Lov om ændring af lov om markedsføring (Forældelsesfrist for vildledende markedsføring af fast ejendom, kreditaftaler til finansiering af eller med sikkerhed i fast ejendom og løbende kontraktforhold med angivelse af varig pris)

§ 1

Markedsføringsloven indeholder ingen regler om forældelse. Disse findes i straffeloven.

Det følger af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, at forældelsesfristen er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen. Forældelsesfristen regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt, jf. straffelovens § 94, stk. 1.

Ifølge markedsføringslovens § 37, stk. 3, straffes overtrædelse af bestemmelserne i markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Der er ikke fastsat særregler om forældelse i markedsføringsloven, hvorfor overtrædelser af markedsføringsloven er omfattet af den almindelige forældelsesfrist i straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås, at der efter lovens kapitel 10, der handler om henlæggelsesbeføjelser, indsættes et nyt kapitel 10 a med overskriften: ”Forældelsesfrist”, samt en ny § 39 a.

Det foreslås i § 39 a at indføre en 5-årig forældelse for overtrædelser af markedsføringslovens § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, i forbindelse med vildledende markedsføring af fast ejendom eller kreditaftaler til finansiering af eller med sikkerhed i fast ejendom, samt vildledende markedsføring af løbende kontraktforhold med angivelse af en varig pris.

Forslaget omfatter vildledende markedsføring af fast ejendom, som f.eks. sager om projektsalg af lejligheder, hvor der ofte først er mulighed for at konstatere, om markedsføringen af projektlejlighederne har været vildledende, efter at lejlighederne er blevet opført. Det kan f.eks. dreje sig om vildledende markedsføring af lejlighedernes størrelse eller inventar.

Forslaget omfatter også vildledende markedsføring af kreditaftaler til finansiering af eller med sikkerhed i fast ejendom. Det kan f.eks. være i sager om forhøjelse af bidragssatser på boliglån, hvor et realkreditinstitut markedsfører sig med, at forbrugeren vil kende prisen på lånet i hele lånets løbetid, men hvor realkreditinstituttet har mulighed for at hæve bidragssatserne.

Endelig omfatter forslaget også vildledende markedsføring i løbende kontraktforhold, hvor den erhvervsdrivende markedsfører sig med varige priser på f.eks. mobilabonnementer, men hvor aftalevilkårene giver mulighed for at hæve prisen.

Lovforslaget tilsigter at forlænge forældelsesfristen i sager om markedsføring af løbende kontraktforhold, hvor der angives varige priser, såsom ”prisen er for altid” eller lignende, der er egnet til at give forbrugeren en berettiget forventning om, at prisen ikke vil blive ændret, selvom det fremgår af aftalevilkårene, at den erhvervsdrivende under specifikke omstændigheder har mulighed herfor. Det forhold, at den erhvervsdrivende i aftalevilkårene har bestemmelser om, at prisen ensidigt vil kunne ændres grundet konkrete omstændigheder, vil ikke i sig selv gøre en given markedsføring vildledende, såfremt dette er angivet med tilstrækkelig tydelighed, og den erhvervsdrivende ikke samtidig markedsfører prisen som varig. Det beror på en vurdering af de konkrete markedsføringstiltag, om der er tale om vildledning.

Med forslaget fraviges den almindelige forældelsesfrist på 2 år efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. For overtrædelser af lovens øvrige strafbelagte bestemmelser gælder fortsat en 2-årig forældelsesfrist.

§ 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Loven finder anvendelse på handlinger, der er ophørt efter lovens ikrafttræden.

Markedsføringsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. markedsføringslovens § 41. Derfor gælder nærværende ændringslov heller ikke for Færøerne og Grønland, og kan derfor ikke sættes i kraft på Færøerne og Grønland.