Selskabsloven § 124

Forarbejder til Selskabsloven § 124

I stk. 1 foreslås i hovedtræk en videreførelse af den gældende regel i aktieselskabslovens § 57, stk. 1, om, at bestyrelsen kun er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer er repræsenteret – altså et quorumkrav. Vedtægterne kan foreskrive skærpede quorumkrav.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover anvendes tilsvarende for så vidt angår tilsynsrådet.

Beskyttelseshensynet bag lovens quorumregel er, at bestyrelsen eller tilsynsrådet ikke bør være kompetent til at kunne varetage sine forpligtelser, medmindre et vist antal af medlemmerne har deltaget aktivt i drøftelserne og beslutningen (både bestyrelsen og tilsynsrådet er kollektive organer).

Bestemmelsen foreslås at skulle gælde både for aktieselskaber og for anpartsselskaber, hvor der er en bestyrelse eller et tilsynsråd.

Inhabile medlemmer af bestyrelse eller tilsynsråd, jf. nærmere herom under den foreslåede § 131 med bemærkninger, må ikke tælles med ved afgørelsen af, om lovens og vedtægternes krav til beslutningsdygtighed er opfyldt.

Hvis en beslutning ikke kan træffes af bestyrelsen eller tilsynsrådet på grund af inhabilitet og deraf manglende opfyldelse af quorumkravet, antages det, at beslutningen kan træffes af generalforsamlingen, forudsat at beslutningen ikke er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning, jf. den foreslåede § 108. Dette gælder dog ikke ved beslutninger, som er tillagt et bestemt organ ved lov, og hvor baggrunden herfor er et beskyttelseshensyn over for f.eks. direktion eller minoritetskapitalejer.

I praksis giver det sommetider i relation til de gældende regler anledning til tvivl, i hvilket omfang ikke tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer kan give tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer fuldmagt til at handle eller stemme på deres vegne på bestyrelsesmøder, der afholdes ved fysisk fremmøde. Dette skyldes, at den gældende regel foreskriver, at over halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal være til stede.

Hvis en bestyrelse eller et tilsynsråd f.eks. består af 5 medlemmer i alt, kræves det ifølge de gældende regler, at mindst 3 af medlemmerne er »til stede« på et møde, der afholdes ved fysisk fremmøde. De 3 kan eventuelt bestå af en eller flere suppleanter.

Det antages, at aftalelovens almindelige fuldmagtsregler finder anvendelse på denne situation, men med de nødvendige selskabsretlige tilpasninger. Dog kan der alligevel opstå tvivl, fordi de gældende regler forudsætter faktisk fysisk fremmøde.

Den i stk. 1 foreslåede quorum-regel forudsætter ikke nødvendigvis faktisk fysisk fremmøde, når der er tale om møder, der afholdes ved fysisk fremmøde, jf. formuleringen »repræsenterede«. Denne ændrede formulering er indsat for at sikre, at quorumkravet fremover godt kan opfyldes ved brug af fuldmagter.

Forslaget om ændring af reglen følger anbefalingen fra Udvalget til Modernisering af Selskabsretten, som drøftede spørgsmålet om, hvorvidt eventuelle fuldmagter skal tælles med, når det vurderes, om quorumkravet er opfyldt. Udvalget mente, at man burde udforme loven således, at fuldmagter som udgangspunkt tælles med, men at der kan afviges herfra ved en vedtægtsbestemmelse.

Fuldmagter bør i alle tilfælde kun tælles med, hvis dette er betryggende i lyset af emnet for drøftelserne. Formanden for bestyrelsen eller tilsynsrådet skal således konkret vurdere, om der er behov for at udskyde diskussionen til et nyt møde. Det kan således efter omstændighederne være uhensigtsmæssigt at tælle fuldmagter med, hvis der er tale om beslutninger af usædvanlig karakter eller om beslutninger med omfattende konsekvenser for kapitalselskabet, kapitalejerne eller kreditorerne.

Brug af fuldmagt svækker ikke ansvaret for det enkelte bestyrelsesmedlem.

Der bør ske stillingtagen til spørgsmålet om brug af fuldmagter i bestyrelsen eller tilsynsrådet i bestyrelsens eller tilsynsrådets forretningsorden.

Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., om, at beslutning dog ikke må tages, uden at så vidt muligt samtlige medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet har haft adgang til at deltage i sagens behandling, er en vigtig ordensforskrift. Bestemmelsen skal sammenholdes med den foreslåede § 123, som omhandler formandens pligt til at indkalde samtlige medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet til møde.

Den i stk. 2, 1. pkt., foreslåede bestemmelse om, hvornår en suppleant for et bestyrelsesmedlem skal indkaldes, er en videreførelse af den gældende regel i aktieselskabslovens § 57, stk. 1, 3. pkt., og foreslås udvidet til at gælde tilsvarende for tilsynsrådet. Suppleanten har samme stilling som det medlem, suppleanten træder i stedet for.

Kapitalselskabet bør tage stilling til spørgsmålet om, i hvilket omfang der skal ske skriftlig orientering af suppleanterne.

Det kan i konkrete situationer være mere hensigtsmæssigt at give en fuldmagt til et andet medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet end at tilkalde en suppleant, fordi man ikke kan give en instruks til sin suppleant, da denne er personligt ansvarlig for udøvelsen af sit hverv. Derimod kan man ved fuldmagt give en instruks, og fuldmagtsgiver bærer da selv ansvaret for denne.

Det kan være et problem, hvis en suppleant pludselig indkaldes og skal deltage i en beslutning uden at kende det forudgående forløb.

Det præciseres derfor i stk. 2, 2. pkt., at et medlem i enkeltstående tilfælde kan give fuldmagt til et andet medlem i stedet for at indkalde en suppleant.

De almindelige aftaleretlige regler om fuldmagter finder i givet fald anvendelse herunder reglerne om, at det fuldmagtsgivende medlem kan ifalde ansvar på grund af passivitet, hvis fuldmægtigen har overskredet sin bemyndigelse.

Fuldmagter til andre medlemmer af bestyrelsen eller tilsynsrådet bør kun gives i enkeltstående tilfælde og i forhold til et konkret spørgsmål, dvs. ikke i form af en stående fuldmagt.

Ved indkaldelse af suppleanter vil det være en fordel, hvis suppleanten løbende har modtaget materiale. Stillingtagen til spørgsmålet om orientering af suppleanter bør ske i bestyrelsens eller tilsynsrådets forretningsorden.

I det foreslåede stk. 3 videreføres den gældende regel om, at afgørelse i bestyrelsen eller tilsynsrådet sker med simpelt flertal, medmindre vedtægterne kræver kvalificeret majoritet eller enstemmighed.

Vedtægterne kan bestemme, at formandens stemme skal være afgørende i tilfælde af stemmelighed.

Hvis vedtægterne ikke indeholder bestemmelser herom, må et forslag i tilfælde af stemmelighed betragtes som ikke vedtaget. Forslaget kan herefter eventuelt indbringes for generalforsamlingen.

Bestemmelsen om, at det også i vedtægterne kan bestemmes, at næstformandens stemme ved formandens forfald er afgørende i tilfælde af stemmelighed, er ny men en kodificering af gældende praksis.