Search for a command to run...
LOV nr 875 af 21/06/2022
Beskæftigelsesministeriet
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 29, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Personlig indkomst«: », jf. dog nr. 8-10,«.
2. I § 29, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., indsættes efter »en folkepensionists«: »egen«.
3. I § 29, stk. 1, indsættes som nr. 10:
»10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde.«
4. I § 29, stk. 5, 2. pkt., udgår »personligt arbejde,«, », sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge« og », efterløn«.
5. I § 32 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Personlig indkomst«: », jf. dog nr. 6-8,«.
6. § 32 a, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde.«
7. § 43 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis en pensionist under 60 år i en længere periode har arbejdsindkomst, som kan være et udtryk for, at pensionisten vedvarende vil kunne være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for vurderingen af, om førtidspension kan gøres hvilende.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
8. I § 44, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »indtægtsgivende arbejde«: », jf. dog stk. 4«.
9. I § 44 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ikke træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2025, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
10. I § 44, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4, 3. pkt.« til: »stk. 5, 3. pkt.«
Til nr. 1
Efter § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck.
Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 8, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag.
Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 9, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt nummer i § 29, stk. 1, som vil medføre, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 vil skulle bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde
Som konsekvens heraf foreslås det derfor i § 29, stk. 1, nr. 1, efter »Personlig indkomst« at indsætte en henvisning til nr. 8-10.
Med den foreslåede ændring tydeliggøres det lovteknisk, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, nr. 1, vil skulle bortses fra indtægter som nævnt i § 29, stk. 1, nr. 8-10. Den foreslåede ændring har udelukkende til formål at øge læsbarheden i bestemmelsen og medfører ikke i sig selv materielle ændringer.
Til nr. 2
Efter § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension har en folkepensionist et bundfradrag på op til 122.004 kr. i et kalenderår. Bundfradraget indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for folkepensionistens pensionstillæg og den personlige tillægsprocent og gælder for pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. Er folkepensionisten gift eller samlevende med en anden folkepensionist, har pensionisten tilsvarende et bundfradrag på op til 122.004 kr. for ægtefællens eller samleverens indtægt ved personligt arbejde. Såfremt den ene af folkepensionisterne ikke udnytter bundfradraget, er det ikke muligt at overføre en uudnyttet del af bundfradraget til den anden folkepensionist.
Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 7, efter »en folkepensionists« at indsætte »egen« i bestemmelsen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bundfradraget kun vil skulle gælde for folkepensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslaget ikke vil skulle ske fradrag som følge af en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde, og at det derfor ikke vil være relevant med et bundfradrag, der gælder for en ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.
Der henvises i øvrigt afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter § 29, stk. 1, i lov om social pension opgøres indtægtsgrundlaget for en folkepensionists pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Tilsvarende gælder for den supplerende pensionsydelse (ældrecheck). I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr. For en nærmere beskrivelse af de gældende regler henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i nyt § 29, stk. 1, nr. 10 , at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der ved opgørelsen af den samlede indtægt til beregning af indtægtsgrundlaget for folkepensionisters pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) vil skulle bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde. En ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde vil således fortsat indgå i pensionsberegningen.
Desuden skal der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget tages hensyn til overførsel af negativ indkomst til fradrag i andre indkomsttyper, f.eks. overførsel af negativ personlig indkomst til fradrag i positiv kapitalindkomst, overførsel af negativ indkomst til fradrag i senere års indkomst eller overførsel af negativ indkomst til fradrag i en ægtefælles indkomst, når overførslen sker skattemæssigt som følge af personskattereglerne.
Der er med den foreslåede ændring ikke tiltænkt nogen indholdsmæssig ændring af definitionen og afgrænsningen af indtægt ved personligt arbejde. For en nærmere beskrivelse af den gældende definition henvises til afsnit 2.1.1. i lovforslaget almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter § 29, stk. 5, i lov om social pension skal indtægterne for en ægtefælle eller samlever, som ikke selv er pensionist, nedsættes med et fradragsbeløb, når de indgår i indtægtsgrundlaget ved beregning af en pensionists pensionstillæg.
Fradragsbeløbet udgør som udgangspunkt 54 pct. af ægtefællens eller samleverens indtægter. Fradragsbeløbet skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, efterløn eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.
Efter gældende praksis, jf. dom fra Vestre Landsret U. 2017.1020, anses efterløn for indtægt ved personligt arbejde ved beregning af pensionistens indtægtsgrundlag.
