Search for a command to run...
LBK nr 122 af 24/01/2023
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
|
@@ -1,12 +1,12 @@
|
|
| 1 |
Lovens formål er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af
|
| 2 |
nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med
|
| 3 |
fare eller særlig fare for patienter.
|
| 4 |
|
| 5 |
Stk. 2.
|
| 6 |
En autorisation efter denne lov giver indehaveren ret til at anvende en bestemt titel, jf. afsnit II.
|
| 7 |
|
| 8 |
Stk. 3.
|
| 9 |
-
For læger, tandlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, osteopater, jordemødre, kliniske tandteknikere, kontaktlinseoptikere,
|
| 10 |
optometrister og tandplejere samt behandlerfarmaceuter forbeholdes den autoriserede endvidere ret til at udøve en bestemt
|
| 11 |
sundhedsfaglig virksomhed, jf. afsnit II.
|
| 12 |
|
|
|
|
| 1 |
Lovens formål er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af
|
| 2 |
nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med
|
| 3 |
fare eller særlig fare for patienter.
|
| 4 |
|
| 5 |
Stk. 2.
|
| 6 |
En autorisation efter denne lov giver indehaveren ret til at anvende en bestemt titel, jf. afsnit II.
|
| 7 |
|
| 8 |
Stk. 3.
|
| 9 |
+
For læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, specialsygeplejersker, fysioterapeuter, osteopater, jordemødre, kliniske tandteknikere, kontaktlinseoptikere,
|
| 10 |
optometrister og tandplejere samt behandlerfarmaceuter forbeholdes den autoriserede endvidere ret til at udøve en bestemt
|
| 11 |
sundhedsfaglig virksomhed, jf. afsnit II.
|
| 12 |
|
| Nr 1: | I § 1, stk. 3, indsættes efter »kiropraktorer,«: »sygeplejersker, specialsygeplejersker,«. |
Efter § 1, stk. 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) er den, der har autorisation som læge, tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, osteopat, jordemoder, klinisk tandtekniker, kontaktlinseoptiker, optometrist, tandplejer eller behandlerfarmaceuter forbeholdt retten til at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed. Dette kaldes i praksis forbeholdt virksomhed eller et forbeholdt virksomhedsområde. Den forbeholdte virksomhed er ikke udtryk for en fuldstændig beskrivelse af men derimod en delmængde af de opgaver og det virkefelt, som autoriserede sundhedspersoner varetager.
De nærmere regler om, hvilken sundhedsfaglig virksomhed, herunder forbeholdt virksomhed, der knyttes til de bestemte grupper, fremgår af autorisationslovens afsnit II.
Det forbeholdte virksomhedsområde må ikke udføres af andre faggrupper, med mindre andre faggrupper har et forbeholdt område, der også indeholder den pågældende form for faglig virksomhed.
Sygeplejersker er ikke i dag tillagt et forbeholdt virksomhedsområde. Der er således ikke nogen form for forbeholdt faglig virksomhed, som sygeplejersker i medfør af deres autorisation kan udøve på eget initiativ og ansvar. Tilsvarende gælder for specialsygeplejersker. Sygeplejersker kan derimod efter delegation udøve forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, herunder forbeholdt lægefaglig virksomhed, efter reglerne om medhjælp fastsat i medfør af autorisationslovens § 18. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). Styrelsen for Patientsikkerhed har præciseret reglerne i vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed).
Det foreslås, at der i autorisationslovens § 1, stk. 3, efter »kiropraktorer« indsættes »sygeplejersker, specialsygeplejersker,«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at sygeplejersker og specialsygeplejersker vil fremgå af oplistning af autoriserede sundhedspersoner, der forbeholdes ret til at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed.
Et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og specialsygeplejersker vil ikke medføre, at andre faggruppers virksomhedsområder ændres eller indskrænkes.
Uanset et forbeholdt virksomhedsområde vil det altid være driftsherren og arbejdsgiveren, der leder og fordeler arbejdet på et behandlingssted, herunder beslutter, hvordan arbejdet mest hensigtsmæssigt tilrettelægges på behandlingsstedet. Det vil derfor også være driftsherren og arbejdsgiveren, der kan beslutte, at visse typer af opgaver inden for et forbeholdt område skal løses af andre personalegrupper efter delegation fra autoriserede sundhedspersoner med et forbeholdt virksomhedsområde.
Den nærmere forbeholdte virksomhed foreslås for sygeplejerskers vedkommende fastsat i det foreslåede § 54, stk. 4, og i regler fastsat i medfør af det foreslåede § 54, stk. 6, 1. pkt. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, mens det for specialsygeplejerskers vedkommende foreslås fastsat i regler udstedt i medfør af det foreslåede § 54 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
|
@@ -1,7 +1,7 @@
|
|
| 1 |
-
Læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere,
|
| 2 |
kontaktlinseoptikere, optometrister og behandlerfarmaceuter skal føre patientjournaler over deres virksomhed. Styrelsen for
|
| 3 |
Patientsikkerhed fastsætter regler herom.
|
| 4 |
|
| 5 |
Stk. 2.
|
| 6 |
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 nævnte grupper af autoriserede sundhedspersoner
|
| 7 |
skal føre patientjournaler, herunder om omfanget af journalføringspligten m.v.
|
|
|
|
| 1 |
+
Læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere,
|
| 2 |
kontaktlinseoptikere, optometrister og behandlerfarmaceuter skal føre patientjournaler over deres virksomhed. Styrelsen for
|
| 3 |
Patientsikkerhed fastsætter regler herom.
|
| 4 |
|
| 5 |
Stk. 2.
|
| 6 |
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 nævnte grupper af autoriserede sundhedspersoner
|
| 7 |
skal føre patientjournaler, herunder om omfanget af journalføringspligten m.v.
|
| Nr 2: | I § 21, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kiropraktorer,«: »sygeplejersker,«. |
Det fremgår af § 21, stk. 1, i autorisationsloven, at læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, kontaktlinseoptikere, optometrister og behandlerfarmaceuter skal føre patientjournaler over deres virksomhed. De faggrupper, der er nævnt i bestemmelsen, er faggrupper med et forbeholdt virksomhedsområde, og sygeplejersker er derfor ikke nævnt.
Det fremgår af § 22, stk. 1, at en journal skal føres, når der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages undersøgelse og behandling m.v. af patienter. Efter § 22, stk. 2, skal patientjournalen indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Oplysningerne skal journaliseres så snart som muligt efter patientkontakten. Det skal endvidere fremgå af journalen, hvem der har indført oplysningerne i journalen og tidspunktet herfor.
Efter autorisationsloven § 21, stk. 2, kan Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 nævnte grupper af autoriserede sundhedspersoner skal føre patientjournaler. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1225 af 8. juni 2021 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.
Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, omfatter bekendtgørelsen enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i udførelsen af sundhedsmæssig virksomhed foretager behandling af en patient og personer, der handler på disses ansvar. Bestemmelsen medfører, at sygeplejersker også omfattes af pligten til at føre journal.
Det foreslås, at der i autorisationslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., efter »læger,« indsættes »sygeplejersker,«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at sygeplejersker vil få journalføringspligt direkte i medfør af autorisationsloven.
Der er ikke tilsigtet materielle ændringer af journalføringspligten for sygeplejersker.
Det fremgår af § 21, stk. 1, i autorisationsloven, at læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, kontaktlinseoptikere, optometrister og behandlerfarmaceuter skal føre patientjournaler over deres virksomhed. De faggrupper, der er nævnt i bestemmelsen, er faggrupper med et forbeholdt virksomhedsområde, og sygeplejersker er derfor ikke nævnt.
Det fremgår af § 22, stk. 1, at en journal skal føres, når der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages undersøgelse og behandling m.v. af patienter. Efter § 22, stk. 2, skal patientjournalen indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Oplysningerne skal journaliseres så snart som muligt efter patientkontakten. Det skal endvidere fremgå af journalen, hvem der har indført oplysningerne i journalen og tidspunktet herfor.
Efter autorisationsloven § 21, stk. 2, kan Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 nævnte grupper af autoriserede sundhedspersoner skal føre patientjournaler. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1225 af 8. juni 2021 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.
Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, omfatter bekendtgørelsen enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i udførelsen af sundhedsmæssig virksomhed foretager behandling af en patient og personer, der handler på disses ansvar. Bestemmelsen medfører, at sygeplejersker også omfattes af pligten til at føre journal.
Det foreslås, at der i autorisationslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., efter »læger,« indsættes »sygeplejersker,«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at sygeplejersker vil få journalføringspligt direkte i medfør af autorisationsloven.
Der er ikke tilsigtet materielle ændringer af journalføringspligten for sygeplejersker.
|
@@ -5,22 +5,21 @@
|
|
| 5 |
|
| 6 |
Stk. 3.
|
| 7 |
Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om, hvem opbevaringspligten påhviler, og kan fastsætte en kortere
|
| 8 |
opbevaringsperiode for nogle grupper af autoriserede sundhedspersoner og for dele af journalen.
|
| 9 |
|
| 10 |
Stk. 4.
|
| 11 |
Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere fastsætte regler om overdragelse og opbevaring af patientjournaler i forbindelse med,
|
| 12 |
at en anden autoriseret sundhedsperson overtager behandlingen af en patient, eller en autoriseret sundhedsperson ophører med eller
|
| 13 |
overdrager sin virksomhed, herunder at journalen for tandlæger og tandplejere kan overdrages på tværs af disse faggrupper til
|
| 14 |
videre opbevaring. Styrelsen for Patientsikkerhed kan herunder fastsætte regler, der fraviger de almindelige bestemmelser om
|
| 15 |
-
indhentelse af patienters samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger.
|
| 16 |
-
mellem tandlæger.
|
| 17 |
|
| 18 |
Stk. 5.
|
| 19 |
Elektroniske patientjournaler, som skal afleveres til Styrelsen for Patientsikkerhed, skal afleveres i det format, som Styrelsen
|
| 20 |
for Patientsikkerhed anviser.
|
| 21 |
|
| 22 |
Stk. 6.
|
| 23 |
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om de pligter, som påhviler den fysiske eller juridiske person, der behandler
|
| 24 |
en patientjournal på vegne af en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson, i forbindelse med overdragelse af elektroniske
|
| 25 |
patientjournaler, når en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson ophører med at drive praksis, og i situationer, der kan
|
| 26 |
sidestilles hermed.
|
|
|
|
| 5 |
|
| 6 |
Stk. 3.
|
| 7 |
Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om, hvem opbevaringspligten påhviler, og kan fastsætte en kortere
|
| 8 |
opbevaringsperiode for nogle grupper af autoriserede sundhedspersoner og for dele af journalen.
|
| 9 |
|
| 10 |
Stk. 4.
|
| 11 |
Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere fastsætte regler om overdragelse og opbevaring af patientjournaler i forbindelse med,
|
| 12 |
at en anden autoriseret sundhedsperson overtager behandlingen af en patient, eller en autoriseret sundhedsperson ophører med eller
|
| 13 |
overdrager sin virksomhed, herunder at journalen for tandlæger og tandplejere kan overdrages på tværs af disse faggrupper til
|
| 14 |
videre opbevaring. Styrelsen for Patientsikkerhed kan herunder fastsætte regler, der fraviger de almindelige bestemmelser om
|
| 15 |
+
indhentelse af patienters samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger.
|
|
|
|
| 16 |
|
| 17 |
Stk. 5.
|
| 18 |
Elektroniske patientjournaler, som skal afleveres til Styrelsen for Patientsikkerhed, skal afleveres i det format, som Styrelsen
|
| 19 |
for Patientsikkerhed anviser.
|
| 20 |
|
| 21 |
Stk. 6.
|
| 22 |
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om de pligter, som påhviler den fysiske eller juridiske person, der behandler
|
| 23 |
en patientjournal på vegne af en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson, i forbindelse med overdragelse af elektroniske
|
| 24 |
patientjournaler, når en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson ophører med at drive praksis, og i situationer, der kan
|
| 25 |
sidestilles hermed.
|
| Nr 1: | § 25, stk. 4, 3. pkt., ophæves. |
Efter § 25, stk. 4, 1. pkt., i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) kan Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætte regler om overdragelse og opbevaring af patientjournaler i forbindelse med, at en anden autoriseret sundhedsperson overtager behandlingen af en patient eller en autoriseret sundhedsperson ophører med eller overdrager sin virksomhed.
Det følger af § 25, stk. 4, 2. pkt., at Styrelsen for Patientsikkerhed på dette område bemyndiges til at fastsætte regler, der fraviger de almindelige bestemmelser om patienters samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger.
Det følger endvidere af § 25, stk. 4, 3. pkt., at sådanne fravigelser ikke kan omfatte klinikoverdragelser mellem tandlæger.
Det foreslås, at § 25, stk. 4, 3. pkt., ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at der ikke skal indhentes samtykke fra hver enkelt patient, før patientjournalerne kan overdrages i forbindelse med overdragelse af en tandlægeklinik. Forslaget vil omfatte de tilfælde, hvor en tandlægeklinik overdrages til fortsat drift til en ny autoriseret tandlæge.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil kunne ophæve § 41, stk. 4 i journalføringsbekendtgørelsen, hvorefter samtykkekravet vil bortfalde. Det vil ved klinikoverdragelse mellem tandlæger medføre, at den afgivende tandlæge, hvis det er praktisk muligt, generelt eller konkret skal oplyse patienterne om, at patientjournalerne er overdraget til den tandlæge, der har overtaget tandlægeklinikken, og at den enkelte patient kan tilkendegive, at denne ikke ønsker, at den nye tandlæge overtager vedkommendes patientjournal.
Patienterne vil dermed blive informeret om overdragelsen, hvis dette er praktisk muligt. Det kan eksempelvis ske ved en orientering på e-mail eller ved opslag i behandlingsstedets venteværelse. Dette er desuden i overensstemmelse med reglerne for overdragelse af klinikker hos andre faggrupper.
I de situationer, hvor patienten ikke ønsker, at patientjournalen overdrages til den nye tandlæge, der overtager behandlingsstedet, får patienten oplysninger om, at dennes patientjournal videregives til Styrelsen for Patientsikkerhed til fortsat opbevaring, indtil patienten eventuelt anmoder om, at få patientjournalen sendt til en ny tandlæge, eller indtil den pligtmæssige opbevaringsperiode for patientjournalen udløber, jf. journalføringsbekendtgørelsens §§ 35-38.
Den foreslåede ændring kræver ændring af bekendtgørelse nr. 1225 af 8. juni 2021 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse m.v.) (journalføringsbekendtgørelsen) og vejledning nr. 9525 af 1. juli 2021 om journalføring på det tandfaglige område.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven), at Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientklager kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.
Efter de nugældende regler har Styrelsen for Patientklager ikke kompetence til at behandle klager over apotekssektoren, da den ikke er finansieret af kommuner eller regioner, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 130 som fremsat, s. 30.
Det foreslås i § 1, stk. 1, 1. pkt., at »sundhedsvæsenets« ændres til »behandlingssteders«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Styrelsen for Patientklager fremover vil kunne behandle klager fra patienter over ethvert behandlingssteds sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.
Den foreslåede ændring vil således medføre, at Styrelsen for Patientklager fremover vil kunne behandle forløbsklager over behandling foretaget i privat regi, hvor der ikke er ydet offentligt tilskud. Det vil dermed ikke længere kun være Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der kan behandle klager over sundhedsfaglig behandling foretaget i privat regi, hvor patienten selv har afholdt hele udgiften til behandlingen.
Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at Styrelsen for Patientklager vil kunne behandle klager over sundhedsfaglig behandling på apoteker. Styrelsen vil dog i lighed med Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke kunne tage stilling til apoteker efter reglerne i sundhedslovens kapitel 4-9, da apotekere, behandlingsfarmaceuter m.fl. ikke er sundhedspersoner i sundhedslovens forstand, jf. Folketingstidende 1997-98, 2. samling, s. 522 og Folketingstidende 2004-05, 2. samling, s. 3204.
Styrelsen for Patientklager vil fortsat ikke kunne tage stilling til institutioner, hvor den faglige virksomhed udøves af myndighedspersoner i henhold til serviceloven, herunder f.eks. vurderingen af, om borgeren skal tildeles en konkret ydelse.
Behandlingssteder skal forstås i overensstemmelse med sundhedslovens § 213 c, stk. 1. Det vil således omfatte sygehusenheder, klinikker, praksisser, plejecentre, plejehjem, bosteder, sundheds- eller genoptræningssteder og andre behandlingssteder, hvor sundhedspersoner udøver behandling.
Det foreslås videre, at der i § 1, stk. 1, 1. pkt ., efter »kapitel 4-9« indsættes: »og afsnit IV«.
Denne foreslåede ændring vil medføre, at Styrelsen for Patientklager vil kunne behandle klager over forhold omfattet af sundhedslovens afsnit IV vedrørende transplantation med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Forslaget vil indebære, at klager over forhold omfattet af sundhedslovens afsnit om transplantation fremover også vil kunne behandles som en klage over et behandlingssted (forløbsklage) og ikke alene som en klage over en eller flere sundhedspersoner (disciplinærnævnssag). Dette vil bringe retsstillingen tilbage til tiden før nedlæggelsen af Patientombuddet, Styrelsen for Patientsikkerheds overtagelse af klagesagsområdet og myndighedssammenfaldet, der nødvendiggjorde, at det alene var nævnet – og ikke Styrelsen for Patientsikkerhed – der kunne behandle disse klager.
|
@@ -1,12 +1,12 @@
|
|
| 1 |
Ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i behandling af personer for stofmisbrug kan alene foretages af
|
| 2 |
-
læger ansat i lægestillinger ved de kommunale, regionale eller private institutioner, der er nævnt i sundhedslovens § 142, stk. 4,
|
| 3 |
og af læger ansat i sygehusvæsenet under en persons sygehusindlæggelse. Dog kan enkeltstående ordinationer som led i
|
| 4 |
abstinensbehandling af kort varighed foretages af andre læger. I tilfælde af behandlingskrævende akutte abstinenser skal
|
| 5 |
ordinationen foretages straks.
|
| 6 |
|
| 7 |
Stk. 2.
|
| 8 |
Ordinationsretten efter stk. 1, 1. pkt., kan efter aftale i nærmere bestemte tilfælde overlades til en anden læge, herunder en
|
| 9 |
alment praktiserende læge eller en praktiserende speciallæge.
|
| 10 |
|
| 11 |
Stk. 3.
|
| 12 |
Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for ordinationen og for den hertil knyttede udlevering og kontrol, herunder om
|
|
|
|
| 1 |
Ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i behandling af personer for stofmisbrug kan alene foretages af
|
| 2 |
+
læger ansat i lægestillinger ved de kommunale, regionale eller private institutioner, der er nævnt i sundhedslovens § 142, stk. 4, af læger ansat ved regionale institutioner, hvor integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik finder sted, eller ved private og kommunale institutioner, som en region benytter som led i sådan behandling,
|
| 3 |
og af læger ansat i sygehusvæsenet under en persons sygehusindlæggelse. Dog kan enkeltstående ordinationer som led i
|
| 4 |
abstinensbehandling af kort varighed foretages af andre læger. I tilfælde af behandlingskrævende akutte abstinenser skal
|
| 5 |
ordinationen foretages straks.
|
| 6 |
|
| 7 |
Stk. 2.
|
| 8 |
Ordinationsretten efter stk. 1, 1. pkt., kan efter aftale i nærmere bestemte tilfælde overlades til en anden læge, herunder en
|
| 9 |
alment praktiserende læge eller en praktiserende speciallæge.
|
| 10 |
|
| 11 |
Stk. 3.
|
| 12 |
Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for ordinationen og for den hertil knyttede udlevering og kontrol, herunder om
|
| Nr 1: | I § 41, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »stk. 4,«: »af læger ansat ved regionale institutioner, hvor integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik finder sted, eller ved private og kommunale institutioner, som en region benytter som led i sådan behandling,«. |
Det fremgår af § 41, stk. 1, 1. pkt., i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven), at ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i behandling af personer for stofmisbrug alene kan foretages af læger ansat i lægestillinger ved de kommunale, regionale eller private institutioner, der er nævnt i sundhedslovens § 142, stk. 4, og af læger ansat i sygehusvæsenet under en persons sygehusindlæggelse. Til private behandlingssteder henregnes i denne sammenhæng bl.a. selvejende behandlingssteder. Efter autorisationslovens § 41, stk. 1, 2. pkt., kan enkeltstående ordinationer som led i abstinensbehandling af kort varighed dog foretages af andre læger.
Der henvises til pkt. 2.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at ændre § 41, stk. 1, 1. pkt., i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) således, at det af bestemmelsen fremgår, at også læger ansat ved regionale institutioner, hvor integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik finder sted, eller ved private og kommunale institutioner, som en region benytter som led i sådan behandling, kan foretage ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i behandling af personer for stofmisbrug. Til private behandlingssteder henregnes i denne sammenhæng bl.a. selvejende behandlingssteder.
Den foreslåede ændring vil medføre, at læger ansat ved regionale institutioner, hvor integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rus-middelproblematik finder sted, eller ved private, herunder selvejende, og kommunale institutioner, som en region benytter som led i sådan behandling, vil kunne foretage lægelig stofmisbrugsbehandling, og at de vil kunne dette, uanset om den integrerede dobbeltdiagnosebehandling foregår under indlæggelse eller ambulant, herunder som udgående funktioner til f.eks. patientens hjem samt bo- og opholdssteder.
