Kilde

Til nr. 1

Der er ikke efter gældende ret klar hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan foretage overvågning af spildevand med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme.

Det vurderes desuden at give anledning til tvivl, om spildevandsselskaberne kan udtage og stå for transport af prøver med henblik på smitteovervågning, og der er således et uklart regelgrundlag for spildevandsforsyningsselskabernes medvirken i aktiviteter, der er forbundet med overvågningen af spildevand for smitsomme sygdomme.

Det foreslås, at der i epidemiloven fastsættes et klart grundlag herfor i en ny § 44 a .

Med det foreslåede § 44 a, stk. 1 , 1. pkt. , foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte overvågning af spildevand med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme.

Bestemmelsen vil sikre et klart retligt grundlag for, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at iværksætte overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme.

Spildevand skal i bestemmelsen forstås på samme måde som i den til enhver tid gældende miljølovgivning om spildevand. Spildevand er på nuværende tidspunkt defineret i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, som er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Herefter forstås ved spildevand alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer. Dette omfatter således bl.a. sanitært spildevand fra toiletter og tilsvarende, der afledes særligt fra beboelse, men også fra virksomheder, institutioner osv. Øvrige typer spildevand, såsom processpildevand fra produktion og regnvand fra tage, veje, pladser etc., er også omfattet af definitionen.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle typer af spildevand, i det omfang det er relevant i forhold til smitteovervågning. Da smitte typisk kan detekteres i urin og afføring, vil det primært være overvågning af sanitært spildevand, der har interesse, og bestemmelsen vil derfor primært være relevant i forhold hertil og i forhold til spildevand, hvor sanitært spildevand er blandet med andre typer spildevand. Hvis det måtte blive aktuelt, vil bestemmelsen imidlertid også kunne omfatte andre typer spildevand, herunder f.eks. tag- og overfladevand, der afledes i separate systemer, og processpildevand fra erhvervsvirksomheder.

Beslutning om iværksættelse af overvågningen vil efter forslaget kunne ske på initiativ af kommunalbestyrelsen, hvis det efter kommunalbestyrelsens vurdering kan bidrage til kommunens arbejde med at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme. Kommunalbestyrelsen vil kunne træffe beslutning om iværksættelse heraf uanset øvrige, statslige initiativer. En beslutning om at iværksætte overvågningen forudsætter dermed ikke godkendelse fra Statens Serum Institut eller øvrige centrale sundhedsmyndigheder, eller at der forinden er indledt et samarbejde med disse myndigheder.

En beslutning om iværksættelse af overvågning af spildevand vil skulle være egnet til at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme. Det betyder, at kommunalbestyrelsen alene vil kunne træffe beslutning herom, hvis kommunalbestyrelsen forinden har foretaget en vurdering af, om overvågningen vil kunne være egnet til at forebygge eller hindre udbredelse af en smitsom sygdom. Såfremt overvågningen vurderes ikke at være egnet dertil, vil overvågningen ikke kunne iværksættes eller opretholdes.

En beslutning om iværksættelse af overvågning vil desuden skulle være proportional. Heri ligger, at kommunalbestyrelsen ved beslutning om at iværksætte overvågning vil skulle foretage en vurdering af, om overvågningen står i rimelig forhold til det, der begrunder overvågningen.

Endelig vil en beslutning om at iværksætte overvågning skulle overholde et mindstemiddelsprincip. Det indebærer, at der altid skal vælges den mindst indgribende og mest skånsomme foranstaltning, hvis denne er tilstrækkelig. Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne foretage overvågning af flere områder, bygninger m.v., hvis det står klart, at formålet kan nås med mindre overvågning.

Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med beslutninger om at iværksætte overvågning kunne søge råd og vejledning hos de centrale sundhedsmyndigheder, herunder hos Statens Serum Institut, som kan iværksætte en bredere statslig overvågning af spildevand, jf. afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger, og hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som rådgiver om generelle smitteforebyggende tiltag.

Overvågningen vil kunne bestå af opsætning af prøveopsamlingsudstyr, selve prøvetagningen, transport og analyse af prøverne og efterfølgende analyse og bearbejdning af prøvesvar.