Det foreslås i § 29, stk. 5, at »personligt arbejde,« og », efterløn« udgår af bestemmelsen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at indtægt ved personligt arbejde, herunder efterløn, ikke vil skulle indgå i beregningen af det minimumsfradrag, der foretages i indtægter fra en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, ved beregning af en folkepensionists indtægtsgrundlag. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at ægtefællens eller samleverens indtægt ved personligt arbejde fremover ikke vil indgå i beregningen af indtægtsgrundlaget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 32 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for førtidspension og seniorpension.
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det at nyaffatte § 32 a, stk. 1, nr. 6, således, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 vil skulle bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde.
Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 7, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 endvidere bortses fra tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag.
Det fremgår endelig af § 32 a, stk. 1, nr. 8, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Det foreslås at ændre § 32 a, stk. 1, nr. 1, således, at der efter »Personlig indkomst« indsættes en henvisning til nr. 6-8.
Med den foreslåede ændring tydeliggøres det lovteknisk, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 32 a, stk. 1, nr. 1, vil skulle bortses fra indtægter nævnt i § 32 a, stk. 1, nr. 6-8. Ændringen har udelukkende til formål at øge læsbarheden i bestemmelsen og medfører ikke i sig selv materielle ændringer.
Til nr. 6
Efter § 32 a, stk. 1, i lov om social pension skal indtægtsgrundlaget for senior- og førtidspension opgøres på baggrund af pensionisten og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr. For en nærmere beskrivelse af de gældende regler henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Efter § 32 a, stk. 1, nr. 6, fradrages en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde på op til i alt 30.000 kr. i et kalenderår, hvis ægtefællen eller samleveren modtager folkepension.
Det foreslås at nyaffatte § 32 a, stk. 1, nr. 6, og indsætte en ny bestemmelse i nr. 6, hvoraf det fremgår, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde. En ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde vil således fortsat indgå i pensionsberegningen.
Den foreslåede nyaffattelse af § 32 a, stk. 1, nr. 6, vil medføre, at der ikke skal foretages et fradrag på op til 30.000 kr. i en ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for senior- og førtidspensionen. Nyaffattelsen skal ses i sammenhæng med, at der ikke vil skulle ske fradrag som følge af en ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde, og denne indtægt derfor ikke længere vil skulle indgå i indtægtsgrundlaget for senior- og førtidspension. Den hidtidige bestemmelse er derfor ikke længere relevant.
Der er med den foreslåede ændring ikke tiltænkt nogen indholdsmæssig ændring af definitionen og afgrænsningen af indtægt ved personligt arbejde. For en nærmere beskrivelse af den gældende definition henvises til afsnit 2.1.1. i lovforslaget almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets særlige bemærkninger til § 1, nr. 3.
Til nr. 7
Det følger af § 43 a i lov om social pension at kommunen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende. Det fremgår ikke udtrykkeligt af bestemmelsen, hvilke betingelser, der skal være til stede for, at kommunen kan træffe afgørelse om at gøre førtidspensionen hvilende.
Der er heller ikke på bekendtgørelsesniveau fastsat retningslinjer for, hvor hvornår en førtidspension kan gøres hvilende, herunder hvor meget en førtidspensionist skal tjene, før kommunen skal overveje om pensionen skal gøres hvilende.
Efter gældende praksis kan førtidspensionen gøres hvilende, hvis førtidspensionisten i en periode arbejder i et omfang, så vedkommende kan forsørge sig selv. Førtidspensionisten kan til enhver tid vælge at få sin pensionsudbetaling genoptaget, hvis vedkommende ikke længere arbejder. Der skal ikke søges om og tilkendes førtidspension på ny. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at § 43 a, stk. 1, nyaffattes således, at kommunen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis en pensionist under 60 år i en længere periode har arbejdsindkomst, som kan tyde på, at pensionisten vedvarende vil kunne være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Forslaget har til formål at fastsætte retningslinjer for, hvornår en førtidspension kan gøres hvilende. Forslaget ændrer ikke på, at det fortsat er en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, som fører til, om en førtidspension skal gøres hvilende.
At pensionen gøres hvilende vil sige, at pensionsudbetalingen ophører, men at der er adgang til at få pensionsudbetalingen genoptaget, ved henvendelse til kommunen. Det kan f.eks. ske, hvis det viser sig, at forudsætningerne om erhvervsindtægtens størrelse ikke holder. Der skal ikke søges om og tilkendes førtidspension på ny.
