Lovguiden Logo
Historisk

LBK nr 151 af 27/01/2021

Digitaliseringsministeriet

Frekvensloven § 44

Energistyrelsen har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme med henblik på at standse forstyrrelser af tjenester, radioudstyr og apparater, hvis funktion er afgørende for menneskers liv eller helbred.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand til at gennemføre adgang til offentlige og private ejendomme som nævnt i stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Energistyrelsen forelægger snarest muligt, og senest inden 24 timer efter at Energistyrelsen tvangsmæssigt har skaffet sig adgang som nævnt i stk. 1, sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan godkendes. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, giver retten meddelelse herom til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Detaljer

Forarbejder til Frekvensloven § 44

Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 40. Bestemmelsen regulerer IT- og Telestyrelsens adgang til offentlige og private ejendomme uden forudgående retskendelse.

Den foreslåede bestemmelse er i forhold til bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 40 begrænset til kun at omfatte forstyrrelser af nød- og sikkerhedstjenester samt elektriske og elektroniske apparater, hvor forstyrrelsen kan medføre fare for menneskers liv eller helbred.