Lovguiden Logo
Bekendtgørelse af lov om radiofrekvenser›§ 22a
Historisk

LBK nr 151 af 27/01/2021

Digitaliseringsministeriet

Frekvensloven § 22a

Hvor der i et lokalt område ikke stilles nogen alternativ adgangsmulighed til slutbrugere til rådighed på rimelige betingelser, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at en tilladelsesindehaver, som har mulighed for at udbyde elektroniske kommunikationsnet i området ved hjælp af radiofrekvenser, skal imødekomme enhver rimelig anmodning om at give adgang til tilladelsesindehaverens eksisterende passive infrastruktur eller om at indgå en aftale om roaming til brug for udbud af elektroniske kommunikationstjenester i området, jf. dog stk. 3 og 4. En sådan anmodning skal indgives skriftligt til tilladelsesindehaveren og angive, hvilke elementer i den passive infrastruktur der anmodes om adgang til, eller relevante elementer i forhold til en aftale om roaming.

Stk. 2. Er en forpligtelse efter stk. 1 ikke tilstrækkelig til at imødegå, at der ikke stilles nogen alternativ adgangsmulighed til slutbrugere til rådighed på rimelige betingelser, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at en tilladelsesindehaver, der har mulighed for at udbyde elektroniske kommunikationsnet i det lokale område nævnt i stk. 1 ved hjælp af radiofrekvenser, skal imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til tilladelsesindehaverens eksisterende aktive infrastruktur til brug for udbud af elektroniske kommunikationstjenester i området, jf. dog stk. 3 og 4. En anmodning skal indgives skriftligt til tilladelsesindehaveren og angive, hvilke elementer i den aktive infrastruktur der anmodes om adgang til.

Stk. 3. Energistyrelsen kan pålægge en tilladelsesindehaver de forpligtelser, som er nævnt i stk. 1 og 2, på rimelige betingelser, når

  1. en sådan forpligtelse for tilladelsesindehaveren er umiddelbart nødvendig, for at den anmodende part kan udbyde elektroniske kommunikationstjenester i det lokale område ved hjælp af radiofrekvenser,

  2. muligheden er klart fastsat på tidspunktet for udstedelsen af tilladelsen til at anvende radiofrekvenser og

  3. der er uoverstigelige økonomiske eller fysiske hindringer for, at infrastruktur til brug for udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som er afhængige af anvendelse af radiofrekvenser, udrulles i det lokale område og slutbrugernes adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i det lokale område som følge heraf er alvorligt mangelfuld eller fraværende.

Stk. 4. Energistyrelsen skal ved en afgørelse efter stk. 1 og 2 tage hensyn til

  1. behovet for at maksimere konnektiviteten, herunder langs større transportveje og i bestemte områder, og muligheden for betydeligt at øge udbuddet og kvaliteten af tjenester for slutbrugerne,

  2. effektiv anvendelse af radiofrekvenser,

  3. de tekniske muligheder for deling og tilknyttede betingelser,

  4. situationen med hensyn til infrastrukturbaseret og tjenestebaseret konkurrence,

  5. teknologisk innovation og

  6. det overordnede behov for at fremme tilladelsesindehaverens incitament til at udrulle infrastrukturen.

Stk. 5. Energistyrelsen behandler sager om tilladelsesindehaveres afvisning af en anmodning om adgang til eksisterende infrastruktur eller om at indgå en lokalaftale om roaming på baggrund af en forpligtelse pålagt af Energistyrelsen i medfør af stk. 1 eller 2. Energistyrelsen kan ved afgørelsen pålægge den, der anmoder om adgang eller en roamingaftale, at dele radiofrekvenser med tilladelsesindehaveren i det pågældende område. Energistyrelsen behandler endvidere sager om, at anmodninger efter stk. 1 og 2 ikke er imødekommet inden for 2 måneder.

Detaljer

Forarbejder til Frekvensloven § 22a

Den gældende bestemmelse i frekvenslovens § 18, hvorefter der skal ske en forudgående godkendelse af overdragelser af tilladelser, foreslås ændret med den foreslåede bestemmelse, idet der foreslås et sektorspecifikt, efterfølgende konkurrencetilsyn.