Den foreslåede ændring vil sikre, at læger, som er ansat ved institutioner, hvor integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik finder sted, vil kunne foretage lægelig stofmisbrugsbehandling, som vil være relevant for nogle af patienterne. Hvis dette ikke sikres, vil lægelig stofmisbrugsbehandling som udgangspunkt ikke kunne foretages på disse institutioner, hvilket ville have som konsekvens, at patienter med behov for lægelig stofmisbrugsbehandling ikke ville kunne tilbydes integreret dobbeltdiagnosebehandling.
Den foreslåede ændring vil desuden sikre, at læger ansat ved de omhandlede institutioner vil kunne foretage lægelig stofmisbrugsbehandling, uanset om den integrerede dobbeltdiagnosebehandling foregår under indlæggelse eller ambulant, herunder som udgående funktioner til f.eks. patientens hjem samt bo- og opholdssteder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
|
@@ -1,10 +1,29 @@
|
|
| 1 |
Autorisation som sygeplejerske meddeles den, der har bestået dansk sygeplejerskeeksamen eller en udenlandsk eksamen, der
|
| 2 |
kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
|
| 3 |
|
| 4 |
Stk. 2.
|
| 5 |
Ret til at betegne sig som sygeplejerske har kun den, der har autorisation som sygeplejerske.
|
| 6 |
|
| 7 |
-
Stk. 3.
|
| 8 |
-
|
| 9 |
|
|
|
|
| 10 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
Autorisation som sygeplejerske meddeles den, der har bestået dansk sygeplejerskeeksamen eller en udenlandsk eksamen, der
|
| 2 |
kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
|
| 3 |
|
| 4 |
Stk. 2.
|
| 5 |
Ret til at betegne sig som sygeplejerske har kun den, der har autorisation som sygeplejerske.
|
| 6 |
|
|
|
|
| 7 |
+
Stk. 3. Ret til at udøve virksomhed som sygeplejerske har kun den, der har autorisation som sygeplejerske.
|
| 8 |
|
| 9 |
+
Stk. 4. Virksomhed som sygeplejerske omfatter:
|
| 10 |
|
| 11 |
+
1) Udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver.
|
| 12 |
+
|
| 13 |
+
2) Anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler.
|
| 14 |
+
|
| 15 |
+
3) Anlæggelse af kort perifert venekateter.
|
| 16 |
+
|
| 17 |
+
4) Anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen.
|
| 18 |
+
|
| 19 |
+
5) Anlæggelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren.
|
| 20 |
+
|
| 21 |
+
6) Genanlæggelse af trakealkanyle og suprapubisk kateter, umiddelbart efter at det er faldet ud.
|
| 22 |
+
|
| 23 |
+
7) Suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet.
|
| 24 |
+
|
| 25 |
+
Stk. 5. Lægers, tandlægers og behandlerfarmaceuters virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3 og 4.
|
| 26 |
+
|
| 27 |
+
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om den virksomhed, der er omfattet af stk. 4, nr. 1-7. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter desuden regler om orientering af patientens egen eller behandlende læge.
|
| 28 |
+
|
| 29 |
+
|
| Nr 3: | § 54, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 3. Ret til at udøve virksomhed som sygeplejerske har kun den, der har autorisation som sygeplejerske. Stk. 4. Virksomhed som sygeplejerske omfatter:
Stk. 5. Lægers, tandlægers og behandlerfarmaceuters virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3 og 4. Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om den virksomhed, der er omfattet af stk. 4, nr. 1-7. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter desuden regler om orientering af patientens egen eller behandlende læge.« |
Der er i dag ingen former for faglig virksomhed, som er forbeholdt sygeplejersker at udføre, og der er således ikke nogen form for forbeholdt faglig virksomhed, som sygeplejersker i medfør af deres autorisation kan udøve på eget initiativ og eget ansvar. Når sygeplejersker i deres daglige arbejde udfører opgaver, der er forbeholdt lægefaglig virksomhed, herunder f.eks. håndterer receptpligtige lægemidler, syr mindre sår og foretager vaccinationer, sker dette således som medhjælp for en læge, uanset sygeplejerskens erfaring og efteruddannelse inden for området.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at autorisationslovens § 54, stk. 3, ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk. 3-6.
Med det foreslåede § 54, stk. 3, foreslås det, at det kun er den, der har autorisation som sygeplejerske, som har ret til at udøve virksomhed som sygeplejerske.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af autorisationslovens § 1, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og vil indebære, at der indføres et forbeholdt virksomhedsområde til alle sygeplejersker, som har opnået dansk autorisation. Det betyder, at sygeplejersker forbeholdes retten til at udøve en nærmere afgrænset sundhedsfaglig virksomhed.
Bestemmelsen vil også betyde, at det vil være sygeplejersker, der kan udføre den pågældende forbeholdte virksomhed. Andre autoriserede grupper, som har et sammenfaldende forbeholdt virksomhedsområde, vil dog også kunne udføre indholdet af det pågældende virksomhedsområde. Sygeplejersker vil ligeledes kunne benytte medhjælp i forbindelse med udførelsen af deres forbeholdte virksomhed i overensstemmelse med de regler, der er fastsat med hjemmel i autorisationslovens § 18.
Det forbeholdte virksomhedsområde er nærmere afgrænset i det foreslåede § 54, stk. 4.
Med § 54, stk. 4, nr. 1-7, foreslås det, at virksomhed som sygeplejerske omfatter:
Udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver.
Anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler.
Anlæggelse af kort perifert venekateter.
Anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen.
Anlæggelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren.
Genanlæggelse af trakealkanyle og suprapubisk kateter umiddelbart efter, at det er faldet ud.
Suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet.
Bestemmelsen indeholder en opregning af de former for virksomhed, som autoriserede sygeplejersker fremover selvstændigt vil kunne udføre på eget initiativ og ansvar.
Det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde vil alene være en delmængde af de mangeartede opgaver, som sygeplejerskegerningen omfatter, og som sygeplejersker normalt varetager i sundhedsvæsenet på baggrund af deres kompetencer, herunder bl.a. opgaver i forhold til vurderingen af borgers behov for sygepleje, sundhedsfremme og forebyggelse samt palliation og rehabilitering.
Med udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver, jf. det forslåede stk. 4, nr. 1 , forstås, at sygeplejersker selvstændigt kan beslutte og senere udføre blodprøvetagning. Kapillærblodrøver er blodprøver, der tages i f.eks. en finger eller øreflip og typisk anvendes til måling af blodsukkeret hos personer med diabetes med henblik på at justere doseringen af deres diabetesmedicin. Veneblodprøver er blodprøver, der tages fra en blodåre, typisk i albuebøjningen, og typisk anvendes til afklaring af mistanke om en mulig infektion, f.eks. blærebetændelse eller lungebetændelse eller til brug for monitorering af behandling for forhøjet blodtryk eller blodpropper.
Hvilke blodprøver, der skal udtages på det enkelt behandlingssted, fastlægges af stedets ledelse, der fastsætter nærmere instrukser herfor. Instrukserne vil bl.a. kunne beskrive på hvilke indikationer bestemte blodprøver må tages, håndteringen af prøver og prøvesvar, samt hvor evt. blodprøveanalyser foretages. Der vil typisk alene være tale om blodprøver, der sigter mod at belyse sygdomme/tilstande hos patienter, som man på det pågældende behandlingssted er fortrolige med at håndtere. Driftsherren vil tillige være ansvarlig for, at instrukserne tilpasses personalets kompetencer og forudsætninger for at løse opgaven.
Med det forslåede stk. 4, nr. 2, forslås det, at virksomhed som sygeplejersker omfatter anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler.
Med bestemmelsen vil sygeplejersker kunne tage stilling til patientens behov for vaccinationen og behandling med aktuelt godkendte vacciner og lægemidler i Danmark og EU. Ved anvendelse forstås både beslutningen om at ordinere vacciner og lægemidler samt selve anvendelsen.
Med bestemmelsen foreslås en overordnet ramme for sygeplejerskers anvendelse og ordination af både vacciner og lægemidler, men bestemmelsen fastsætter ikke i sig selv, hvilke lægemidler eller vacciner, der kan være tale om. Dette vil blive fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 54, stk. 6, 1. pkt.
Det skal således understreges, at den foreslåede bestemmelse ikke i sig selv medfører, at sygeplejersker vil kunne anvende vacciner og lægemidler. Bestemmelsen vil med andre ord ikke have reel betydning for det forbeholdte virksomhedsområde, før der i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er fastsat nærmere regler om, hvilke lægemidler og vacciner, der skal omfattes af det forbeholdte virksomhedsområde.
Der henvises til det foreslåede § 54, stk. 6, 1. pkt., nedenfor.
Med anlæggelse af kort perifert venekateter, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 3, forstås anlæg af ”et drop” (PVK), dvs. en kort, tynd plasticslange lagt ind i en blodåre, typisk på håndryggen. Venekateteret vil normalt kunne anvendes til at give isotonisk væske, hvilket er en væske med samme sammensætning af salt, sukker og vand, som normalt indeholdes i blodet, eller til indgivelse af medicin.
Forslaget vil alene gøre det muligt at anlægge selve kateteret. Hvilke nærmere lægemidler, herunder væsker, der vil kunne indføres gennem kateteret, vil blive fastlagt i regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i det foreslåede § 54, stk. 6, 1. pkt.
Med anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 4, forstås behandling med en ventrikelsonde, dvs. en plasticslange, der typisk lægges ind gennem næsen og ned til mavesækken. Den bruges til at aflaste en patient, der har kvalme, eller til at tømme mavesækken for indhold. Gennem slangen kan der gives både ernæring og medicin, ligesom maveindhold kan suges op ved behov.
Duodenalsonden er en længere og tyndere plasticslange, der når ned til starten af tarmen. Den bruges til samme formål, men typisk ved behov for længere tids behandling.
Hvorvidt en sygeplejerske kan gennemføre en behandling, vil altid være en konkret vurdering, der vil skulle tages i det konkrete tilfælde og med udgangspunkt i omhyggelig og samvittighedsfuld faglig virksomhed, jf. autorisationslovens § 17, f.eks. skal sygeplejersken altid være særlig varsom i tilfælde af blødning af duodenum eller ved mistanke om gastrointestinal blødning.
Med anlæggelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 5, forstås tømning eller skylning af urinblæren ved en tynd plasticslange (KAD), der lægges op via urinrøret.
Med genanlæggelse af trakealkanyle og suprapubisk kateter umiddelbart efter, at det er faldet ud, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 6, forstås genanlæg af en trakealkanyle, som er et plastic- eller metalrør, der lægges gennem huden på halsen og ind i luftrøret for at afhjælpe problemer med vejrtrækningen og kan også bruges til at fjerne sekret (spyt, slim) fra luftvejene. Et suprapubisk kateter er en tynd plasticslange, der lægges gennem huden på den nederste del af maven og ind i urinblæren for at afhjælpe problemer med at udskille urin. Et suprapubisk kateter er typisk et længerevarende alternativ til anlæggelse af kateter gennem urinrøret (KAD).
Både trakealkanyler og suprapubiske katetre kan falde ud af den kanal, det operativt er etableret ind til luftrøret eller blæren. I sådanne situationer vil sygeplejersken umiddelbart efter, at kanylen eller kateteret er faldet ud, kunne forsøge at genanlægge dem i de etablerede kanaler.
Med suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 7, forstås, at sygeplejersken vil kunne sy en rift eller et sår i huden sammen, så det giver bedre sårheling, medvirke til færre betændelsestilstande og pænere ar. I forbindelse med suturering vil der kunne være behov for at lokalbedøve patienten.
Det foreslås fastsat i § 54, stk. 5, at lægers, tandlægers og behandlerfarmaceuters virksomhed ikke berøres af de foreslåede stk. 3 og 4.
Det betyder, at læger, tandlæger og behandlerfarmaceuter fortsat vil kunne udøve den virksomhed, som de er tillagt i medfør af autorisationsloven, og at de foreslåede ændringer hverken udvider eller indskrænker de områder, som læger, tandlæger og behandlerfarmaceuter efter gældende ret er tillagt.
Det foreslås i § 54, stk. 6,
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde for sygeplejersker i en bekendtgørelse.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at præcisere og afgrænse det virksomhedsområde, der foreslås i medfør af det foreslåede stk. 4, herunder bl.a. afgrænse det forbeholdte virksomhedsområde over for de øvrige ikke-forbeholdte områder og opgaver, som sygeplejersker udfører i sundhedsvæsenet. Bemyndigelsen vil således ikke kunne anvendes til at udvide virksomhedsområdet, herunder indføre nye former for forbeholdt virksomhed for sygeplejersker, som ikke fremgår af de forslåede nr. 1-7. Udmøntning af bemyndigelsen er dog en forudsætning for, at vacciner og lægemidler omfattes af sygeplejerskernes virksomhedsområde. Udmøntningen er tilsvarende en forudsætning for, at sygeplejersker via et anlagt kort perifert venekateter, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 3, kan indføres lægemidler, herunder væsker.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte den nærmere afgrænsning af, hvilke vacciner, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 2, som sygeplejersker vil kunne anvende.
Der vil principielt kunne være tale om enhver vaccine, der er godkendt i Danmark og EU. Bemyndigelsen planlægges dog aktuelt anvendt til at fastsætte regler om, at vaccination mod influenza, stivkrampe (infektion forårsaget af jordbakterier) og pneumokok (bakterier, der kan give alvorlig sygdom som f.eks. mellemøre-, bihule- og lungebetændelse, og hvis bakterierne spreder sig til blodbanen, kan sygdommen blive livstruende og forårsage blodforgiftning (sepsis) og/eller hjernehindebetændelse (meningitis), herunder anafylaksiberedskab, vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet og vacciner mod covid-19, skal omfattes af det forbeholdte virksomhedsområde.
Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte den nærmere afgrænsning af, hvilke lægemidler som sygeplejersker vil kunne anvende. Der vil kunne være tale om lægemidler, der er godkendt i Danmark og EU. Bemyndigelsen vil aktuelt blive udmøntet til at fastsætte regler om, at svagere smertestillende lægemidler, lægemidler til lokalbehandling af infektioner, laksantia, antidoten naloxon samt adrenalin som anafylaksiberedskab, omfattes af det forbeholdte virksomhedsområde.
Bemyndigelsen vil ligeledes blive anvendt til at fastsætte regler om anvendelse af håndkøbsmedicin. Det bemærkes, at svagere smertestillende lægemidler så som NSAID-præparater kan fås i håndkøb men kun i mindre pakninger. En sundhedsperson må allerede efter gældende ret – inden for rammerne af og ansvar efter autorisationslovens krav om omhu og samvittighedsfuldhed – give en patient patientens egen håndkøbsmedicin, medmindre driftsherren på det pågældende behandlingssted som led i ledelsesretten har udstedt instrukser, der fastlægger, at sundhedspersoner på det pågældende behandlingssted ikke må administrere håndkøbsmedicin.
Af praktiske og økonomiske hensyn er det imidlertid ofte hensigtsmæssigt, hvis patienterne har større (receptpligtige) pakninger af svagere smertestillende lægemidler til rådighed. Større pakninger har hidtil skulle ordineres af en læge. Med bemyndigelsen vil det kunne fastsættes, at sygeplejersker skal kunne ordinere f.eks. præparater indeholdende paracetamol i store pakninger. Det vil kunne være en økonomisk fordel for patienten, ligesom større pakninger vil sikre, at der umiddelbart vil være lægemidler til rådighed for patienten, når denne får behov herfor, f.eks. i forbindelse med regulering af smertestillende midler, der tages efter behov. Dertil kommer, at sygeplejersker med de samtidige foreslåede ændringer af lægemiddellovens § 39, jf. lovforslagets § 3, vil kunne rekvirere håndkøbslægemidlerne til et fælles medicinskab og ordinere til en patient ved behov.
Antidot er et stof, der ophæver virkningen af et andet stof. Naloxon anvendes for at ophæve virkningen af morfinpræparater og bruges f.eks. i behandlingen af overdosis med morfinpræparater. Med bemyndigelsen vil det kunne fastsættes, at sygeplejerskerne - udover at kunne anvende naloxon som næsespray, som allerede er muligt – men også f.eks. foretage injektioner med naloxon. Behandlingen vil altid skulle bero på en konkret vurdering, der vil skulle tages i det enkelte tilfælde og med udgangspunkt i omhyggelig og samvittighedsfuld faglig virksomhed, jf. autorisationslovens § 17. Der skal f.eks. udvises særlig opmærksomhed ved bevidstløse patienter, hvor der ikke en mistanke om, at bevidstløsheden skyldes opioid overdosering.
Bemyndigelsen vil aktuelt ikke blive anvendt til at fastsætte regler om, at det forbeholdte område også omfatter anvendelse og ordination af lægemidler mod svamp eller antibiotika. Det skyldes bl.a. overvejelser om hensynene til patientsikkerheden og den mangeårige målrettede indsats for nedbringelse af antibiotikaforbruget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at dette vil kunne betyde, at der ikke fuldt ud opnås den fleksibilitet i det forbeholdte område, der efterspørges.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er dog heroverfor samtidig opmærksom på, at sundhedsmyndighederne igennem en længere årrække har arbejdet målrettet med at nedbringe antibiotikaforbruget, og at en fortsat reduktion af antibiotikaforbruget og rationel anvendelse er afgørende for at mindske forekomsten af antibiotikaresistens. Det vil efter ministeriets opfattelse være uhensigtsmæssigt, hvis en udvidelse af retten til at ordinere antibiotika til sygeplejersker medfører et øget og mindre rationelt antibiotikaforbrug, og alt andet lige vil en sådan adgang øge kompleksiteten i bestræbelserne på at mindske antibiotikaforbruget. Dette skyldes især, at der aktuelt mangler erfaringer, procedurer og systemer for at arbejde med reduktion af antibiotikaforbruget i kommunalt regi.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan imidlertid ikke udelukke, at sygeplejersker på længere sigt bør have mulighed for at anvende flere lægemidler, herunder eksempelvis svampemidler og antibiotika under nærmere beskrevne forudsætninger og i nærmere bestemte tilfælde. En udvidelse hertil vil imidlertid skulle afklares i en faglig proces med inddragelse af relevante eksperter og øvrige interessenter.
Det skal understreges, at sygeplejersker, uanset det foreslåede forbeholdte virksomhedsråde, vil skulle udøve sin sundhedsfaglige virksomhed overensstemmelse med reglerne om omhu og samvittighedsfuldhed efter autorisationslovens § 17. Det indebærer bl.a., at sygeplejersker derfor fortsat er selvstændig ansvarlig for den behandling, som vedkommende udfører, herunder også inden for det foreslåede forbeholdte område. En sygeplejerske, der selvstændigt udfører en opgave inden for det forbeholdte virksomhedsområde – som vedkommende også løste forinden på delegation af en læge – vil således fremover selvstændigt bære ansvaret for den pågældende behandlingsopgave, uden at lægen vil kunne ifalde et ansvar, som det er tilfældet i dag på grund af lægens delegation.
Det indebærer også, at en sygeplejerske vil skulle undlade at påtage sig opgaver og have pligt til at sige fra over for opgaver, som den pågældende ikke føler sig kompetent til at udføre, f.eks. hvis den pågældende (endnu) ikke har modtaget tilstrækkelig træning i udførelsen af bestemte opgaver. Den enkelte sygeplejerske bør således alene påtage sig at udføre de behandlinger, som vedkommende fagligt er kvalificeret og uddannet til, og som vedkommende ser sig i stand til at udføre fagligt forsvarligt, selvom vedkommende efter autorisationsloven har et forbeholdt virksomhedsområde, der dækker bredere end vedkommendes konkrete og aktuelle kompetence.
Det vil kunne give anledning til kritik i en klagesag, hvis en sygeplejerske påtager sig at udføre en behandling, som vedkommende ikke er faglig kompetent til at udføre og følgelig ikke har udført efter den almindeligt anerkendte faglige standard.
Det foreslåede virksomhedsområde vil desuden i praksis kunne begrænses af og skulle udøves i henhold til og i overensstemmelse med relevante lokale faglige instrukser. Det betyder, at ansatte sygeplejersker ikke med de foreslåede regler opnår krav på at udføre opgaver, som ligger inden for det forbeholdte område. Det forhold, at sygeplejersker tillægges et forbeholdt virksomhedsområde, ændrer således ikke på, at det er driftsherren, f.eks. den kommunale ledelse for en sygeplejerske ansat i den kommunale hjemmesygepleje, eller sygehusledelsen for en sygehusansat sygeplejerske, der leder og fordeler arbejdet. Ledelsen vil således fortsat kunne beslutte, hvilke faggrupper og enkeltpersoner der skal udføre hvilke opgaver. Det betyder, at det fortsat vil være ledelsen, der kan beslutte, hvordan arbejdet mest hensigtsmæssigt tilrettelægges på behandlingsstedet og således beslutte, at visse typer af opgaver inden for det forbeholdte område skal løses af andre personalegrupper efter delegation fra sygeplejersker eller læger. Ledelsen vil således fortsat kunne beslutte, at det er alene er læger eller andre efter delegation fra lægen, der kan udtage blodprøver, f.eks. bioanalytikere.
Ledelsen vil i den forbindelse samtidig efter sundhedslovens § 3 a have pligt til at sikre sig, at behandlingsstedet er organiseret på en sådan måde, at medarbejderne er i stand til at udføre de arbejdsopgaver, de er tillagt, på en fagligt forsvarlig måde. Ledelsen vil tilsvarende kunne beslutte, at visse dele af det forbeholdte opgaveområde ikke skal udføres i kommunen eller på visse af kommunens behandlingssteder.
