Bekendtgørelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger

Lovforslaget har som hovedformål at fremme energibesparelser og øge energieffektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger. Endvidere skal lovforslaget medvirke til at reducere vandforbruget i bygninger. Formålsbestemmelsen svarer i vidt omfang til den nuværende formålsbestemmelse i § 1 i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, men som også den ændrede titel på loven fremhæver, ligger hovedvægten i lovforslaget på energibesparelser.

Lovforslaget omfatter energianvendelser, der vedrører bygningers energimæssige ydeevne, hvorimod anvendelse af energi til fremstillingsformål ikke er omfattet.

Vandforbrug vil indgå i energimærkning af bygninger, men for boliger vil dette være i mindre omfang end i de nuværende ordninger. Dette skyldes, at vandforbruget i høj grad er adfærds- og personafhængigt. Rådgivning om vandforbrug ventes dog fortsat at indgå i energimærkning af bygninger, da der fortsat er et potentiale for vandbesparelser. Vandbesparelser vil i mange tilfælde medvirke til energibesparelser og kan forbedre rentabiliteten i energikonsulentens forslag. Energimærkningen af vandforbruget omfatter fortsat såvel koldt som varmt vand.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i stk. 1, der afløser § 2, stk. 1, i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, afgrænser lovforslagets anvendelsesområde til at omfatte alle bygninger, der udgør en konstruktion med tag og ydervægge, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet. Denne afgrænsning tager udgangspunkt i definitionen af bygninger i bygningsdirektivets artikel 2, nr. 1, men følger i øvrigt Bygnings- og Boligregistrets (BBR) afgrænsninger af bygninger og bolig- og erhvervsenheder.

Ifølge stk. 2 vil de gængse definitioner og afgrænsninger, der anvendes i forbindelse med BBR-registrering, derfor finde anvendelse i lovforslaget, medmindre andet er angivet i loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Som udgangspunkt er samtlige bygninger og bygningskategorier omfattet af lovforslagets krav, og forslaget omfatter både private og offentlige bygninger. Transport- og energiministeren vil ifølge stk. 3 kunne undtage visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger fra krav i loven eller i regler fastsat i medfør af loven. Dette vil enten kunne ske efter nærmere fastsatte regler herom eller efter konkret afgørelse truffet af ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil.

Ved den energimærkning, der skal gennemføres for at opfylde krav om energiattestering i bygningsdirektivets artikel 7, dvs. energimærkning ved opførelse, salg eller udleje, jf. kapitel 4, samt regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger, jf. § 19, vil kun de bygningskategorier, som er omfattet af undtagelserne i bygningsdirektivets artikel 4, stk.3, kunne undtages fra krav om energimærkning. Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat regler om at undtage bygningskategorier.

Bygningsdirektivet giver mulighed for at undtage små fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50 m2. Der vil dog være behov for at anvende en anden afgrænsning end den, som bygningsdirektivet anvender. Dette skyldes, at begrebet nytteareal ikke finder anvendelse i Danmark, hvor bruttoetagearealet i stedet benyttes, bl.a. i bygnings- og boligregistret (BBR). Nyttearealer er bygningens samlede areal fratrukket mure, skillevægge og skorstene m.v. Opgørelsen af nytteareal er væsentlig mere kompliceret at foretage end opgørelsen af bruttoetageareal, og det virker uhensigtsmæssigt at skulle foretage beregning af nyttearealet alene for at vurdere, om bygningerne skal energimærkes. Dette gælder i særlig grad i forbindelse med vurdering af eksisterende bygninger, hvor opgørelse af nytteareal i visse tilfælde kan have højere omkostninger end en energimærkning. Der vil derfor blive anvendt en afgrænsning for undtagne småhuse baseret på bruttoetagearealet svarende til bygningsdirektivets krav. For fritliggende småbygninger skønnes 50 m² nytteareal typisk at svare til ca. 60 m² bruttoetageareal. Sammenhængen mellem nytteareal og bruttoareal vil dog afhænge af blandt andet tykkelsen af bygningens ydervægge, antallet af rum, de indvendige vægge og installationer m.v. I forbindelse med udmøntningen af stk. 3 vil der derfor blive taget kontakt til EU-Kommissionen med henblik på at sikre, at undtagelsesbestemmelsen for småbygninger bliver enkel, administrerbar og i overensstemmelse med bygningsdirektivet.

For så vidt angår sommerhuse vurderes bygningsdirektivet ikke at give mulighed for en generel undtagelse, da direktivet kun gør det muligt at undtage boliger, der er beregnet til at blive benyttet højst fire måneder om året, mens sommerhuse ifølge sommerhuslovgivningen kan anvendes i 6 måneder i sommerhalvåret og til kortvarige ferieophold i vinterhalvåret.

I forbindelse med regelmæssig energimærkning vil der kunne indføres yderligere undtagelser end angivet i bygningsdirektivets undtagelsesbestemmelser, idet denne energimærkning, bortset fra offentlige bygninger, ikke er omfattet af bygningsdirektivets krav om energimærkning.

Bygninger, der overvejende anvendes til fremstillingsvirksomhed i industri og landbrug vil blive undtaget fra kravene om energimærkning af bygninger, fordi det typisk kun er en lille del af fremstillingsvirksomhedernes energiforbrug, der er relateret til bygningerne, og fordi den del, der relaterer sig til de industrielle processer eller anden produktion, typisk vil kræve en meget specialiseret viden. Derfor skønnes det, ligesom efter de hidtidige regler, ikke at være hensigtsmæssigt at lade energikonsulenterne gennemgå disse bygninger. En undtagelse af disse bygningskategorier er i overensstemmelse med bygningsdirektivet artikel 4, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

§ 3 indeholder generelle bestemmelser for energimærkning af bygninger. Bestemmelserne afløser de nuværende regler herom i lov om fremme af energi- og vandbesparelser § 3, § 4, stk. 2 og 6, § 6, stk. 3 og 7, og § 8, stk. 2 og 3, men indeholder også nogle nye bestemmelser. Bestemmelsen medvirker til at implementere bygningsdirektivets artikel 7 og 10.

I stk. 1 fastslås, at energimærkning af bygninger udarbejdes for alle bygninger beliggende på en samlet fast ejendom. I overensstemmelse med § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen forstås ved en samlet fast ejendom enten ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet. Energimærkningen udføres samlet for alle omfattede bygninger på ejendommen.

Energimærkning af nybyggeri, jf. § 11, kan dog udarbejdes for en enkelt bygning på ejendommen. Dette vil være aktuelt, hvis der er andre bygninger på ejendommen, der ikke er omfattet af byggeriet.

En energimærkning vil ifølge stk. 2 desuden indeholde energimærkning af de lejligheder og andre enheder til særskilt brug, der findes i ejendommen.

Ifølge stk. 3 skal energimærkningen vise bygningens energimæssige tilstand og kan endvidere indeholde informationer om vandforbrug. Energimærkning er en samlet betegnelse for energimærke, energiplan, dokumentation og anden relevant information. Energimærkningen vil resultere i et eller flere dokumenter, og energikonsulentens dokumentation af energimærkningen og vurderingerne af forskellige bygningsdele og tekniske anlæg kan eventuelt være indarbejdet i energimærket eller energiplanen.

Energimærket er en standardiseret opgørelse, der vil indeholde en angivelse af energieffektivitet på en eller flere skalaer, oplysninger om forbrug og udgifter samt andre oplysninger, der beskriver bygningens og de tekniske anlægs energimæssige tilstand. Opgørelsen over en bygnings energimæssige tilstand beregnes ud fra en normal brug af bygningen. I opgørelsen indgår energiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation samt eventuel belysning. Vandforbrug kan ligeledes indgå. Energimærket kan være et dokument eller en del af et samlet dokument.

Energiplanen vil indeholde oplysninger om de forslag til energibesparelser, der er identificeret af energikonsulenten. Der vil herunder være en beskrivelse af de enkelte forslag, angivelse af mulig energi- og vandbesparelse, investeringer, levetider og forventet rentabilitet. Energiplanen vil endvidere indeholde informationer, som medvirker til at gøre det lettere at realisere de anviste besparelser. Energiplanen kan være et selvstændigt dokument eller en del af et samlet dokument.

Dokumentationen for energimærkning understøtter energimærkets og energiplanens oplysninger. Herunder skal dokumentationen indeholde oplysninger om grundlaget og forudsætningerne for energikonsulentens vurdering. Endvidere skal dokumentationen indeholde en gennemgang af de vigtigste registreringer og energikonsulentens vurdering af bygninger og tekniske anlæg. Dokumentationen kan enten indgå i energimærket og energiplanen eller udgøre et selvstændigt dokument i energimærkningen.

Energimærkningen kan endelig indeholde anden relevant information , f.eks. henvisninger til informationsmateriale, eventuelle tilskudsordninger, relevante hjemmesider m.v.

Energimærkning kan ifølge stk. 4 foretages i forskellige kategorier for forskellige typer af bygninger og bygningsanvendelse, f.eks. enfamiliehuse, beboelsesejendomme med lejligheder, bygninger med handel og service, offentlige bygninger.

Ifølge stk. 5 skal energimærkningen altid være udarbejdet af en energikonsulent, der er godkendt til at udfærdige energimærkning for den pågældende kategori af bygninger. Energikonsulenter kan være godkendt til flere forskellige typer af energimærkning og kategorier af anvendelse. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 24.

Generelt skal energimærkningen i lighed med de nuværende ordninger gennemføres samlet for en hel ejendom. Dog kan der være særlige tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at gennemføre beregninger og energimærkning alene for en enkelt bygning på ejendommen. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med bygninger med flere forskellige anvendelser samt individuelle opvarmningssystemer.

Der kan derfor ifølge stk. 6 fastsættes regler om, at andre afgrænsninger end ejendom kan lægges til grund ved energimærkning af bygninger. Sådanne særlige afgrænsninger kan såvel omfatte enkelte bygninger eller grupper af bygninger inden for en enkelt ejendom eller bygninger på flere ejendomme. Der vil blive lagt vægt på, at sådanne særlige afgrænsninger giver en hensigtsmæssig energimærkning f.eks. af sammenhængende bygninger med fælles varmeanlæg eller af en enkelt bygning med eget varmeanlæg.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne afløser de nuværende regler i lov om fremme af energi- og vandbesparelser § 4, stk. 5, og § 12, stk. 1, men indeholder også nogle nye bestemmelser. Bestemmelsen medvirker til at implementere bygningsdirektivets artikel 7.

Bestemmelserne i stk. 1 vil blive brugt til at fastsætte de nærmere regler for udformningen af energimærkning og for kravene til energikonsulenternes gennemgang af bygninger, registreringer, vurderinger, beregninger og rådgivning m.v. samt for tilpasning af energimærkningen til de forskellige målgrupper.

En energimærkning vil indeholde energimærke, energiplan og dokumentation samt anden relevant information. Disse dele vil blive integreret i et samlet energimærkningskoncept på en hensigtsmæssig måde, og der forventes at blive udviklet forskellige koncepter for de forskellige målgrupper. Der vil herunder blive foretaget en videreudvikling af de nuværende koncepter, så oplysningerne fremstår på en hensigtsmæssig måde i forhold til dem, der skal bruge oplysningerne, herunder at der tages hensyn til de forskellige behov i de forskellige brugergrupper.

Energimærkningen kan derfor blive forskellig afhængigt af, om der er tale om energimærkning af en ny bygning, energimærkning af et parcelhus ved salg, energimærkning af en ejendom med lejligheder eller en regelmæssig energimærkning af en handels- og servicevirksomhed. Der vil dog blive tilstræbt en ensartet opbygning og layout for de forskellige typer af energimærkning.

