Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29
Bestemmelserne om klageadgang svarer til de nugældende klageregler i § 13 a, stk. 1-5, i lov om fremme af energi- og vandbesparelser. I stk. 4, nr. 2, er der dog foretaget en tilpasning, så der er overensstemmelse med bemyndigelsesbestemmelsen i § 31, stk. 1.
Det findes fortsat mest hensigtsmæssigt, at afgørelser, der er truffet af transport- og energiministeren efter loven eller regler fastsat i medfør af loven, ifølge stk. 1 kan indbringes for Energiklagenævnet, som er uafhængigt af ministeren.
Ligeledes findes det som hidtil mest hensigtsmæssigt, at muligheden for at indbringe en sag ved domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger, afskæres ved stk. 2.
Der vil ifølge stk. 3 fortsat være en klagefrist på 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen er kommet frem. Klagen skal være kommet frem inden udløbet af klagefristen. Fristen udløber 4 uger senere på samme ugedag, som meddelelsen er nået frem. Når klagefristens sidste dag falder på en lørdag eller helligdag, anses fristen først at udløbe på den påfølgende hverdag.
Ved bestemmelsen i stk. 4 bemyndiges transport- og energiministeren til at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil efter § 30.
Ifølge stk. 4, nr. 1, kan der fastsættes regler om adgangen til at klage over sådanne afgørelser, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne påklages til Energiklagenævnet. Det kan dreje sig om afgørelser af mindre sager, f.eks. registreringer eller retvisninger vedrørende fejl begået af energikonsulenter eller tekniske eksperter i forbindelse med energimærkninger eller kontrol og eftersyn af tekniske anlæg. Hvis afgørelsen efterfølgende indgår i en anden afgørelse, hvor klageadgangen ikke er afskåret, f.eks. påtaler, advarsler, fratagelse af godkendelse som energikonsulent eller teknisk ekspert, vil den førstnævnte afgørelse kunne behandles af Energiklagenævnet i forbindelse med den samlede behandling af klagen.
Endvidere vil kredsen af klageberettigede kunne præciseres nærmere i medfør af stk. 4, nr. 1.
Klager over udbud, som foretages som led i gennemførelsen af aktiviteter efter loven, behandles efter de almindelige regler om klage over offentlige udbud.
Bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, giver mulighed for at afskære klageadgangen til ministeren vedrørende afgørelser truffet af en institution under ministerens ressort, et udvalg eller en anden offentlig myndighed, som ministeren i henhold til § 31 stk. 1, har henlagt sine beføjelser til. Der forventes, at Energistyrelsen i vidt omfang vil blive bemyndiget til at udøve ministerens beføjelser.
Afskæringen af klageadgangen til ministeren vil f.eks. kunne ske, når der er klageadgang til Energiklagenævnet vedrørende den pågældende type afgørelse, eller hvis der er tale om afgørelser under en bagatelgrænse.
Der kan ifølge stk. 4, nr. 3, tillige fastsættes regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet. Herunder vil der bl.a. kunne fastsættes regler om gebyrets størrelse og beregning.
Transport- og energiministeren kan ifølge stk. 5 fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandlingen af de her omhandlede klager. Derved kan det sikres, at nævnet i disse sager har den fornødne økonomiske og tekniske sagkundskab omkring energibesparelsesforhold.