Sygeplejersker vil som øvrige autoriserede sundhedspersoner med et forbeholdt virksomhedsområde kunne delegere udøvelsen af opgaver inden for det forbeholdte virksomhedsområde til en medhjælp efter reglerne i autorisationslovens § 18. En sygeplejerske vil eksempelvis på et sygehus kunne delegere selve udtagelsen af en blodprøve, som vedkommende har besluttet, til en bioanalytiker. Det bemærkes, at anvendelsen af medhjælp alene indebærer muligheden for sundhedsfaglig opgaveoverdragelse, og at der ikke med denne mulighed samtidigt følger ansættelsesmæssige rettigheder og pligter eller et over-/underordnelsesforhold. Retten til delegation vil kunne være begrænset af lokale instrukser og den stedlige ledelses arbejdstilrettelæggelse.
Med § 54, stk. 6, 2. pkt., foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om orientering af patientens egen eller behandlende læge.
Med den foreslåede bemyndigelse vil indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om sygeplejerskers orientering af patientens egen eller behandlende læge.
Der vil i forbindelse med udmøntningen bl.a. kunne lægges vægt på, om der er behov for opfølgning fra lægen, eller om behandlingen udvikler sig uhensigtsmæssigt eller uforudset.
Som eksempel på situationer, hvor underretning af lægen vil kunne være relevant, kan nævnes behandlinger, som tiltager i hyppighed, f.eks. hvis det anlagte kateter falder ud med stadig stigende hyppighed, eller hvis det stadig oftere er nødvendigt at justere behandlingsplanen. Det vil derimod sædvanligvis ikke være relevant at underrette lægen om eksempelvis planmæssigt fortløbende behandlinger.
Formålet med orienteringen er at sikre, at patientens behandlende læge fortsat kan have det fornødne overblik over patientens behandling til at varetage opgaven som overordnet tovholder for behandlingen. Orienteringen har derimod ikke til hensigt at medføre, at den læge, der modtager en orientering fra en sygeplejerske, skal holdes ansvarlig for den behandling, som sygeplejersken har udført.
En læge, der modtager en orientering, forventes derfor som udgangspunkt ikke at revurdere behandlingstiltaget eller patientens samlede behandling. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der vil være tilfælde, hvor orienteringen vil give den modtagende læge anledning til overvejelser i lyset af vedkommendes kendskab til patienten og dennes samlede behandling, men det vil – som ved andre orienteringer af lægen – være en helt konkret vurdering, i hvilket omfang lægen skal reagere på orienteringen. Ved orienteringen af lægen bør sygeplejersken gøre opmærksom på, hvis vedkommende forventer, at lægen foretager sig nærmere angivne handlinger i forlængelse af orienteringen.
Der er i dag ingen former for faglig virksomhed, som er forbeholdt sygeplejersker at udføre, og der er således ikke nogen form for forbeholdt faglig virksomhed, som sygeplejersker i medfør af deres autorisation kan udøve på eget initiativ og eget ansvar. Når sygeplejersker i deres daglige arbejde udfører opgaver, der er forbeholdt lægefaglig virksomhed, herunder f.eks. håndterer receptpligtige lægemidler, syr mindre sår og foretager vaccinationer, sker dette således som medhjælp for en læge, uanset sygeplejerskens erfaring og efteruddannelse inden for området.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at autorisationslovens § 54, stk. 3, ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk. 3-6.
Med det foreslåede § 54, stk. 3, foreslås det, at det kun er den, der har autorisation som sygeplejerske, som har ret til at udøve virksomhed som sygeplejerske.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af autorisationslovens § 1, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og vil indebære, at der indføres et forbeholdt virksomhedsområde til alle sygeplejersker, som har opnået dansk autorisation. Det betyder, at sygeplejersker forbeholdes retten til at udøve en nærmere afgrænset sundhedsfaglig virksomhed.
Bestemmelsen vil også betyde, at det vil være sygeplejersker, der kan udføre den pågældende forbeholdte virksomhed. Andre autoriserede grupper, som har et sammenfaldende forbeholdt virksomhedsområde, vil dog også kunne udføre indholdet af det pågældende virksomhedsområde. Sygeplejersker vil ligeledes kunne benytte medhjælp i forbindelse med udførelsen af deres forbeholdte virksomhed i overensstemmelse med de regler, der er fastsat med hjemmel i autorisationslovens § 18.
Det forbeholdte virksomhedsområde er nærmere afgrænset i det foreslåede § 54, stk. 4.
Med § 54, stk. 4, nr. 1-7, foreslås det, at virksomhed som sygeplejerske omfatter:
Udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver.
Anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler.
Anlæggelse af kort perifert venekateter.
Anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen.
Anlæggelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren.
Genanlæggelse af trakealkanyle og suprapubisk kateter umiddelbart efter, at det er faldet ud.
Suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet.
Bestemmelsen indeholder en opregning af de former for virksomhed, som autoriserede sygeplejersker fremover selvstændigt vil kunne udføre på eget initiativ og ansvar.
Det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde vil alene være en delmængde af de mangeartede opgaver, som sygeplejerskegerningen omfatter, og som sygeplejersker normalt varetager i sundhedsvæsenet på baggrund af deres kompetencer, herunder bl.a. opgaver i forhold til vurderingen af borgers behov for sygepleje, sundhedsfremme og forebyggelse samt palliation og rehabilitering.
Med udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver, jf. det forslåede stk. 4, nr. 1 , forstås, at sygeplejersker selvstændigt kan beslutte og senere udføre blodprøvetagning. Kapillærblodrøver er blodprøver, der tages i f.eks. en finger eller øreflip og typisk anvendes til måling af blodsukkeret hos personer med diabetes med henblik på at justere doseringen af deres diabetesmedicin. Veneblodprøver er blodprøver, der tages fra en blodåre, typisk i albuebøjningen, og typisk anvendes til afklaring af mistanke om en mulig infektion, f.eks. blærebetændelse eller lungebetændelse eller til brug for monitorering af behandling for forhøjet blodtryk eller blodpropper.
Hvilke blodprøver, der skal udtages på det enkelt behandlingssted, fastlægges af stedets ledelse, der fastsætter nærmere instrukser herfor. Instrukserne vil bl.a. kunne beskrive på hvilke indikationer bestemte blodprøver må tages, håndteringen af prøver og prøvesvar, samt hvor evt. blodprøveanalyser foretages. Der vil typisk alene være tale om blodprøver, der sigter mod at belyse sygdomme/tilstande hos patienter, som man på det pågældende behandlingssted er fortrolige med at håndtere. Driftsherren vil tillige være ansvarlig for, at instrukserne tilpasses personalets kompetencer og forudsætninger for at løse opgaven.
Med det forslåede stk. 4, nr. 2, forslås det, at virksomhed som sygeplejersker omfatter anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler.
Med bestemmelsen vil sygeplejersker kunne tage stilling til patientens behov for vaccinationen og behandling med aktuelt godkendte vacciner og lægemidler i Danmark og EU. Ved anvendelse forstås både beslutningen om at ordinere vacciner og lægemidler samt selve anvendelsen.
Med bestemmelsen foreslås en overordnet ramme for sygeplejerskers anvendelse og ordination af både vacciner og lægemidler, men bestemmelsen fastsætter ikke i sig selv, hvilke lægemidler eller vacciner, der kan være tale om. Dette vil blive fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 54, stk. 6, 1. pkt.
Det skal således understreges, at den foreslåede bestemmelse ikke i sig selv medfører, at sygeplejersker vil kunne anvende vacciner og lægemidler. Bestemmelsen vil med andre ord ikke have reel betydning for det forbeholdte virksomhedsområde, før der i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er fastsat nærmere regler om, hvilke lægemidler og vacciner, der skal omfattes af det forbeholdte virksomhedsområde.
Der henvises til det foreslåede § 54, stk. 6, 1. pkt., nedenfor.
Med anlæggelse af kort perifert venekateter, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 3, forstås anlæg af ”et drop” (PVK), dvs. en kort, tynd plasticslange lagt ind i en blodåre, typisk på håndryggen. Venekateteret vil normalt kunne anvendes til at give isotonisk væske, hvilket er en væske med samme sammensætning af salt, sukker og vand, som normalt indeholdes i blodet, eller til indgivelse af medicin.
Forslaget vil alene gøre det muligt at anlægge selve kateteret. Hvilke nærmere lægemidler, herunder væsker, der vil kunne indføres gennem kateteret, vil blive fastlagt i regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i det foreslåede § 54, stk. 6, 1. pkt.
Med anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 4, forstås behandling med en ventrikelsonde, dvs. en plasticslange, der typisk lægges ind gennem næsen og ned til mavesækken. Den bruges til at aflaste en patient, der har kvalme, eller til at tømme mavesækken for indhold. Gennem slangen kan der gives både ernæring og medicin, ligesom maveindhold kan suges op ved behov.
Duodenalsonden er en længere og tyndere plasticslange, der når ned til starten af tarmen. Den bruges til samme formål, men typisk ved behov for længere tids behandling.
Hvorvidt en sygeplejerske kan gennemføre en behandling, vil altid være en konkret vurdering, der vil skulle tages i det konkrete tilfælde og med udgangspunkt i omhyggelig og samvittighedsfuld faglig virksomhed, jf. autorisationslovens § 17, f.eks. skal sygeplejersken altid være særlig varsom i tilfælde af blødning af duodenum eller ved mistanke om gastrointestinal blødning.
Med anlæggelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 5, forstås tømning eller skylning af urinblæren ved en tynd plasticslange (KAD), der lægges op via urinrøret.
Med genanlæggelse af trakealkanyle og suprapubisk kateter umiddelbart efter, at det er faldet ud, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 6, forstås genanlæg af en trakealkanyle, som er et plastic- eller metalrør, der lægges gennem huden på halsen og ind i luftrøret for at afhjælpe problemer med vejrtrækningen og kan også bruges til at fjerne sekret (spyt, slim) fra luftvejene. Et suprapubisk kateter er en tynd plasticslange, der lægges gennem huden på den nederste del af maven og ind i urinblæren for at afhjælpe problemer med at udskille urin. Et suprapubisk kateter er typisk et længerevarende alternativ til anlæggelse af kateter gennem urinrøret (KAD).
Både trakealkanyler og suprapubiske katetre kan falde ud af den kanal, det operativt er etableret ind til luftrøret eller blæren. I sådanne situationer vil sygeplejersken umiddelbart efter, at kanylen eller kateteret er faldet ud, kunne forsøge at genanlægge dem i de etablerede kanaler.
Med suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 7, forstås, at sygeplejersken vil kunne sy en rift eller et sår i huden sammen, så det giver bedre sårheling, medvirke til færre betændelsestilstande og pænere ar. I forbindelse med suturering vil der kunne være behov for at lokalbedøve patienten.
Det foreslås fastsat i § 54, stk. 5, at lægers, tandlægers og behandlerfarmaceuters virksomhed ikke berøres af de foreslåede stk. 3 og 4.
Det betyder, at læger, tandlæger og behandlerfarmaceuter fortsat vil kunne udøve den virksomhed, som de er tillagt i medfør af autorisationsloven, og at de foreslåede ændringer hverken udvider eller indskrænker de områder, som læger, tandlæger og behandlerfarmaceuter efter gældende ret er tillagt.
Det foreslås i § 54, stk. 6,
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde for sygeplejersker i en bekendtgørelse.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at præcisere og afgrænse det virksomhedsområde, der foreslås i medfør af det foreslåede stk. 4, herunder bl.a. afgrænse det forbeholdte virksomhedsområde over for de øvrige ikke-forbeholdte områder og opgaver, som sygeplejersker udfører i sundhedsvæsenet. Bemyndigelsen vil således ikke kunne anvendes til at udvide virksomhedsområdet, herunder indføre nye former for forbeholdt virksomhed for sygeplejersker, som ikke fremgår af de forslåede nr. 1-7. Udmøntning af bemyndigelsen er dog en forudsætning for, at vacciner og lægemidler omfattes af sygeplejerskernes virksomhedsområde. Udmøntningen er tilsvarende en forudsætning for, at sygeplejersker via et anlagt kort perifert venekateter, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 3, kan indføres lægemidler, herunder væsker.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte den nærmere afgrænsning af, hvilke vacciner, jf. det foreslåede stk. 4, nr. 2, som sygeplejersker vil kunne anvende.
Der vil principielt kunne være tale om enhver vaccine, der er godkendt i Danmark og EU. Bemyndigelsen planlægges dog aktuelt anvendt til at fastsætte regler om, at vaccination mod influenza, stivkrampe (infektion forårsaget af jordbakterier) og pneumokok (bakterier, der kan give alvorlig sygdom som f.eks. mellemøre-, bihule- og lungebetændelse, og hvis bakterierne spreder sig til blodbanen, kan sygdommen blive livstruende og forårsage blodforgiftning (sepsis) og/eller hjernehindebetændelse (meningitis), herunder anafylaksiberedskab, vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet og vacciner mod covid-19, skal omfattes af det forbeholdte virksomhedsområde.
Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte den nærmere afgrænsning af, hvilke lægemidler som sygeplejersker vil kunne anvende. Der vil kunne være tale om lægemidler, der er godkendt i Danmark og EU. Bemyndigelsen vil aktuelt blive udmøntet til at fastsætte regler om, at svagere smertestillende lægemidler, lægemidler til lokalbehandling af infektioner, laksantia, antidoten naloxon samt adrenalin som anafylaksiberedskab, omfattes af det forbeholdte virksomhedsområde.
Bemyndigelsen vil ligeledes blive anvendt til at fastsætte regler om anvendelse af håndkøbsmedicin. Det bemærkes, at svagere smertestillende lægemidler så som NSAID-præparater kan fås i håndkøb men kun i mindre pakninger. En sundhedsperson må allerede efter gældende ret – inden for rammerne af og ansvar efter autorisationslovens krav om omhu og samvittighedsfuldhed – give en patient patientens egen håndkøbsmedicin, medmindre driftsherren på det pågældende behandlingssted som led i ledelsesretten har udstedt instrukser, der fastlægger, at sundhedspersoner på det pågældende behandlingssted ikke må administrere håndkøbsmedicin.
Af praktiske og økonomiske hensyn er det imidlertid ofte hensigtsmæssigt, hvis patienterne har større (receptpligtige) pakninger af svagere smertestillende lægemidler til rådighed. Større pakninger har hidtil skulle ordineres af en læge. Med bemyndigelsen vil det kunne fastsættes, at sygeplejersker skal kunne ordinere f.eks. præparater indeholdende paracetamol i store pakninger. Det vil kunne være en økonomisk fordel for patienten, ligesom større pakninger vil sikre, at der umiddelbart vil være lægemidler til rådighed for patienten, når denne får behov herfor, f.eks. i forbindelse med regulering af smertestillende midler, der tages efter behov. Dertil kommer, at sygeplejersker med de samtidige foreslåede ændringer af lægemiddellovens § 39, jf. lovforslagets § 3, vil kunne rekvirere håndkøbslægemidlerne til et fælles medicinskab og ordinere til en patient ved behov.
Antidot er et stof, der ophæver virkningen af et andet stof. Naloxon anvendes for at ophæve virkningen af morfinpræparater og bruges f.eks. i behandlingen af overdosis med morfinpræparater. Med bemyndigelsen vil det kunne fastsættes, at sygeplejerskerne - udover at kunne anvende naloxon som næsespray, som allerede er muligt – men også f.eks. foretage injektioner med naloxon. Behandlingen vil altid skulle bero på en konkret vurdering, der vil skulle tages i det enkelte tilfælde og med udgangspunkt i omhyggelig og samvittighedsfuld faglig virksomhed, jf. autorisationslovens § 17. Der skal f.eks. udvises særlig opmærksomhed ved bevidstløse patienter, hvor der ikke en mistanke om, at bevidstløsheden skyldes opioid overdosering.
Bemyndigelsen vil aktuelt ikke blive anvendt til at fastsætte regler om, at det forbeholdte område også omfatter anvendelse og ordination af lægemidler mod svamp eller antibiotika. Det skyldes bl.a. overvejelser om hensynene til patientsikkerheden og den mangeårige målrettede indsats for nedbringelse af antibiotikaforbruget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at dette vil kunne betyde, at der ikke fuldt ud opnås den fleksibilitet i det forbeholdte område, der efterspørges.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er dog heroverfor samtidig opmærksom på, at sundhedsmyndighederne igennem en længere årrække har arbejdet målrettet med at nedbringe antibiotikaforbruget, og at en fortsat reduktion af antibiotikaforbruget og rationel anvendelse er afgørende for at mindske forekomsten af antibiotikaresistens. Det vil efter ministeriets opfattelse være uhensigtsmæssigt, hvis en udvidelse af retten til at ordinere antibiotika til sygeplejersker medfører et øget og mindre rationelt antibiotikaforbrug, og alt andet lige vil en sådan adgang øge kompleksiteten i bestræbelserne på at mindske antibiotikaforbruget. Dette skyldes især, at der aktuelt mangler erfaringer, procedurer og systemer for at arbejde med reduktion af antibiotikaforbruget i kommunalt regi.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan imidlertid ikke udelukke, at sygeplejersker på længere sigt bør have mulighed for at anvende flere lægemidler, herunder eksempelvis svampemidler og antibiotika under nærmere beskrevne forudsætninger og i nærmere bestemte tilfælde. En udvidelse hertil vil imidlertid skulle afklares i en faglig proces med inddragelse af relevante eksperter og øvrige interessenter.
Det skal understreges, at sygeplejersker, uanset det foreslåede forbeholdte virksomhedsråde, vil skulle udøve sin sundhedsfaglige virksomhed overensstemmelse med reglerne om omhu og samvittighedsfuldhed efter autorisationslovens § 17. Det indebærer bl.a., at sygeplejersker derfor fortsat er selvstændig ansvarlig for den behandling, som vedkommende udfører, herunder også inden for det foreslåede forbeholdte område. En sygeplejerske, der selvstændigt udfører en opgave inden for det forbeholdte virksomhedsområde – som vedkommende også løste forinden på delegation af en læge – vil således fremover selvstændigt bære ansvaret for den pågældende behandlingsopgave, uden at lægen vil kunne ifalde et ansvar, som det er tilfældet i dag på grund af lægens delegation.
Det indebærer også, at en sygeplejerske vil skulle undlade at påtage sig opgaver og have pligt til at sige fra over for opgaver, som den pågældende ikke føler sig kompetent til at udføre, f.eks. hvis den pågældende (endnu) ikke har modtaget tilstrækkelig træning i udførelsen af bestemte opgaver. Den enkelte sygeplejerske bør således alene påtage sig at udføre de behandlinger, som vedkommende fagligt er kvalificeret og uddannet til, og som vedkommende ser sig i stand til at udføre fagligt forsvarligt, selvom vedkommende efter autorisationsloven har et forbeholdt virksomhedsområde, der dækker bredere end vedkommendes konkrete og aktuelle kompetence.
Det vil kunne give anledning til kritik i en klagesag, hvis en sygeplejerske påtager sig at udføre en behandling, som vedkommende ikke er faglig kompetent til at udføre og følgelig ikke har udført efter den almindeligt anerkendte faglige standard.
Det foreslåede virksomhedsområde vil desuden i praksis kunne begrænses af og skulle udøves i henhold til og i overensstemmelse med relevante lokale faglige instrukser. Det betyder, at ansatte sygeplejersker ikke med de foreslåede regler opnår krav på at udføre opgaver, som ligger inden for det forbeholdte område. Det forhold, at sygeplejersker tillægges et forbeholdt virksomhedsområde, ændrer således ikke på, at det er driftsherren, f.eks. den kommunale ledelse for en sygeplejerske ansat i den kommunale hjemmesygepleje, eller sygehusledelsen for en sygehusansat sygeplejerske, der leder og fordeler arbejdet. Ledelsen vil således fortsat kunne beslutte, hvilke faggrupper og enkeltpersoner der skal udføre hvilke opgaver. Det betyder, at det fortsat vil være ledelsen, der kan beslutte, hvordan arbejdet mest hensigtsmæssigt tilrettelægges på behandlingsstedet og således beslutte, at visse typer af opgaver inden for det forbeholdte område skal løses af andre personalegrupper efter delegation fra sygeplejersker eller læger. Ledelsen vil således fortsat kunne beslutte, at det er alene er læger eller andre efter delegation fra lægen, der kan udtage blodprøver, f.eks. bioanalytikere.
Ledelsen vil i den forbindelse samtidig efter sundhedslovens § 3 a have pligt til at sikre sig, at behandlingsstedet er organiseret på en sådan måde, at medarbejderne er i stand til at udføre de arbejdsopgaver, de er tillagt, på en fagligt forsvarlig måde. Ledelsen vil tilsvarende kunne beslutte, at visse dele af det forbeholdte opgaveområde ikke skal udføres i kommunen eller på visse af kommunens behandlingssteder.
Sygeplejersker vil som øvrige autoriserede sundhedspersoner med et forbeholdt virksomhedsområde kunne delegere udøvelsen af opgaver inden for det forbeholdte virksomhedsområde til en medhjælp efter reglerne i autorisationslovens § 18. En sygeplejerske vil eksempelvis på et sygehus kunne delegere selve udtagelsen af en blodprøve, som vedkommende har besluttet, til en bioanalytiker. Det bemærkes, at anvendelsen af medhjælp alene indebærer muligheden for sundhedsfaglig opgaveoverdragelse, og at der ikke med denne mulighed samtidigt følger ansættelsesmæssige rettigheder og pligter eller et over-/underordnelsesforhold. Retten til delegation vil kunne være begrænset af lokale instrukser og den stedlige ledelses arbejdstilrettelæggelse.
Med § 54, stk. 6, 2. pkt., foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om orientering af patientens egen eller behandlende læge.
