LOV nr 511 af 01/05/2019
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse m.v.) § 5
I lov nr. 745 af 8. juni 2018 om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.) foretages følgende ændring:
1. § 29, nr. 2, ophæves.
Forarbejder til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse m.v.) § 5
Til nr. 1
Det følger af § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, at det indsættes i § 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, der har gennemført en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til forslag til lov om forberedende grunduddannelse kan opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge (dimittendrettigheder).
Med dette lovforslags § 4, nr. 2, foreslås det af lovtekniske grunde at nyaffatte § 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som følge af, at § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, først træder i kraft den 1. august 2019, jf. § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.
Som en konsekvens heraf foreslås § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, ophævet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.