Energimærkningens faktiske opbygning og layout vil tage hensyn til de primære brugergruppers behov, men vil endvidere blive tilpasset til behov hos sekundære målgrupper, der skal anvende energimærkningen i forbindelse med f.eks. ejendomshandel, bygningsadministration eller ved realisering af energibesparelser. Dokumentation og information vil eventuelt blive integreret i energimærket og energiplanen.

Resultater af energimærkninger indberettes til et centralt register, se bemærkningerne til § 25. Herunder indberettes de oplysninger, som indgår i energimærkningen, inklusive energiforbrug og værdier fra energimærket, energikonsulentens rådgivning i energiplanen samt de væsentligste forudsætninger og registreringer fra dokumentationen og andre oplysninger, som udgør en væsentlig del af grundlaget for energimærkningen. Det forventes endvidere, at der indberettes en elektronisk kopi af energimærkningen, f.eks. i form af en PDF-fil.

I lighed med i dag vil de indberettede energimærkninger blive kvalitetssikrede i forbindelse med indberetningen, og databasen vil blive anvendt som grundlag for udtræk af energimærkninger til kvalitetskontrol.

Behandling og videregivelse af oplysninger i registeret vil ske i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.

Som udgangspunkt vil oplysningerne i databasen være tilgængelige for ejeren samt for den myndighed eller det sekretariat, som fører tilsyn med ordningen. Enkelte oplysninger forventes endvidere at blive tilgængelig for en bredere kreds af brugere. Dette gælder visse hoveddata som dato for energimærkning, energimærkningens identifikationsnummer, registreringsnummer for den energikonsulent, der har gennemført energimærkningen, samt de værdier eller hovedresultater, der er fremkommet ved energimærkningen. Disse data vil fremgå af BBR-registret samt fremgå af BBR-meddelelsen eller eventuelt i den Offentlige InformationsServer (OIS).

En energikonsulent, der har indgået aftale med ejeren om at udarbejde en energimærkning af ejendommen, forventes som led i aftalen at få adgang til oplysninger fra tidligere energimærkninger og eftersyn af tekniske anlæg, idet anvendelsen af de registrerede data vil reducere arbejdet med at udarbejde den ny energimærkning.

Ud over de beskrevne parter vil ejeren kunne vælge at gøre oplysningerne i databasen offentligt tilgængelig for en større kreds eller for alle, f.eks. i forbindelse med salg af en ejendom eller ejerlejlighed, i forbindelse med udlejning eller overdragelse af brugsret, jf. §§ 7 og 8, eller overfor alle ejendommens ejere, lejere eller brugere. Ejeren ventes også generelt at kunne vælge at gøre oplysningerne i databasen tilgængelige for andre brugere.

For offentlige bygninger forventes data i registeret som udgangspunkt at være offentligt tilgængelige for alle med henblik på synliggørelse af energimærkning og energi- og vandforbrug.

Anden anvendelse af databasen forventes at ske i anonymiseret form, så det ikke vil være muligt at identificere den enkelte bygning eller ejendom. Øvrig videregivelse af registerets oplysninger ventes som udgangspunkt at kræve ejerens godkendelse.

I medfør af stk. 2 vil der ved bekendtgørelse blive fastsat regler om gyldigheden af energimærkningen. Gyldigheden vil kunne fastsættes forskelligt for forskellige typer af energimærkning. Gyldigheden vil dog ikke kunne fastsættes for en længere periode end den maksimale gyldighed på 10 år, der er fastsat i bygningsdirektivet i forbindelse med salg eller udleje af bygninger.

Bestemmelsen vil derfor give mulighed for at forlænge den nuværende gyldighed for energimærkning af små ejendomme og ejerlejligheder fra 3 til 10 år i henhold til regeringens plan for regelforenkling. For store bygninger vil gyldigheden afhænge af hyppigheden af den regelmæssige energimærkning. Gyldigheden for store bygninger vil ligeledes blive længere end den nuværende på 1 år eller i særlige tilfælde 3 år. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at tilpasse gyldigheden for energimærkning på baggrund af de erfaringer, der indhentes med ordningen.

Energimærkningen skal svare til bygningens nuværende energimæssige tilstand. Derfor vil en energimærkning ifølge stk. 3 miste sin gyldighed, såfremt der er gennemført tilbygninger, forbedringer eller andre ændringer, som i væsentligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne. Dette skal medvirke til at sikre, at der ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret, jf. §§ 6-8, altid fremlægges en retvisende energimærkning. Fastlæggelsen af, hvornår tilbygninger eller ændringer i væsentligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne, vil bl.a. ske på baggrund af de kommende energibestemmelser om væsentlige ombygninger og vedligeholdelsesarbejder i bygningsreglementet. Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler herom.

Stk. 4 giver mulighed for at fastsætte, at energimærkninger og beregningsresultater m.v. skal indrapporteres til et register, og at energimærkningen ikke er gyldig, medmindre den er indberettet. Registeret vil være vigtigt i forhold til videregivelse af oplysninger om energimærkningen og for at sikre kvaliteten af de gennemførte energimærkninger. Oprettelse og drift af registeret samt behandling og videregivelse af oplysninger i registeret vil ske i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.

Hvis en energimærkning er udarbejdet af en intern energikonsulent, jf. § 24, stk. 1, nr. 1, vil den ifølge stk. 5 ikke have gyldighed til at blive anvendt, når der i henhold til §§ 6-8 skal fremlægges energimærkning ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret. En intern energikonsulent kan heller ikke udarbejde en gyldig energimærkning for en ny bygning, jf. § 11. Det vurderes, at interne energikonsulenter i disse situationer ikke vil kunne leve op til bygningsdirektivets krav om, at energiattestering af bygninger skal udføres uvildigt.

Bestemmelserne afløser de nuværende regler i lov om fremme af energi- og vandbesparelser § 4, stk. 7, og § 6, stk. 4, men indeholder også nye bestemmelser.

I stk. 1 fastslås, at det altid er den til enhver tid værende ejer, der skal opfylde forpligtelsen til at lade energimærkning for ejendomme, lejligheder eller andre enheder udarbejde, for at kravene i kapitel 4-6 om energimærkning ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret, energimærkning ved opførelse af nye bygninger og regelmæssig energimærkning kan opfyldes. Ved ejendomme med ejerlejligheder påhviler forpligtelsen ejerforeningen. Energimærkning af en ejendom vil fremover også indeholde energimærkningen af ejendommens bolig- og erhvervsenheder. Ejere af ejerlejligheder vil således ikke længere have behov for selv at lade deres lejlighed energimærke.

Bestemmelsen i stk. 2 giver mulighed for at fastsætte, at ejere skal videregive oplysninger om energiforbrug eller oplysninger om bygningen og dens tekniske anlæg til brug for energikonsulentens gennemgang af bygningen og beregninger til energimærkningen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne i § 6, stk. 1-3, svarer til de nugældende bestemmelser i lov om fremme af energi- og vandbesparelser § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 6, stk. 5, og § 16 om energimærkning ved salg af en ejendom eller ejerlejlighed. Bestemmelserne implementerer bygningsdirektivets artikel 7, stk. 1, for så vidt angår salg af bygninger og lejligheder.

Fremlæggelse af en energimærkning, før der indgås aftale om salg af en ejendom eller en ejerlejlighed, vil medvirke til, at energiforhold indgår i prisfastsættelsen af en ejendom eller ejerlejlighed. Da udgifter til energi og vand samtidig vurderes at udgøre en ikke uvæsentlig del af bruttohuslejen, er kendskabet hertil vigtigt ved vurderingen af, om de løbende udgifter vil være i overensstemmelse med køberens budget. Samtidig vil energiplanen være et nyttigt værktøj i forbindelse med, at mange købere foretager forbedringsarbejder i bygningen umiddelbart efter overtagelsen af ejendommen.

Ifølge stk. 1 har sælgeren forpligtelsen til, inden aftale om salg indgås, at sørge for, at energimærkningen for ejendommen eller ejerlejligheden udleveres til køberen. Det er nu præciseret i bestemmelsen, at køberen skal have energimærkningen udleveret. Hidtil har køber blot skullet gøres bekendt med energimærkningen.

Bestemmelsen i stk. 2 giver sælgeren et incitament til at få udført energimærkning, idet bestemmelsen viderefører en hjemmel til, at en køber kan lade energimærkning udarbejde for sælgers regning, hvis sælger ikke efter påkrav fra køber har udleveret energimærkningen. Ved udarbejdelse på sælgers regning forstås, at køber kan lade en energikonsulent udarbejde energimærkningen og derefter kræve sine udgifter hertil betalt af sælger. Køberen skal dog have ladet energimærkningen udarbejde inden for en rimelig frist, hvorved der efter omstændighederne forstås en periode på op til 6-12 måneder efter købers overtagelse af ejendommen.

Ifølge stk. 3 kan reglerne om energimærkning ved salg ikke ved aftale mellem parterne fraviges til skade for køberen. Dette svarer til de nugældende regler. Køberen vil således altid kunne kræve energimærkningen udleveret eller inden for en rimelig frist lade energimærkning udarbejde på sælgers regning, hvis sælger ikke efter påkrav har udleveret en energimærkning af ejendommen eller lejligheden.

Bestemmelsen i stk. 4 er ny og skal give en sælger af en ejerlejlighed bedre muligheder for at opfylde sin forpligtelse til at fremlægge energimærkning ved salg. Derfor pålægges ejendommens ejerforening at stille energimærkning for lejligheden, som indgår i ejendommens energimærkning, frit til rådighed for sælgeren. Hvis ejerforeningen ikke efter påkrav udleverer energimærkningen, kan den pågældende ejer af en ejerlejlighed lade energimærkningen udføre for ejerforeningens regning. Sælgeren af en ejerlejlighed skal ligeledes have sine udgifter til energimærkning dækket af ejerforeningen, hvis køberen har ladet energimærkningen udarbejde på sælgers regning efter stk. 2, fordi ejerforeningen ikke stillede en energimærkning for lejligheden til rådighed.

Bestemmelserne i § 7 implementerer bygningsdirektivets artikel 7, stk. 1, for så vidt angår udleje af bygninger, lejligheder eller enheder til særskilt brug. Der er tale om nye bestemmelser, idet der ikke i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger var medtaget regler om energimærkning ved udleje af bygninger, lejligheder og enheder til særskilt brug.

Forpligtelsen til at fremlægge energimærkning ved udleje gælder for lejemål omfattet af lejeloven, lov om leje af almene boliger og lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov). Derimod falder privat udlejning af værelser, som er en del af udlejers bolig, ikke ind under stk. 1, idet denne bestemmelse omfatter udleje af hele boligenheder.

Ifølge stk. 1 påhviler det udlejeren at sørge for, at lejeren inden lejeaftalens indgåelse har fået udleveret en kopi af energimærkningen for lejemålet. Dette svarer til reglerne ved salg.

Lejerens ret til at få udleveret energimærkning kan ifølge stk. 2 ikke ved aftale mellem parterne fraviges til skade for lejeren.

Hvis en ejer af en ejerlejlighed vil udleje lejligheden, har vedkommende ejer ligesom i salgssituationen krav på at få stillet en gyldig energimærkning for lejligheden til rådighed ifølge stk. 3, og hvis ejerforeningen ikke efter påkrav udleverer energimærkningen, kan ejeren lade energimærkningen udføre for ejerforeningens regning.

