det følger af den foreslåede ændring af telelovens § 75, stk. 1, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, ud over de aktiviteter, der i dag gennemføres med hjemmel i bestemmelsen, fremadrettet kan kræve, at de pligtsubjekter, der er nævnt i stk. 2, udleverer alt materiale og alle oplysninger, som skønnes nødvendig for at udarbejde dokumentation og statistik, der kan understøtte den grønne omstilling på teleområdet.

Det foreslåede vil medføre, at det fremover også vil være muligt for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur at kræve materiale og oplysninger, som skønnes nødvendig for at udarbejde dokumentation og statistik, der kan understøtte den grønne omstilling.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ønsker at udvælge de mest relevante indikatorer for branchens grønne omstilling og vil om nødvendigt inddrage branchen for at sikre relevans, herunder tage hensyn til branchens administrative byrder. Udvælgelse af indikatorer skal bl.a. ske på baggrund af de indrapporteringskrav samt eventuelle standarder og anbefalinger for indsamling af grønne data på teleområdet, der findes på EU-niveau. Det kan f.eks. omhandle data om energiforbrug, udledning af drivhusgasser samt bortskaffelse og genanvendelse af udstyr.

Kilde

Lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme (erhvervsfremmeloven), som regulerer tiltag, der fremmer erhvervslivet, giver kommunalbestyrelser mulighed for at stille passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Dette er anført i en vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af den tidligere lov om erhvervsfremme og regional udvikling, som Erhvervsministeriet udgav i 2014. I vejledningen fortolkes bemærkningerne til loven således, at erhvervsfremmeloven kan anvendes som hjemmel til etablering af passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet.

I henhold til erhvervsfremmelovens § 14 er det en betingelse for kommunalbestyrelsers etablering af passiv infrastruktur, som de stiller til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, at der er tale om erhvervsfremmeaktiviteter, at adgangen til den passive infrastruktur er bredt tilgængelig for virksomhederne, og at tilrådighedsstillelsen ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 e, at kommunalbestyrelser alene på markedsvilkår vil kunne stille passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, når to betingelser er opfyldt. De to betingelser er, at infrastrukturen er bredt tilgængelig for alle udbydere, og at tilrådighedsstillelsen ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af tilsvarende passiv infrastruktur.

Det foreslåede vil medføre, at tilrådighedsstillelsen vil skulle ske i overensstemmelse med det markedsøkonomiske operatørprincip, dvs. på markedsvilkår, for at sikre overholdelse af EU’s statsstøtteregler. Det fremgår af Erhvervsministeriets vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling (nu erhvervsfremmeloven), at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal betale markedspris for adgangen til at benytte infrastrukturen. Det er således i dag forudsat, at tilrådighedsstillelse af passiv infrastruktur sker på markedsvilkår og ikke på bedre vilkår end markedsvilkår. Hvis en kommunalbestyrelse tilbyder at stille passiv infrastruktur til rådighed på bedre vilkår end markedsvilkår, risikeres det, at en eller flere udbydere af den grund vil opnå en fordel i forhold til andre udbydere, og at der således vil kunne være tale om statsstøtte. Dette vil indebære, at kommunalbestyrelser, der benytter muligheden, vil skulle drive virksomhed på kommercielle vilkår og dermed med fortjeneste for øje af hensyn til overholdelse af EU’s statsstøtteregler.

I medfør af det foreslåede vil det være en forudsætning, at tilrådighedsstillelsen af den passive infrastruktur sker på markedsvilkår, dvs. bl.a. til en pris svarende til prisen for tilsvarende ydelser på det private marked. Dette vil i høj grad afhænge af den konkrete situation, men vil kunne tage udgangspunkt i en prissætning af tilsvarende infrastruktur anlagt i kommercielt øjemed, dog med forbehold for reglerne i konkurrencelovens § 6. Anden form for benchmarking vil eventuelt også kunne være relevant at inddrage i forhold til fastsættelsen af prisen. I de tilfælde, hvor tilsvarende infrastruktur vil være underlagt prisregulering, vil den regulerede pris kunne fungere som en indikator for markedsprisen. Lejevilkårene, herunder lejeprisen, vil dog være underlagt de almindelige krav om saglighed, ikkediskrimination og forbud mod konkurrencefordrejning m.v.