Kommunalbestyrelsen vil alene kunne træffe beslutning om overvågning af spildevand, der stammer fra den pågældende kommune. Det betyder, at der alene vil kunne tages prøver fra spildevandsanlæg inden for kommunen eller fra andre anlæg, som håndterer spildevand fra den pågældende kommune. Kommunalbestyrelsen vil således også kunne beslutte at iværksætte overvågning af spildevand i anlæg, som ikke er beliggende i den pågældende kommune, hvis anlægget håndterer spildevand fra kommunen. Dette gælder også selv om anlægget også håndterer vand fra andre kommuner.

Kommunalbestyrelsen vil også efter den foreslåede bestemmelse kunne træffe beslutning om at foretage overvågning af spildevand fra konkrete kommunale bygninger, f.eks. skoler, biblioteker, plejehjem m.v. Der vil ligeledes med forslaget kunne iværksættes overvågning af spildevand fra private bygninger i kommunen eller bygninger i kommunen med statslige eller regionale institutioner, hvis det sker efter aftale med bygningernes ejere eller de pågældende institutioner m.v. Det vil derimod ikke kræve aftale med bygningens ejer m.v., hvis kommunen via spildevandsforsyningsselskabet overvåger spildevand, der er afledt til selskabet, heller ikke selv om prøven tages et sted, hvor der kun løber vand fra en enkelt ejendom.

Kommunalbestyrelsen bør forud for iværksættelse af overvågning af spildevand informere offentligheden herom. Kommunalbestyrelsen bør således forud for overvågning af bygninger informeres herom på en sådan måde, at personer, som på stedet har mulighed for at anvende toiletfaciliteter, kan få kendskab til den iværksatte overvågning. Dette kan eksempelvis ske ved offentliggørelse på hjemmeside og ved papiropslag i fællesarealer, på indgangsdøre til toilettet eller lignende steder. Kommunalbestyrelsen bør endvidere forud for overvågning af spildevandsanlæg inden for kommunen eller fra anlæg, som håndterer spildevand fra den pågældende kommune, infomere herom på kommunens hjemmeside.

Beslutning om iværksættelse af overvågning af spildevand vil kunne træffes med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme, jf. epidemilovens § 2, stk. 2. Overvågningen vil således også kunne besluttes for sygdomme, som ikke er kategoriseret som alment farlige efter epidemilovens § 2, stk. 3 og 5.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse være kommunalbestyrelsen, der kan træffe beslutning om iværksættelse af overvågningen. Forslaget er imidlertid ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen til brug for den praktiske gennemførelse af overvågningen anvender bistand fra eksterne parter. Der vil eksempelvis kunne anvendes ekstern bistand til opsætningen af udstyr, selve prøvetagningen, analyse af prøverne m.v. Der vil kunne anvendes ekstern bistand både til overvågning af spildevand ved renseanlæg og andre anlæg, der tilhører eller anvendes af spildevandsforsyningsselskaber, og ved private bygninger og anlæg.

Spildevandsforsyningsselskaber vil efter aftale eller påbud kunne bistå kommunerne, når det omhandler spildevand, som det er spildevandsforsyningsselskabernes ansvar at håndtere, jf. de foreslåede bestemmelser i § 44 a, stk. 3-5.

Resultatet af undersøgelserne, herunder også undersøgelser som gennemføres med bistand fra spildevandsforsyningsselskaber, jf. de foreslåede stk. 3 og 4, vil i samme omfang som andre smitteindikatorer kunne indgå i kommunalbestyrelsens grundlag for beslutninger om iværksættelse af lokale smitteforbyggende indsatser i kommunen. Hvilke foranstaltninger, der vil kunne iværksættes, vil afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder sygdommens karakter og validiteten af resultaterne.

Afhængigt heraf vil resultaterne kunne anvendes til at danne et overblik over områder i kommunen med stor smitte og dermed danne grundlag for eksempelvis en intensiveret testindsats eller øget oplysningsindsats. Det vil også efter omstændighederne kunne indgå i kommunalbestyrelsens grundlag for overvejelser om lokale nedlukninger af kommunale institutioner m.v. på baggrund af anstaltsforhold, når forholdene aktuelt og konkret tilsiger det.

Med § 44 a, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overvågning efter 1. pkt. skal ske på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere fysiske personer.