Ganske kortvarig tidsbegrænset udlejning er i henhold til EU-Kommissionens fortolkning af bygningsdirektivet ikke omfattet af krav om energimærkning ved udlejning. Ifølge stk. 4 vil der derfor ved bekendtgørelse kunne fastsættes regler om, at sådan udlejning ikke er omfattet af krav om energimærkning ved udlejning. Det forventes, at der bliver fastsat regler, så kortvarig tidsbegrænset udlejning på nogle få uger af f.eks. sommerhuse ikke vil blive omfattet.

Bestemmelserne gennemfører bygningsdirektivets artikel 7, stk. 1, for så vidt angår overdragelser af andele, anparter og aktier, hvortil der er knyttet brugsret til en bygning eller en del af en bygning. Sådan overdragelse af brugsret af bygninger, lejligheder eller enheder til særskilt brug må tilsvarende anses for omfattet af bygningsdirektivets krav om energiattestering ved salg eller udleje. Der er tale om nye bestemmelser, idet der ikke i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger er krav om energimærkning ved overdragelse af brugsret til bygninger, lejligheder eller enheder til særskilt brug.

Bestemmelserne i stk. 1-4 omhandler overdragelse af en andel, anpart eller aktie i et boligfællesskab, hvor der til andelen, anparten eller aktien er knyttet brugsret til en boligenhed i boligfællesskabets ejendom. Boligfællesskaber er defineret i overensstemmelse med lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og omfatter således andelsboligforeninger, boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber, boligsamejer, boliginteressentskaber, boligkommanditselskaber og andre selskaber, foreninger og fællesskaber, hvor der til deltagelse er knyttet brugsret til en beboelseslejlighed.

Bestemmelserne i stk. 1-4 svarer til de tilsvarende bestemmelser i § 6 ved salg og i § 7 ved udleje.

Ifølge stk. 5 finder bestemmelserne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse for andre typer af overdragelse af brugsret til en bygning eller en del af en bygning. Dermed implementeres Bygningsdirektivets artikel 7 for disse overdragelser, der tilsvarende må anses for omfattet af direktivets krav om energiattestering ved salg eller udleje.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen viderefører § 4, stk. 3, 3. pkt., i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, men bestemmelsen udvides til også at omfatte overdragelse af brugsret til en boligenhed i et boligfællesskab, jf. § 8, stk. 1.

Ved bestemmelsen undtages fortsat visse særlige overdragelsesformer, hvor de almindelige hensyn vedrørende energimærkning over for en køber eller erhverver ikke er til stede, fra forpligtelsen til at fremlægge energimærkning ved salg eller overdragelse af brugsret. Overdragelse ved sameje er ikke længere medtaget, idet salg af en ejerandel i et sameje om et enfamiliehus eller en ejerlejlighed ikke er omfattet af kravet i § 6, stk. 1, der alene omfatter salg af en hel ejendom eller ejerlejlighed.

Bestemmelserne i § 10 indeholder nogle fælles bestemmelser for energimærkning ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret.

I stk. 1 fastslås, at den fremlagte energimærkning skal være gyldig, jf. de regler, der fastsættes i medfør af § 4, stk. 2-4, at energimærkningen skal være udarbejdet efter reglerne i §§ 3 og 4, og at det altid er den senest udarbejdede energimærkning, der skal fremlægges, hvis der er flere gyldige energimærkninger for ejendommen. Disse krav til energimærkningens kvalitet skal fremme, at køberen, lejeren eller erhververen af en brugsret får udleveret en retvisende energimærkning.

Stk. 2 giver mulighed for ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om udlevering af energimærkning til de berettigede købere, lejere eller erhververe, herunder betingelser for elektronisk udlevering, samt om eventuelle frister for udleveringen. Dette vil ske i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.

I takt med den stigende anvendelse af internettet til informationsudveksling må det forudses, at der også vil være stigende efterspørgsel efter at kunne modtage energimærkningen elektronisk. Der ventes derfor at blive fastsat betingelser for, hvornår og hvordan elektronisk udlevering af energimærkning til de berettigede efter §§ 6-8 kan finde sted. Der vil herunder være behov for at fastsætte regler, som sikrer, at en energimærkning stammer fra den energikonsulent, der er angivet som underskriver af den, samt at energimærkningen ikke er blevet ændret. Krav om elektronisk signatur vil blive fastsat i overensstemmelse med reglerne i lov om elektronisk signatur.

Der vil ikke blive fastsat krav over for private om, at der kun må anvendes digital kommunikation i forbindelse om udlevering af energimærkninger.

Bestemmelserne i kapitel 5 om energimærkning ved opførelse af nye bygninger er nye og implementerer bygningsdirektivets artikel 7, stk. 1, vedrørende energiattest ved opførelse af bygninger.

Det fastsættes derfor i stk. 1, at alle nye bygninger skal energimærkes, inden bygningerne tages i brug. Ved energimærkningen af en ny bygning foretager energikonsulenten en gennemgang af bygningen og de tekniske anlæg. I forbindelse hermed skal energikonsulenten bl.a. udføre en samlet energimæssig vurdering af bygningen og de tekniske anlæg samt give oplysninger om bygningen i forhold til de energimæssige krav i bygningsreglementet.

Der skal ligeledes udarbejdes energimærkning inden ibrugtagningen ved så omfattende ombygninger, at dette kan sidestilles med nybyggeri. Sådanne omfattende ombygninger kan være gennemgribende renovering eller byfornyelse af en ejendom eller indretning af en bygning til en ændret anvendelse, f.eks. fra erhverv til boliger. Vurdering af, om en ombygning er omfattet, vil være baseret på bygningsmyndighedens vurdering af, om bygningsreglementets energikrav til nybyggeri i fuldt omfang finder anvendelse ved ombygningen.

Energimærkningen af et nybyggeri skal ifølge stk. 2, afleveres til den kommunale bygningsmyndighed senest samtidig med færdigmeldingen af byggeriet med henblik på at indgå i byggesagsbehandlingen. Energimærkningen for nybyggeri skal dermed medvirke til at sikre, at energikravene i bygningsreglementet bliver overholdt. Det gøres derfor til en betingelse for ibrugtagning, at der er afleveret en energimærkning for byggeriet til den lokale bygningsmyndighed.

Kravene til energimærkning af nye bygninger er derfor koordineret med nye energikrav i bygningsreglementet, som træder i kraft 1. januar 2006. Det vil fremgå af de nye krav i bygningsreglementet, at bygningens ejer skal fremsende kopi af en energimærkning af bygningen sammen med færdigmelding af bygningen, samt at denne energimærkning skal indgå i de kommunale myndigheders behandling af ibrugtagningstilladelse i store bygninger eller som grundlag for ibrugtagning i småhuse. Den kommunale bygningsmyndighed kan derfor anvende registreringerne i energimærkningen som grundlag for at vurdere, om energikravene i bygningsreglementet og betingelserne i byggetilladelsen er opfyldt.

Energikonsulentens gennemgang af en ny bygning vil derfor i høj grad blive en kontrol af, om bygningen opfylder de energimæssige krav i bygningsreglementet og andre standarder for isolering og energieffektivitet i bygninger og i kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg. Dette gælder for alle typer af byggeri indenfor de bygningsanvendelser, der er omfattet af lovforslagets bestemmelser, herunder for boliger, offentlige bygninger samt bygninger, der anvendes til administration i industrien eller til handels- og servicevirksomhed.

Samtidig skal energimærkning af nye bygninger medvirke til at fremme byggeri, der er bygget bedre end energirammen, dvs. bygningsreglementets minimumskrav til energieffektivitet. Der er derfor i bygningsreglementet indført nye klasser: lavenergiklasse 2, som svarer til 75 pct. af energirammen, og lavenergiklasse 1, som svarer til 50 pct. af energirammen. Energikonsulenten skal gennem sin kontrol af bygningen og tekniske anlæg samt sin beregning af energiforbruget i den nye bygning vurdere, om disse lavenergikrav (reducerede energirammer) er opfyldt.

Energikonsulentens kontrol og ansvar vil dog blive begrænset på grund af tilgængelighed, idet konsulenten ikke umiddelbart kan kontrollere isoleringen af skjulte bygningsdele og anlæg eller deres energieffektivitet.

Energimærkningen af bygningen vil indgå i den vurdering, som den lokale bygningsmyndighed skal foretage af, om der i medfør af byggelov og bygningsreglement er grundlag for at kræve berigtigelse af forhold, der måtte være i strid med bygningsreglementets energimæssige krav.

Bygningsdirektivets artikel 5 indeholder krav om, at mulighederne for at forsyne ejendomme over 1.000 m ² med kraftvarme, fjernvarme, fjernkøling eller varmepumper m.v. skal overvejes, inden byggeriet indledes.

Bemyndigelsen i stk. 3 giver derfor mulighed for at fastsætte særlige krav om, at mulighederne for forsyning fra kraftvarme, fjernvarme, gruppekøling, decentral energiforsyning baseret på vedvarende energi, varmepumper eller andre forsyningssystemer som nævnt i artikel 5 i bygningsdirektivet skal undersøges inden byggeriets start, og at oplysninger herom skal vedlægges ansøgningen om byggetilladelse. Det kan herunder fastsættes, at oplysningerne er en betingelse for meddelelse af byggetilladelse. Denne betingelse skal medvirke til at sikre, at bygningsdirektivets krav opfyldes.

Bestemmelsen er medtaget i denne lov, idet der ikke er hjemmel til at fastsætte sådanne bestemmelser i byggelovgivningen, og fordi det kan være hensigtsmæssigt at have denne bestemmelse i forbindelse med energilovgivningen. Herunder bliver bygningsdirektivets artikel 5 til dels opfyldt gennem varmeplanlægningen, hvor der tages stilling til bygningernes energiforsyning og kan træffes beslutning om eventuel tilslutningspligt til kollektiv energiforsyning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Stk. 1 giver mulighed for at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse om, at projekterende og udførende af et nybyggeri skal levere den fornødne dokumentation til energikonsulenten i forbindelse med energimærkningen af nye bygninger. Projekterende kan f.eks. være arkitekter eller ingeniører, der står for projektering af en bygning, mens udførende kan være håndværkere, entreprenører eller særlige byggefirmaer, der står for det fysiske arbejde i forbindelse med opførelsen af en bygning.

Bestemmelsen skal sikre, at energikonsulenten får oplysninger om energitilstanden i skjulte konstruktioner og tekniske anlæg til brug for kontrollen af, om bygningsreglementets energimæssige krav er opfyldt, og til brug for registreringer og beregninger til energimærkningen. Oplysningerne kan blandt andet vedrøre dokumentation for isolering af skjulte rør, for tykkelsen af kantisolering i forbindelse med gulvvarme, isolering af kuldebroer i vægkonstruktioner og isolering af gulvkonstruktioner som terrændæk. Dokumentationen kan omfatte dokumentation for indkøb af materialer, fotodokumentation eller erklæring fra leverandører eller underentreprenører m.v. Dokumentation og erklæringer kan indgå som bilag til energikonsulentens energimærkning.

De bedste muligheder for at gennemføre energibesparelser er i forbindelse med projekteringen af nye bygninger. Reduktion af energiforbruget i forbindelse med projekteringen vil endvidere ofte give mulighed for de billigste løsninger, idet øget energieffektivitet i nogle tilfælde kan gennemføres helt uden meromkostninger blot ved at vælge de rigtige løsninger eller eventuelt ved at undgå overophedning gennem en anden orientering af bygningen eller glasarealer i bygningen i forhold til verdenshjørnerne, så der kommer mindre solindfald i bygningen.