Reglen er en beskyttelsesforanstaltning, og dens formål er at støtte pensionistens forsøg på at gå i arbejde. Ved ordningen skabes der tryghed for, at der er et stabilt forsørgelsesgrundlag at falde tilbage på, hvis bestræbelserne mislykkes.
Bestemmelsen om hvilende pension vil skulle anvendes, når den pågældende har erhvervsindtægt, eller et forestående arbejdsforsøg kan antages at føre til en sådan indtægt. Der skal være tale om erhvervsindtægter, der er så store, at pensionen ikke kan bevares, selv om de helbredsmæssige forhold isoleret set giver grundlag for pensionen.
Baggrunden for at gøre pensionen hvilende kan også være, at det anses for tvivlsomt, om den pågældende efter sin helbredstilstand at dømme vil være i stand til varigt at have en erhvervsindtægt af en sådan størrelse, at pensionen må frakendes.
Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med den foreslåede § 1, nr. 9, hvorefter kommunen ikke kan frakende førtidspension i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2025.
I perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2025, hvor det er foreslået, at førtidspension ikke kan frakendes, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, tjener hvilende pension imidlertid som en sikring af, at det ikke er muligt i ubegrænset omfang at have arbejde samtidig med modtagelse af førtidspension.
Der foreslås videre i § 43 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for vurderingen af, hvornår førtidspension kan gøres hvilende.
Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at kommunen som udgangspunkt kan tage initiativ til at gøre førtidspensionen hvilende, hvis pensionisten i en længere periode har haft en indtægt, der svarer til ca. 220.000 kr. årligt (2022-niveau). Beløbet svarer til det, der gør sig gældende for seniorpensionsordningen og vil sikre, at pensionisten har et rimeligt forsørgelsesgrundlag, når pensionen gøres hvilende.
Beløbsgrænsen vil indgå som et element i den samlede vurdering af, om førtidspensionisten vedvarende vil kunne være selvforsynende ved arbejdet.
Udbetaling Danmark, som udbetaler førtidspensionen, vil som hidtil skulle sende lister til kommunerne en gang årligt over førtidspensionister, der har større indkomster ved arbejde. På den baggrund kan kommunen vurdere, om der er grundlag for at overveje, om førtidspensionen skal gøres hvilende.
Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at førtidspensionen gøres hvilende, hvis pensionisten overgår til et fleksjob, eller der gives tilbud om aktiverings- eller revalideringsmæssige foranstaltninger.
Det forudsættes, at pensionen som hidtil gøres hvilende i de tilfælde, hvor der iværksættes revalidering på det almindelige arbejdsmarked med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Revalideringsydelse og flekslønstilskud kan ikke udbetales samtidig med førtidspension.
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende § 44, stk. 1, i lov om social pension skal kommunen træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Det foreslås, at der som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes en henvisning til det nye stk. 4.
Til nr. 9
Efter den gældende § 44, stk. 1, i lov om social pension skal kommunen træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Efter § 44, stk. 3, kan førtidspensionen ikke frakendes uden pensionistens samtykke, hvis pensionisten er fyldt 60 år. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 44 indsættes et stk. 4, hvorefter kommunen ikke kan træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2025, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Det betyder, at førtidspensionister i perioden har sikkerhed for at bevare retten til førtidspension, uanset hvor meget de arbejder.
Når den tre-årige periode er udløbet kan kommunen efter en konkret vurdering træffe afgørelse om frakendelse af førtidspensionen, hvis pensionisten har forbedret sin arbejdsevne i en sådan grad, at pensionisten vedvarende kan forsørge sig selv ved arbejde, herunder i fleksjob. Kommunen kan tage perioder med arbejde, som er placeret i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2025, med i den samlede vurdering af, om pensionisten har forbedret sin arbejdsevne i en sådan grad, at førtidspensionen skal frakendes.
Hvis førtidspensionen er gjort hvilende, og den fortsat er hvilende ved udløbet af den tre-årige periode, forudsættes kommunen først at vurdere pensionistens fortsatte ret til førtidspension, når pensionen ikke længere er hvilende.
Det foreslås, at førtidspensionen i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2025 i særlige tilfælde kan frakendes. Det kan f.eks. være i tilfælde af at førtidspensionisten bevidst har opgivet urigtige oplysninger, der har betydning for retten til førtidspension, i forbindelse med tilkendelsen.