Bestemmelsen betyder, at den overvågning, som kommunalbestyrelsen måtte beslutte efter det forslåede stk. 1, 1. pkt., alene må iværksættes, hvis det ikke er muligt at identificere fysiske personer ved denne overvågning. Der foreslås ikke fastsat en konkret mindstegrænse for antallet af berørte personer eller husstande. Afgørende vil være, at kommunalbestyrelsen konkret sikrer, at det spildevand, der overvåges, og eventuelle prøver ikke er personhenførbare, herunder at kommunalbestyrelsen foretager en konkret vurdering af antallet af berørte personer og husstande, der behandles oplysninger om sammenholdt med mængden af indsamlede data.

Det foreslås med § 44 a, stk. 2 , at kommunalbestyrelsen underretter Statens Serum Institut om resultaterne af den overvågning, som kommunalbestyrelsen har iværksat efter stk. 1.

Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelser, som efter det foreslåede stk. 1, beslutter at iværksætte overvågning af spildevand, vil skulle underrette Statens Serum Institut om resultatet af overvågningen. Kommunalbestyrelsen vil efter bestemmelsen skulle underrette Statens Serum Institut om detektion af patogener i spildevandet, med henblik på at, dette kan indgå i instituttets nationale overvågning af smitsomme sygdomme sammen med øvrige overvågningsdata.

Kommunalbestyrelsen vil kunne indgå i dialog med Statens Serum Institut om tidspunktet for underretningen og om det nærmere omfang af underretningen og resultaterne.

Med det foreslåede § 44 a, stk. 3 , foreslås det, at spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, efter aftale med Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen kan bistå og medvirke til aktiviteter, der er forbundet med overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre et klart grundlag for, at spildevandsforsyningsselskaber kan indgå aftaler med Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelser om bistand og medvirken til aktiviteter, der er forbundet med overvågningen af spildevand.

Ved et spildevandsforsyningsselskab forstås et vandselskab, der udøver spildevandsforsyningsaktiviteter, dvs. transport, behandling eller afledning af spildevand, mod betaling, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 1 og 4.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alene spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Vandsektorlovens § 2, stk. 1, omfatter bl.a. alle spildevandsforsyningsselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme, og som helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller efter den 1. januar 2010 har været ejet af en kommune. Disse selskaber står for afledningen af langt størstedelen – ca. 99 pct. – af det spildevand, der afledes til renseanlæg.

Andre spildevandsforsyningsselskaber og spildevandsanlæg er ikke omfattet af vandsektorlovens regler og dermed heller ikke af de begrænsninger i deres virksomhed, som følger af loven. Om disse vil kunne bistå med smitteovervågning vil således som hidtil afhænge af regelgrundlaget for det konkrete selskab eller spildevandsanlæg, herunder dettes vedtægter m.v.

Der vil efter bestemmelsen kunne indgås aftaler om spildevandsforsyningsselskabers deltagelse og medvirken i alle aktiviteter, som måtte være nødvendige for, at Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen kan gennemføre overvågningen af spildevand. Der vil eksempelvis kunne være tale om, at spildevandsforsyningsselskaber medvirker til planlægning og udvælgelse af egnede prøvesteder, opsætningen af måleudstyr og foretager selve prøveudtagningen. Selskaberne vil efter omstændighederne også kunne bistå med at arrangere transport af prøverne til laboratorier til analyse. Transporten vil kunne arrangeres afhængig af, hvad der er praktisk og logistisk muligt, f.eks. via et budfirma, eller ved at laboratoriet selv indsamler og transporterer prøverne. Det vil også kunne omfatte f.eks. analyse af prøverne på stedet, hvis det teknisk er muligt. Spildevandsforsyningsselskaber vil ikke kunne indgå aftaler eller kontrakter med laboratorier.

Vedrørende definition af spildevand henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 1.

Overvågningen efter stk. 3, herunder prøvetagningen, vil alene kunne omfatte spildevand, som spildevandsforsyningsselskabet har ansvar for at håndtere, jf. det foreslåede § 44 a, stk. 5, og vil således ikke kunne omfatte overvågning af spildevand i konkrete bygninger, som ikke er afledt til selskabet. I tilfælde, hvor der er en kloakbrønd umiddelbart efter spildevandsforsyningsselskabets overtagelse af vandet fra en ejendom, vil overvågningen dog også kunne omfatte dette, selv om spildevandet her kun stammer fra en enkelt ejendom.