Stk. 2 giver derfor mulighed for, at der i fremtiden kan fastsættes krav om, at projekterende skal dokumentere, at de i forbindelse med projekteringen har givet bygherren oplysninger om, at nye bygninger kan opføres med en bedre energieffektivitet end bygningsreglementets mindstekrav, og belyst mulighederne for at vælge mere effektive løsninger. Det vil herunder kunne fastsættes, at bestemmelser herom ikke skal kunne fraviges ved aftale mellem parterne til skade for bygherren.

Bestemmelsen i stk. 2 vil derfor kunne medvirke til at fremme mere energirigtigt byggeri. Herunder kan bestemmelsen anvendes til at fremme de nye lavenergibygninger klasse 1 og 2 eller ”passivhuse” efter det koncept, der er kendt fra Tyskland og Østrig, hvoraf de første forsøgshuse er ved at blive opført i Danmark.

Energimærkning af nye bygninger, der anvendes i forbindelse med færdigmelding af bygningen og ibrugtagningstilladelse, kan efterfølgende anvendes i forbindelse med salg eller udleje af bygninger og ejerlejligheder, dog kun hvis energimærkningen omfatter hele ejendommen. I forbindelse med opførelse af nybyggeri kan energimærkning i nogle tilfælde omfatte f.eks. en enkelt ny bygning på en ejendom med en eller flere eksisterende bygninger. I disse tilfælde skal der udarbejdes en ny energimærkning, der omfatter samtlige bygninger på ejendommen, for at der foreligger en energimærkning, der kan anvendes ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret efter §§ 6-8.

Bestemmelsen afløser de nuværende bestemmelser i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger § 6 og § 8, stk. 1-3, om energimærkning (ELO) af store ejendomme og store erhvervslejemål.

§ 14 giver mulighed for ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om regelmæssig energimærkning, herunder om omfattede kategorier af ejendomme og bygninger. For større offentlige bygninger skal sådanne regler fastsættes med henblik på at sikre gennemførelsen af bygningsdirektivets artikel 7, stk. 3.

Den regelmæssige energimærkning vil kunne anvendes ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret efter §§ 6-8. Det vil dog ikke være tilfældet, hvis der er tale om en energimærkning udarbejdet af en intern energikonsulent, jf. § 24, stk. 1, nr. 1, idet en sådan energimærkning ikke ifølge § 4, stk. 5, er gyldig til dette formål.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen afløser de nuværende bestemmelser i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger § 7 og § 8, stk. 4 og 5, om periodisk registrering af energi- og vandforbrug samt driftsforhold for tekniske installationer i forbindelse med energimærkning (ELO) af store ejendomme og store erhvervslejemål.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at ejeren skal sikre, at der føres driftsjournaler med oplysninger om periodiske registreringer af energi- og vandforbrug samt andre driftsforhold knyttet til energianvendelse i ejendommens installationer. Sådanne regler vil kunne fastsættes i forbindelse med regler om regelmæssig energimærkning af bygninger.

Bestemmelsen tager specielt sigte på store ejendomme, hvor det er hensigtsmæssigt løbende at kunne følge energi- og vandforbruget, så eventuelt spild opdages på et tidligt tidspunkt. Det vil typisk være ejeren eller en energiansvarlig medarbejder, der fører driftsjournalen, f.eks. månedligt, og kontrollerer, om forbruget svarer til det forventede. Regler om driftsjournaler vil blive udformet fleksibelt og således, at der tages hensyn til elektroniske driftsovervågningssystemer og fjernaflæsning, som må forventes at få stigende betydning.

Resultaterne fra driftsjournalen vil kunne anvendes ved energikonsulentens rådgivning i forbindelse med energimærkningen.

Driftsjournaler vil kunne indberettes til den fælles database, der er nævnt i § 25.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne, der sammen med lovforslagets § 17 afløser § 11 i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, giver hjemmel til at implementere bygningsdirektivets artikel 8 og 9.

Ifølge stk. 1 kan der ved bekendtgørelse fastsættes regler om eftersynsordninger for tekniske anlæg, der ifølge stk. 2 omfatter kedelanlæg, varmevekslere, varmeanlæg, ventilations- og klimaanlæg samt andre energiforbrugende anlæg, der anvendes i forbindelse med bygninger. Der vil herunder kunne fastsættes regler om eftersyn, kontrolmåling, justering, rensning, drift og forbedring af sådanne anlæg samt om rådgivning om drift, vedligeholdelse, effektivitet, udskiftning og forbedring af anlæggene.

Ved kedelanlæg forstås en kombination af kedelbeholder, brænder, pumpe og automatik, der er konstrueret til at overføre forbrændingsvarme til et vand- eller luftbaseret opvarmningssystem. Bygningsdirektivet anvender i artikel 2, nr. 6, betegnelsen ”kedel”, men på dansk forbindes denne betegnelse alene med kedelbeholderen, mens kombinationen af de forskellige komponenter typisk kaldes et kedelanlæg. Lovforslaget anvender derfor betegnelsen ”kedelanlæg”. Et kedelanlæg kan f.eks. bestå af en kedelbeholder, oliebrænder, pumpe samt evt. automatik, en gaskedel med indbygget brænder samt pumpe og evt. automatik eller et fastbrændselsanlæg, hvor forbrændingen foregår inde i kedelbeholderen, samt pumpe og evt. automatik.

Oliefyrede kedelanlæg er i dag omfattet af bekendtgørelse nr. 785 af 21. august 2000 om kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg. Denne ordning forventes videreført med de fornødne justeringer. Der vil derudover blive fastsat regler om regelmæssigt eftersyn af store gaskedler og af fastbrændselsanlæg, dog ikke anlæg, der anvender biobrændsel.

Desuden kan der i henhold til lovforslaget etableres en ordning om regelmæssigt eftersyn af varmevekslere, herunder fjernvarmeanlæg. En sådan ordning tænkes etableret svarende til ordningerne for kedelanlæg og ventilations- og klimaanlæg, men først når det er påvist, at dette kan ske på en hensigtsmæssig og omkostningseffektiv måde.

Varmeanlæg er en kombination af kedelanlæg/varmeveksler, beholdere, rør, pumper, automatik, kanaler og radiatorer, der tilsammen anvendes til nyttiggørelse af varmen i et centralvarmeanlæg.

Stk. 1 indeholder ligeledes hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om et engangseftersyn af varmeanlæg med kedler, der er ældre end 15 år. Der vil blive etableret en ny ordning herom med henblik på at opfylde bygningsdirektivets krav. Eftersynet skal omfatte en vurdering af kedelanlæggets effektivitet og dets dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov. På grundlag af eftersynet rådgives med hensyn til udskiftning eller forbedring af kedelanlægget, andre ændringer af varmeanlægget og alternative løsninger.

Den eksisterende hjemmel til at etablere regler for kontrolmåling, justering og rensning har ikke hidtil været udnyttet til at fastsætte krav for ventilations- og klimaanlæg. Der vil nu som en del af gennemførelsen af bygningsdirektivets krav blive fastsat regler om regelmæssigt eftersyn af større ventilations- og klimaanlæg.

Ved ventilations- og klimaanlæg forstås en kombination af alle komponenter, der er nødvendige til en form for luftbehandling, hvor temperaturen kontrolleres eller kan sænkes, samt anlæg med regulering af ventilation, fugtighed og luftrenhed. Ventilations- og klimaanlæg anvendes i bygninger til forbedring af indeklimaet, herunder til luftcirkulation, tilførsel af friskluft, opvarmning, køling, befugtning samt filtrering af luft. Ventilations- og klimaanlæg kan være et anlæg, der regulerer indeklimaet gennem både køling og opvarmning, et anlæg, der forvarmer luften i forbindelse med indblæsning, eller et anlæg, der alene sørger for indsugning og/eller udblæsning af luft. Et ventilationsanlæg kan endvidere have indbygget en varmeveksler mellem indblæsning og udsugningsluft. Et simpelt udsugningsanlæg, herunder udsugning fra toiletter og køkkener, anses i denne sammenhæng ikke for at være et ventilations- eller klimaanlæg.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne, der sammen med lovforslagets § 16 afløser § 11 i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, giver mulighed for at fastsætte regler om kontrol af, at tekniske anlæg inden ibrugtagning opfylder de energimæssige krav i bygningsreglementet. Nuværende regler herom findes for olie- eller gasfyrede varmeanlæg med en indfyret effekt på mere end 400 kW (nedre brændværdi) i bekendtgørelse nr. 789 af 19. september 2002 om energimærkning m.v. i bygninger § 16.

Der påregnes i medfør af stk. 1 fortsat fastsat regler om kontrol af olie- eller gasfyrede kedelanlæg med en indfyret effekt på mere end 400 kW (nedre brændværdi), så disse anlæg skal have gennemført en kontrol i forbindelse med ibrugtagning af anlægget. Dette sker for at sikre, at der fortsat er hjemmel til at gennemføre den kontrol af anlæggene, der er en del af bestemmelserne i Rådets direktiv 78/170/EØF af 13. februar 1978 om ydelsen i varmeproducerende anlæg, der anvendes til rumopvarmning og produktion af varmt vand i nye eller allerede eksisterende ikke-industrielle bygninger, samt om isolering af fordelingen af varme og varmt brugsvand i ikke-industrielt nybyggeri.

Endvidere giver bestemmelsen mulighed for, at der kan fastsættes krav om, at store ventilations- og klimaanlæg skal have foretaget en kontrol inden ibrugtagning. Undersøgelser har vist, at disse anlæg ofte er dårligt eller fejlagtigt indstillet, når de afleveres til brugerne, eller at der er andre fejl og mangler ved disse anlæg, som medfører væsentlige meromkostninger i forbindelse med brugen af anlæggene. Et eventuelt krav om kontrol af ventilations- og klimaanlæg vil kunne medvirke til, at nye anlæg dimensioneres rigtigt og bliver rigtigt indstillet i forbindelse med installationen og afleveringen til kunden.

Endelig åbner bestemmelsen mulighed for, at der senere kan fastsættes krav for andre typer af energiforbrugende anlæg og udstyr, herunder for fjernvarmeinstallationer.

Reglerne finder ifølge stk. 2 anvendelse såvel for tekniske anlæg i nye bygninger, hvor kontrollen af anlæggene kan indgå i den samlede ibrugtagningstilladelse for hele bygningen, som for tekniske anlæg, der installeres eller udskiftes i eksisterende bygninger.

Stk. 3 giver mulighed for, at der i forbindelse med regler fastsat i medfør af stk. 1 kan fastsættes regler om, at resultatet af kontrol af tekniske anlæg skal indberettes til de kommunale bygningsmyndigheder, så disse oplysninger kan indgå i byggesagsbehandling og arbejdet med at vurdere, om energikravene i bygningsreglementet er opfyldt.

Bestemmelsen medvirker til at kunne videreføre de nuværende regler om kontrol af, at nyinstallerede olie- eller gasfyrede kedelanlæg med en indfyret effekt på mere end 400 kW (nedre brændværdi) opfylder de energimæssige krav i bygningsreglementet, og medvirker således til at implementere dele af Rådets direktiv 78/170/EØF af 13. februar 1978 om ydelsen i varmeproducerende anlæg, der anvendes til rumopvarmning og produktion af varmt vand i nye eller allerede eksisterende ikke-industrielle bygninger, samt om isolering af fordelingen af varme og varmt brugsvand i ikke-industrielt nybyggeri.