Med den foreslåede bemyndigelse vil indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om sygeplejerskers orientering af patientens egen eller behandlende læge.
Der vil i forbindelse med udmøntningen bl.a. kunne lægges vægt på, om der er behov for opfølgning fra lægen, eller om behandlingen udvikler sig uhensigtsmæssigt eller uforudset.
Som eksempel på situationer, hvor underretning af lægen vil kunne være relevant, kan nævnes behandlinger, som tiltager i hyppighed, f.eks. hvis det anlagte kateter falder ud med stadig stigende hyppighed, eller hvis det stadig oftere er nødvendigt at justere behandlingsplanen. Det vil derimod sædvanligvis ikke være relevant at underrette lægen om eksempelvis planmæssigt fortløbende behandlinger.
Formålet med orienteringen er at sikre, at patientens behandlende læge fortsat kan have det fornødne overblik over patientens behandling til at varetage opgaven som overordnet tovholder for behandlingen. Orienteringen har derimod ikke til hensigt at medføre, at den læge, der modtager en orientering fra en sygeplejerske, skal holdes ansvarlig for den behandling, som sygeplejersken har udført.
En læge, der modtager en orientering, forventes derfor som udgangspunkt ikke at revurdere behandlingstiltaget eller patientens samlede behandling. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der vil være tilfælde, hvor orienteringen vil give den modtagende læge anledning til overvejelser i lyset af vedkommendes kendskab til patienten og dennes samlede behandling, men det vil – som ved andre orienteringer af lægen – være en helt konkret vurdering, i hvilket omfang lægen skal reagere på orienteringen. Ved orienteringen af lægen bør sygeplejersken gøre opmærksom på, hvis vedkommende forventer, at lægen foretager sig nærmere angivne handlinger i forlængelse af orienteringen.
|
@@ -1,19 +1,39 @@
|
|
| 1 |
Autorisation som jordemoder meddeles den, der har bestået dansk jordemodereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan
|
| 2 |
sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
|
| 3 |
|
| 4 |
Stk. 2.
|
| 5 |
Ret til at betegne sig som jordemoder har kun den, der har autorisation som jordemoder.
|
| 6 |
|
| 7 |
Stk. 3.
|
| 8 |
Ret til at udøve jordemodervirksomhed har kun den, der har autorisation som jordemoder, jf. dog stk. 6.
|
| 9 |
|
| 10 |
-
Stk. 4.
|
| 11 |
-
Jordemodervirksomhed omfatter konstatering af svangerskab, varetagelse af forebyggende helbredsmæssige undersøgelser under
|
| 12 |
-
svangerskab, herunder behovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber, samt fødselshjælp
|
| 13 |
-
|
| 14 |
|
| 15 |
-
|
| 16 |
-
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af jordemodervirksomhed, jf. stk. 4, og om afgrænsning heraf.
|
| 17 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 18 |
Stk. 6.
|
| 19 |
Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5.
|
|
|
|
| 1 |
Autorisation som jordemoder meddeles den, der har bestået dansk jordemodereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan
|
| 2 |
sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
|
| 3 |
|
| 4 |
Stk. 2.
|
| 5 |
Ret til at betegne sig som jordemoder har kun den, der har autorisation som jordemoder.
|
| 6 |
|
| 7 |
Stk. 3.
|
| 8 |
Ret til at udøve jordemodervirksomhed har kun den, der har autorisation som jordemoder, jf. dog stk. 6.
|
| 9 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 10 |
+
Stk. 4. Virksomhed som jordemoder omfatter:
|
| 11 |
|
| 12 |
+
1) Manuel palpation af livmoder og indførelse af apparatur i skeden med henblik på konstatering af svangerskab samt varetagelse af forebyggende helbredsmæssige graviditetsundersøgelser under svangerskabet.
|
|
|
|
| 13 |
|
| 14 |
+
2) Behovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber.
|
| 15 |
+
|
| 16 |
+
3) Udtagelse af blodprøver fra kvinden under graviditeten og i tilknytning til fødslen og fra det nyfødte barn.
|
| 17 |
+
|
| 18 |
+
4) Udførelse af hindeløsning med henblik på fødselsmodning.
|
| 19 |
+
|
| 20 |
+
5) Fødselshjælp til den fødende kvinde og barnet under spontane fødsler, der forløber uden komplikationer.
|
| 21 |
+
|
| 22 |
+
6) Anlæggelse af steriltvandspapler.
|
| 23 |
+
|
| 24 |
+
7) Anlæggelse af kort perifert venekateter.
|
| 25 |
+
|
| 26 |
+
8) Punktur af fosterhinderne i fødslens aktive fase.
|
| 27 |
+
|
| 28 |
+
9) Anlæggelse af kateter med henblik på tømning af urinblæren hos kvinden.
|
| 29 |
+
|
| 30 |
+
10) Anlæggelse af episiotomi og udførelse af sutureringer i forbindelse hermed.
|
| 31 |
+
|
| 32 |
+
11) Sugning af nyfødte i forbindelse med fødslen for fostervand og sekret.
|
| 33 |
+
|
| 34 |
+
12) Anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler.
|
| 35 |
+
|
| 36 |
+
Stk. 5. Indenrigs- og Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om den virksomhed, der er omfattet af stk. 4.
|
| 37 |
+
|
| 38 |
Stk. 6.
|
| 39 |
Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5.
|
| Nr 5: | § 55, stk. 4 og 5, affattes således: »Stk. 4. Virksomhed som jordemoder omfatter:
Stk. 5. Indenrigs- og Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om den virksomhed, der er omfattet af stk. 4.« |
Efter autorisationslovens § 55, stk. 1, meddeles der autorisation som jordemoder til personer, der har bestået dansk jordemodereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed. Den danske uddannelse, der kvalificerer til autorisation som jordemoder, er reguleret i bekendtgørelse nr. 774 af 12. juni 2023 om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab.
Med autorisation som jordemoder følger efter autorisationslovens § 55, stk. 1, en ret til at betegne sig som jordemoder. Det er efter autorisationslovens § 1, stk. 2, alene indehaveren af en titel, der har ret til at anvende en bestemt titel. En person, der uden autorisation anvender en betegnelse, der er forbeholdt autoriserede personer, eller betegner sig eller handler på anden måde, der er egnet til at vække forestilling om at pågældende har en sådan autorisation, kan efter autorisationslovens § 78 straffes med bøde.
Det følger af autorisationslovens § 1, stk. 3, at autoriserede læger, tandlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, osteopater, jordemødre, kliniske tandteknikere, kontaktlinseoptikere, optometrister og tandplejere samt behandlerfarmaceuter forbeholdes retten til at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed. De nærmere regler herom, herunder hvilken sundhedsfaglig virksomhed, de enkelte sundhedsfaglige grupper forbeholdes retten til at udføre, fremgår af autorisationslovens afsnit II.
Bestemmelsen medfører et såkaldt forbeholdt virksomhedsområde. Det forbeholdte virksomhedsområde må ikke udføres af andre faggrupper, med mindre andre faggrupper har et forbeholdt område, der også indeholder den pågældende form for faglig virksomhed.
Jordemødres virksomhed og dermed forbeholdte virksomhedsområde følger af autorisationslovens § 55, stk. 4. Det følger heraf, at jordemodervirksomhed omfatter konstatering af svangerskab, varetagelse af forebyggende helbredsmæssige undersøgelser under svangerskab, herunder behovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber, samt fødselshjælp til den fødende og barnet under spontant forløbende fødsler.
Opgaverne er præciseret nærmere i cirkulære nr. 149 af 8. august 2001 om jordemodervirksomhed. Efter § 2 i cirkulæret må jordemoderen anlægge episiotomi og foretage suturering efter episiotomi eller bristninger.
Efter § 3 må jordemoderen i forbindelse med fødsler anvende inhalationsanalgesi med dinitrogenoxid-oxygen (N2O-O2) i en blanding med mindst 50 % ilt til den fødende, anlægge steriltvandspapler, infiltrations- og overfladeanalgesi af perineum og i vagina, give barnet K-vitamin, give kvinden uteruskontraherende midler efter fødslen og anlægge intravenøs adgang på den fødende og give isotonisk saltvand.
Efter § 5 må jordemoderen udtage blodprøver fra kvinden og barnet.
På sygehuse må jordemoderen desuden i henhold til § 4 efter generel bemyndigelse fra den ansvarlige overlæge anlægge pudendusblokade, foretage hindesprængning og anvende vefremmende medicin og anti-D immunglobulin.
Udover det forbeholdte virksomhedsområde, der følger af autorisationslovens § 55, stk. 4, og det tilknyttede cirkulære, foretager jordemødre en række øvrige arbejdsopgaver i sundhedsvæsenet. Det er bl.a. beskrevet nærmere i den gældende vejledning nr. 151 af 8. august 2001 om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv.
Det foreslås, at jordemødrenes forbeholdte virksomhedsområde fastsættes i loven i de forslåede § 55, stk. 4, nr. 1-12.
Med § 55, stk. 4, foreslås det, at virksomhed som jordemoder omfatter:
Manuel palpation af livmoder og indførelse af apparatur i skeden med henblik på konstatering af svangerskab, samt varetagelse af forebyggende helbredsmæssige graviditetsundersøgelser under svangerskabet.
Behovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber.
Udtagelse af blodprøver fra kvinden under graviditeten og i tilknytning til fødslen samt på det nyfødte barn.
Udførelse af hindeløsning med henblik på fødselsmodning.
Fødselshjælp til den fødende kvinde og barnet under spontane fødsler, der forløber uden komplikationer.
Anlæggelse af steriltvandspapler.
Anlæggelse af kort perifert venekateter.
Punktur af fosterhinderne i fødslens aktive fase.
Anlæggelse af kateter med henblik på tømning af urinblæren hos kvinden.
Anlæggelse af episiotomi og udførelse af sutureringer.
Sugning af nyfødte i forbindelse med fødslen for fostervand og sekret.
Anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en opregning af de former for virksomhed, som fremover vil blive omfattet af jordemødrenes forbeholdte virksomhedsområde.
Det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde vil alene være en delmængde af de mangeartede opgaver, som jordemødre på baggrund af deres kompetencegivende uddannelse allerede foretager i sundhedsvæsenet, men som ikke vil blive omfattet af det forbeholdte område. Det gælder bl.a. ammerådgivning, rådgivning om prævention efter fødslen og rådgivning om pasning og pleje af den nyfødte.
Med § 55, stk. 4, nr. 1, foreslås det, at virksomhed som jordemoder omfatter manuel palpation af livmoder og indførelse af apparatur i skeden med henblik på konstatering af svangerskab, samt varetagelse af forebyggende helbredsmæssige undersøgelser under svangerskabet.
Forslaget vil betyde, at manuel palpation vil være omfattet af det forbeholdte område. Herved forstås, at jordemoderen mærker på maven efter en forstørret livmoder med hænderne. Manuel palpation vil kun være forbeholdt jordemødre, når det sker i forbindelse med graviditeten, herunder konstatering af svangerskab og vurdering af fostertilvækst og lejring (vender hovedet op eller ned) i livmoderen. Forslaget vil også betyde, at der vil kunne konstateres graviditet ved indførsel af ultralydsscanningsapparatur i skeden. Udvendig konstatering ved skanningsapparat vil ikke være forbeholdt virksomhed.
Derudover vil forebyggende helbredsmæssige graviditetsundersøgelser under svangerskabet være omfattet. Det omfatter bl.a. måling af blodtryk m.v., samtale om livsstilsfaktorer og fysiske og psykiske påvirkninger samt konstatering af, om fosteret (livmoderen) vokser, som det skal.
Med § 55, stk. 4, nr. 2, foreslås det, at virksomhed som jordemoder omfatter behovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber.
Forslaget vil betyde, at behovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber vil være omfattet af det forbeholdte område. En risikograviditet kan f.eks. være, hvis jordemoderen finder et forhøjet blodtryk, eller at fosteret ikke vokser, som det forventes. Risikosvangerskaber skal identificeres, da de vil kræve supplerende undersøgelser og kontroller under graviditeten. Jordemoderen vil derfor skulle tilrettelægge individuelt antal kontroller, hvis der er behov. Ved diagnosticering af risikograviditet vil der skulle henvises til yderligere kontrol ved obstetriker.
Det foreslås med § 55, stk. 4, nr. 3, at virksomhed som jordemoder omfatter udtagelse af blodprøver fra kvinden under graviditeten og i tilknytning til fødslen samt på det nyfødte barn.
Der vil typisk kunne være tale om en veneblodprøve fra albuebøjningen på kvinden, f.eks. med henblik på måling af blodtype og antistoffer i blodet, og hælblodprøve (PKU-test) fra det nyfødte barn.
Det foreslås med § 55, stk. 4, nr. 4 , at virksomhed som jordemoder omfatter udførelse af hindeløsning med henblik på fødselsmodning.
Hindeløsning er en metode til fødselsmodning. Ved hindeløsning føler jordemoderen med to fingre i vagina og kører fingrene rundt inden for livmoderhalsens indre mund, hvorved fosterhinderne løsnes fra livmoderhalsen. Det vil undertiden ved termin kunne modne livmodermunden og dermed medvirke til at fødslen går i gang. Det bemærkes, at hindeløsning ikke er igangsættelse og udelukkende bør foretages ved termin og med et foster i hovedstilling
Hindeløsning hos gravide med komplicerede graviditeter eller høj risiko for obstetriske komplikationer vil skulle foregå på delegation fra en læge.
Med § 55, stk. 4, nr. 5, foreslås det, at virksomhed som jordemoder omfatter fødselshjælp til den fødende kvinde og barnet under spontane fødsler, der forløber uden komplikationer.
Herved forstås fødsel af ét barn til termin i baghovedpræsentation, hvor fødslen indsætter, forløber og afsluttes spontant.
Fødselshjælp omhandler alt, hvad jordemoderen kan gøre for den fødende under fødslen – både psykisk støtte og fysik hjælp. Jordemoderen holder øje med barnets tilstand ved at lytte hjertelyd, lave løbende vaginaleksplorationer, hvor jordemoderen med sin fingre mærker hvorledes barnet trænger ned igennem moderens bækken. Jordemoderen observerer farven på fostervandet og eventuel blødning og observerer, om der er fremgang i fødslen. Desuden observeres den fødendes tilstand, og denne tilbydes smertelindring ved behov og i samråd med kvinden selv. Endelig er jordemoderens opgave fremhjælpning af barnet og moderkagen efter barnets fødsel og suturering (syning) af eventuelle bristninger i mellemkød og skede.
En jordemoder vil fortsat skulle henvise til eller tilkalde læge ved sygdom, komplikationer eller ved mistanke herom hos kvinden i forbindelse med graviditet, fødsel eller barsel, hos det nyfødte barn eller hos fosteret, ligesom det ved en fødsel, hvor der er tilkaldt læge, påhviler jordemoderen at bistå lægen ved den behandling, som lægen skønner det nødvendigt at foretage.
Det foreslås med § 55, stk. 4, nr. 6, at virksomhed som jordemoder omfatter anlæggelse af steriltvandspapler.
Herved forstås anlæggelse af små injektioner af sterilt vand lige under huden, typisk i lænden. Anlæggelsen virker smertestillende og er uden alvorlige bivirkninger.
Det foreslås med § 55, stk. 4, nr. 7, at virksomhed som jordemoder omfatter anlæggelse af kort perifert venekateter.
Med anlæggelse af kort perifert venekateter (PVK), forstås anlæg af et drop dvs. en kort, tynd plasticslange lagt ind i en blodåre, typisk på håndryggen. Venekateteret vil normalt kunne anvendes til at give isotoniske væsker eller til indgivelse af medicin.
Forslaget vil alene gøre det muligt at anlægge selve kateteret. Hvilke nærmere lægemidler, herunder væsker, der vil kunne indføres gennem kateteret, forventes fastlagt i regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i det foreslåede § 55, stk. 5.
Det foreslås med § 55, stk. 4, nr. 8, at virksomhed som jordemoder omfatter punktur af fosterhinderne i fødslens aktive fase.
Punktur af fosterhinderne er en naturlig måde at stimulere fødslen på, idet der med en hindesprænger laves hul på fosterhinden, hvorved fostervandet lukkes ud.
Ved hindepunktur forstås et indgreb, hvor jordemoderen som led i den normale fødsel af et barn, hvor barnets hoved står fast i fødselsvejen, punkterer fosterhinderne og på den måde lader fostervandet sive ud. Derved forebygges det, at fødslen trækker unødigt ud eller går i stå.
Med § 55, stk. 4, nr. 9, foreslås det, at virksomhed som jordemoder omfatter anlæggelse af kateter med henblik på tømning af urinblæren hos kvinden.
Anlæggelse af kateteret vil kunne foretages under og efter fødslen.
Det foreslås med § 55, stk. 4, nr. 10, at virksomhed som jordemoder omfatter anlæggelse af episiotomi og udførelse af sutureringer.
Episotomi er et klip, der foretages i mellemkødet og lidt op i skeden, når barnets hoved skal fødes. Sutureringer betyder syning af de bristninger, som er opstået i forbindelse med barnets fødsel. Typisk er det bristninger i mellemkødet, kønslæber og i skeden. Jordemoderen vil med forslaget udelukkende kunne sy mindre bristninger, som er mindre komplicerede.
Med § 55, stk. 4, nr. 11, foreslås det, at virksomhed som jordemoder omfatter sugning af nyfødte i forbindelse med fødslen for fostervand og sekret.
Forslaget vil betyde, at jordemoderen efter behov vil kunne suge barnet i mund og svælg, hvis der er sejt sekret, der hindrer en fri vejrtrækning.
Med § 55, stk. 4, nr. 12, foreslås det, at virksomhed som jordemoder omfatter anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler.
Med den foreslåede bestemmelse vil jordemødre kunne tage stilling til patientens behov for vaccinationen og behandling med aktuelt godkendte vacciner og lægemidler i Danmark og EU. Ved anvendelse forstås både beslutningen om at ordinere vacciner og lægemidler samt selve anvendelsen.
Med forslaget fastsættes en overordnet ramme for jordemødres anvendelse og ordination af både vacciner og lægemidler, men bestemmelsen fastsætter ikke i sig selv, hvilke lægemidler eller vacciner, der kan være tale om. Dette forventes fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i det foreslåede § 55, stk. 5.
Det skal således understreges, at den foreslåede bestemmelse ikke i sig selv medfører, at jordemødre vil kunne anvende vacciner og lægemidler. Bestemmelsen vil med andre ord ikke have reel betydning for det forbeholdte virksomhedsområde, før der i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er fastsat nærmere regler om, hvilke lægemidler og vacciner der skal omfattes af det forbeholdte virksomhedsområde. Udmøntningen er tilsvarende en forudsætning for, at der via et anlagt kort perifert venekateter, jf. det foreslåede § 55, stk. 4, nr. 7, kan indføres lægemidler, herunder væsker.
Det foreslås, med § 55, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om den virksomhed, der er omfattet af stk. 4.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om jordemødres virksomhedsområde i en bekendtgørelse.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at præcisere og afgrænse det område, der foreslås i medfør af det foreslåede stk. 4, herunder bl.a. afgrænse det forbeholdte virksomhedsområde over for de øvrige ikke-forbeholdte områder og opgaver, som jordemødre udfører i sundhedsvæsenet.
Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til at udvide områder, herunder indføre nye former for forbeholdt virksomhed for jordemødre, som ikke fremgår af de forslåede nr. 1-12. Udmøntning af bemyndigelsen er dog en forudsætning for, at vacciner og lægemidler omfattes af jordemødrenes virksomhedsområde.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om anvendelse af ilt og inhalationsanalgesi, infiltrations- og overfladeanalgesi, pudendusblokade, uteruskontraherende midler efter fødslen, K-vitamin, anti-D og adrenalin.
Dertil kommer regler om anvendelse af de vacciner, der anbefales af Sundhedsstyrelsen til gravide.
Udmøntningen er tilsvarende en forudsætning for, at der via et anlagt kort perifert venekateter, jf. det foreslåede 54, stk. 4, nr. 7, kan indføres lægemidler, herunder væsker. Der vil f.eks. kunne være tale om infusion af isotonisk saltvand heri, dvs. en væske med samme sammensætning af salt og vand, som normalt indeholdes i blodet.
Bemyndigelsen vil desuden kunne anvendes til at præcisere og afgrænse det område, der foreslås i medfør af det foreslåede stk. 5, herunder fastsætte regler om eksempelvis faglige procedurer.
Efter autorisationslovens § 55, stk. 1, meddeles der autorisation som jordemoder til personer, der har bestået dansk jordemodereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed. Den danske uddannelse, der kvalificerer til autorisation som jordemoder, er reguleret i bekendtgørelse nr. 774 af 12. juni 2023 om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab.
Med autorisation som jordemoder følger efter autorisationslovens § 55, stk. 1, en ret til at betegne sig som jordemoder. Det er efter autorisationslovens § 1, stk. 2, alene indehaveren af en titel, der har ret til at anvende en bestemt titel. En person, der uden autorisation anvender en betegnelse, der er forbeholdt autoriserede personer, eller betegner sig eller handler på anden måde, der er egnet til at vække forestilling om at pågældende har en sådan autorisation, kan efter autorisationslovens § 78 straffes med bøde.
Det følger af autorisationslovens § 1, stk. 3, at autoriserede læger, tandlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, osteopater, jordemødre, kliniske tandteknikere, kontaktlinseoptikere, optometrister og tandplejere samt behandlerfarmaceuter forbeholdes retten til at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed. De nærmere regler herom, herunder hvilken sundhedsfaglig virksomhed, de enkelte sundhedsfaglige grupper forbeholdes retten til at udføre, fremgår af autorisationslovens afsnit II.