Spildevandsforsyningsselskaber vil efter bestemmelsen alene kunne bistå og medvirke ved aftaler, som Statens Serum Institut eller en kommunalbestyrelse har taget initiativ til. Bestemmelsen giver således ikke mulighed for, at spildevandsforsyningsselskaber kan iværksætte overvågning af spildevand af egen drift eller efter aftale med andre. Med forslaget vil det således bliver gjort klart, at dette ikke vil være en del af spildevandsforsyningsselskabernes hovedvirksomhed, heller ikke selv om det ikke takstfinansieres.

Med det foreslåede § 44 a, stk. 4 , foreslås det, at Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen kan påbyde spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at bistå og medvirke til aktiviteter, der er forbundet med overvågning af spildevand for smitsomme sygdomme, hvis det ikke muligt at indgå en aftale efter stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre et klart grundlag for, at Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen kan påbyde spildevandsforsyningsselskaber at bistå og medvirke til aktiviteter, der er forbundet med overvågning af spildevand, hvis det ikke har været muligt at indgå en aftale efter det foreslåede stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ligesom det foreslåede stk. 3 alene spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Vandsektorlovens § 2, stk. 1, omfatter bl.a. alle spildevandsforsyningsselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme, og som helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller efter den 1. januar 2010 har været ejet af en kommune. Disse selskaber står for afledningen af langt størstedelen – ca. 99 pct. – af det spildevand, der afledes til renseanlæg.

Andre spildevandsforsyningsselskaber og spildevandsanlæg er ikke omfattet af vandsektorlovens regler og dermed heller ikke af de begrænsninger i deres virksomhed, som følger af loven. Om disse vil kunne bistå med smitteovervågning vil således som hidtil afhænge af regelgrundlaget for det konkrete selskab eller spildevandsanlæg, herunder dettes vedtægter m.v.

De aktiviteter, som spildevandsforsyningsselskaberne vil kunne påbydes at deltage og medvirke i, omfatter alle aktiviteter, som måtte være nødvendige for, at Statens Serum Institut eller kommunalbestyrelsen kan gennemføre overvågningen af spildevand. Der vil eksempelvis kunne være tale om, at spildevandsforsyningsselskaber medvirker til planlægning og udvælgelse af egnede prøvesteder, opsætningen af måleudstyr og foretager selve prøveudtagningen. Selskaberne vil efter omstændighederne også kunne bistå med at arrangere transport af prøverne til laboratorier til analyse. Transporten vil kunne arrangeres afhængig af, hvad der er praktisk og logistisk muligt, f.eks. via et budfirma, eller ved at laboratoriet selv indsamler og transporterer prøverne. Det vil også kunne omfatte f.eks. analyse af prøverne på stedet, hvis det teknisk er muligt. Spildevandsforsyningsselskaber vil ikke kunne indgå aftaler eller kontrakter med laboratorier.

Vedrørende definition af spildevand henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 1.

Overvågningen efter stk. 4, herunder prøvetagningen, vil alene kunne omfatte spildevand, som spildevandsforsyningsselskabet har ansvar for at håndtere, jf. det foreslåede § 44 a, stk. 5, og vil således ikke kunne omfatte overvågning af spildevand i konkrete bygninger, som ikke er afledt til selskabet. I tilfælde, hvor der er en kloakbrønd umiddelbart efter spildevandsforsyningsselskabets overtagelse af vandet fra en ejendom, vil overvågningen dog også kunne omfatte dette, selv om spildevandet her kun stammer fra en enkelt ejendom.

Forpligtelsen vil alene indtræde og gælde ved et påbud. Der vil således ikke efter forslaget blive indført en generel forpligtelse eller mulighed for, at spildevandsforsyningsselskaber kan iværksætte overvågning af spildevand af egen drift.

Statens Serum Institut og kommunalbestyrelsen vil alene kunne påbyde spildevandsforsyningsselskaber at medvirke og bistå, hvis det ikke muligt at indgå en aftale efter stk. 3. Det betyder, at myndigheden forinden skal have forsøgt at indgå frivillige aftaler med selskaberne, forinden der udstedes påbud til selskabet om medvirken og bistand. Ønsker Statens Serum Institut eller en kommunalbestyrelse, at et spildevandsforsyningsselskab bistår og medvirker, forudsættes det således, at der indgås en dialog med selskabet herom og om den nærmere gennemførelse af overvågningen, herunder stedet eller stederne for overvågning og prøvetagning, med hvilken kadence prøver skal tages m.v. Den foreslåede mulighed for at påbyde spildevandsforsyningsselskaber at bistå og medvirke vil således alene kunne bringes i anvendelse, hvis det ikke gennem dialog og aftale er lykkedes at nå til enighed om selskabets medvirken. Hvilke krav der stilles til forsøget på at nå til enighed, vil bero på en konkret vurdering, bl.a. afhængig af, hvor hastende det er at få iværksat smitteovervågningen.