Godkendelse af en overdragelse forudsætter efter bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 18, at overdragelsen ikke, når der er tale om radiofrekvenser, der anvendes til udbud af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, forventes at begrænse konkurrencen på det relevante marked, herunder skabe en uhensigtsmæssig koncentration af aktørerne på det relevante marked. Denne forudsætning gælder tilsvarende for den foreslåede bestemmelse.

Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20. juni 2007 om de nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark, at det i forbindelse med en ny frekvensregulering er nødvendigt at sikre, at udvidet adgang til handel med radiofrekvenser ikke skaber en sådan koncentration i markedet, at det er til skade for konkurrencen, og at det skal undersøges, om konkurrence kan sikres i fornødent omfang uden en forudgående kontrol i forbindelse med overdragelse af tilladelser. Derudover fremgår det af den telepolitiske principaftale fra 1999, at målsætningerne for frekvenspolitikken bl.a. er at fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og vækst, og som derigennem sikrer alle danskere adgang til moderne kommunikationsteknologier.

Den foreslåede bestemmelse er en ændring i forhold til den gældende bestemmelse i frekvenslovens § 18, idet der ikke ved overdragelser vil blive stillet krav om en forudgående godkendelse heraf. Ændringen fra forudgående godkendelse af overdragelser til efterfølgende konkurrencetilsyn indebærer, at de tilladelsesindehavere, der overdrager radiofrekvenser, vil opleve, at overdragelser kan gennemføres hurtigere. Der vil således som hovedregel alene skulle ske underretning af IT- og Telestyrelsen om den gennemførte overdragelse af hele eller dele af tilladelsen, jf. den foreslåede § 21, således at IT- og Telestyrelsen kan udstede tilladelser, føre tilsyn og opkræve frekvensafgifter.

Indførelsen af bestemmelsen har til hensigt at sikre, at en tilladelsesindehaver ikke gennem sin rådighed over frekvensressourcer vil kunne forhindre en effektiv udnyttelse af frekvensressourcer til skade for konkurrencen. Der indføres med den foreslåede bestemmelse en sektorspecifik konkurrencebestemmelse. Dette skyldes, at forbuddet i konkurrencelovens § 11 mod misbrug af dominerende stilling ikke forbyder opbygning af en dominerende stilling, men kun misbruget af denne. Den foreslåede bestemmelse tager derfor sigte på at forhindre henholdsvis konkurrencebegrænsende koncentration i markedet og hamstring af radiofrekvenser. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med den foreslåede bestemmelse, jf. den foreslåede § 43.

Andre forhold af betydning for konkurrencen vil være omfattet af den almindelige konkurrencelovgivning, herunder konkurrencelovens forbud mod misbrug af dominerende stilling.

Ved vurderingen af, om den foreslåede bestemmelse er overtrådt, vil IT- og Telestyrelsen skulle vurdere tilladelsesindehaverens markedsposition. Da vurderingen vil blive foretaget efterfølgende i forhold til erhvervelsen af de relevante radiofrekvenser, vil det ved vurderingen være kendt, hvilke frekvensressourcer tilladelsesindehaveren råder over. Vurderingen af markedspositionen vil udelukkende tage udgangspunkt i omfanget af frekvensressourcer, som tilladelsesindehaveren har tilladelse til at anvende, jf. den foreslåede § 6, stk. 1. Anvendelse af radiofrekvenser, hvortil der ikke kræves tilladelse, jf. den foreslåede § 6, stk. 2, vil ikke indgå i en sådan vurdering. Hvis radiofrekvenserne bliver anvendt, f.eks. til udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, kan det fastlægges, hvilket marked tilladelsesindehaveren agerer på, og hvilken konkurrencemæssig effekt tilladelsesindehaverens erhvervelse af radiofrekvenser kan have på markedet. IT- og Telestyrelsen kan inddrage disse forhold i forbindelse med styrelsens vurdering af, om en konkret erhvervelse af radiofrekvenser indebærer etablering af en så betydende markedsposition, at tilladelsesindehaveren vil kunne forhindre en effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne til skade for konkurrencen.