Bestemmelsen medfører et såkaldt forbeholdt virksomhedsområde. Det forbeholdte virksomhedsområde må ikke udføres af andre faggrupper, med mindre andre faggrupper har et forbeholdt område, der også indeholder den pågældende form for faglig virksomhed.
Jordemødres virksomhed og dermed forbeholdte virksomhedsområde følger af autorisationslovens § 55, stk. 4. Det følger heraf, at jordemodervirksomhed omfatter konstatering af svangerskab, varetagelse af forebyggende helbredsmæssige undersøgelser under svangerskab, herunder behovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber, samt fødselshjælp til den fødende og barnet under spontant forløbende fødsler.
Opgaverne er præciseret nærmere i cirkulære nr. 149 af 8. august 2001 om jordemodervirksomhed. Efter § 2 i cirkulæret må jordemoderen anlægge episiotomi og foretage suturering efter episiotomi eller bristninger.
Efter § 3 må jordemoderen i forbindelse med fødsler anvende inhalationsanalgesi med dinitrogenoxid-oxygen (N2O-O2) i en blanding med mindst 50 % ilt til den fødende, anlægge steriltvandspapler, infiltrations- og overfladeanalgesi af perineum og i vagina, give barnet K-vitamin, give kvinden uteruskontraherende midler efter fødslen og anlægge intravenøs adgang på den fødende og give isotonisk saltvand.
Efter § 5 må jordemoderen udtage blodprøver fra kvinden og barnet.
På sygehuse må jordemoderen desuden i henhold til § 4 efter generel bemyndigelse fra den ansvarlige overlæge anlægge pudendusblokade, foretage hindesprængning og anvende vefremmende medicin og anti-D immunglobulin.
Udover det forbeholdte virksomhedsområde, der følger af autorisationslovens § 55, stk. 4, og det tilknyttede cirkulære, foretager jordemødre en række øvrige arbejdsopgaver i sundhedsvæsenet. Det er bl.a. beskrevet nærmere i den gældende vejledning nr. 151 af 8. august 2001 om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv.
Det foreslås, at jordemødrenes forbeholdte virksomhedsområde fastsættes i loven i de forslåede § 55, stk. 4, nr. 1-12.
Med § 55, stk. 4, foreslås det, at virksomhed som jordemoder omfatter:
Manuel palpation af livmoder og indførelse af apparatur i skeden med henblik på konstatering af svangerskab, samt varetagelse af forebyggende helbredsmæssige graviditetsundersøgelser under svangerskabet.
Behovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber.
Udtagelse af blodprøver fra kvinden under graviditeten og i tilknytning til fødslen samt på det nyfødte barn.
Udførelse af hindeløsning med henblik på fødselsmodning.
Fødselshjælp til den fødende kvinde og barnet under spontane fødsler, der forløber uden komplikationer.
Anlæggelse af steriltvandspapler.
Anlæggelse af kort perifert venekateter.
Punktur af fosterhinderne i fødslens aktive fase.
Anlæggelse af kateter med henblik på tømning af urinblæren hos kvinden.
Anlæggelse af episiotomi og udførelse af sutureringer.
Sugning af nyfødte i forbindelse med fødslen for fostervand og sekret.
Anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en opregning af de former for virksomhed, som fremover vil blive omfattet af jordemødrenes forbeholdte virksomhedsområde.
Det foreslåede forbeholdte virksomhedsområde vil alene være en delmængde af de mangeartede opgaver, som jordemødre på baggrund af deres kompetencegivende uddannelse allerede foretager i sundhedsvæsenet, men som ikke vil blive omfattet af det forbeholdte område. Det gælder bl.a. ammerådgivning, rådgivning om prævention efter fødslen og rådgivning om pasning og pleje af den nyfødte.
Med § 55, stk. 4, nr. 1, foreslås det, at virksomhed som jordemoder omfatter manuel palpation af livmoder og indførelse af apparatur i skeden med henblik på konstatering af svangerskab, samt varetagelse af forebyggende helbredsmæssige undersøgelser under svangerskabet.
Forslaget vil betyde, at manuel palpation vil være omfattet af det forbeholdte område. Herved forstås, at jordemoderen mærker på maven efter en forstørret livmoder med hænderne. Manuel palpation vil kun være forbeholdt jordemødre, når det sker i forbindelse med graviditeten, herunder konstatering af svangerskab og vurdering af fostertilvækst og lejring (vender hovedet op eller ned) i livmoderen. Forslaget vil også betyde, at der vil kunne konstateres graviditet ved indførsel af ultralydsscanningsapparatur i skeden. Udvendig konstatering ved skanningsapparat vil ikke være forbeholdt virksomhed.
Derudover vil forebyggende helbredsmæssige graviditetsundersøgelser under svangerskabet være omfattet. Det omfatter bl.a. måling af blodtryk m.v., samtale om livsstilsfaktorer og fysiske og psykiske påvirkninger samt konstatering af, om fosteret (livmoderen) vokser, som det skal.
Med § 55, stk. 4, nr. 2, foreslås det, at virksomhed som jordemoder omfatter behovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber.
Forslaget vil betyde, at behovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber vil være omfattet af det forbeholdte område. En risikograviditet kan f.eks. være, hvis jordemoderen finder et forhøjet blodtryk, eller at fosteret ikke vokser, som det forventes. Risikosvangerskaber skal identificeres, da de vil kræve supplerende undersøgelser og kontroller under graviditeten. Jordemoderen vil derfor skulle tilrettelægge individuelt antal kontroller, hvis der er behov. Ved diagnosticering af risikograviditet vil der skulle henvises til yderligere kontrol ved obstetriker.
Det foreslås med § 55, stk. 4, nr. 3, at virksomhed som jordemoder omfatter udtagelse af blodprøver fra kvinden under graviditeten og i tilknytning til fødslen samt på det nyfødte barn.
Der vil typisk kunne være tale om en veneblodprøve fra albuebøjningen på kvinden, f.eks. med henblik på måling af blodtype og antistoffer i blodet, og hælblodprøve (PKU-test) fra det nyfødte barn.
Det foreslås med § 55, stk. 4, nr. 4 , at virksomhed som jordemoder omfatter udførelse af hindeløsning med henblik på fødselsmodning.
Hindeløsning er en metode til fødselsmodning. Ved hindeløsning føler jordemoderen med to fingre i vagina og kører fingrene rundt inden for livmoderhalsens indre mund, hvorved fosterhinderne løsnes fra livmoderhalsen. Det vil undertiden ved termin kunne modne livmodermunden og dermed medvirke til at fødslen går i gang. Det bemærkes, at hindeløsning ikke er igangsættelse og udelukkende bør foretages ved termin og med et foster i hovedstilling
Hindeløsning hos gravide med komplicerede graviditeter eller høj risiko for obstetriske komplikationer vil skulle foregå på delegation fra en læge.
Med § 55, stk. 4, nr. 5, foreslås det, at virksomhed som jordemoder omfatter fødselshjælp til den fødende kvinde og barnet under spontane fødsler, der forløber uden komplikationer.
Herved forstås fødsel af ét barn til termin i baghovedpræsentation, hvor fødslen indsætter, forløber og afsluttes spontant.
Fødselshjælp omhandler alt, hvad jordemoderen kan gøre for den fødende under fødslen – både psykisk støtte og fysik hjælp. Jordemoderen holder øje med barnets tilstand ved at lytte hjertelyd, lave løbende vaginaleksplorationer, hvor jordemoderen med sin fingre mærker hvorledes barnet trænger ned igennem moderens bækken. Jordemoderen observerer farven på fostervandet og eventuel blødning og observerer, om der er fremgang i fødslen. Desuden observeres den fødendes tilstand, og denne tilbydes smertelindring ved behov og i samråd med kvinden selv. Endelig er jordemoderens opgave fremhjælpning af barnet og moderkagen efter barnets fødsel og suturering (syning) af eventuelle bristninger i mellemkød og skede.
En jordemoder vil fortsat skulle henvise til eller tilkalde læge ved sygdom, komplikationer eller ved mistanke herom hos kvinden i forbindelse med graviditet, fødsel eller barsel, hos det nyfødte barn eller hos fosteret, ligesom det ved en fødsel, hvor der er tilkaldt læge, påhviler jordemoderen at bistå lægen ved den behandling, som lægen skønner det nødvendigt at foretage.
Det foreslås med § 55, stk. 4, nr. 6, at virksomhed som jordemoder omfatter anlæggelse af steriltvandspapler.
Herved forstås anlæggelse af små injektioner af sterilt vand lige under huden, typisk i lænden. Anlæggelsen virker smertestillende og er uden alvorlige bivirkninger.
Det foreslås med § 55, stk. 4, nr. 7, at virksomhed som jordemoder omfatter anlæggelse af kort perifert venekateter.
Med anlæggelse af kort perifert venekateter (PVK), forstås anlæg af et drop dvs. en kort, tynd plasticslange lagt ind i en blodåre, typisk på håndryggen. Venekateteret vil normalt kunne anvendes til at give isotoniske væsker eller til indgivelse af medicin.
Forslaget vil alene gøre det muligt at anlægge selve kateteret. Hvilke nærmere lægemidler, herunder væsker, der vil kunne indføres gennem kateteret, forventes fastlagt i regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i det foreslåede § 55, stk. 5.
Det foreslås med § 55, stk. 4, nr. 8, at virksomhed som jordemoder omfatter punktur af fosterhinderne i fødslens aktive fase.
Punktur af fosterhinderne er en naturlig måde at stimulere fødslen på, idet der med en hindesprænger laves hul på fosterhinden, hvorved fostervandet lukkes ud.
Ved hindepunktur forstås et indgreb, hvor jordemoderen som led i den normale fødsel af et barn, hvor barnets hoved står fast i fødselsvejen, punkterer fosterhinderne og på den måde lader fostervandet sive ud. Derved forebygges det, at fødslen trækker unødigt ud eller går i stå.
Med § 55, stk. 4, nr. 9, foreslås det, at virksomhed som jordemoder omfatter anlæggelse af kateter med henblik på tømning af urinblæren hos kvinden.
Anlæggelse af kateteret vil kunne foretages under og efter fødslen.
Det foreslås med § 55, stk. 4, nr. 10, at virksomhed som jordemoder omfatter anlæggelse af episiotomi og udførelse af sutureringer.
Episotomi er et klip, der foretages i mellemkødet og lidt op i skeden, når barnets hoved skal fødes. Sutureringer betyder syning af de bristninger, som er opstået i forbindelse med barnets fødsel. Typisk er det bristninger i mellemkødet, kønslæber og i skeden. Jordemoderen vil med forslaget udelukkende kunne sy mindre bristninger, som er mindre komplicerede.
Med § 55, stk. 4, nr. 11, foreslås det, at virksomhed som jordemoder omfatter sugning af nyfødte i forbindelse med fødslen for fostervand og sekret.
Forslaget vil betyde, at jordemoderen efter behov vil kunne suge barnet i mund og svælg, hvis der er sejt sekret, der hindrer en fri vejrtrækning.
Med § 55, stk. 4, nr. 12, foreslås det, at virksomhed som jordemoder omfatter anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler.
Med den foreslåede bestemmelse vil jordemødre kunne tage stilling til patientens behov for vaccinationen og behandling med aktuelt godkendte vacciner og lægemidler i Danmark og EU. Ved anvendelse forstås både beslutningen om at ordinere vacciner og lægemidler samt selve anvendelsen.
Med forslaget fastsættes en overordnet ramme for jordemødres anvendelse og ordination af både vacciner og lægemidler, men bestemmelsen fastsætter ikke i sig selv, hvilke lægemidler eller vacciner, der kan være tale om. Dette forventes fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i det foreslåede § 55, stk. 5.
Det skal således understreges, at den foreslåede bestemmelse ikke i sig selv medfører, at jordemødre vil kunne anvende vacciner og lægemidler. Bestemmelsen vil med andre ord ikke have reel betydning for det forbeholdte virksomhedsområde, før der i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er fastsat nærmere regler om, hvilke lægemidler og vacciner der skal omfattes af det forbeholdte virksomhedsområde. Udmøntningen er tilsvarende en forudsætning for, at der via et anlagt kort perifert venekateter, jf. det foreslåede § 55, stk. 4, nr. 7, kan indføres lægemidler, herunder væsker.
Det foreslås, med § 55, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om den virksomhed, der er omfattet af stk. 4.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om jordemødres virksomhedsområde i en bekendtgørelse.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at præcisere og afgrænse det område, der foreslås i medfør af det foreslåede stk. 4, herunder bl.a. afgrænse det forbeholdte virksomhedsområde over for de øvrige ikke-forbeholdte områder og opgaver, som jordemødre udfører i sundhedsvæsenet.
Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til at udvide områder, herunder indføre nye former for forbeholdt virksomhed for jordemødre, som ikke fremgår af de forslåede nr. 1-12. Udmøntning af bemyndigelsen er dog en forudsætning for, at vacciner og lægemidler omfattes af jordemødrenes virksomhedsområde.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om anvendelse af ilt og inhalationsanalgesi, infiltrations- og overfladeanalgesi, pudendusblokade, uteruskontraherende midler efter fødslen, K-vitamin, anti-D og adrenalin.
Dertil kommer regler om anvendelse af de vacciner, der anbefales af Sundhedsstyrelsen til gravide.
Udmøntningen er tilsvarende en forudsætning for, at der via et anlagt kort perifert venekateter, jf. det foreslåede 54, stk. 4, nr. 7, kan indføres lægemidler, herunder væsker. Der vil f.eks. kunne være tale om infusion af isotonisk saltvand heri, dvs. en væske med samme sammensætning af salt og vand, som normalt indeholdes i blodet.
Bemyndigelsen vil desuden kunne anvendes til at præcisere og afgrænse det område, der foreslås i medfør af det foreslåede stk. 5, herunder fastsætte regler om eksempelvis faglige procedurer.
|
@@ -1,3 +1,3 @@
|
|
| 1 |
-
En person, der uden autorisation udøver virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autoriserede personer,
|
| 2 |
-
jf. § 27, stk. 3, § 47, stk. 3, § 52, stk. 3 og 5, § 55, stk. 3, § 64, stk. 3, § 65, stk. 3, § 67, stk. 3, § 68, stk. 4, og § 70
|
| 3 |
e, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
|
|
|
|
| 1 |
+
En person, der uden autorisation eller tilladelse udøver virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autoriserede personer,
|
| 2 |
+
jf. § 27, stk. 3, § 47, stk. 3, § 52, stk. 3 og 5, § 54, stk. 4 og 6, § 54 a, stk. 2, § 55, stk. 3, § 64, stk. 3, § 65, stk. 3, § 67, stk. 3, § 68, stk. 4, og § 70
|
| 3 |
e, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
|
| Nr 6: | I § 79 indsættes efter »uden autorisation«: »eller tilladelse«, og efter »§ 52, stk. 3 og 5,« indsættes: »§ 54, stk. 4 og 6, § 54 a, stk. 2,«. |
Efter autorisationslovens § 79 straffes en person, der uden autorisation udøver virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autoriserede personer, jf. § 27, stk. 3, § 47, stk. 3, § 52, stk. 3 og 5, § 55, stk. 3, § 64, stk. 3, § 65, stk. 3, § 67, stk. 3, § 68, stk. 4, og § 70 e, stk. 3, med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Det foreslås, at der i § 79 efter »uden autorisation« indsættes »eller tilladelse«, og at der »§ 52, stk. 3 og 5,« indsættes: »§ 54, stk. 3, 4 og 7, § 54 a, stk. 2«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at det vil blive strafbart for personer, der uden at være autoriseret som sygeplejerske udøver virksomhed, der efter det foreslåede § 54, stk. 4, eller regler udstedet i medfør af § 54, stk. 6, er forbeholdt sygeplejersker. Forslaget vil tilsvarende betyde, at det vil blive strafbart for personer, der ikke har tilladelse til at betegne sig som specialsygeplejerske at udøve det forbeholdte område, der i medfør af det foreslåede § 54 a, stk. 2, vil blive fastsat for specialsygeplejersker.
Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Efter autorisationslovens § 79 straffes en person, der uden autorisation udøver virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autoriserede personer, jf. § 27, stk. 3, § 47, stk. 3, § 52, stk. 3 og 5, § 55, stk. 3, § 64, stk. 3, § 65, stk. 3, § 67, stk. 3, § 68, stk. 4, og § 70 e, stk. 3, med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Det foreslås, at der i § 79 efter »uden autorisation« indsættes »eller tilladelse«, og at der »§ 52, stk. 3 og 5,« indsættes: »§ 54, stk. 3, 4 og 7, § 54 a, stk. 2«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at det vil blive strafbart for personer, der uden at være autoriseret som sygeplejerske udøver virksomhed, der efter det foreslåede § 54, stk. 4, eller regler udstedet i medfør af § 54, stk. 6, er forbeholdt sygeplejersker. Forslaget vil tilsvarende betyde, at det vil blive strafbart for personer, der ikke har tilladelse til at betegne sig som specialsygeplejerske at udøve det forbeholdte område, der i medfør af det foreslåede § 54 a, stk. 2, vil blive fastsat for specialsygeplejersker.
Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
|
@@ -1,2 +1,2 @@
|
|
| 1 |
-
En person, der uden tilladelse til at betegne sig som speciallæge, jf. § 30, giver udtryk for at besidde en sådan
|
| 2 |
tilladelse, straffes med bøde.
|
|
|
|
| 1 |
+
En person, der uden tilladelse til at betegne sig som speciallæge, jf. § 30, specialtandlæge, jf. § 47, stk. 4, eller specialsygeplejerske, jf. § 54 a, stk. 1, giver udtryk for at besidde en sådan
|
| 2 |
tilladelse, straffes med bøde.
|
| Nr 7: | I § 81 indsættes efter »speciallæge, jf. § 30,«: »specialtandlæge, jf. § 47, stk. 4, eller specialsygeplejerske, jf. § 54 a, stk. 1,«. |
Efter autorisationslovens § 81 straffes en person, der uden tilladelse til at betegne sig som speciallæge, jf. § 30, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, med bøde.
Der er ikke efter gældende ret en tilsvarende straf tilknyttet uretmæssig anvendelse af betegnelsen specialsygeplejerske. Tilsvarende gælder for betegnelsen specialtandlæge.
Det foreslås, at der i autorisationslovens § 81 efter »speciallæge, jf. § 30,« indsættes », specialtandlæge, jf. § 47, stk. 4, eller specialsygeplejerske, jf. § 54 a, stk. 1,«.
Den foreslåede ændring af § 81 vil medføre, at personer, der uden tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge eller specialsygeplejersker giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, straffes med bøde.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at specialsygeplejerskers titel foreslås beskyttet efter det foreslåede § 54 a, stk. 1.
Uberettiget brug af titlen specialtandlæge, er formentlig fejlagtigt ikke tidligere er blevet strafsanktioneret på trods af den gældende titelbeskyttelse af specialtandlæger.
Efter autorisationslovens § 81 straffes en person, der uden tilladelse til at betegne sig som speciallæge, jf. § 30, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, med bøde.
Der er ikke efter gældende ret en tilsvarende straf tilknyttet uretmæssig anvendelse af betegnelsen specialsygeplejerske. Tilsvarende gælder for betegnelsen specialtandlæge.
Det foreslås, at der i autorisationslovens § 81 efter »speciallæge, jf. § 30,« indsættes », specialtandlæge, jf. § 47, stk. 4, eller specialsygeplejerske, jf. § 54 a, stk. 1,«.
Den foreslåede ændring af § 81 vil medføre, at personer, der uden tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge eller specialsygeplejersker giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, straffes med bøde.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at specialsygeplejerskers titel foreslås beskyttet efter det foreslåede § 54 a, stk. 1.
Uberettiget brug af titlen specialtandlæge, er formentlig fejlagtigt ikke tidligere er blevet strafsanktioneret på trods af den gældende titelbeskyttelse af specialtandlæger.
|
@@ -1,3 +1,5 @@
|
|
| 1 |
En læge eller tandlæge, der efter at have mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler fortsætter med
|
| 2 |
foretage sådanne ordinationer eller giver andre læger eller tandlæger vildledende oplysninger for at få dem til at ordinere
|
| 3 |
-
lægemidler for sig, jf. § 38 og § 51, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
En læge eller tandlæge, der efter at have mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler fortsætter med
|
| 2 |
foretage sådanne ordinationer eller giver andre læger eller tandlæger vildledende oplysninger for at få dem til at ordinere
|
| 3 |
+
lægemidler for sig, jf. § 38 og § 51, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
|
| 4 |
+
|
| 5 |
+
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at en specialsygeplejerske, der efter at have mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler efter reglerne i kapitel 9 fortsætter med at foretage sådanne ordinationer, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
|
| Nr 8: | I § 83 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at en specialsygeplejerske, der efter at have mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler efter reglerne i kapitel 9 fortsætter med at foretage sådanne ordinationer, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.« |
Efter autorisationslovens § 83 straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder en læge eller tandlæge, der efter at have mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler fortsætter med at foretage sådanne ordinationer eller giver andre læger eller tandlæger vildledende oplysninger for at få dem til at ordinere lægemidler for sig, jf. § 38 og § 51, stk. 2.
Det foreslås, at der i § 83 indsættes et stk. 2 .