Resultatet af undersøgelserne vil i samme omfang som andre smitteindikatorer kunne indgå i Statens Serum Instituts datagrundlag i overvågningen af smitsomme sygdomme og derved også i myndighedernes og det politiske grundlag for beslutninger om iværksættelse af smitteforebyggende foranstaltninger.

Resultatet af kommunalbestyrelsens undersøgelser vil i samme omfang som andre smitteindikatorer kunne indgå i kommunalbestyrelsens grundlag for beslutninger om smitteforebyggende indsatser i kommunen. Hvilke foranstaltninger, der vil kunne iværksættes, vil afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder sygdommens karakter og validiteten af resultaterne.

Afhængigt heraf vil resultaterne kunne anvendes til at danne et overblik over områder i kommunen med stor smitte og dermed danne grundlag for eksempelvis en intensiveret testindsats eller øget oplysningsindsats. Det vil også efter omstændighederne kunne indgå i kommunalbestyrelsens grundlag for overvejelser om lokale nedlukninger af kommunale institutioner m.v. på baggrund af anstaltsforhold, når forholdene aktuelt og konkret tilsiger det.

Det foreslås, at vandselskaber, som ikke medvirker eller bistår efter påbud herom, straffes med bøde, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 2, og den foreslåede ændring af epidemilovens § 66, stk. 2.

Efter det foreslåede § 44 a, stk. 5 , omfatter stk. 3 og 4 alene spildevand, som spildevandsforsyningsselskabet har ansvar for at håndtere.

Den overvågning, som spildevandsforsyningsselskaberne kan aftale eller blive påbudt efter stk. 3 og 4, vil således alene kunne omfatte spildevand, som spildevandsforsyningsselskabet har ansvar for at håndtere. Spildevandsforsyningsselskabet overtager ansvaret for håndteringen af spildevand, når det afledes til dem. Ved afledning fra en ejendom til spildevandsforsyningsselskabet, sker dette typisk ved grundgrænsen. Bistanden omfatter dermed ikke overvågning af spildevand i konkrete bygninger, hvor spildevandet ikke er afledt til spildevandsforsyningsselskabet. I tilfælde, hvor der er en kloakbrønd umiddelbart efter spildevandsforsyningsselskabets overtagelse af vandet fra en ejendom, vil overvågningen dog også kunne omfatte dette, selv om spildevandet her kun stammer fra en enkelt ejendom.

Spildevandsforsyningsselskaber, der kun står for f.eks. rensning, kan tilsvarende alene aftale eller påbydes bistand til overvågning af spildevand, som er afledt til dem fra det selskab, der står for transporten af vandet.

Det vil i praksis som hovedregel sige, at selskabernes bistand vedrører overvågning via spildevandselskabernes egne renseanlæg, pumpestationer og kloakbrønde m.v.

Efter det foreslåede § 44 a, stk. 6 , 1. pkt. , skal den myndighed, der efter stk. 3 har indgået aftale med et spildevandsforsyningsselskab om selskabets bistand og medvirken eller efter stk. 4 har påbudt et spildevandsforsyningsselskab at bistå eller medvirke, godtgøre alle selskabets omkostninger.

Bestemmelsen betyder, at omkostninger, som spildevandsforsyningsselskaberne måtte have som følge af en aftale om bistand og medvirken, afholdes af den myndighed, der indgår aftale med selskabet om bistand eller medvirken, det vil sige Statens Serum Institut eller den pågældende kommunalbestyrelse. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor spildevandsforsyningsselskaberne påbydes at bistå og medvirke.