De konkrete radiofrekvensers anvendelsesmuligheder for udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester vil være afgørende for, hvordan IT- og Telestyrelsen afgrænser det relevante marked, hvorpå ovennævnte vurdering skal foretages. Der vil ved afgrænsningen kunne lægges vægt på principperne for markedsafgrænsning i Kommissionens henstilling af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester.

Der vil være tilfælde, der ikke er omfattet af forbuddet. Der kan eksempelvis være situationer, hvor et frekvensbånd er så begrænset, at der i praksis kun er plads til en enkelt eller få tilladelsesindehavere. I sådanne situationer vil der dog typisk være taget stilling til tildelingen af de knappe ressourcer gennem en vurdering af knaphed og efterfølgende valg af tildelingsmetode. Tilsvarende vil der være tilfælde, hvor udbuddet af tjenester kræver et sådant minimum af frekvensressourcer, at tilladelsesindehaveren som udgangspunkt ved erhvervelsen af frekvensressourcerne ikke vil handle i strid med forbuddet, da den konkrete tjeneste ellers ikke ville kunne udbydes. Hensynet til innovation vil således skulle tages i betragtning, når det skal vurderes, om den foreslåede bestemmelse er overtrådt. Dette betyder også, at opbygningen af en i øvrigt betydende markedsposition i visse tilfælde vil kunne falde uden for bestemmelsens forbud, hvis opbygningen er nødvendig af hensyn til den naturlige udbygning af udbyderens forretning.

Den foreslåede bestemmelse vil som udgangspunkt ikke være overtrådt, hvis der i frekvensbånd omfattet af det relevante marked ikke er konstateret knaphed, og udbuddet af frekvensressourcer således er større end efterspørgslen. I en sådan situation vil det som udgangspunkt ikke være muligt til skade for konkurrencen at hindre effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne.

Den foreslåede bestemmelse tager som nævnt sigte på at imødegå hamstring af frekvensressourcer. Ved hamstring forstås hindring af effektiv udnyttelse af frekvensressourcer. Hamstring omfatter ikke kun kvantitativ akkumulering af radiofrekvenser, men også kvalitativ akkumulering af radiofrekvenser til skade for konkurrencen i form af strategisk erhvervelse af radiofrekvenser inden for bestemte frekvensbånd, hvorved mulighederne for at anvende frekvensbåndene begrænses. Omfattet heraf er den situation, hvor en tilladelsesindehaver råder over de strategisk rigtige radiofrekvenser inden for bestemte frekvensbånd i forhold til anvendelsesmulighederne. Det er f.eks. tilfældet, hvis en tilladelsesindehaver har erhvervet 0,5 MHz af 5 MHz, der er nødvendige for at kunne udbyde en elektronisk kommunikationstjeneste, og tilladelsesindehaveren undlader at udnytte de 0,5 MHz og afviser at sælge dem til en anden tilladelsesindehaver, der ville kunne anvende radiofrekvenserne sammen med andre radiofrekvenser, denne i forvejen råder over, til at udbyde elektroniske kommunikationstjenester. Som nævnt ovenfor kan der dog forekomme tilfælde, hvor det kan være nødvendigt for tilladelsesindehaveren at besidde enten et vist minimum af et givent frekvensbånd eller strategisk rigtige radiofrekvenser med henblik på et specifikt tjenesteudbud, uden at dette medfører en overtrædelse af forbuddet.

I visse frekvensbånd, herunder i liberaliserede frekvensbånd, kan der være konkurrerende anvendelsesmuligheder. I sådanne tilfælde vil det som udgangspunkt ikke være en overtrædelse af forbuddet mod til skade for konkurrencen at hindre effektiv udnyttelse af frekvensressourcer, at tilladelsesindehaveren har valgt at anvende radiofrekvenserne til at udbyde bestemte elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, selvom der findes en mere effektiv måde at udnytte radiofrekvenserne på.