Med stk. 2 foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at en specialsygeplejerske, der efter at have mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler efter reglerne i kapitel 9, og som fortsætter med at foretage sådanne ordinationer, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Den foreslåede bemyndigelse vil betyde, at indenrigs- og sundhedsministeren, såfremt der i medfør af det foreslåede § 54 a, stk. 2, fastsættes regler om specialsygeplejerskers ret til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, kan fastsætte regler om, at en specialsygeplejerske, der efter at have mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler fortsætter med at foretage sådanne ordinationer, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Efter autorisationslovens § 83 straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder en læge eller tandlæge, der efter at have mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler fortsætter med at foretage sådanne ordinationer eller giver andre læger eller tandlæger vildledende oplysninger for at få dem til at ordinere lægemidler for sig, jf. § 38 og § 51, stk. 2.
Det foreslås, at der i § 83 indsættes et stk. 2 .
Med stk. 2 foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at en specialsygeplejerske, der efter at have mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler efter reglerne i kapitel 9, og som fortsætter med at foretage sådanne ordinationer, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Den foreslåede bemyndigelse vil betyde, at indenrigs- og sundhedsministeren, såfremt der i medfør af det foreslåede § 54 a, stk. 2, fastsættes regler om specialsygeplejerskers ret til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, kan fastsætte regler om, at en specialsygeplejerske, der efter at have mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler fortsætter med at foretage sådanne ordinationer, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
|
@@ -1,5 +1,5 @@
|
|
| 1 |
-
En person, der uden autorisation som læge eller uden at være berettiget hertil i medfør af regler udstedt i medfør af §
|
| 2 |
-
49, stk. 2, foretager operative indgreb, iværksætter fuldstændig eller lokal bedøvelse, yder fødselshjælp, anvender lægemidler,
|
| 3 |
der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvender røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med
|
| 4 |
elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt forbud på grund af
|
| 5 |
behandlingens farlighed, jf. § 74, stk. 2, straffes med fængsel i indtil 1 år, under formildende omstændigheder med bøde.
|
|
|
|
| 1 |
+
En person, der uden autorisation som læge eller uden at være berettiget hertil i medfør af § 54, stk. 4, § 55, stk. 4, eller regler udstedt i medfør af §
|
| 2 |
+
49, stk. 2, § 54, stk. 6, § 54 a, stk. 2, eller § 55, stk. 5, foretager operative indgreb, iværksætter fuldstændig eller lokal bedøvelse, yder fødselshjælp, anvender lægemidler,
|
| 3 |
der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvender røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med
|
| 4 |
elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt forbud på grund af
|
| 5 |
behandlingens farlighed, jf. § 74, stk. 2, straffes med fængsel i indtil 1 år, under formildende omstændigheder med bøde.
|
| Nr 9: | I § 89, stk. 1, indsættes efter »berettiget hertil i medfør af«: »§ 54, stk. 4, § 55, stk. 4, eller«, og efter »§ 49, stk. 2,« indsættes: »§ 54, stk. 6, § 54 a, stk. 2, eller § 55, stk. 5,«. |
Det følger af autorisationslovens § 89, stk. 1, at en person, der uden autorisation som læge eller uden at være berettiget hertil i medfør af regler udstedt i medfør af § 49, stk. 2, foretager operative indgreb, iværksætter fuldstændig eller lokal bedøvelse, yder fødselshjælp, anvender lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvender røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlighed, jf. § 74, stk. 2, straffes med fængsel i indtil 1 år, under formildende omstændigheder med bøde.
Det foreslås, at der i § 89, stk. 1, efter »berettiget hertil i medfør af« indsættes »§ 54, stk. 4, § 55, stk. 4, eller«, og at der efter »§ 49, stk. 2,« indsættes: »§ 54, stk. 6, § 54 a, stk. 2, eller § 55, stk. 5,«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at sygeplejersker, specialsygeplejersker og jordemødre lovligt vil kunne foretage indgreb omfattet at autorisationslovens § 89. Grupperne vil dog alene lovligt kunne foretage indgreb omfattet af § 89, som samtidigt omfattes af deres respektive forbeholdte virksomhedsområder.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede forbeholdte virksomhedsområder for sygeplejersker og specialsygeplejersker, jf. det foreslåede § 54, stk. 4 og 6, og § 54 a, stk. 2, og for jordemødre, jf. det foreslåede § 55, stk. 4 og 5, der indebærer, at sygeplejersker, specialsygeplejersker og jordemødre lovligt vil kunne foretage visse behandlinger og indgreb, der er omfattet af § 89.
Det følger af autorisationslovens § 89, stk. 1, at en person, der uden autorisation som læge eller uden at være berettiget hertil i medfør af regler udstedt i medfør af § 49, stk. 2, foretager operative indgreb, iværksætter fuldstændig eller lokal bedøvelse, yder fødselshjælp, anvender lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvender røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlighed, jf. § 74, stk. 2, straffes med fængsel i indtil 1 år, under formildende omstændigheder med bøde.
Det foreslås, at der i § 89, stk. 1, efter »berettiget hertil i medfør af« indsættes »§ 54, stk. 4, § 55, stk. 4, eller«, og at der efter »§ 49, stk. 2,« indsættes: »§ 54, stk. 6, § 54 a, stk. 2, eller § 55, stk. 5,«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at sygeplejersker, specialsygeplejersker og jordemødre lovligt vil kunne foretage indgreb omfattet at autorisationslovens § 89. Grupperne vil dog alene lovligt kunne foretage indgreb omfattet af § 89, som samtidigt omfattes af deres respektive forbeholdte virksomhedsområder.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede forbeholdte virksomhedsområder for sygeplejersker og specialsygeplejersker, jf. det foreslåede § 54, stk. 4 og 6, og § 54 a, stk. 2, og for jordemødre, jf. det foreslåede § 55, stk. 4 og 5, der indebærer, at sygeplejersker, specialsygeplejersker og jordemødre lovligt vil kunne foretage visse behandlinger og indgreb, der er omfattet af § 89.
Herved bekendtgøres lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019, med de ændringer, der følger af lov nr. 816 af 9. juni 2020, § 3 i lov nr. 1855 af 9. december 2020, § 1 i lov nr. 1185 af 8. juni 2021 og § 1 i lov nr. 478 af 26. april 2022.
Lovens formål er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med fare eller særlig fare for patienter.
Stk. 2. En autorisation efter denne lov giver indehaveren ret til at anvende en bestemt titel, jf. afsnit II.
Stk. 3. For læger, tandlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, osteopater, jordemødre, kliniske tandteknikere, kontaktlinseoptikere, optometrister og tandplejere samt behandlerfarmaceuter forbeholdes den autoriserede endvidere ret til at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed, jf. afsnit II.
Autorisation meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed til personer, der har gennemført en nærmere bestemt uddannelse, jf. afsnit II. Styrelsen for Patientsikkerhed fører registre over de forskellige grupper af autoriserede sundhedspersoner.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af autorisation, herunder om periodisk fornyelse af autorisation.
Stk. 3. Autorisation kan ikke meddeles den, der opfylder betingelserne for fratagelse af autorisation, jf. §§ 7-7b.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om offentliggørelse af meddelte autorisationer.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson, som er nødvendige for gennemførelsen af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked og direktiver vedtaget af Den Europæiske Union.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler autorisation til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse af virksomhed. Autorisationen kan tidsbegrænses.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om adgang til midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed uden autorisation, som er nødvendig for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer (anerkendelsesdirektivet). Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte betingelser for den midlertidige og lejlighedsvise udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed her i landet samt regler om, i hvilket omfang rettigheder og pligter fastsat i eller i medfør af denne lov finder anvendelse for den midlertidige og lejlighedsvise udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at loven ikke skal gælde for sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af personer uden dansk autorisation, som opholder sig her i landet i en kortere periode med henblik på behandling af:
Professionelle sportsudøvere, der opholder sig her i landet med henblik på deltagelse i en større sportsbegivenhed.
Personer fra fremmede militære styrker, der opholder sig her i landet efter aftale med Danmark eller som led i Danmarks internationale forpligtelser.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter gebyrer for Styrelsen for Patientsikkerheds meddelelse af autorisation efter denne lov samt gebyrer for tilladelse til selvstændigt virke som henholdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at betegne sig som speciallæge, specialtandlæge eller ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) baseret på uddannelse gennemført i Danmark eller i udlandet.
Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med faglig virksomhed, der udøves af autoriserede sundhedspersoner og sundhedspersoner, der handler på disses ansvar.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed fører endvidere tilsyn med andre personer end sundhedspersoner, jf. stk. 1, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomhed, der udøves af autoriserede psykologer.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med ledere af plejecentre, plejehjem og lign., hvortil der ikke er knyttet en fast læge.
Stk. 5. Styrelsen for Patientsikkerhed kan bemyndige personer til at udøve tilsyn efter stk. 1, 2 og 4.
Stk. 6. Styrelsen for Patientsikkerhed fører endvidere tilsyn med personer, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer (anerkendelsesdirektivet) midlertidigt og lejlighedsvis udøver sundhedsfaglig virksomhed her i landet, jf. § 3, stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udførelsen af tilsynet, herunder de tilsynsforanstaltninger, der kan iværksættes, jf. dette kapitel.
Personer omfattet af § 5, stk. 1, 2 og 4, er forpligtet til på begæring af Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af tilsynet, og at medvirke ved tilsyn efter Styrelsen for Patientsikkerheds nærmere anvisninger.
Stk. 2. Arbejdsgivere for personer omfattet af § 5, stk. 1, 2 og 4, er forpligtet til på begæring af Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af tilsynet.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed eller personer, der af styrelsen er bemyndiget til at udøve tilsynet, jf. § 5, stk. 5, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til sygehuse, plejehjem og lign.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan til brug for tilsynet med autoriserede sundhedspersoner fastsætte regler om udveksling med andre landes sundhedsmyndigheder af oplysninger vedrørende disciplinære eller strafferetlige sanktioner eller andre alvorlige konkrete forhold, der vil kunne få følger for udøvelsen af autoriserede sundhedspersoners virksomhed.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan pålægge personer inden for sundhedsvæsenet at foretage anmeldelser og indberetninger vedrørende deres faglige virksomhed.
En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen efter § 11, hvis den pågældende må antages at være til fare for patientsikkerheden på grund af
en fysisk tilstand, der gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet,
sygdom eller misbrug af rusmidler el.lign., der midlertidigt eller varigt gør den pågældende uegnet til udøvelse af erhvervet, eller
grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet.
En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen efter § 11, hvis den pågældende
ikke afgiver de i § 6, stk. 1, omtalte oplysninger til gennemførelse af tilsynet og ikke medvirker ved tilsyn efter Styrelsen for Patientsikkerheds nærmere anvisninger,
ikke overholder en dom eller afgørelse i medfør af § 8 eller § 8 a,
overtræder en afgørelse efter § 9, stk. 1 eller 2,
overtræder et forbud udstedt i medfør af § 9 b, stk. 1,
overtræder et påbud udstedt i medfør af § 10, stk. 1, eller § 10 a eller
overtræder en afgørelse om suspension udstedt i medfør af § 10 c, stk. 1.
Styrelsen for Patientsikkerhed fratager en sundhedsperson dennes autorisation her i landet, hvis den pågældende sundhedspersons udenlandske autorisation vedrørende samme erhverv bliver frataget administrativt eller ved dom i udlandet, jf. dog stk. 2. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor vedkommende i øvrigt i udlandet administrativt eller ved dom bliver begrænset i sin ret til at udøve det erhverv, som er omfattet af den danske autorisation.
Stk. 2. Der skal ikke ske fratagelse af autorisationen her i landet, hvis de forhold, som har begrundet autorisationsfratagelsen i udlandet, er af en sådan karakter, at disse forhold udført her i landet åbenbart ikke ville have medført en fratagelse.
En autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde kan indskrænkes efter § 11, hvis den pågældende må antages at være til fare for patientsikkerheden på et eller flere faglige områder på grund af alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed.
Stk. 2. En autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde kan indskrænkes efter § 11, hvis vedkommende må antages at være til fare for patientsikkerheden, fordi den pågældende er uegnet til udøvelsen af erhvervet på grund af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed indskrænker en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde i de i § 7 b nævnte situationer, hvis sundhedspersonen administrativt eller ved dom har fået indskrænket sin udenlandske autorisation eller retten til at udøve det erhverv, som er omfattet af autorisationen her i landet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Der skal ikke ske indskrænkning af virksomhedsområdet her i landet, hvis de forhold, som har begrundet indskrænkningen i udlandet, er af en sådan karakter, at disse forhold udført her i landet åbenbart ikke ville have medført en indskrænkning.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan midlertidigt fratage en autoriseret sundhedsperson dennes autorisation, hvor der er begrundet mistanke om, at sundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden på grund af grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet, jf. § 7, nr. 3, eller fordi vedkommende er uegnet til udøvelsen af erhvervet på grund af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan midlertidigt indskrænke en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde, hvor der er begrundet mistanke om, at sundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden på et eller flere faglige områder på grund af alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, eller fordi vedkommende er uegnet til udøvelsen af erhvervet på grund af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere midlertidigt fratage en autoriseret sundhedsperson dennes autorisation eller midlertidigt indskrænke en sundhedspersons virksomhedsområde, hvis sundhedspersonen overtræder et forbud udstedt i medfør af § 9 b, stk. 1, overtræder et påbud udstedt i medfør af § 10 eller overtræder en afgørelse om suspension udstedt i medfør af § 10 c.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere midlertidigt fratage en autoriseret sundhedsperson dennes autorisation eller midlertidigt indskrænke en sundhedspersons virksomhedsområde, hvis sundhedspersonen ikke afgiver de i § 6, stk. 1, omtalte oplysninger til gennemførelse af tilsynet eller ikke medvirker ved tilsyn efter Styrelsen for Patientsikkerheds nærmere anvisninger eller overtræder et påbud udstedt i medfør af § 10 a.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan undlade at indbringe en sag om autorisationsfratagelse, jf. § 7, nr. 1 og 2, og indskrænkning af virksomhedsområde, jf. § 8, stk. 2, for domstolene og undlade at træffe afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse, jf. § 9, stk. 1, jf. § 7, nr. 1 og 2, eller midlertidig indskrænkning af virksomhedsområde, jf. § 9, stk. 2, jf. § 7, nr. 1 og 2, på vilkår af at den pågældende autoriserede sundhedsperson i en nærmere fastsat periode overholder betingelser om behandling, kontrolforanstaltninger m.v. Styrelsen for Patientsikkerhed kan forlænge den fastsatte periode.
Stk. 2. Ved manglende overholdelse af vilkår, jf. stk. 1, kan Styrelsen for Patientsikkerhed genoptage sagen om autorisationsfratagelse, jf. § 7, nr. 1 og 2, indskrænkning af virksomhedsområde, jf. § 8, stk. 2, midlertidig autorisationsfratagelse, jf. § 9, stk. 1, jf. § 7, nr. 1 og 2, eller midlertidig indskrænkning af virksomhedsområde, jf. § 9, stk. 2, jf. § 7, nr. 1 og 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan give en autoriseret sundhedsperson forbud mod helt eller delvis at udøve sin faglige virksomhed, mens styrelsen oplyser en sag om midlertidig autorisationsfratagelse, jf. § 9, stk. 1, eller om midlertidig indskrænkning af virksomhedsområde, jf. § 9, stk. 2.
Stk. 2. Forbud efter stk. 1 om, at en sundhedsperson straks ophører med at udøve faglig virksomhed, kan meddeles, hvor det af hensyn til patientsikkerheden skønnes nødvendigt som følge af begrundet mistanke om fare for patientsikkerheden på grund af manglende egnethed som følge af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2, eller alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed.
Stk. 3. Forbud efter stk. 1 meddeles for en nærmere angiven kortere periode, som kan forlænges.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan give et fagligt påbud til en autoriseret sundhedsperson om ændring af dennes virksomhed, hvis sundhedspersonen antages at være til fare for patientsikkerheden på grund af alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan inden meddelelse af påbud efter stk. 1 indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan, når der er begrundet mistanke om, at en autoriseret sundhedsperson er uegnet til udøvelsen af erhvervet som følge af forhold nævnt i § 7, nr. 1 og 2, give sundhedspersonen påbud om at lade sig underkaste undersøgelser og medvirke ved kontrolforanstaltninger samt at udlevere relevante helbredsoplysninger til brug for styrelsens oplysning af sagen.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan for en nærmere angiven periode iværksætte skærpet tilsyn med en person omfattet af den i § 5, stk. 1, 2 og 4, nævnte personkreds, hvis styrelsen har begrundet mistanke om, at den pågældende vil kunne udgøre en forringet sikkerhed for patienter på grund af kritisabel faglig virksomhed.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan forlænge den fastsatte periode, jf. stk. 1.
Bliver Styrelsen for Patientsikkerhed som led i tilsyn bekendt med, at en autoriseret sundhedsperson ophører med at udøve faglig virksomhed i Danmark på grund af sygdom, udrejse, pension el.lign., kan styrelsen suspendere den pågældende sundhedspersons autorisation. Styrelsen for Patientsikkerhed kan træffe afgørelse om suspension, hvor der er begrundet mistanke om, at sundhedspersonen vil kunne være til fare for patientsikkerheden på grund af alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed eller uegnethed til udøvelsen af erhvervet, hvis den pågældende genoptager faglig virksomhed i Danmark og styrelsen ikke får kendskab hertil.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed skal ophæve afgørelsen efter stk. 1, når vedkommende sundhedsperson genoptager faglig virksomhed i Danmark under anvendelse af den betegnelse, der er forbeholdt den suspenderede autorisation.
En autoriseret sundhedsperson kan over for Styrelsen for Patientsikkerhed fraskrive sig autorisationen for en fastsat periode eller indtil videre.
Stk. 2. En autoriseret sundhedsperson kan meddele Styrelsen for Patientsikkerhed, at vedkommende vil indskrænke sit virksomhedsområde for en periode eller indtil videre.
Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger retssag om fratagelse af autorisation efter §§ 7 og 7 a eller om indskrænkning af en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde efter § 8 i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden sag anlægges efter stk. 1, indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden sag anlægges, endvidere opfordre sundhedspersonen til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig redegørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager.
Stk. 3. Det kan i en dom om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning.
Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 9, stk. 1-3, bortfalder, senest 2 år efter at styrelsen har truffet afgørelse, medmindre styrelsen forinden har anlagt retssag, jf. § 11, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Træffer Ankenævnet for Tilsynsafgørelser afgørelse efter § 10 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet om at tiltræde afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller at afvise klagen, bortfalder Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse, 2 år efter at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser har truffet afgørelse, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har anlagt retssag, jf. § 11, stk. 1.
Stk. 3. Træffer Ankenævnet for Tilsynsafgørelser afgørelse om at hjemvise sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til fornyet behandling, bortfalder Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse efter reglerne i stk. 1.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter ansøgning give en person, der har fået frataget sin autorisation efter §§ 7 eller 7 a eller indskrænket sit virksomhedsområde efter § 8, tilladelse til at generhverve autorisationen eller få ophævet indskrænkningen af virksomhedsområdet, når de omstændigheder, der begrundede autorisationsfratagelsen eller indskrænkningen af virksomhedsområdet, ikke længere er til stede.
Stk. 2. Afslag på generhvervelse af autorisation eller ophævelse af indskrænket virksomhedsområde efter stk. 1 kan tidligst indbringes for domstolene, 1 år efter at der er afsagt endelig dom om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde, eller 1 år efter at generhvervelse af autorisationen eller ophævelse af indskrænket virksomhedsområde senest er nægtet ved dom.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter ansøgning give en person, der har fået frataget sin autorisation efter § 7 b eller indskrænket sit virksomhedsområde efter § 8 a, tilladelse til at generhverve autorisationen eller få ophævet indskrænkningen af virksomhedsområdet. Tilladelse efter 1. pkt. er betinget af, at de forhold, der begrundede fratagelsen af autorisationen i udlandet, ikke giver anledning til begrundet mistanke om, at sundhedspersonen ved udøvelse af erhvervet i Danmark vil være til fare for patientsikkerheden. Tilsvarende gælder, når den pågældende i øvrigt i udlandet er blevet begrænset i sin ret til at udøve det erhverv, som er omfattet af autorisationen her i landet.
Stk. 2. En person kan forlange Styrelsen for Patientsikkerheds afslag på generhvervelse af autorisationen eller ophævelse af indskrænkningen af virksomhedsområde efter stk. 1 indbragt for domstolene. Har en person ved dom fået afslag på generhvervelse af autorisationen eller ophævelse af indskrænket virksomhedsområde, skal der forløbe mindst 1 år, før personen kan forlange sagen prøvet på ny ved domstolene. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse om afslag på generhvervelse af autorisation eller ophævelse af indskrænket virksomhedsområde efter stk. 1 skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 3. Begæring om domstolsprøvelse efter stk. 2 skal fremsættes over for Styrelsen for Patientsikkerhed, senest 3 uger efter at afgørelsen efter stk. 1 er meddelt den pågældende. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
En fraskrevet autorisation, jf. § 10 d, stk. 1, generhverves, når en fastsat frist for fraskrivelsen er udløbet. En fraskrevet autorisation kan inden for en fastsat frist generhverves efter ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis styrelsen vurderer, at generhvervelse ikke er forbundet med fare for patientsikkerheden. Tilsvarende gælder, hvis autorisationen er fraskrevet for en ikke nærmere bestemt periode.
Stk. 2. En indskrænkning af virksomhedsområde, jf. § 10 d, stk. 2, ophører, når fristen for indskrænkningen er udløbet. Indskrænkningen af virksomhedsområdet kan inden for en fastsat frist ophæves helt eller delvis efter ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis styrelsen vurderer, at generhvervelse ikke er forbundet med fare for patientsikkerheden. Tilsvarende gælder, hvis indskrænkningen ikke gælder for en nærmere bestemt periode.