Spildevandsforsyningsselskaberne vil alene kunne fakturere den myndighed, der indgår aftale med eller påbyder selskabet at bistå eller medvirke, for de faktiske omkostninger, som selskabet måtte have som følge af en aftale efter stk. 3 eller et påbud efter stk. 4, herunder medgået tid for spildevandsforsyningsselskabets ansatte til at opfylde aftalen eller påbuddet. Hvis det er nødvendigt for et selskab at rekvirere ekstern bistand eller ansætte yderligere personale, vil omkostningerne hertil således også skulle dækkes af myndigheden. Da spildevandsforsyningsselskaberne efter de gældende regler ikke må takstfinansiere omkostninger til smitteovervågning, vil selskaberne være forpligtet til at opkræve de fulde omkostninger hos myndigheden.

Bestemmelsen vil sikre, at spildevandsforsyningsselskabernes omkostninger refunderes, og at spildevandsforsyningsselskaberne således ikke skal afholde omkostningerne gennem takstmidler.

Med § 44 a, stk. 6 , 2. pkt., foreslås det, at selskabet skal føre selvstændigt regnskab for disse omkostninger og den godtgørelse, som selskabet modtager.

Bestemmelsen betyder, at selskabets omkostninger til medvirken og bistand, herunder også omkostninger i form af personaleressourcer, skal opgøres separat og indgå i et selvstændigt regnskab, hvor også den godtgørelse, som selskabet modtager fra myndigheder, indgår.

Formålet er dels, at selskaberne kan dokumentere, at de opkræver den korrekte godtgørelse fra den eller de myndigheder, der indgår aftale med eller påbyder selskabet at bistå eller medvirke efter stk. 3 eller 4, dels at omkostninger og indtægter kan holdes uden for selskabernes økonomiske rammer, som er fastsat i medfør af vandsektorloven.

Vandselskabernes økonomiske rammer er reguleret i vandsektorloven og i bekendtgørelse nr. 2291 af 30. december 2020 om økonomiske rammer for vandselskaber. Vandselskaberne får af Forsyningssekretariatet fastsat en økonomisk ramme, som deres indtægter skal holde sig inden for. Vandselskabernes økonomiske ramme omfatter ikke aktiviteter med smitteovervågning som omtalt i dette lovforslag og vil heller ikke gøre det fremover.

Til brug for Forsyningssekretariatets kontrol med de økonomiske rammer skal selskaberne bl.a. indsende en opgørelse over deres indtægter, jf. bekendtgørelsens § 26. Det følger af de gældende regler i bekendtgørelsens § 26, stk. 2, at indtægter fra aktiviteter, som ifølge lovgivningen skal have selvstændigt regnskab, indregnes i vandselskabets indtægter i det omfang, det er muligt efter lovgivningen. De indtægter, som selskaberne vil få som godtgørelse for deres bistand og medvirken efter de foreslåede bestemmelser i § 44 a, stk. 3 og 4, vil ikke skulle indregnes som indtægt efter bestemmelsen, og de vil dermed ikke få indflydelse på, hvor mange indtægter selskaberne kan have til dækning af deres aktiviteter i øvrigt. Omkostningerne til spildevandsforsyningsselskabernes medvirken og bistand til smitteovervågning vil heller ikke indgå i benchmarkingen af selskaberne.

Til nr. 2

Da den foreslåede bestemmelse om spildevandsforsyningsselskabers pligt til medvirken og bistand efter påbud fra Statens Serum Institut eller en kommunalbestyrelse er ny, er der ikke efter gældende ret fastsat regler om straf for at undlade at efterkomme et sådant påbud.

Efter epidemilovens § 66, stk. 2, er der fastsat regler om straf for at undlade at efterkomme en anmodning fremsat af Styrelsen for Patientsikkerhed. Efter denne bestemmelse straffes, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, med bøde den, der undlader at efterkomme en anmodning fremsat af Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 49, stk. 2, om juridiske personers afgivelse af personoplysninger, og § 50, stk. 1, om udlevering af passageroplysninger.

Der kan efter epidemilovens § 66, stk. 4, pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det foreslås, at der i epidemilovens § 66, stk. 2, efter »eller § 50, stk. 1« indsættes », eller et påbud fra Statens Serum Institut eller en kommunalbestyrelse efter § 44 a, stk. 4«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at den, der undlader at efterkomme et påbud fra Statens Serum Institut eller en kommunalbestyrelse efter § 44 a, stk. 4, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Kilde

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Da hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger, vil tilsvarende gælde for de foreslåede ændringer.