Det vil en være forudsætning for, at udlejning efter bestemmelsen er i overensstemmelse med reglerne for EU’s indre marked, at udlejningen vil overholde det såkaldte markedsøkonomiske operatørprincip, hvorefter økonomisk aktivitet fra en offentlig myndigheds side ikke vil blive betragtet som statsstøtte, når den offentlige myndigheds økonomiske aktivitet sker på en økonomisk rationel måde således, at en rationel privat markedsaktør med lignende forudsætninger for investeringen som den offentlige myndighed også ville have foretaget investeringen på samme vilkår.

Der føres efter § 48 i lov om kommunernes styrelse tilsyn med, at kommunalbestyrelserne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Efter § 48 a i lov om kommunernes styrelse beslutter Ankestyrelsen selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er som led i det kommunale og regionale tilsyn ikke i almindelighed klageinstans over for Ankestyrelsen, men ministeriet kan af egen drift bl.a. efter § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser, som Ankestyrelsen har udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis Ankestyrelsen har besluttet ikke at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser op til behandling. Det kommunale tilsyn viger i det omfang, der er en anden klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til sagen, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Det foreslåede vil indebære, at initialomkostningerne ved at udbygge f.eks. højhastighedsbredbåndsnet vil kunne reduceres, hvilket vil kunne fremme bredbåndsselskabernes incitament til at udrulle i området, ligesom det vil kunne begrænse prisen for tilslutning til nettet i området.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelser også fremover vil kunne stille passiv infrastruktur til rådighed på markedsvilkår for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og dermed vil have mulighed for på den måde at fremme dækningen af elektroniske kommunikationstjenester i et bestemt område i kommunen.

Det foreslåede indebærer desuden, at det gældende krav om, at tilrådighedsstillelsen af passiv infrastruktur skal have et erhvervsfremmende formål, ikke videreføres fra erhvervsfremmeloven, idet der ikke ses at være behov herfor, når bestemmelsen fremover bliver en del af teleloven. I teleloven vil der ikke være samme behov for at sikre erhvervsfremmende formål, som gør sig gældende i erhvervsfremmeloven. Overordnet vil der ikke med den foreslåede bestemmelse være tiltænkt nogen ændring i kommunalbestyrelsernes mulighed for at stille passiv infrastruktur til rådighed i forhold til den mulighed, som kommunalbestyrelserne har i dag i medfør af erhvervsfremmeloven, som denne er fortolket i Erhvervsministeriets vejledning fra 2014 om udrulning af bredbånd i medfør af den tidligere lov om erhvervsfremme og regional udvikling.

Når den foreslåede bestemmelse træder i kraft, vil kommunalbestyrelser ikke længere kunne stille passiv infrastruktur til rådighed på markedsvilkår i medfør af erhvervsfremmeloven, men vil i stedet skulle benytte den foreslåede bestemmelse i teleloven.

I medfør af det foreslåede nr. 1, vil det være en forudsætning, at den passive infrastruktur vil blive stillet til rådighed på en sådan måde, at den vil være bredt tilgængelig for alle interesserede udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Det betyder, at kommunalbestyrelsen vil skulle tilbyde alle interesserede udbydere, der ønsker adgang til den passive infrastruktur, samme vilkår, og hvis det vil være teknisk muligt, vil den passive infrastruktur skulle give mulighed for, at flere udbydere vil kunne benytte infrastrukturen samtidig. Kommunalbestyrelsen vil evt. kunne gennemføre en interessehøring, inden etableringen af den passive infrastruktur med henblik på at fastlægge, hvor mange udbydere der måtte være interesserede i at benytte infrastrukturen, og kommunalbestyrelsen vil herefter kunne tilpasse infrastrukturen i forhold til, hvor mange interesserede udbydere der måtte være.

Det følger af det foreslåede nr. 2, at kommunalbestyrelser vil kunne stille passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, når det ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af tilsvarende passiv infrastruktur.