Stk. 3. Afslag efter stk. 1 på generhvervelse af fraskrevet autorisation eller ophævelse af frivillig indskrænkning af virksomhedsområde efter stk. 2 kan forlanges indbragt for domstolene. Har en person ved dom fået afslag på generhvervelse af fraskrevet autorisationen eller ophævelse af frivillig indskrænkning af virksomhedsområde, skal der forløbe mindst 1 år, før personen kan forlange sagen prøvet på ny ved domstolene. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 4. Begæring om domstolsprøvelse efter stk. 3 skal fremsættes over for Styrelsen for Patientsikkerhed, senest 3 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør domme om fratagelse af autorisation efter §§ 7 og 7 a og om indskrænkning af virksomhedsområde efter § 8.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør afgørelser efter §§ 7 b, 8 a, 9, 9 b, 10, 10 b, 10 c, 36 og 51.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør beslutninger efter § 10 d, § 37, stk. 1, og § 51.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed meddeler landets apoteker om bortfald og generhvervelse af retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler efter §§ 36, 37 og 51. Styrelsen for Patientsikkerhed kan meddele oplysninger, jf. 1. pkt., til andre landes sundhedsmyndigheder.
Stk. 5. Bliver en autoriseret sundhedsperson i medfør af straffelovens § 79, stk. 1 eller 4, ved dom eller kendelse frakendt eller udelukket fra retten til at udøve sundhedsfaglig virksomhed, skal anklagemyndigheden give Styrelsen for Patientsikkerhed meddelelse herom. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør rettens dom eller kendelse om frakendelse.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af de i stk. 1-3 og 5 nævnte afgørelser, domme, kendelser og beslutninger, herunder om omfang samt tid, sted og form for offentliggørelse.
Retten til at udøve selvstændig faglig virksomhed bortfalder, når den autoriserede sundhedsperson fylder 75 år, jf. dog stk. 3. Retten til fortsat at anvende professionsbetegnelsen bortfalder ikke.
Stk. 2. For læger, tandlæger og kiropraktorer medfører stk. 1, 1. pkt., bortfald af tilladelse til selvstændigt virke.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter ansøgning give tilladelse til, at en autoriseret sundhedsperson fortsat kan udøve sin selvstændige faglige virksomhed helt eller delvis, efter at vedkommende er fyldt 75 år.
Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 9, § 9 b, stk. 1, og § 10 c, stk. 1, kan påklages til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser efter reglerne herom i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Regler om uddannelse af sundhedspersoner, der kan autoriseres efter denne lov, fastsættes af børne- og undervisningsministeren eller af Uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, medmindre andet er fastsat i denne lov.
Stk. 2. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 1 kan påklages til vedkommende minister. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver kan resultere i en lavere karakter.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om videreuddannelse for personalegrupper inden for sundhedsvæsenet, hvor sådanne regler ikke allerede er fastsat ved lov. Herunder kan aftales, at videreuddannelse kan varetages i samarbejde med de nævnte ministerier.
Stk. 2. Ved en videreuddannelse forstås efter denne bestemmelse en uddannelse, hvor den studerende gennemfører en samlet længerevarende uddannelse på et højere niveau end grunduddannelserne og med en udvidelse af den faglige kompetence.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om:
Videreuddannelsesinstitutionernes styrelse, organisation og finansiering.
Videreuddannelsernes indhold og mål.
Optagelse, herunder antal af studerende til videreuddannelserne.
Kvalitetskontrol, herunder censorordninger.
Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.
Klager fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver samt om, at klager ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed.
Titelanvendelse ved gennemførelse af videreuddannelsen.
En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte nærmere regler om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp.
En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhed afkræves vedkommende af sundhedsmyndighederne, og til at opfylde den oplysnings- og indberetningspligt, der i øvrigt påhviler vedkommende efter lovgivningen.
En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.
Stk. 2. En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Samme pligt påhviler sygehuse og lignende institutioner.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler for afgivelse af erklæringer. Kræves en i lovgivningen foreskreven eller forudsat erklæring afgivet på en særlig blanket, eller ønsker en offentlig myndighed i øvrigt at benytte en særlig blanket, skal Styrelsen for Patientsikkerhed forinden have lejlighed til at udtale sig om blankettens indhold. Dette gælder dog ikke simple syge- og raskmeldingserklæringer.
Læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, kontaktlinseoptikere, optometrister og behandlerfarmaceuter skal føre patientjournaler over deres virksomhed. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler herom.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 nævnte grupper af autoriserede sundhedspersoner skal føre patientjournaler, herunder om omfanget af journalføringspligten m.v.
Patientjournalen skal føres, når der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages undersøgelse og behandling m.v. af patienter. Patientjournalen skal endvidere føres ved indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 27 d og 27 e i sundhedsloven. Der skal føres en journal for hver patient.
Stk. 2. Patientjournalen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Oplysningerne skal journalføres så snart som muligt efter patientkontakten. Det skal fremgå, hvem der har indført oplysningerne i patientjournalen, og tidspunktet herfor.
Stk. 3. Patientjournalen skal indeholde oplysninger om ethvert indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 27 d og 27 e i sundhedsloven med angivelse af indgrebets omfang, begrundelse for indgrebet, og om der er givet samtykke.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om patientjournalens indhold og andre pligter vedrørende journalføring.
Patientjournalen kan føres manuelt eller elektronisk.
Stk. 2. (Ophævet)
Oplysninger i patientjournalen må ikke slettes eller gøres ulæselige.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om rettelser i patientjournalen.
Patientjournalen skal opbevares i mindst 10 år efter den seneste optegnelse i journalen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Patientjournaler af betydning for en klage-, tilsyns- eller erstatningssag skal opbevares, så længe vedkommende sag verserer.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om, hvem opbevaringspligten påhviler, og kan fastsætte en kortere opbevaringsperiode for nogle grupper af autoriserede sundhedspersoner og for dele af journalen.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere fastsætte regler om overdragelse og opbevaring af patientjournaler i forbindelse med, at en anden autoriseret sundhedsperson overtager behandlingen af en patient, eller en autoriseret sundhedsperson ophører med eller overdrager sin virksomhed, herunder at journalen for tandlæger og tandplejere kan overdrages på tværs af disse faggrupper til videre opbevaring. Styrelsen for Patientsikkerhed kan herunder fastsætte regler, der fraviger de almindelige bestemmelser om indhentelse af patienters samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger. Fravigelser kan ikke omfatte klinikoverdragelser mellem tandlæger.
Stk. 5. Elektroniske patientjournaler, som skal afleveres til Styrelsen for Patientsikkerhed, skal afleveres i det format, som Styrelsen for Patientsikkerhed anviser.
Stk. 6. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om de pligter, som påhviler den fysiske eller juridiske person, der behandler en patientjournal på vegne af en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson, i forbindelse med overdragelse af elektroniske patientjournaler, når en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson ophører med at drive praksis, og i situationer, der kan sidestilles hermed.
Regionsråd, kommunalbestyrelser, staten og private virksomheder skal organisere deres behandlingssteder på en sådan måde, at sundhedspersoner er i stand til at overholde journalføringspligten og andre pligter vedrørende journalføring, jf. §§ 21-24 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.
Stk. 2. Journalsystemet skal være indrettet, så journaloplysningerne er tilgængelige for sundhedspersoner på en sådan måde, at de i nødvendigt omfang kan anvendes til god og sikker patientbehandling.
Stk. 3. Brug af teknisk bistand skal tilrettelægges, så diktat og lign. systematisk bliver indført korrekt og rettidigt i patientjournalen.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte nærmere regler for driftsherrens organisatoriske ansvar efter stk. 1-3.
(Ophævet)
Autorisation som læge meddeles den, der har bestået dansk lægevidenskabelig embedseksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Den, der har bestået dansk lægevidenskabelig eksamen, skal over for et lægevidenskabeligt fakultet have aflagt lægeløftet, før autorisation kan meddeles.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som læge har kun den, der har autorisation som læge.
Stk. 3. Ret til at udøve lægevirksomhed, jf. § 74, har kun den, der har autorisation som læge.
Såfremt befolkningens behov for lægehjælp under større epidemier og lign. ikke kan dækkes, kan indenrigs- og sundhedsministeren meddele andre end læger midlertidig tilladelse til at udøve lægevirksomhed.
Tilladelse til selvstændigt virke som læge meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed den læge, der har gennemgået den i § 31 omhandlede turnusuddannelse eller en uddannelse, der kan sidestilles hermed.
Stk. 2. En læge, som ikke har opnået den i stk. 1 nævnte tilladelse, kan virke i underordnet stilling på sygehus eller som amanuensis hos eller midlertidig stedfortræder for en alment praktiserende læge.
Stk. 3. En læge, hvis tilladelse efter stk. 1 er bortfaldet, jf. § 13, kan virke i underordnet stilling på sygehus.
En læge må ikke uden særlig tilladelse betegne sig som speciallæge. Indenrigs- og sundhedsministeren afgør efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen baseret på rådgivning fra det i § 33 nævnte nationale råd for lægers videreuddannelse, inden for hvilke grene af lægevidenskaben læger kan opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge. Tilladelsen meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren nærmere regler for den turnusuddannelse, der gives til autoriserede læger, for at disse kan opnå tilladelse til selvstændigt virke som læge, jf. § 29. Turnusuddannelsen skal foregå under ansættelse og have en varighed på 12-18 måneder.
Stk. 2. Såfremt det er nødvendigt for at skaffe læger adgang til den i stk. 1 nævnte turnusuddannelse kort efter aflagt eksamen, kan indenrigs- og sundhedsministeren pålægge regionernes sygehuse og private sygehuse, som modtager offentlig støtte, eller på hvilke patienter indlægges for offentlig regning, at modtage læger i forhold til deres behov for lægeuddannet personale.
Stk. 3. Nærmere regler om de i stk. 2 nævnte pålæg fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med regionerne i forening, og således at der ikke pålægges noget sygehus m.v. pligt til at modtage et større antal læger end gennemsnittet af det antal, som i de sidste 3 år har haft tilsvarende virksomhed på sygehuset m.v., medmindre forholdene forandres.
Stk. 4. I tilfælde, hvor læger ikke inden for et rimeligt tidsrum efter eksamen kan få adgang til turnusuddannelse, bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at dispensere fra de i medfør af stk. 1 fastsatte regler.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler for lægers videreuddannelse ud over den i § 31 nævnte turnusuddannelse med henblik på udøvelse af nærmere bestemte lægelige funktioner, herunder virke i almen praksis, og for anvendelse af særlige betegnelser for læger, der har gennemgået sådan uddannelse.
Indenrigs- og sundhedsministeren nedsætter et nationalt råd for lægers videreuddannelse, der rådgiver myndighederne i spørgsmål om lægers videreuddannelse.
Stk. 2. Rådet består af en formand, formændene for de 3 regionale videreuddannelsesråd, jf. § 34, og et af indenrigs- og sundhedsministeren nærmere fastsat antal medlemmer.
Stk. 3. Formanden og medlemmerne udnævnes for en 4-årig periode. Genudnævnelse kan finde sted.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren udnævner efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen rådets formand. Sundhedsstyrelsen udnævner de øvrige medlemmer samt suppleanter, der kan fungere i medlemmernes forfald. Suppleanterne udnævnes for samme periode som de medlemmer, de skal være suppleanter for.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om rådets sammensætning. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for rådets virksomhed.
De pågældende regionsråd nedsætter 3 regionale videreuddannelsesråd for læger for henholdsvis
Hovedstadsregionen og Region Sjælland,
Region Syddanmark og
Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Stk. 2. De regionale videreuddannelsesråd har til opgave at rådgive regionerne i forhold vedrørende den lægelige videreuddannelse og at træffe afgørelse vedrørende fordeling af uddannelsesforløb inden for regionen, godkendelse af uddannelsesafdelinger og tilrettelæggelse af uddannelsesforløb m.v.
Stk. 3. De regionale videreuddannelsesråds afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 2 og 3 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 5. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for videreuddannelsesrådenes sammensætning og virksomhed.
Anser Styrelsen for Patientsikkerhed det for ønskeligt, at der føres kontrol med en læges ordinationer af afhængighedsskabende lægemidler, kan den pålægge lægen at føre nøjagtige optegnelser om disse ordinationer, herunder om ordinationernes tidspunkt, art og mængde, patientens navn og adresse og indikationen for ordinationen, og at indsende disse optegnelser til styrelsen efter nærmere af styrelsen fastsatte bestemmelser.
Stk. 2. Bestemmelserne om ordination af afhængighedsskabende lægemidler gælder også for lægens personlige forbrug.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed afgør, hvad der i denne lov forstås ved afhængighedsskabende lægemidler.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Dersom en læge, hvem der er meddelt pålæg efter § 35, begår væsentlig overtrædelse af dette, eller dersom Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at vedkommende ordinerer afhængighedsskabende lægemidler på uforsvarlig måde, kan Styrelsen for Patientsikkerhed fratage vedkommende retten til at ordinere alle eller enkelte grupper af disse lægemidler for en tid af fra 1 til 5 år eller indtil videre.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Lægen kan forlange Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse efter stk. 1 indbragt for domstolene. Begæring om domstolsprøvelse skal fremsættes over for Styrelsen for Patientsikkerhed, inden 3 uger efter at Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse er meddelt den pågældende. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger sag mod lægen i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse efter stk. 1 har, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed bestemmer andet, virkning straks fra meddelelsen af afgørelsen og uafhængigt af, om afgørelsen begæres indbragt for domstolene.
En læge kan over for Styrelsen for Patientsikkerhed fraskrive sig retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler eller en nærmere angiven gruppe af sådanne lægemidler for en nærmere angiven periode eller indtil videre.
Stk. 2. Retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler tilbagegives, når den angivne periode er udløbet. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere efter ansøgning tilbagegive retten helt eller delvis, hvis omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen, ikke længere er til stede.
Stk. 3. Lægen kan forlange et afslag efter stk. 2 fra Styrelsen for Patientsikkerhed på tilbagegivelse af ordinationsretten indbragt for domstolene, hvis der er forløbet mindst 1 år efter fraskrivelsen af ordinationsretten, eller efter at tilbagegivelse af ordinationsretten senest er nægtet ved dom. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 4. Begæring om domstolsprøvelse efter stk. 3 skal fremsættes over for Styrelsen for Patientsikkerhed, senest 3 uger efter at Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse er meddelt den pågældende. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
En læge, der i medfør af § 36 eller § 37 har mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, må ikke foretage sådanne ordinationer eller give andre læger vildledende oplysninger for at få dem til at ordinere lægemidlerne for sig.
Når en læge efter ovenstående bestemmelser helt eller delvis har mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, påhviler det Styrelsen for Patientsikkerhed at foretage de til lægens praksis fornødne ordinationer af sådanne lægemidler. Styrelsen for Patientsikkerhed kan dog udpege en anden dertil villig læge til at foretage disse ordinationer. Nærmere regler om fremgangsmåden ved disse ordinationer kan fastsættes af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Reglerne i § 11 b finder tilsvarende anvendelse for tilbagegivelse af retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler eller en nærmere angiven gruppe af lægemidler, som er frataget lægen efter § 36.
Ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i behandling af personer for stofmisbrug kan alene foretages af læger ansat i lægestillinger ved de kommunale, regionale eller private institutioner, der er nævnt i sundhedslovens § 142, stk. 4, og af læger ansat i sygehusvæsenet under en persons sygehusindlæggelse. Dog kan enkeltstående ordinationer som led i abstinensbehandling af kort varighed foretages af andre læger. I tilfælde af behandlingskrævende akutte abstinenser skal ordinationen foretages straks.
Stk. 2. Ordinationsretten efter stk. 1, 1. pkt., kan efter aftale i nærmere bestemte tilfælde overlades til en anden læge, herunder en alment praktiserende læge eller en praktiserende speciallæge.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for ordinationen og for den hertil knyttede udlevering og kontrol, herunder om adgangen til at lade udlevering og kontrolforanstaltninger finde sted lokalt.
Stk. 4. Denne bestemmelse gælder ikke for behandling i Kriminalforsorgens institutioner. Justitsministeren fastsætter efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen regler for samarbejdet mellem Kriminalforsorgens læger og de læger, der kan ordinere afhængighedsskabende lægemidler i medfør af stk. 1.
Enhver læge er forpligtet til på begæring at yde den første fornødne lægehjælp, når hurtig lægehjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for påtrængende nødvendig, såsom ved forgiftningstilfælde, større blødninger, kvælningsanfald og fødsler, hvor jordemoderhjælp ikke kan skaffes til veje, eller hvor jordemoderen tilkalder lægen. Har lægen gyldigt forfald, eller kan rettidig lægehjælp blive ydet af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil, er lægen dog fritaget for den omhandlede forpligtelse.
Stk. 2. Ønsker en læge ikke længere at virke som læge, kan den pågældende ved skriftligt at meddele dette til Styrelsen for Patientsikkerhed frigøre sig for pligten til at yde lægehjælp efter stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør meddelelse om, at pågældende er ophørt med at virke som læge.
Har en læge ydet fødselshjælp ved en fødsel, hvor ingen jordemoder har medvirket, påhviler det lægen at foretage de optegnelser og indberetninger, som det er påbudt jordemødre at foretage.
Kommer en læge i sin virksomhed til kundskab om, at en person lider af sådanne sygdomme eller mangler i fysisk eller sjælelig henseende, at personen i betragtning af de forhold, hvorunder denne lever eller arbejder, udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare, er lægen forpligtet til at søge faren afbødet ved henvendelse til vedkommende selv eller om fornødent ved anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.
En læge, der samarbejder med lægfolk, som behandler syge, jf. § 73, må ikke bibringe almenheden en urigtig forestilling om, at behandlingen sker efter lægens anvisning eller på lægens ansvar.
Vedkommende minister kan efter forhandling med pågældende lægeorganisation fastsætte takster for sådanne lægeerklæringer, som udkræves ifølge lovgivningen, og som hviler på lægeundersøgelser, hvis omfang i det væsentlige ligger fast. Det samme gælder med hensyn til lægeundersøgelser m.v., hvis omfang i det væsentlige ligger fast, og som foretages til brug for domstolene eller forvaltningen.
Autorisation som tandlæge meddeles den, der har bestået dansk tandlægeeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som tandlæge har kun den, der har autorisation som tandlæge.
Stk. 3. Ret til at udøve tandlægevirksomhed har kun den, der har autorisation som tandlæge.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om tandlægers adgang til at betegne sig som specialtandlæger.
Tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed den tandlæge, der i 1 år har virket i underordnet stilling, jf. stk. 3, hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om den i stk. 1 nævnte praktiske uddannelse.
Stk. 3. En tandlæge, som ikke har opnået den i stk. 1 nævnte tilladelse, kan virke i underordnet stilling på en klinik under en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke.
Tandlægevirksomhed omfatter forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen af tandlægers og lægers virksomhedsområder indbyrdes, herunder regler om, at tandlægevirksomhed under visse betingelser kan omfatte anden virksomhed end den virksomhed, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte krav til uddannelse og ansættelsessted som betingelse for, at tandlæger må udføre den virksomhed, der er nævnt i stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om ordination og anvendelse af lægemidler, herunder bedøvelsesmidler, som led i udøvelsen af tandlægevirksomhed.
Reglerne om retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler i kapitel 9 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til tandlægers ret til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler.
Stk. 2. En tandlæge, der har mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, må ikke foretage sådanne ordinationer eller give vildledende oplysninger til andre for at få dem til at ordinere lægemidlerne for sig.
Autorisation som kiropraktor meddeles den, der har bestået dansk kiropraktoreksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som kiropraktor har kun den, der har autorisation som kiropraktor.
Stk. 3. Ret til at udøve kiropraktorvirksomhed har kun den, der har autorisation som kiropraktor, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Kiropraktorvirksomhed omfatter diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremiteter, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Kiropraktorer, læger, osteopater og fysioterapeuter har ret til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen. Det samme gælder registrerede alternative behandlere med minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behandling.
Stk. 6. Manipulationsbehandling af kroppens perifere led, ledmobilisering af ryggen og kroppens perifere led og bløddelsbehandling er ikke forbeholdt autoriserede sundhedspersoner eller andre.
Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om den virksomhed, der udøves i medfør af stk. 4 og 5, og afgrænsningen heraf.
Tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed den kiropraktor, der har gennemgået en supplerende praktisk uddannelse på 1 år hos en kiropraktor med tilladelse til selvstændigt virke.
Stk. 2. En kiropraktor, som ikke har opnået den i stk. 1 nævnte tilladelse, kan virke i underordnet stilling på sygehus eller klinik, begge steder under en kiropraktor med tilladelse til selvstændigt virke.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om den i stk. 1 nævnte supplerende praktiske uddannelse.
Autorisation som sygeplejerske meddeles den, der har bestået dansk sygeplejerskeeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som sygeplejerske har kun den, der har autorisation som sygeplejerske.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af sygeplejerskevirksomhed og om afgrænsning heraf.
Ret til at betegne sig som specialsygeplejerske har kun den, der har tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, hvilken virksomhed ud over den, der er nævnt i § 54, stk. 4, og i regler udstedt i medfør af § 54, stk. 6, betegnelsen specialsygeplejerske omfatter. Ministeren kan herunder fastsætte regler om ret til ordination af afhængighedsskabende lægemidler, regler om, at reglerne i kapitel 9 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler finder anvendelse for specialsygeplejersker, og regler om, hvilke krav der skal iagttages som betingelse for udøvelse af denne virksomhed.
Stk. 3. Lægers, tandlægers og behandlerfarmaceuters virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 1 og 2.
