Forarbejder til Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. § 73

Den gældende § 59 i lov om finansiel virksomhed fastslår, at forsikringsselskaber, der tegner bygningsbrandforsikringer skal overtage forsikring af enhver bygning, uanset stand m.v., dog med visse undtagelser.

Den foreslåede § 73 er en uændret videreførelse af § 59 i lov om finansiel virksomhed.

Bestemmelsen har været gældende siden bygningsbrandforsikring blev reguleret i lov om forsikringsvirksomhed, dvs. siden 1975, hvor bestemmelsen blev overført fra lov nr. 47 af 12. april 1889 om brandforsikringsforeninger for landbygninger.

Det foreslås i stk. 1, at et forsikringsselskab, der tegner bygningsbrandforsikring med de begrænsninger, der følger af dets vedtægter eller dets tilladelse, skal overtage forsikring af enhver bygning, jf. dog stk. 2.

Bestemmelsen indeholder således en pligt for forsikringsselskaber med tilladelse til at forsikre fast ejendom mod brand til at forsikre alle bygninger, uanset stand m.v.

Den pågældende regel er begrundet i hensynet til panthaverne i ejendommen, typisk realkreditinstitutter, men også andre panthavere, og sikrer, at en forsikringstager altid har adgang til at tegne en bygningsbrandforsikring. Realkreditinstitutter stiller sædvanligvis som betingelse for at belåne en fast ejendom, at den er brandforsikret. Det er således ikke blot ejerne af ejendommene, men også panthaverne, som reglen beskytter.

Forpligtelsen kan være begrænset af selskabets vedtægter eller af selskabets tilladelse. Begrænsningen kan være geografisk eller vedrøre visse typer af bygninger, f.eks. bygninger med stråtag, hvis det enten fremgår af selskabets vedtægter eller af selskabets tilladelse.

Det foreslås i stk. 2, at forsikringsselskabet kan afvise at forsikre de bygninger, der er oplistet efterfølgende.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at bygninger, der ikke er forsvarligt indrettet mod brandfare, er omfattet.

Det foreslåede stk. 2, nr. 1, omfatter bl.a. bygninger, der ikke er lovligt opført, og bygninger indrettet i strid med andre brandpræventive bestemmelser.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at forladte bygninger er omfattet.

Det foreslåede stk. 2, nr. 2, er primært målrettet ødegårde og andre bygninger, der erfaringsmæssigt indebærer stor brandrisiko. Det er forudsat, at denne undtagelse kun anvendes, hvor der er tale om en væsentlig forøget risiko for den pågældende bygning, således at selskabet ikke kan afvise at forsikre enhver bygning, der står ubenyttet hen.

Sager om uenighed mellem forsikringstager og et forsikringsselskab om selskabets mulighed for at afvise forsikringer i henhold til stk. 2 vil kunne indbringes for Ankenævnet for Forsikring.