Det foreslåede indebærer, at vil det være en forudsætning for den lovlige tilrådighedsstillelse, at tilrådighedsstillelsen af den passive infrastruktur ikke vil virke konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af tilsvarende passiv infrastruktur. Det betyder, at den ikke må fortrænge kommercielle investeringer. Det vil f.eks. blive gjort ved at sikre, at der ikke eksisterer eller planlægges etablering af tilsvarende infrastruktur i området eller infrastruktur med tilsvarende anvendelsesmuligheder, ligesom kommunen f.eks. i så høj grad som muligt bør sikre, at eventuelle undersøgelser af kommunens mulighed for selv at stille passiv infrastruktur til rådighed, ikke vil komme til at påvirke sagsbehandlingen i forbindelse med private udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesters ønsker om at etablere infrastruktur.

En kommunalbestyrelse vil således forinden tilrådighedsstillelsen af den passive infrastruktur skulle undersøge, om der allerede findes tilsvarende infrastruktur i det pågældende område, eller om der planlægges etablering af tilsvarende infrastruktur i den nærmeste fremtid (tre år frem). Dette vil i visse tilfælde delvist kunne gøres gennem Ledningsejerregistret (LER), der er relevant for nedgravet passiv infrastruktur, gennem mastedatabasen (jf. masteloven med tilhørende bekendtgørelser), eller gennem en høring.

Hvor kommunen måtte have etableret passiv infrastruktur i et område, som den vil stille til rådighed på markedsvilkår, og hvor en eller flere private udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester efterfølgende måtte have et ønske om også at etablere passiv infrastruktur, bør kommunen af hensyn til, at kommunens infrastruktur ikke må virke konkurrenceforvridende, sikre, at dette så vidt muligt ikke vil påvirke sagsbehandlingen i forhold til private udbydere, f.eks. i forbindelse med gravetilladelser. Dette vil særligt kunne være tilfældet, hvis den infrastruktur, som de private udbydere planlægger at udrulle, må anses for at være teknisk bedre end den eksisterende kommunale infrastruktur.

Ved passiv infrastruktur forstås i denne sammenhæng komponenter, der benyttes ved etablering og drift af elektroniske kommunikationsnet, og som ikke aktivt medvirker til enten at overføre, lagre eller behandle kommunikation i nettet, men som alene udgør passive, fysiske rammer for nettet. Eksempler på passiv infrastruktur vil være tomrør, kabelkanaler, rør, mandehuller, kabinetter, pæle og master. Der henvises i den forbindelse til bestemmelserne i § 1, stk. 4, nr. 3 og 4, i lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021 om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. (masteloven) og til § 9 a, stk. 2, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 845 af 21. august 2019 om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v. (graveloven).

Kommunalbestyrelsen vil kunne vælge at etablere den passive infrastruktur, f.eks. nedlægge tomrør, med henblik på at stille denne til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, men det vil også være muligt for kommunalbestyrelsen at stille passiv infrastruktur, som allerede er etableret til anden brug, til rådighed for udbyderne.

At en kommunalbestyrelse vil kunne stille passiv infrastruktur til rådighed forstås således, at kommunalbestyrelsen fortsat vil eje den passive infrastruktur. Hvis kommunalbestyrelsen på et tidspunkt ikke længere vil være interesseret i at eje infrastrukturen, vil kommunalbestyrelsen kunne frasælge denne på markedsvilkår.

Til nr. 13

Til § 73 a, stk. 8

Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 3, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen kan gennemføre supplerende kortlægninger af eksisterende infrastruktur, ejerskabsforhold, udrulningsplaner el.lign., såfremt det er nødvendigt for gennemførelsen af de opgaver, der er nævnt i stk. 2, nr. 2 og 6. Opgaverne omfatter bl.a. identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte og politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.

Politiske initiativer skal kunne målrettes de steder i Danmark, der har behov for dækningsinitiativer, hvilket kræver detaljerede geografiske kortlægninger af udbredelsen af elektroniske kommunikationstjenester.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 4, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen skønner relevant i forbindelse med en kortlægning efter § 73 a, stk. 1 eller 3, af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 8, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan med henblik på at understøtte formålene i stk. 2, nr. 2 og 6, indhente oplysninger om elforbrug på adresseniveau fra Energinet.

Det foreslåede vil medføre, at det fremover også vil være muligt for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur at indhente oplysninger fra Energinet, og ikke alene fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet. Indhentning af oplysninger fra Energinet vil alene kunne ske i de tilfælde, hvor oplysningerne indhentes med henblik på at understøtte opgaverne om identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte og politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.

