Lovguiden Logo
Historisk

LBK nr 151 af 27/01/2021

Digitaliseringsministeriet

Frekvensloven § 1c

Hvor det efter denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Energistyrelsen eller Teleklagenævnet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Detaljer

Forarbejder til Frekvensloven § 1c

Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 1.

Der er dog foretaget en terminologisk ændring med henblik på at sikre overensstemmelse med lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold. Ligeledes udgår formuleringen om modtagning af radiosignaler, idet modtagning anses for at være anvendelse af radiofrekvenser på lige fod med anvendelse af radiofrekvenser til udsendelse af radiosignaler.