Krav om, at bygningsmyndigheden skal oplyses om kontrolresultater, ligger uden for situationer med selvinkriminering, idet kontrollen af de tekniske anlæg ikke vil ske på grundlag af mistanke, men ud fra generelle krav fastsat i medfør af stk. 1 for den pågældende type anlæg. Bygningsmyndigheden afgør derefter i henhold til byggelovgivningen, om kontrolresultaterne giver grundlag for at foretage sig yderligere overfor ejeren. De tekniske eksperter, der har indberettet kontrolresultater, medvirker ikke yderligere i forbindelse med bygningsmyndighedens sagsbehandling. En eventuel kontrol i en mistankesituation skal ske i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler og de retsgarantier, der følger med at være mistænkt.

For alle eftersyns- og kontrolordninger for tekniske anlæg omfattet af § 16 og § 17 gælder, at eftersyn og kontrol skal udføres af en teknisk ekspert, der er godkendt efter regler fastsat i medfør af § 24 til at udføre eftersyn af den pågældende type anlæg. Tekniske eksperter er konsulenter, servicemontører og andre, der er uddannet, godkendt og registreret til at udføre eftersyn og kontrol af tekniske anlæg.

Kravet i § 18 skal sikre, at arbejdet i ordningerne altid udføres af uddannede fagfolk, så ordningernes troværdighed ikke svækkes.

Bestemmelsen om obligatorisk regelmæssig energimærkning af større offentlige bygninger skal medvirke til, at bygningsdirektivets artikel 7, stk. 3, gennemføres. Derfor skal offentlige ejendomme have foretaget regelmæssig energimærkning, hvis ejendommens samlede etageareal er på over 1.000 m2, så der for disse ejendomme altid foreligger en gyldig energimærkning, der kan opsættes eller på anden måde gøres offentligt tilgængelig efter reglerne i § 20.

Ved opgørelse af ejendommens etageareal beregnes summen af etagearealer for alle bygninger på ejendommen. Ved beregningen af etagearealet, som er en samlet opgørelse af bygningsarealer på ejendommen, medtages arealer, som er opvarmede, eller hvor indeklimaet er reguleret på anden vis, som for eksempel ved køling. Bygninger eller afgrænsede arealer, der ikke anvender energi til regulering af indeklimaet, fradrages ved beregningen af etagearealet. Som udgangspunkt for beregningen af etagearealet anvendes derfor BBR-registreringens opgørelser af opvarmede arealer eller en beregning af ejendommens arealer, der svarer til opgørelsen af BBR-arealerne.

Det vil være muligt i medfør af § 14 at fastsætte regler om, at også offentlige bygninger på ejendomme med et samlet etageareal på 1.000 m2 eller derunder skal energimærkes regelmæssig. Der forventes ikke aktuelt fastsat regler herom, men det ville kunne indgå i en evaluering af ordningerne, om regler herom eventuelt kunne være hensigtsmæssige.

Bestemmelsen, der implementerer bygningsdirektivet artikel 7, stk. 3, afløser § 10, stk. 1, i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

I offentlige institutioner og virksomheder m.v. nævnt i § 22, stk. 1, skal udførte energimærkninger opsættes, så de er synlige for brugere af bygningen. Der vil ved bekendtgørelse kunne fastsættes regler om, at energimærkninger skal være offentligt tilgængelige på anden måde. Dette kunne f.eks. være i elektronisk form.

Bestemmelsen har til formål, gennem synliggørelse af det stedfundne energiforbrug, at bidrage til at få forbruget nedbragt.

Bestemmelsen, der erstatter § 9 i lov om fremme af energi- og vandbesparelser, supplerer de bestemmelser om energibesparelser i offentlige institutioner m.v., der er fastsat i lov om fremme af besparelser i energiforbruget § 13.

Ifølge bestemmelserne i § 21 kan der fastsættes regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v. som nævnt i § 22, stk. 1, skal gennemføre visse energibesparelser, udpege en energiansvarlig, foretage indberetning af overordnede forbrugstal vedrørende bygningers energi- og vandforbrug og synliggøre løbende registreringer af forbruget samt af kontrolresultater for tekniske anlæg i henhold til kapitel 7.

For så vidt angår statens bygninger er der i cirkulære nr. 25 af 7. februar 1995 om energieffektivisering i statens institutioner fastsat nærmere regler om energistyring og opfølgning med energibesparelser, energirigtig projektering, indberetning af overordnede forbrugstal og udpegning af en energiansvarlig medarbejder.

Der er ikke i dag fastsat tilsvarende bestemmelser for kommuners og amtskommuners bygninger.

Hjemlen i § 21 forventes kun bragt i anvendelse over for andre offentlige institutioner m.v. end de statslige, hvis der ikke i disse institutioner gennemføres tilstrækkelige energibesparelsestiltag på frivillig basis.

Eventuelle regler for den kommunale sektor eller de kommende regioner vil først blive fastsat efter drøftelser med de kommunale organisationer og regionerne i forening. Blandt andet de erfaringer, der er opnået i statens bygninger og de resultater, der er opnået som følge af de initiativer, som mange kommuner og amtskommuner allerede har igangsat på frivilligt grundlag, vil indgå heri.

For så vidt angår offentlige virksomheder skal bestemmelsen medvirke til, at der også foregår energibesparelsesaktiviteter i disse offentlige bygninger. Det forventes imidlertid, at energibesparelsesaktiviteter i et vist omfang vil blive gennemført af de offentlige virksomheder på frivilligt grundlag.

Stk. 1, nr. 1, giver mulighed for at fastsætte regler om, at energibesparelser, der er identificeret i forbindelse med energimærkning af offentlige bygninger, skal gennemføres. Baggrunden er, at de fleste af lovforslagets bestemmelser har til hensigt at sikre, at der er information om mulige energibesparelsestiltag i bygninger, mens det generelt er overladt til ejerne eller brugerne, om de vil gennemføre disse energibesparelser.

Offentlige myndigheder har særlige forpligtelser til at være påpasselige med energiforbruget, dels fordi det offentlige bør gå foran og vise andre forbrugere, hvorledes energieffektiviteten kan forbedres, dels fordi de offentlige myndigheder er ansvarlige for administration af offentlige midler og dermed underlagt et særligt ansvar for at spare og passe på miljøet.

Derfor giver bestemmelserne mulighed for at fastsætte, at særligt rentable energibesparelsesforslag i forbindelse med energimærkningen af offentlige bygninger skal gennemføres. Dette kunne for eksempel være forslag med korte tilbagebetalingstider eller særlige typer af besparelsesforslag, eller der kan indføres krav om at realisere anbefalede besparelser i energiplanen i forbindelse med fremtidige projekter for ændringer af offentlige bygninger.

Ifølge stk. 1, nr. 2, kan der fastsættes regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v. skal udpege en energiansvarlig for institutionens eller virksomhedens bygninger til at varetage nærmere fastsatte opgaver vedrørende bygningernes energi- og vandforbrug. Sådanne regler findes allerede for statens bygninger i cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner.

Ifølge stk. 1, nr. 3, kan der fastsættes regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v. skal foretage indberetning af overordnede forbrugstal vedrørende bygningers energi- og vandforbrug. Indberetningerne vil som udgangspunkt skulle ske til Energistyrelsen. Der er fastsat regler om indberetning i cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner.

Stk. 1, nr. 4, giver mulighed for at fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v. skal synliggøre løbende registreringer af energi- og vandforbruget samt kontrolresultater for tekniske anlæg i henhold til kapitel 7. En sådan synliggørelse vil f.eks. kunne ske ved offentliggørelse på institutionens eller virksomhedens hjemmeside eller ved opslag i institutionen eller virksomheden.

Ifølge stk. 2 kan der fastsættes nærmere regler om indhold og gennemførelse af ovennævnte aktiviteter samt administrationen i forbindelse hermed.

Stk. 3 giver mulighed for, at visse offentlige institutioner eller virksomheder bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager helt eller delvist vil kunne undtages fra krav i regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2. Der henvises til bemærkningerne til § 22, stk. 2.

Bestemmelsen fastsætter, hvilke offentlige institutioner og virksomheder m.v. §§ 19 og 20 finder anvendelse for. Afgrænsningen omfatter samme offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er medtaget i lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget § 14, der vedrører energibesparelser i offentlige institutioner m.v.

Ifølge stk. 1, nr. 1, gælder reglerne i §§ 19 og 20 om regelmæssig energimærkning for større ejendomme og om opslag m.v. af energimærkning for den offentlige forvaltning, dvs. staten, kommuner og amtskommuner samt efter gennemførelsen af den forestående kommunalreform de kommende regioner.

Ligeledes gælder reglerne ifølge stk. 1, nr. 2 for selskaber, institutioner, foreninger, m.v., hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af offentlige midler, eller hvis de har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelser på det offentliges vegne.

Ifølge stk. 1, nr. 3, gælder reglerne i §§ 19 og 20 også for virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende indflydelse. Dette skal medvirke til at sikre, at bygningsdirektivets artikel 7, stk. 3, opfyldes. Med virksomhed sigtes til enhver form for erhvervsmæssig aktivitet uanset indhold eller selskabsform. Begrebet bestemmende indflydelse skal forstås på samme måde som i selskabslovgivningen. Stk. 1, nr. 3, skal ses i sammenhæng med, at en række offentlige aktiviteter er udskilt som særlige virksomheder.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse og udvidelse af § 10, stk. 2, i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. Visse offentlige institutioner eller virksomheder m.v. vil bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager kunne fritages helt eller delvist for krav efter § 19 og § 20. Eksempler på undtagelser fra, at energimærkning m.v. skal være offentlig tilgængelig, er forsvarets bygninger, hvor dele af oplysningerne i forbindelse med energimærkningen kan være klassificerede, ambassader og konsulater eller andre bygninger, hvor hensynet til sikkerhed m.v. må veje tungere end kravet om offentliggørelse af disse oplysninger. Undtagelse af sådanne bygninger og tekniske anlæg vil bl.a. ske efter nærmere drøftelse med Forsvarsministeriet.

Der er tale om en ny bestemmelse, der giver mulighed for at fastsætte regler om, at også bygninger, som offentlige institutioner og virksomheder m.v. lejer, i nærmere angivet omfang kan omfattes af krav svarende til kravene i § 19 og § 20 og regler fastsat i medfør af § 21.

I cirkulære nr. 25 af 7. februar 1995 om effektivisering i statens institutioner § 4 er der allerede fastsat regler for bygninger eller dele af bygninger, som statsinstitutioner lejer. Ved indgåelse af lejeaftaler skal statsinstitutionen sikre, at cirkulærets bestemmelser i videst mulig omfang kan gennemføres. For eksisterende lejemål påhviler det den statsinstitution, der er lejer, at optage forhandling med bygningens ejer om at få gennemført cirkulæret i videst muligt omfang.

Eventuelle regler for kommunerne og de kommende regioner vil først blive fastsat efter drøftelser med de kommunale organisationer og regionerne i forening.

Bestemmelserne afløser de nuværende hjemler i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger § 13 for så vidt angår energikonsulenter og dele af § 11 for så vidt angår kontrolordninger vedrørende varme- og ventilationsanlæg og andre energiforbrugende anlæg.

I medfør af stk. 1 kan der ved bekendtgørelse fastsættes regler om registrerings-, godkendelses-, beskikkelsesordninger eller ordninger for akkrediteret certificering for energikonsulenter og tekniske eksperter, der udfører arbejde i henhold til denne lov, samt de virksomheder, der beskæftiger dem.

Det vil blive overvejet nærmere, hvilke ordninger der skal gælde for de forskellige persongrupper og virksomheder.