Det foreslåede vil således medføre en udvidelse af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs mulighed for at indhente oplysninger til brug for styrelsens nærmere analyse af den restgruppe af adresser, der ikke har adgang til 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, og dermed ikke har adgang til de bredbåndshastigheder, der fremgår af den nationale bredbåndsmålsætning.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at der vil ske behandling, herunder indsamling og sammenstilling, af personoplysninger som reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23/05/2012 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil efter det foreslåede kunne indsamle personoplysninger om elforbrug på konkrete adresser med henblik på at identificere ubeboede adresser. Det samlede elforbrug over maksimalt 4 år per adresse vil kunne give en indikation af, hvorvidt en adresse er beboet eller ej og således kunne påvise, om der vil være behov for hurtigt bredbånd på adressen. Såfremt der ikke er registreret elforbrug inden for maksimalt 4 år på en adresse, vil vurderingen være, at adressen som udgangspunkt ikke vil have et behov for bredbånd.

Informationer om elforbrug på en konkret adresse udgør information om en identificerbar fysisk person. Elforbrug sammenstilles med en adresse, og disse oplysninger kan indirekte identificere en fysisk person.

Oplysninger om elforbrug på adgangs- eller enhedsadresseniveau vil kunne anvendes til at analysere og vurdere behovet for bredbånd til de bolig- og virksomhedsadresser, som ikke har adgang til hurtigt bredbånd. Behandlingen vil understøtte behovet for at fokusere indsatsen på bredbåndsdækning til adresser, der vil have et reelt bredbåndsbehov - og dermed ikke på ubeboede adresser. En identificering af ubeboede adresser vil sikre et bedre grundlag for vurderingen af, hvilke adresser der har behov for adgang til minimum 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, samt hvilke adresser der skal være dækket med en infrastruktur, der kan levere 1 Gbit/s i downloadhastighed i 2025, i henhold til teleaftalen af 21. december 2021.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs indsamling og sammenstilling vil udgøre behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Den foreslåede bestemmelse vil udgøre hjemmel for behandling af almindelige personoplysninger, og det vurderes, at den vil fastsætte en retlig forpligtelse for Energinet, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, til at videregive de oplysninger, der er nævnt i bestemmelsen.

Regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven iagttages under de nævnte behandlinger af personoplysninger.

Derudover vil de indhentede oplysninger om elforbrug ikke kunne anvendes til andre formål end identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte og politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.

Til § 73 a, stk. 9

Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 1, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur mindst hvert tredje år skal gennemføre en kortlægning af eksisterende elektroniske kommunikationsnet.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 2, medfører endvidere, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs kortlægning efter stk. 1 skal være tilstrækkelig detaljeret til, at den kan bruges til en række opgaver og formål. Det drejer sig bl.a. om identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte, forbrugerinformation og politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.

Telelovens § 73 a, stk. 2, indeholder således en opregning af de opgaver som en kortlægning af den geografiske udbredelse af elektroniske kommunikationsnet skal sikre gennemførelsen af, og som kortlægningen skal være tilstrækkelig detaljeret til at levere data til.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 4, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen skønner relevant i forbindelse med en kortlægning efter § 73 a, stk. 1 eller 3, af udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan med henblik på at understøtte opgaverne i 73 a, stk. 2, nr. 2 og 6, fastsætte regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet skal medvirke til eller samarbejde om at udvikle en metode for kortlægning af adgang til mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier. Det kan f.eks. ske ved at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra branchen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. De specifikke krav til data, format for indrapportering af data samt hyppigheden for indmeldelse af disse m.v. fastlægges i efterfølgende bekendtgørelse.

Det foreslåede vil medføre, at der indsættes en hjemmel i teleloven, der bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet skal udvikle en metode, der på tværs af selskaberne kan levere valide data om dækningen af mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier i Danmark, som i højere grad gør mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier sammenligneligt med fastnet bredbånd. Metoden vil skulle muliggøre, at mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier bl.a. vil kunne indgå i opfyldelsen af bredbåndsmålsætningen og anvendes som grundlag for kortlægning af støtteberettigede adresser i forbindelse med anvendelse af statsstøtte til udrulning af bredbånd i overensstemmelse med telelovens § 73 a, stk. 2.