Autorisation som jordemoder meddeles den, der har bestået dansk jordemodereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som jordemoder har kun den, der har autorisation som jordemoder.
Stk. 3. Ret til at udøve jordemodervirksomhed har kun den, der har autorisation som jordemoder, jf. dog stk. 6.
Stk. 4. Jordemodervirksomhed omfatter konstatering af svangerskab, varetagelse af forebyggende helbredsmæssige undersøgelser under svangerskab, herunder behovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber, samt fødselshjælp til den fødende og barnet under spontant forløbende fødsler.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af jordemodervirksomhed, jf. stk. 4, og om afgrænsning heraf.
Stk. 6. Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5.
Er der ved en fødsel tilkaldt læge, påhviler det jordemoderen at bistå denne under den behandling, som lægen skønner det nødvendigt at foretage.
En jordemoder skal yde den nødvendige jordemoderhjælp, når hurtig jordemoderhjælp efter de foreliggende oplysninger er af afgørende betydning. Dette gælder dog ikke, hvis jordemoderen har gyldigt forfald eller rettidig jordemoderhjælp kan ydes af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil.
Autorisation som ergoterapeut meddeles den, der har bestået dansk ergoterapeuteksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som ergoterapeut har kun den, der har autorisation som ergoterapeut.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af ergoterapeutvirksomhed og om afgrænsning heraf.
Autorisation som fysioterapeut meddeles den, der har bestået dansk fysioterapeuteksamen eller en udenlandsk uddannelse, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som fysioterapeut har kun den, der har autorisation som fysioterapeut.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af fysioterapeutvirksomhed og om afgrænsning heraf.
Autorisation som bioanalytiker meddeles den, der har bestået dansk bioanalytikereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som bioanalytiker har kun den, der har autorisation som bioanalytiker.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af bioanalytikervirksomhed og om afgrænsning heraf.
Autorisation som klinisk diætist meddeles den, der har bestået dansk eksamen som klinisk diætist eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som klinisk diætist har kun den, der har autorisation som klinisk diætist.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeriet kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som klinisk diætist og om afgrænsning heraf.
Autorisation som radiograf meddeles den, der har bestået dansk radiografeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som radiograf har kun den, der har autorisation som radiograf.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som radiograf og om afgrænsning heraf.
Autorisation som bandagist meddeles den, der har bestået eksamen og gennemført en praktisk uddannelse i henhold til en af indenrigs- og sundhedsministeren godkendt uddannelse som bandagist eller et udenlandsk uddannelsesforløb, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at autorisation som bandagist kan meddeles på basis af en af børne- og undervisningsministeren godkendt uddannelse som bandagist.
Stk. 3. Ret til at betegne sig som bandagist har kun den, der har autorisation som bandagist.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af bandagistvirksomhed og om afgrænsning heraf.
Autorisation som klinisk tandtekniker meddeles den, der har bestået dansk eksamen som klinisk tandtekniker eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, og har virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år enten hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke eller en klinisk tandtekniker, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som klinisk tandtekniker har kun den, der har autorisation som klinisk tandtekniker.
Stk. 3. Ret til at udøve virksomhed som klinisk tandtekniker har kun den, der har autorisation som klinisk tandtekniker, jf. dog stk. 6.
Stk. 4. Virksomhed som klinisk tandtekniker omfatter indsættelse og korrektion af aftagelige tandproteser til voksne personer med tandtab, som i øvrigt ikke har sygelige forandringer eller medfødte defekter i bevarede tænder og mund eller kæber.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at dele af virksomheden kun må udføres af kliniske tandteknikere i samarbejde med tandlæger. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at dele af virksomheden kun må udføres efter en tandlæges instruktion og under dennes tilsyn. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endelig fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som klinisk tandtekniker, jf. stk. 4, og om afgrænsning heraf.
Stk. 6. Tandlægers og lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5.
Autorisation som tandplejer meddeles den, der har bestået dansk tandplejereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som tandplejer har kun den, der har autorisation som tandplejer.
Stk. 3. Ret til at udøve virksomhed som tandplejer har kun den, der har autorisation som tandplejer, jf. dog stk. 6.
Stk. 4. Virksomhed som tandplejer omfatter patientundersøgelse, fjernelse af hårde tandbelægninger og rodafglatning, pudsning og polering af tandrestaureringer, herunder fjernelse af fyldningsoverskud, samt anlæggelse af infiltrationsanalgesi (lokalbedøvelse). Virksomhed som tandplejer omfatter endvidere instrumentel fjernelse af bløde tandbelægninger, afpudsning af tænderne, indsætning og aftagning af tandreguleringsapparatur og fluoridbehandling og fissurforsegling på tænder med caries, som kræver nonoperativ cariesbehandling.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som tandplejer, jf. stk. 4, og om afgrænsning heraf.
Stk. 6. Tandlægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om ordination og anvendelse af lægemidler, herunder bedøvelsesmidler, som led i udøvelsen af tandplejervirksomhed.
Autorisation som optiker meddeles den, der har bestået dansk optikereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ansøgning om autorisation som optiker skal indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed inden den 1. juli 2014.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som optiker har kun den, der har autorisation som optiker eller optometrist, jf. § 68.
Stk. 3. Ret til at udøve optikervirksomhed har kun den, der har autorisation som optiker, jf. dog stk. 6 og § 68, stk. 5.
Stk. 4. Optikervirksomhed omfatter synsbestemmelse med henblik på tilpasning, kontrol og udlevering af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler, dog ikke kontaktlinser, jf. § 68.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som optiker, jf. stk. 4, og om afgrænsning heraf.
Stk. 6. Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5.
Autorisation som kontaktlinseoptiker meddeles den, der har opnået autorisation som optiker, og som herudover har bestået en af børne- og undervisningsministeren godkendt uddannelse i kontaktlinsetilpasning eller gennemført et udenlandsk uddannelsesforløb, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker skal indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed inden den 1. januar 2016. Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter ansøgning meddele dispensation fra fristen til den, der har autorisation som optiker, og som har bestået uddannelsen i kontaktlinsetilpasning inden den 1. januar 2016. Det er et krav for meddelelse af dispensation, at vedkommende har opretholdt en tilknytning til branchen efter den 1. januar 2016.
Stk. 2. Autorisation som optometrist meddeles den, der har bestået dansk optometristeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 3. Ret til at betegne sig som kontaktlinseoptiker og optometrist har kun den, der har autorisation som kontaktlinseoptiker eller optometrist.
Stk. 4. Ret til at udøve virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist har kun den, der har autorisation som kontaktlinseoptiker eller optometrist, jf. dog stk. 7.
Stk. 5. Virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist omfatter ud over virksomhed som optiker, jf. § 67, stk. 4, tillige tilpasning, kontrol og udlevering af kontaktlinser.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist, jf. stk. 5, og om afgrænsning heraf.
Stk. 7. Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 4-6.
Fratagelse af autorisation som optiker medfører tillige fratagelse af autorisation som kontaktlinseoptiker. Fratagelse af autorisation som kontaktlinseoptiker medfører, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed indstiller andet, tillige fratagelse af autorisation som optiker.
Autorisation som fodterapeut meddeles den, der har bestået dansk fodterapeuteksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som fodterapeut har kun den, der har autorisation som fodterapeut.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af fodterapeutvirksomhed og om afgrænsning heraf.
Autorisation som social- og sundhedsassistent meddeles den, der har bestået dansk eksamen som social- og sundhedsassistent eller en udenlandsk eksamen, som kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som social- og sundhedsassistent har kun den, der har autorisation som social- og sundhedsassistent.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som social- og sundhedsassistent og om afgrænsning af virksomheden.
Autorisation som osteopat meddeles den, der har gennemført uddannelse og bestået eksamen i henhold til regler fastsat af Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. stk. 4.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som osteopat har kun den, der har autorisation som osteopat.
Stk. 3. Behandlingssteder omfattet af registreringspligten efter sundhedslovens § 213 c, stk. 1, hvor autoriserede osteopater udøver behandling, skal, senest 6 måneder efter at osteopaten er meddelt autorisation, registrere den osteopatiske virksomhed.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om uddannelsesmæssige krav, der stilles til en osteopat, herunder krav til niveau, indhold og varighed for uddannelser og eksamener, og om nedsættelse af et rådgivende forum om osteopati.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som osteopat og om afgrænsning af virksomheden.
Autorisation som ambulancebehandler meddeles den, der har bestået dansk eksamen som ambulancebehandler eller en udenlandsk eksamen, som kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2. Ud over personer omfattet af stk. 1 meddeles autorisation som ambulancebehandler den, der har gennemført dansk videregående ambulanceuddannelse og et efterfølgende opkvalificerende forløb.
Stk. 3. Ret til at betegne sig som ambulancebehandler har kun den, der har autorisation som ambulancebehandler.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som ambulancebehandler og om afgrænsning heraf.
En person må ikke uden særlig tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed betegne sig som ambulancebehandler med særlig kompetence eller paramediciner.
Stk. 2. Tilladelse meddeles den, der har bestået dansk eksamen som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) eller en udenlandsk eksamen, som kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) og om afgrænsning heraf.
Autorisation som behandlerfarmaceut meddeles den, der har bestået kursus i behandlerfarmaci eller en udenlandsk uddannelse, der kan sidestilles hermed, og som har
bestået dansk kandidateksamen i farmaci,
bestået dansk kandidateksamen i farmaceutisk videnskab og et gennemført studieophold på et dansk apotek eller
bestået en udenlandsk uddannelse, som kan sidestilles med den uddannelse, der er nævnt i nr. 1 eller 2.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som behandlerfarmaceut har kun den, der har autorisation som behandlerfarmaceut.
Stk. 3. Ret til at udøve virksomhed som behandlerfarmaceut har kun den, der har autorisation som behandlerfarmaceut, og kun som led i arbejdet på et apotek eller en apoteksfilial.
Stk. 4. Virksomhed som behandlerfarmaceut omfatter:
Ordination af dosisdispensering med tilskud af lægeordineret medicin til patienter, der er i stabil behandling, og hvor der foreligger en aktiv ordination.
Genordination af visse receptpligtige lægemidler til patienter, som er i stabil behandling hermed, jf. stk. 9. Et genordineret lægemiddel må kun udleveres én gang og i mindste pakning.
Stk. 5. Lægers og tandlægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3 og 4.
Stk. 6. Behandlerfarmaceuten skal orientere patientens egen læge om de genordinationer og ordinationer af dosisdispenseringer med tilskud, som behandlerfarmaceuten foretager. Behandlende læge har adgang til efterfølgende at omgøre behandlerfarmaceutens ordination af dosisdispensering, hvis lægen vurderer, at ordinationen er uhensigtsmæssig.
Stk. 7. Genordination og ordination af dosisdispensering med tilskud kan ikke delegeres til en medhjælp.
Stk. 8. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om dansk kursus i behandlerfarmaci, herunder regler om niveau, indhold og varighed, og om udbud af kursus.
Stk. 9. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om, hvilke receptpligtige lægemidler der kan genordineres efter stk. 4, nr. 2, og offentliggør en liste herover.
Ved kosmetisk behandling forstås korrektiv virksomhed, hvor det kosmetiske hensyn udgør den afgørende indikation, eller behandling, der som hovedformål har til hensigt at forandre eller forbedre udseendet.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om kosmetiske behandlinger eller behandlingsmetoder, der medfører risiko for patientsikkerheden, herunder risiko for komplikationer eller bivirkninger. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere fastsætte regler om, at de i 1. pkt. nævnte behandlinger eller behandlingsmetoder alene må udføres af personer, der har særlige faglige kvalifikationer.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om behandlingsudstyr til brug for kosmetiske behandlinger, hvis anvendelse indebærer risiko for patientsikkerheden. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere fastsætte regler om, at det i 1. pkt. nævnte behandlingsudstyr alene må anvendes af personer, der har særlige faglige kvalifikationer.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om form og indhold af den information, der skal gives patienten i forbindelse med kosmetisk behandling, herunder om krav til betænkningstid for patienten og om, hvem informationen skal gives af.
Stk. 5. (Ophævet)
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at kosmetisk behandling, der udføres af autoriserede sundhedspersoner eller disses medhjælp, skal registreres i Styrelsen for Patientsikkerhed, og om, at registreringen er en betingelse for, at kosmetisk behandling kan udføres i privat regi af autoriserede sundhedspersoner.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at der af de autoriserede sundhedspersoner, der praktiserer med kosmetisk behandling, opkræves et årligt gebyr for Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter i forbindelse med registreringsordningen.
Det er ikke tilladt at konstruere en kunstig hymen for skedeindgangen.
En person, der ikke har autorisation efter denne lov, kan behandle syge, jf. dog § 1, stk. 3, og § 74. Den pågældende må dog ikke i den forbindelse udsætte nogens helbred for påviselig fare.
En person, der ikke har autorisation som læge, må ikke behandle en person for veneriske sygdomme i smittefarligt stadium, tuberkulose eller anden smitsom sygdom.
Stk. 2. En person, der ikke har autorisation som læge, må ikke, medmindre andet er særligt lovhjemlet, foretage operative indgreb, iværksætte fuldstændig eller lokal bedøvelse, yde fødselshjælp, anvende lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvende røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Anvendelse af receptpligtig næsespray med naloxon samt receptpligtige lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler om i medfør af § 39, stk. 5, i lov om lægemidler, er ikke omfattet af stk. 2.
Stk. 4. Høreapparatbehandling er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 2.
Enhver må foretage nåleakupunkturbehandling, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Nåleakupunkturbehandling på brystkassen er kun tilladt at udføre for følgende:
Læger og kiropraktorer.
Personer, der udfører akupunktur på brystkassen som led i offentlig sygehusbehandling.
Personer, der har gennemført et kursus i at forebygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter nåleakupunktur på brystkassen.
Stk. 3. Den, der efter stk. 2, nr. 3, udfører behandling med nåleakupunktur på brystkassen, skal oplyse brugerne om, at den pågældende har gennemført et kursus i at forebygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter nåleakupunktur på brystkassen. Ikke autoriserede sundhedspersoner, der har gennemført det kursus, der er nævnt i stk. 2, nr. 3, skal tillige have gennemført en sundhedsmæssig uddannelse på sammenlagt minimum 660 undervisningstimer, hvoraf 250 timer skal omfatte akupunktur, for at kunne udøve nåleakupunktur på brystkassen.
Stk. 4. Den, der ønsker at udføre nåleakupunktur på brystkassen på baggrund af et gennemført kursus, jf. stk. 2, nr. 3, skal give meddelelse til Styrelsen for Patientsikkerhed om, at kurset er gennemført, forinden den pågældende må foretage nåleakupunktur på brystkassen. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør en liste over de personer, der har gennemført kurset.
Stk. 5. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter efter konsultation med Sundhedsstyrelsen nærmere regler om krav til indhold og omfang af det kursus, der er nævnt i stk. 2, nr. 3.
Stk. 6. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om, at den, der giver meddelelse til Styrelsen for Patientsikkerhed efter stk. 4, opkræves et gebyr herfor.
En autoriseret sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
En person, der har fraskrevet sig eller fået frataget autorisation, har indskrænket eller fået indskrænket virksomhedsområdet efter kapitel 3, og som fortsætter med at udøve det pågældende hverv, straffes med bøde eller fængsel i indtil 3 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
En person, der efter at være fyldt 75 år udøver selvstændig faglig virksomhed uden Styrelsen for Patientsikkerheds tilladelse, jf. § 13, stk. 3, straffes med bøde.
En person, der uden autorisation anvender en betegnelse, der er forbeholdt autoriserede personer, eller betegner sig eller handler på anden måde, der er egnet til at vække forestilling om at pågældende har en sådan autorisation, jf. § 27, stk. 2, § 47, stk. 2, § 52, stk. 2, § 54, stk. 2, § 55, stk. 2, § 58, stk. 2, § 59, stk. 2, § 60, stk. 2, § 61, stk. 2, § 62, stk. 2, § 63, stk. 3, § 64, stk. 2, § 65, stk. 2, § 67, stk. 2, § 68, stk. 3, § 70, stk. 2, § 70 a, stk. 2, § 70 b, stk. 2, § 70 c, stk. 3, og § 70 e, stk. 2, straffes med bøde.
En person, der uden autorisation udøver virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt autoriserede personer, jf. § 27, stk. 3, § 47, stk. 3, § 52, stk. 3 og 5, § 55, stk. 3, § 64, stk. 3, § 65, stk. 3, § 67, stk. 3, § 68, stk. 4, og § 70 e, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Den, der i strid med § 72 a konstruerer en kunstig hymen for skedeindgangen, straffes med bøde.
Den, der i strid med § 74 a, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., udfører nåleakupunktur på brystkassen, straffes med bøde.
En person, der uden tilladelse til selvstændigt virke som læge, tandlæge eller kiropraktor, jf. §§ 29, 48 og 53, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, straffes med bøde.
En person, der uden tilladelse til at betegne sig som speciallæge, jf. § 30, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, straffes med bøde.
En person, der uden tilladelse til at betegne sig som ambulancebehandler med særlig kompetence eller paramediciner, jf. § 70 d, stk. 1, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse, straffes med bøde.
En autoriseret sundhedsperson, der tilsidesætter en oplysnings- eller indberetningspligt efter § 6, stk.1, § 19, § 20, stk. 2, og § 43 straffes med bøde.
En læge eller tandlæge, der efter at have mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler fortsætter med foretage sådanne ordinationer eller giver andre læger eller tandlæger vildledende oplysninger for at få dem til at ordinere lægemidler for sig, jf. § 38 og § 51, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
En læge, der tilsidesætter sin hjælpepligt efter § 42, stk. 1, straffes med bøde.
Stk. 2. En jordemoder, der tilsidesætter sin hjælpepligt efter § 57, straffes med bøde.
En læge, der tilsidesætter sin pligt til at søge faren afbødet efter § 44, straffes med bøde.
En læge, der bibringer almenheden en urigtige forestilling om, at en behandling ved en lægmand sker efter lægens anvisning eller på lægens ansvar, jf. § 45, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
En person, der uden autorisation efter denne lov behandler syge og i den forbindelse udsætter nogens helbred for påviselig fare, jf. § 73, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.
Stk. 2. Under skærpende omstændigheder, såsom hvis pågældende har forårsaget væsentlig skade på legeme eller helbred, eller hvis pågældende tidligere er dømt for overtrædelse af §§ 73 og 74, kan straffen stige til fængsel i indtil 1 år. Det samme gælder, hvis patienten er umyndig som følge af mindreårighed eller på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket tilstand er ude af stand til at varetage sine anliggender.
Stk. 3. Hvis en person, der tidligere er idømt frihedsstraf for overtrædelse af §§ 73 og 74, på ny idømmes sådan straf for overtrædelse af en af de nævnte bestemmelser, kan der ved dommen gives vedkommende pålæg om helt at afholde sig fra at behandle syge. Overtrædelse af sådant pålæg straffes med bøde eller fængsel i indtil 3 måneder.
En person, der uden autorisation som læge behandler en person for veneriske sygdomme i smittefarligt stadium, tuberkulose eller anden smitsom sygdom, jf. § 74, stk. 1, straffes med fængsel i indtil 1 år, under formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 2. At den pågældende som følge af sin manglende lægekyndighed ikke har været i stand til at erkende sygdommens natur, fritager ikke pågældende for straf.
En person, der uden autorisation som læge eller uden at være berettiget hertil i medfør af regler udstedt i medfør af § 49, stk. 2, foretager operative indgreb, iværksætter fuldstændig eller lokal bedøvelse, yder fødselshjælp, anvender lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvender røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede personer Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt forbud på grund af behandlingens farlighed, jf. § 74, stk. 2, straffes med fængsel i indtil 1 år, under formildende omstændigheder med bøde.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
I forskrifter, der er udfærdiget i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007. § 95, nr. 3, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Følgende love og bestemmelser ophæves:
Kapitel 2 og § 26 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, som ændret senest ved § 63 i lov nr. 547 af 24. juni 2005,
lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 19. april 2001,
lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990,
lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter,
lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger,
lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre,
lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere,
lov nr. 415 af 6. juni 1991 om kiropraktorer m.v.,
lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991,
lov nr. 379 af 18. maj 1994 om optikere m.v.,
lov nr. 307 af 24. april 1996 om kliniske diætister,
lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere,
lov nr. 253 af 8. maj 2002 om bioanalytikere,
lov nr. 252 af 8. maj 2002 om radiografer,
lov nr. 431 af 10. juni 2003 om bandagister og
lov nr. 1137 af 22. december 1993 om sundhedspersonalets videreuddannelse m.v.
Stk. 3. Hvor autorisation er meddelt en person på grundlag af de i stk. 2 nævnte love, bevarer denne autorisation sin gyldighed efter denne lov.
Stk. 4. Regler, der er fastsat i medfør af de i stk. 2 nævnte bestemmelser og love, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.
Sundhedspersoner, der inden den 1. januar 2007 er fyldt 75 år, omfattes ikke af bestemmelsen i § 13 om bortfald af retten til at udøve selvstændig faglig virksomhed.
Tandlæger og kiropraktorer, der inden den 1. januar 2007 har erhvervet autorisation som henholdsvis tandlæge og kiropraktor, får ved lovens ikrafttræden umiddelbart ret til selvstændigt virke som henholdsvis tandlæge, jf. § 48, og kiropraktor, jf. § 53.
(Udelades)
(Udelades)
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Stk. 10. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om udøvelse af virksomhed som behandlerfarmaceut, herunder for behandlerfarmaceuters genordination og ordination af dosisdispensering med tilskud samt for behandlingsstedets instrukser herom.