Bestemmelsen åbner mulighed for at fastsætte regler om akkrediterede certificeringsordninger. En akkrediteret certificeringsordning indebærer, at energikonsulenter/tekniske eksperter eller virksomheder, der beskæftiger disse, bliver certificeret af et akkrediteret certificeringsorgan. Det kan overlades til certificeringsorganet at forestå certificeringen og den efterfølgende kontrol af, at certificerede virksomheder eller personer overholder vilkårene for certificeringen i hele den periode, hvor certificeringen er gældende. De nærmere bestemmelser om grundlaget for certificeringen og den efterfølgende kontrol fastsættes af transport- og energiministeren, se nedenfor vedrørende stk. 2. I reglerne vil indgå krav om, at certificeringsorganet skal være akkrediteret af DANAK eller et andet akkrediteringsorgan, som har underskrevet EA’s (European cooperation for Accreditation) aftale om gensidig anerkendelse af akkrediterede certifikater (EA MLA-aftale).

Akkrediteringsorganet påser, at certificeringsorganet opfylder kravene i internationale standarder og har den faglige kompetence til at bedømme personer, systemer, produkter eller miljøforhold. Akkrediteringsorganet fører endvidere løbende tilsyn med, at certificeringsorganet følger de godkendte procedurer for certificering og overvågning af certificerede virksomheder eller personer.

Hvis virksomheden eller energikonsulenten/den tekniske ekspert ikke opfylder vilkårene for certificeringen, vil certificeringsorganet kunne træffe afgørelse om inddragelse af personens/virksomhedens certifikat. Der vil blive fastsat nærmere regler om, under hvilke vilkår og i hvilke tilfælde der vil kunne ske inddragelse af certificering. Der vil i forbindelse med den nærmere tilrettelæggelse af ordningen blive sikret en uafhængig behandling af klager over certificeringsorganets afgørelser. Bestemmelser herom vil indgå i det før omtalte regelsæt.

Bestemmelserne i stk. 2 giver mulighed for at fastsætte krav i forbindelse med beskikkelse, godkendelse, certificering og registrering af energikonsulenter og andre tekniske eksperter. Der vil herunder blive stillet krav til uddannelse, eksisterende erhvervserfaring, til efteruddannelse samt om, at konsulenter og eksperter skal bestå optagelsesprøver. Krav om løbende efteruddannelse og opdatering af viden forventes at blive en naturlig del af de nye ordninger, og efteruddannelse vil eventuelt blive gjort obligatorisk.

I de nye ordninger skal konsulenter og tekniske eksperter fra de eksisterende ordninger, der ophører, kvalificere sig på lige fod med andre. Hidtidige godkendelser eller registreringer vil ikke umiddelbart kunne overføres, idet de alene har været gældende for de hidtidige ordninger. Der vil derfor ikke være overgangsproblemer vedrørende de eksisterende ordninger, der ophører, i forbindelse med etableringen af de nye ordninger og registreringer og godkendelser, der foretages heri.

Endvidere kan der fastsættes regler om energikonsulenters og tekniske eksperters virksomhed og forpligtelser, stilles krav til måleudstyr og andet udstyr, som skal anvendes i forbindelse med energimærkning og eftersyn m.v., udstedes retningslinier for bygningsgennemgang eller inspektion, kontrolmåling eller eftersyn af kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg samt fastsættes nærmere regler om fratagelse og bortfald af godkendelser, beskikkelser, certificeringer eller registreringer. Desuden kan der i forbindelse med ordningerne fastsættes regler om tilsyn og kontrol med energikonsulenter, tekniske eksperter og de virksomheder, der beskæftiger dem, herunder kvalitetskontrol af udført arbejde omfattet af ordningerne.

Disse bestemmelser vil blive anvendt til at sikre det nødvendige faglige niveau hos energikonsulenter og tekniske eksperter samt til at sikre, at der foregår den nødvendige kvalitetskontrol, så kvaliteten i energimærkningen og eftersynene kan fastholdes og forbedres.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at energikonsulenter i deres virke skal være uvildige i forhold til energimærkning af bygninger. Herunder skal energikonsulenterne være uafhængige af forhold, der kan påvirke energimærkningen og den tilhørende rådgivning. Når energimærkning anvendes i forbindelse med salg, udleje m.v. samt i forbindelse med nye bygninger, har uvildigheden særlig betydning for tilliden til energimærkningen, idet energikonsulenter ikke må have særlige interesser i energimærkningens udfald. I forbindelse med nye bygninger vil der endvidere blive stillet krav om, at energikonsulenter er uvildige i forhold til byggesagens parter. I forbindelse med energimærkning ved salg og udlejning m.v. skal energikonsulenter være uvildige i forhold til såvel køber som sælger og ejendomsformidler.

Endvidere kan der fastsættes regler om klageadgang vedrørende ydelser udført af energikonsulenter, tekniske eksperter og de virksomheder, der beskæftiger dem, herunder om klageberettigelse, samt om adgang til at træffe afgørelser om eventuelle berigtigelser af udførte energimærkninger og eftersyn eller udførelse af nye energimærkninger eller eftersyn ved andre energikonsulenter eller tekniske eksperter.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om påtale af fejl ved udførte energimærkninger eller eftersyn eller af manglende overholdelse af betingelserne for registrering eller godkendelse, ligesom der vil kunne fastsættes regler om tildeling af advarsler, f.eks. ved grove eller gentagne fejl eller overtrædelser af betingelserne for godkendelse eller registrering. Påtaler og tildeling af advarsler skal følge de almindelige procedurer for fratagelse af godkendelser eller registreringer, og der vil derfor skulle foretages sædvanlig partshøring forinden, ligesom sådanne afgørelser vil kunne påklages.

I den nuværende ordning om energimærkning af store ejendomme kan ejere af bygninger have interne ELO-konsulenter, dvs. at energimærkningen foretages af en konsulent, der er ansat af ejendommens ejer eller administrator. En række kommuner, amtskommuner og andre ejere af et større antal bygninger benytter sig af denne ordning. Fordelen ved ordningen med interne ELO-konsulenter er, at konsulenterne kender ejendommene og de interne arbejdsgange i institutionen eller virksomheden, og at der opbygges en betydelig viden internt i institutionen eller virksomheden.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 giver mulighed for, at der fortsat kan fastsættes regler for godkendelse af interne energikonsulenter til at foretage regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger og bygninger, der anvendes til handel og service. Interne energikonsulenter er konsulenter, der er ansat af en ejendoms ejer eller administrator til at udføre energimærkning af den pågældende ejendom. Energimærkning foretaget af interne konsulenter vil ifølge § 4, stk. 5, ikke være gyldig i forbindelse med salg eller udleje af bygninger eller lejligheder eller overdragelse af brugsret hertil. Interne energikonsulenter vil heller ikke kunne udføre den obligatoriske energimærkning af nye bygninger.

For tekniske eksperter, der gennemfører eftersyn og rådgivning om kedelanlæg, varmeanlæg, ventilations- og klimaanlæg, kan det være en fordel, at den tekniske ekspert i et vist omfang kan gennemføre mindre forbedringer, justeringer, rensning og anden service i forbindelse med eftersynet. Der er dog behov for at sikre, at eftersyn og rådgivning om tekniske anlæg gennemføres på en ensartet og uvildig måde, der ikke er afhængig af bestemte produkter eller af andre kommercielle interesser, som kan påvirke rådgivningen til ugunst for brugeren af ordningen.

Stk. 3 giver mulighed for at fastsætte gebyrer for energikonsulenter, tekniske eksperter og de virksomheder, der beskæftiger dem, til dækning af udgifterne til drift af ordningerne og tilsyn og kontrol med godkendte energikonsulenters og tekniske eksperters arbejde. Betalingen kan opkræves både i form af engangsgebyrer, f.eks. i forbindelse med den indledende godkendelse og registrering, årlige eller regelmæssige betalinger og betaling pr. eftersyn eller energimærkning. Målet er, at der skal opkræves midler, så ordningerne kan være selvfinansierende, og så konsulenter og tekniske eksperter i lighed med de nuværende ordninger selv betaler for de omkostninger, der er forbundet med at drive de kommende ordninger. Det forudsættes som udgangspunkt, at energikonsulenter og tekniske eksperter eller de virksomheder, der beskæftiger dem, selv betaler for deltagelse i optagelseskurser og obligatoriske efteruddannelseskurser.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at fastsætte honorarer i form af maksimale satser for forbrugernes betaling for udførelse af energimærkning og eftersyn af tekniske anlæg. Disse satser forventes at blive brugt for visse typer af energimærkning og eftersyn, hvor brugerne ikke kan forventes at have tilstrækkelige muligheder for selv at forhandle eller sikre rimelige priser. Derfor vil der i sådanne tilfælde kunne blive tale om fastsættelse af maksimalpriser, som energikonsulenters eller tekniske eksperters honorarer ikke må overstige. Dette kan f.eks. gælde energimærkning af enfamiliehuse eller kontroleftersyn af kedelanlæg eller ventilations- og klimaanlæg. For større bygninger og for professionelle brugere forventes en fri prisdannelse at give de laveste priser og de mest hensigtsmæssige prisstrukturer.

Der vil i medfør af stk. 3 også kunne fastsættes regler om ansvarsforsikring af energikonsulenter, tekniske eksperter og de virksomheder, som beskæftiger dem. Dette kendes allerede fra den nuværende energimærkningsordning, hvor der er fastsat regler om, at energikonsulenter og ELO-konsulenter skal være dækket af en professionel ansvarsforsikring for eventuelle bygningsskader, som konsulenten kan pålægges ansvaret for som følge af vedkommendes rådgivning som godkendt konsulent. Reglerne herom findes i bekendtgørelse om honorarer og ansvarsforsikring for energimærkning af bygninger.

Stk. 4 giver mulighed for at fastsætte regler om, at stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse, hvis energikonsulenter eller tekniske eksperter i henhold til anden lovgivning måtte blive pålagt at udføre andet arbejde i deres egenskab af energikonsulent eller teknisk ekspert. Energikonsulenter har f.eks. tidligere udarbejdet anbefalinger af energibesparende foranstaltninger i den nu ophørte tilskudsordning vedrørende energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger.

Der er ikke aktuelle planer om at anvende energikonsulenter eller tekniske eksperter i andre ordninger, men hvis behovet skulle opstå, vil det være muligt efter stk. 4 at fastsætte regler, der kan sikre de fornødne kvalitetskrav samt kontrol og tilsyn m.v. for de ydelser, som energikonsulenterne eller de tekniske eksperter udfører i henhold til anden lovgivning. Dette vil være vigtigt for at fastholde kvaliteten i arbejdet og tilliden til energikonsulenter eller tekniske eksperter i forbindelse med andre ordninger, hvor det måtte være hensigtsmæssigt at anvende dem.

Bestemmelsen i stk. 5 svarer til lignende bestemmelser om beskikkede eller certificerede bygningssagkyndige i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. § 4, stk. 5, jf. også dette lovforslags § 39, nr. 6. Bestemmelsen er medtaget for at fremme samordningen af energimærkningsordningen og huseftersynsordningen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne er nye og indebærer, at der i forbindelse med driften af energimærkningsordningen og eftersynsordningerne for kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg m.v. oprettes et fælles register, der kan bruges til registrering af både energimærkninger og eftersyn. Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om oprettelse, drift og anvendelse m.v. af dette register.

Hensigten med dette register er, at oplysningerne fra energimærkning og eftersyn kan nyttiggøres, og at dobbeltarbejde undgås, når bygningerne skal energimærkes, eller der gennemføres eftersyn af kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg m.v.