Det vil i den forbindelse være et krav til metoden for kortlægning af adgangen til mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier, at den er retvisende. Det vil derfor være nødvendigt, at mobiloperatørerne indestår for de data og download- og uploadhastigheder, der indmeldes til kortlægningen. Det vil sige, at det vil være mobiloperatørernes ansvar at behandle eventuelle indsigelser i mobilkortlægningen. Det vil f.eks. kunne være, såfremt indberettet mobildækning medfører, at en adresse ikke kan modtage statsstøtte til udrulning af hurtigere bredbånd, men hvor borgeren på adressen er uenig i dækningsoplysningerne.

I tilfælde af, at mobiloperatørerne ikke ønsker at indestå for de indmeldte hastigheder, som fremgår af Tjekditnet.dk, vil der være behov for at indsamle yderligere data – og dermed også en justering af metoden for kortlægning – som led i en forbedret mobilkortlægning. Det skyldes, at det vil være Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, som skal indestå for de indmeldte mobilkortlægningsdata. Derfor vil styrelsen skulle være sikker på at have adgang til valide data på baggrund af en metode, der giver større sikkerhed for, at mobilkortlægningen er retvisende.

Den teknologiske udvikling på teleområdet medfører, at nye teknologier til gavn for bl.a. slutbrugerne potentielt kan levere bredbåndsydelser, som understøtter bredbåndsmålsætningerne. Der kan således være behov for data og informationer, som muliggør, at teknologierne medregnes, når der følges op på bredbåndsmålsætningerne.

Udover udviklingen af en forbedret metode for kortlægning af adgangen til mobilt bredbånd kan der således også være behov for at udvikle en metode for kortlægning af adgangen til andre trådløse teknologier. Det kunne f.eks. være faste trådløse bredbåndsforbindelser baseret på mobilt bredbånd såsom 5G eller bredbånd via satellit.

Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 9, vil afhængigt af udmøntningen af bestemmelsen kunne medføre økonomiske konsekvenser for ejere af elektroniske kommunikationsnet, herunder ikke-uvæsentlige engangsomkostninger til udviklingen af en forbedret mobilkortlægning.

Til nr. 14

Den gældende bestemmelse i telelovens § 75, stk. 1, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur løbende kan udarbejde og offentliggøre statistik og dokumentation om forskellige forhold inden for telemarkedet, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skønner relevante. Formålet er at gøre det muligt at overskue og sammenligne det samlede udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester og at skabe overblik over, hvordan konkurrencen fungerer på telemarkedet.

Den gældende bestemmelse i § 75, stk. 2, medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan kræve, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester udleverer alt materiale og alle oplysninger, herunder også oplysninger om udbydernes konkurrencesituation, markedsandele m.v., som skønnes nødvendige for at udarbejde dokumentation og statistik som nævnt i § 75 stk. 1.

Det følger af den foreslåede ændring af telelovens § 75, stk. 1, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, ud over de aktiviteter, der i dag gennemføres med hjemmel i bestemmelsen, fremadrettet kan kræve, at de pligtsubjekter, der er nævnt i stk. 2, udleverer alt materiale og alle oplysninger, som skønnes nødvendig for at udarbejde dokumentation og statistik, der kan understøtte den grønne omstilling på teleområdet.

Det foreslåede vil medføre, at det fremover også vil være muligt for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur at kræve materiale og oplysninger, som skønnes nødvendig for at udarbejde dokumentation og statistik, der kan understøtte den grønne omstilling.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ønsker at udvælge de mest relevante indikatorer for branchens grønne omstilling og vil om nødvendigt inddrage branchen for at sikre relevans, herunder tage hensyn til branchens administrative byrder. Udvælgelse af indikatorer skal bl.a. ske på baggrund af de indrapporteringskrav samt eventuelle standarder og anbefalinger for indsamling af grønne data på teleområdet, der findes på EU-niveau. Det kan f.eks. omhandle data om energiforbrug, udledning af drivhusgasser samt bortskaffelse og genanvendelse af udstyr.