Forarbejder til Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven § 2

(centralmyndigheden)

Det foreslås, at ministeren for familie- og forbrugeranliggender bemyndiges til at udpege den centralmyndighed, der skal fungere efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Bemyndigelsen udmøntes i overensstemmelse med anbefalingerne fra Haag 96-udvalget, således at Familiestyrelsen, der er en del af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, udpeges som centralmyndighed. Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for centralmyndighedens virksomhed. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.1.2., 3.5.1.4. og 3.5.1.5.

Overordnet set har centralmyndigheden til opgave at informere de relevante danske myndigheder om konventionen, at videresende konkrete sager og anmodninger mellem danske og udenlandske myndigheder og at formidle oplysninger om gældende ret mellem myndighederne i konventionsstaterne, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.1.1.

I relation til konkrete sager skal centralmyndigheden især stå for at videresende sager og anmodninger fra danske myndigheder til udlandet samt for at modtage udenlandske sager og anmodninger og formidle disse til den relevante danske myndighed. Det kan f.eks. dreje sig om anmodning om bistand til at finde et forsvundet barn (artikel 31, litra c), anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser (kapitel IV), fastsættelse af samvær (artikel 35), anbringelse af et barn uden for eget hjem i et andet land (artikel 33) samt overførsel af kompetence (artikel 8 og 9). Derudover skal centralmyndigheden bl.a. formidle anmodninger om indhentelse af oplysninger om barnet og dets familie (artikel 32 og 34), anmodninger om oplysninger eller udtalelser om samværsforælderen (artikel 35, stk. 2) samt underretninger om børn, der udsættes for alvorlig fare (artikel 36).

Rollen som centralmyndighed giver ikke Familiestyrelsen kompetence til at træffe afgørelser efter konventionen, bur ved anden lovgivning er styrelsen tillagt afgørelseskompetence på sagsområder, der er omfattet af konventionen, især som klageinstans i sager om samvær og forældremyndighed, jf. lov om forældremyndighed og samvær.

Bestemmelsen giver endvidere ministeren for familie- og forbrugeranliggender mulighed for – i samråd med vedkommende minister – at overlade dele af centralmyndighedens opgaver til andre myndigheder. Behovet for at udnytte denne mulighed kan opstå, hvis det på enkelte sagsområder viser sig hensigtsmæssigt at have en centralt placeret myndighed, der har kendskab til det pågældende sagsområde, og som kan varetage administrationen af konventionen på dette område i forhold til en række underordnede eller lokale myndigheder. Dette kan eksempelvis være relevant på det sociale område, som Familiestyrelsen ikke beskæftiger sig med i sit daglige arbejde. Hvis der opstår et større behov for at vejlede kommunerne om deres opgaver og pligter efter konventionen, kan det være hensigtsmæssigt at overlade dette til en centralt placeret myndighed med kendskab til det sociale område, f.eks. Ankestyrelsen eller Socialministeriet. Herudover kan det være relevant at lade en af disse myndigheder varetage de overordnede opgaver i forbindelse med behandling af anmodninger fra kontraherende stater om anbringelse af børn i Danmark, jf. artikel 33, herunder at gennemføre forhandlinger med de involverede danske og udenlandske myndigheder om dækning af udgifterne ved sådanne anbringelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.1.4., 3.5.1.5. og 3.5.3.