Oplysningerne i registeret vil være tilgængelige for ejeren, således at oplysningerne også kan nyttiggøres i forbindelse med drift, vedligeholdelse og forbedring af bygningerne. Oplysningerne om en ejendom vil også være tilgængelige for en energikonsulent eller en teknisk ekspert, der har indgået aftale med ejeren om at udføre energimærkning af den pågældende ejendom eller foretage kontrol og eftersyn af ejendommens tekniske anlæg, idet det vil indgå i aftalen, at energikonsulenten eller den tekniske ekspert får adgang til oplysningerne. Ejeren kan endvidere vælge at gøre oplysninger tilgængelige for andre, f. eks. lejere, andelshavere, ejendomsformidlere, potentielle købere m.fl.

Registeret vil samtidig blive brugt til registrering af oplysninger om en bygnings beregnede energibehov, som vil være indeholdt i ansøgning om byggetilladelse til eller anmeldelse af et nybyggeri indgivet til den kommunale bygningsmyndighed. Disse oplysninger skal ifølge de kommende energibestemmelser i bygningsreglementet indberettes til ordningen og kan anvendes i energikonsulenters energimærkning af den nye bygning og kontrol af, om bygningen opfylder energikravene i bygningsreglementet. Endvidere kan oplysningerne fra byggesagen indgå i fremtidig energimærkning af bygningen og eftersyn af tekniske anlæg.

Registeret vil blive anvendt i forbindelse med tilsyn og kvalitetssikring af energikonsulenters og tekniske eksperters arbejde.

Registreret vil blive oprettet og drevet af Energistyrelsen, og det er hensigten, at den Offentlige InformationsServer, OIS, skal kunne hente oplysninger fra registeret. Centrale oplysninger som dato for energimærkning, navn og registreringsnummer på energikonsulent, der har gennemført energimærkningen, resultatet af energimærkningen samt de tilsvarende oplysninger om eftersyn af tekniske anlæg vil blive gjort tilgængelig for alle registerets brugere. Disse oplysninger ventes også at fremgå af ejerens BBR-meddelelse. Oprettelse og drift af registeret samt behandlingen og videregivelse af oplysningerne i registeret vil ske i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.

Der er med stk. 2 åbnet mulighed for, at registeret kan bruges til at registrere andre oplysninger om ejendommens energiforbrug, f.eks. fra byggesagsbehandling, fra kollektive forsyningsselskaber samt fra den rådgivning, der gennemføres som offentlige service forpligtigelser (PSO) af disse selskaber, Ejere af ejendomme kan endvidere få mulighed for at indberette aflæsninger af energi- og vandforbrug til registeret, f.eks. fra driftsjournaler, og anvende disse i forbindelse med energistyring m.v. Hensigten er, at oplysninger om eksisterende energiforbrug og anden rådgivning skal kunne indgå i energimærkning og eftersyn m.v.

Bestemmelsen i stk. 3 skal anvendes til at sikre, at de oplysninger, der allerede er indhentet i forbindelse med en byggesag, en energimærkning eller kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg m.v., kan anvendes af andre energikonsulenter og tekniske eksperter ved efterfølgende energimærkning eller kontrol og eftersyn af tekniske anlæg.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen, der er ny, fastslår, at ved ejendomme med flere ejere, påhviler forpligtelserne efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven ejerne i forening. For ejendomme med ejerlejligheder vil det være ejendommens ejerforening.

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til de nuværende regler i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger § 4, stk. 8, og § 6, stk. 8, og er parallel til lejelovens § 46 a, stk. 1. Det er dog præciseret, at også andelshavere og andre, der har erhvervet en brugsret til en bygning, en bolig- eller erhvervsenhed eller andre erhvervslokaler i en ejendom svarende til afgrænsningen i § 8, stk. 1 og 5, har ret til at blive orienteret om en udarbejdet energimærkning og til på forlangende at få adgang til at gennemgå den.

Der er i stk. 2 fastsat en tilsvarende ret for ejere af ejerlejligheder også uden for den situation, hvor ejerlejligheden skal sælges. Dette er hensigtsmæssigt, idet energimærkning af lejligheder nu sker i forbindelse med energimærkning af ejendommen.

Bestemmelserne afløser nuværende hjemler i § 12, stk. 1 og § 13 a, stk. 6, i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

Ifølge stk. 1 kan transport- og energiministeren, den, som ministeren bemyndiger hertil, jf. § 30, og Energiklagenævnet pålægge de i bestemmelsen nævnte personer, virksomheder, myndigheder m.v. at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige for varetagelsen af opgaver efter loven eller regler udstedt i medfør af loven. Oplysningspligten omfatter bl.a. energimærkninger med tilhørende dokumentation og beregninger, resultater fra kontrol og eftersyn af tekniske anlæg, oplysninger om opkrævede honorarer for ydelser udført af energikonsulenter eller tekniske eksperter, uanset om oplysningerne findes som dokumenter eller elektronisk lagrede data. Pligten omfatter også udarbejdelse af materiale, f.eks. statistikker, indberetninger, m.v. Oplysningerne kan indhentes til brug for såvel tilrettelæggelse, administration, kontrol og tilsyn med opgaver og ordninger omfattet af loven som for behandling af klager.

Med stk. 2 vil der fremover kunne fastsættes regler om, at elnetvirksomheder, naturgasdistributionsselskaber og kollektive varmeforsyningsanlæg skal stille oplysninger til rådighed for energikonsulenter, der har indgået aftale med en ejer om udarbejdelse af energimærkning på en ejendom. Det drejer sig især om oplysninger om registrerede energiforbrug for en ejendom, men vil også omfatte andre oplysninger som bl.a. målernumre, tariffer og årsafkøling for fjernvarme, i den udstrækning de er relevante for energimærkningerne.

Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at de nævnte forsyningsvirksomheder skal indberette oplysningerne om registrerede energiforbrug til det register, der vil blive oprettet i medfør af § 25. Der henvises herved til de generelle bemærkninger samt bemærkningerne til § 25.

Fastsættelsen af sådanne regler vil ske i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.

Formålet med bestemmelserne i stk. 2 er at skabe mulighed for, at forsyningsselskabernes data kan nyttiggøres i forbindelse med energimærkning og eftersyn, samt at undgå dobbelt arbejde med aflæsning og indtastning m.v. af oplysninger, når disse data allerede findes elektronisk.

Transport- og energiministeren kan ifølge stk. 3 fastsætte regler om, hvorledes oplysningerne skal meddeles. Der vil bl.a. kunne opstilles regler om, at nærmere angivne oplysninger skal indsendes på nærmere angivet måde eller på nærmere fastsatte tidspunkter. Det vil dog normalt ikke kunne kræves, at private skal anvende edb.

Bestemmelserne om klageadgang svarer til de nugældende klageregler i § 13 a, stk. 1-5, i lov om fremme af energi- og vandbesparelser. I stk. 4, nr. 2, er der dog foretaget en tilpasning, så der er overensstemmelse med bemyndigelsesbestemmelsen i § 31, stk. 1.

Det findes fortsat mest hensigtsmæssigt, at afgørelser, der er truffet af transport- og energiministeren efter loven eller regler fastsat i medfør af loven, ifølge stk. 1 kan indbringes for Energiklagenævnet, som er uafhængigt af ministeren.

Ligeledes findes det som hidtil mest hensigtsmæssigt, at muligheden for at indbringe en sag ved domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger, afskæres ved stk. 2.

Der vil ifølge stk. 3 fortsat være en klagefrist på 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen er kommet frem. Klagen skal være kommet frem inden udløbet af klagefristen. Fristen udløber 4 uger senere på samme ugedag, som meddelelsen er nået frem. Når klagefristens sidste dag falder på en lørdag eller helligdag, anses fristen først at udløbe på den påfølgende hverdag.

Ved bestemmelsen i stk. 4 bemyndiges transport- og energiministeren til at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil efter § 30.

Ifølge stk. 4, nr. 1, kan der fastsættes regler om adgangen til at klage over sådanne afgørelser, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne påklages til Energiklagenævnet. Det kan dreje sig om afgørelser af mindre sager, f.eks. registreringer eller retvisninger vedrørende fejl begået af energikonsulenter eller tekniske eksperter i forbindelse med energimærkninger eller kontrol og eftersyn af tekniske anlæg. Hvis afgørelsen efterfølgende indgår i en anden afgørelse, hvor klageadgangen ikke er afskåret, f.eks. påtaler, advarsler, fratagelse af godkendelse som energikonsulent eller teknisk ekspert, vil den førstnævnte afgørelse kunne behandles af Energiklagenævnet i forbindelse med den samlede behandling af klagen.

Endvidere vil kredsen af klageberettigede kunne præciseres nærmere i medfør af stk. 4, nr. 1.

Klager over udbud, som foretages som led i gennemførelsen af aktiviteter efter loven, behandles efter de almindelige regler om klage over offentlige udbud.

Bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, giver mulighed for at afskære klageadgangen til ministeren vedrørende afgørelser truffet af en institution under ministerens ressort, et udvalg eller en anden offentlig myndighed, som ministeren i henhold til § 31 stk. 1, har henlagt sine beføjelser til. Der forventes, at Energistyrelsen i vidt omfang vil blive bemyndiget til at udøve ministerens beføjelser.

Afskæringen af klageadgangen til ministeren vil f.eks. kunne ske, når der er klageadgang til Energiklagenævnet vedrørende den pågældende type afgørelse, eller hvis der er tale om afgørelser under en bagatelgrænse.

Der kan ifølge stk. 4, nr. 3, tillige fastsættes regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet. Herunder vil der bl.a. kunne fastsættes regler om gebyrets størrelse og beregning.

Transport- og energiministeren kan ifølge stk. 5 fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandlingen af de her omhandlede klager. Derved kan det sikres, at nævnet i disse sager har den fornødne økonomiske og tekniske sagkundskab omkring energibesparelsesforhold.

Bestemmelsen er ny, idet der ikke hidtil har været fastsat særlige regler om ministerens tilsyn med overholdelse af regler om energimærkning af bygninger og kontrol af tekniske anlæg i bygninger.

Ifølge stk. 1 fører transport- og energiministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, tilsyn med overholdelsen af loven og regler, der er fastsat i medfør af loven.

Såfremt transport- og energiministeren efter bestemmelserne i § 31, stk. 1 og 2, henlægger opgaver til et udvalg eller en anden offentlig myndighed uden for ministerens ressort eller til en privat organisation m.v., fører ministeren ifølge stk. 2 tilsyn med disses overholdelse af loven, af regler udstedt i medfør af loven og af afgørelser truffet efter loven.

Tilsynet efter stk. 1 og 2 vil blive tilrettelagt og udført under hensyn til udformningen af de forskellige ordninger under loven og tilsynsbehovet i ordningerne.

Det påtænkes at henlægge udøvelsen af tilsynsbeføjelserne til Energistyrelsen.

Bestemmelserne afløser § 14 i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

Stk. 1 giver transport- og energiministeren adgang til at bemyndige en under ministeriet oprettet institution, et udvalg eller en anden offentlig myndighed til at udøve ministerens beføjelser efter loven. Bestemmelsen giver blandt andet mulighed for at delegere eksternt til et udvalg eller til en anden offentlig myndighed uden for ministerens ressort, hvis der skulle vise sig behov herfor.

Det forventes dog, at ministeren i vidt omfang vil henlægge sine beføjelser efter loven til Energistyrelsen.

Også den type beføjelser, der er nævnt i stk. 2, vil i medfør af stk. 1 kunne delegeres til offentlige myndigheder.

Ifølge stk. 2 kan transport- og energiministeren bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn, kontrol, godkendelse, akkrediteret certificering eller registrering samt drift af registre i henhold til loven. Dette skal åbne mulighed for f.eks. at kunne inddrage sagkyndig kompetence, etablere en fleksibel og enkel administration, få udført kontrolopgaver af teknisk art, m.v. Bestemmelserne om udbud af offentlige tjenesteydelser vil som udgangspunkt finde anvendelse.

I forbindelse med en sådan eventuel delegation af beføjelser til private vil der på dette tidspunkt blive taget stilling til, på hvilket materielt retsgrundlag de pågældende virksomheder, institutioner eller organisationer skal operere, samt om offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter skal sættes i kraft for disse.

Der vil ved ekstern delegation efter stk. 1 og 2 blive fastsat det fornødne grundlag for den virksomhed, som den bemyndigede skal udøve. Der vil herunder blive taget stilling til klageadgang over eventuelle afgørelser truffet af den bemyndigede samt til kontrollen af den virksomhed, der udøves i henhold til bemyndigelsen.

Ved etableringen af den nye energimærkningsordning ventes Energistyrelsen i højere grad end i de eksisterende ordninger at stå for godkendelse af energikonsulenter, tilsyn med kvaliteten i konsulenternes arbejde og øvrige beslutninger om ordningens drift. Der forventes dog fortsat at være et eller flere udvalg til drøftelse af principielle og strategiske spørgsmål. Endvidere forventes der at blive etableret et eksternt sekretariat, der kan stå for forberedelse af sager og den løbende kontakt til energikonsulenter og brugere af ordningen.

Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at etablere akkrediterede certificeringsordninger fra starten, da der fortsat vil foregå et arbejde med etablering og tilpasning af reglerne for ordningerne i de kommende år, herunder et fælleseuropæisk arbejde med at lave CEN-standarder i forbindelse med bygningsdirektivet. Der vil derfor blive igangsat et arbejde med at undersøge mulighederne for samt eventuelt forberede og implementere akkrediterede certificeringsordninger for energimærkning. Dette vil ske i samarbejde med huseftersynsordningen, der administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Såfremt det vurderes at være hensigtsmæssigt, vil der blive etableret akkrediterede certificeringsordninger for energimærkning, huseftersyn og eftersyn af tekniske anlæg på lidt længere sigt.

Bestemmelsen afløser straffebestemmelserne i § 15 i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. Straffebestemmelser skal medvirke til at sikre lovens overholdelse.

Der vil således efter stk. 1 være mulighed for bødestraf, hvis en udlejer undlader at sørge for, at en lejer inden lejeaftalens indgåelse har fået udleveret energimærkning for lejemålet. Der er ikke fastsat en tilsvarende sanktion ved salg eller overdragelse af brugsret, idet køberen eller erhververen i disse situationer i stedet kan lade energimærkning udarbejde på henholdsvis sælgers eller overdragers vegne.

Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser for transport- og energiministeren til at fastsætte nærmere regler. Derfor kan ministeren ligeledes ifølge stk. 2 fastsætte bestemmelser om bødestraf for overtrædelse af regler udstedt med hjemmel i loven.

Ifølge stk. 3 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes ifølge stk. 1 af transport- og energiministeren, der herunder kan fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Det vil med få undtagelser blive fastsat, at bestemmelserne i lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2006. Denne ikrafttrædelsesdato skal sikre, at bygningsdirektivet er gennemført i dansk ret senest den 4. januar 2006, jf. direktivets artikel 15, stk. 1.

Der vil dog blive fastsat en tidligere ikrafttræden for bestemmelserne i § 24, stk. 1-3 om godkendelse og registrering af energikonsulenter og andre tekniske eksperter. § 24, stk. 1-3, forventes sat i kraft i løbet af efteråret 2005, så energikonsulenter og tekniske eksperter kan være parat til at fungere i de kommende ordninger fra lovens generelle ikrafttræden pr. 1. januar 2006.

Bestemmelserne i § 7 om fremlæggelse af energimærkning ved udleje og § 8 om fremlæggelse af energimærkning ved overdragelse af brugsret til husrum vil først blive sat i kraft senere, formentlig pr. 1. januar 2007. Denne senere ikrafttræden skal medvirke til at undgå flaskehalsproblemer i forbindelse med udarbejdelse af energimærkning for lejligheder, der skal udlejes, eller hvor brugsretten skal overdrages. Det forventes, at der efter et år med regelmæssig energimærkning af store boligejendomme, hvor der samtidig sker energimærkning af ejendommens lejligheder, vil være et tilstrækkeligt stort antal ejendomme med energimærkede lejligheder, så de værste flaskehalsproblemer er overstået. Den senere ikrafttræden vil ikke være i modstrid med bygningsdirektivet, idet direktivets artikel 15, stk. 2, giver mulighed for en periode på tre år, inden bestemmelserne i artikel 7 om energiattestering ved salg og udleje bringes i fuld anvendelse, hvis der er mangel på kvalificerede og/eller godkendte eksperter.

Ifølge stk. 2 ophæves lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger den 1. januar 2006.

Bestemmelserne i stk. 3 indebærer dog, at bekendtgørelser og cirkulærer, der er fastsat i medfør af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler fastsat i medfør af denne lov.

Bestemmelserne indeholder overgangsbestemmelser for fortsat kvalitetssikring af energimærkninger samt kontrolmålinger af oliefyringsanlæg, hvis de er udført i henhold til lov om fremme af energi- og vandbesparelser eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 1 skal sikre, at ejere eller andre, som har ladet energimærkning udarbejde efter de hidtidige regler, fortsat kan klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energikonsulenters eller ELO-konsulenters ydelser, selv om reglerne er ophævet, og at igangværende klagesager kan færdigbehandles. Dermed vil ejere af ejendomme, der energimærkes umiddelbart inden, at de nye regler træder i kraft, få den samme beskyttelse som øvrige brugere af de hidtidige ordninger.

Stk. 2 skal sikre fortsat mulighed for at kontrollere og følge op på energimærkninger og kontrolmålinger udført i henhold til lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger eller regler fastsat i medfør heraf.

Bestemmelsen i stk. 1 er en overgangsordning, så energimærkninger, der er udarbejdet og gyldige i henhold til lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger eller regler fastsat i medfør heraf, fortsat kan anvendes ved salg af en ejendom eller ejerlejligheder efter lovens ophævelse. Dette sker for ikke at pålægge ejere med ellers gyldige energimærkninger en urimelig forpligtelse til at lade udarbejde energimærkning efter de nye regler. Samtidig vil en sådan overgangsbestemmelse medvirke til at mindske flaskehalsproblemer i starten af den nye energimærkningsordning.

Stk. 2 giver mulighed for at forlænge gyldigheden for energimærkninger udarbejdet efter de hidtidige regler. Dette vil i særlig grad være tilfældet for regelmæssig energimærkning af ejendomme, hvor gennemførelsen af energimærkning dermed vil blive udjævnet, så ikke alle ejendomme skal energimærkes det første år. Dette skal ligeledes medvirke til at mindske flaskehalsproblemer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indeholder en række konsekvensændringer i lejeloven som følge af de nye regler i lov om fremme af energibesparelser i bygninger og ophævelsen af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

I lejelovens § 36, stk. 2, foretages en konsekvensændring vedrørende den nuværende henvisning til energimærkningen og den tilhørende energiplan. Endvidere vil også udgifterne til de fremtidige ordninger om kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, der vil blive etableret i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, bl.a. med henblik på at opfylde bygningsdirektivets krav, fremover kunne medtages i varme- og varmtvandsregnskabet. Hidtil har bestemmelsen kun omfattet udgifterne til den nuværende kontrolmåling, rensning og justering af oliefyringsanlæg.

I § 46 a er der alene tale om redaktionelle ændringer vedrørende henvisningen til energimærkningen og den tilhørende energiplan.

Bestemmelsen indeholder en række konsekvensændringer i lov om leje af almene boliger som følge af de nye regler i lov om fremme af energibesparelser i bygninger og ophævelsen af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

I lov om leje af almene boliger § 52, stk. 2, om opgørelse af udgifter i forbrugsregnskabet foretages en konsekvensændring vedrørende den nuværende henvisning til energimærkning med den dertil hørende energiplan. Endvidere vil også udgifterne til de fremtidige ordninger om kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, der vil blive etableret i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, bl.a. med henblik på at opfylde bygningsdirektivets krav, fremover kunne medtages i forbrugsregnskabet. Hidtil har bestemmelsen kun omfattet udgifterne til den nuværende kontrolmåling, rensning og justering af oliefyringsanlæg.

Ændringerne i §§ 52, stk. 3, 53 stk. 1, 54, stk. 1 og 56, stk. 1, går alene ud på, at henvisningen til udgifter, som følger af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger ændres til udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Bestemmelsen indeholder en række konsekvensændringer i lov om leje af erhvervslokaler (erhvervslejelov) som følge af de nye regler i lov om fremme af energibesparelser i bygninger og ophævelsen af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

I erhvervslejelovens § 11, stk. 1, om lejeforhøjelse ved nye eller forøgede udgifter foretages en konsekvensændring for så vidt angår henvisningen til udarbejdelse af energimærkning med den dertil hørende energiplan. Den hidtidige henvisning til kontrolmåling, justering og rensning af fyringsanlæg udvides til at omfatte kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

I erhvervslejelovens § 45, stk. 2, om opgørelse af udgifter i forbrugsregnskabet foretages en konsekvensændring vedrørende den nuværende henvisning til energimærkning med tilhørende energiplan. Endvidere vil også udgifterne til de fremtidige ordninger om kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, der vil blive etableret i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, bl.a. med henblik på at opfylde bygningsdirektivets krav, fremover kunne medtages i forbrugsregnskabet. Hidtil har bestemmelsen kun omfattet udgifterne til den nuværende kontrolmåling, rensning og justering af oliefyringsanlæg.

Ændringerne i §§ 45, stk. 4, 46 stk. 1, 47, stk. 1 og 49, stk. 1, går alene ud på, at henvisningen til udgifter, som følger af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger ændres til udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Ifølge lovforslagets § 24 kan transport- og energiministeren fastsætte regler om registrering, godkendelse, beskikkelse eller certificering m.v. af energikonsulenter.

Med henblik på at sikre mulighederne for en samordning mellem energimærknings- og huseftersynsordningen foreslås det i § 39, at der indsættes en hjemmel i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. til, at transport- og energiministeren kan fastsætte regler om godkendelse af bygningssagkyndige enten ved beskikkelse eller ved certificering. Der er tale om en udvidelse af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 4, og ikrafttrædelsen heraf vil ikke i sig selv berøre de nugældende administrative forskrifters gyldighed eller de beskikkelser, der er foretaget i medfør af de hidtil gældende regler.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse har til formål at skabe mulighed for at kunne erstatte de nuværende regler om beskikkelse af bygningssagkyndige i bekendtgørelse nr. 1326 af 14. december 2004 om huseftersynsordningen med regler om en certificeringsordning, hvis dette efter nærmere overvejelser findes mere hensigtsmæssigt.

Udnyttes bemyndigelsen til at fastsætte regler om certificering, vil dette ske efter tilsvarende retningslinjer, som er beskrevet vedrørende energikonsulenter, jf. bemærkningerne til § 24. For bygningssagkyndige vil der blive tale om en personcertificering, og de betingelser, som den pågældende person skal opfylde for at blive certificeret, vil svare til de nugældende betingelser for at blive beskikket som bygningssagkyndig. Der vil således fortsat blive stillet krav om uddannelse og erhvervserfaring, dokumentation for professionel ansvarsforsikring, uvildighed m.v. i forbindelse med en certificeringsordning.

Det vil endvidere i regelsættet blive sikret, at bygningssagkyndige, der er beskikkede efter de hidtil gældende regler, bevarer deres beskikkelse indtil udløbet af den 3-årige beskikkelsesperiode.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.