Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse m.v.) § 2

Forarbejder til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse m.v.) § 2

Til nr. 1

Efter § 1, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. august 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og § 6 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, tilrettelægger uddannelses- og forskningsministeren erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et samordnet videregående uddannelsessystem.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet, jf. § 8 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Efter lovens § 17 a, stk. 4, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om udbud i udlandet. Der er fastsat nærmere regler om udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i udlandet i bekendtgørelse nr. 853 af 6. juli 2015 om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, godkender uddannelses- og forskningsministeren udbud i udlandet af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, akademiuddannelser og diplomuddannelser i henhold til denne bekendtgørelse.

Med den foreslåede § 7 b, stk. 1, foreslås det, at et erhvervsakademi eller en professionshøjskole i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde en videregående uddannelse, således, at dele af uddannelsen skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

De uddannelser, der godkendes med gennemførelse af undervisning i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, vil være underlagt de almindelige regler for akkreditering og godkendelse, herunder prækvalifikation, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, således at den enkelte uddannelse er godkendt til en tilrettelæggelse med undervisning i Grønland eller på Færøerne.

Det vil være en forudsætning, at der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne. Det vil sige, at uddannelsen ikke må udkonkurrere eller erstatte eksisterende nationale uddannelser, som er overtaget af selvstyret eller hjemmestyret.

Den danske stat vil yde almindeligt uddannelsestilskud til uddannelsesdele i Grønland og på Færøerne svarende til tilsvarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen ikke skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.

Med den foreslåede § 7 b, stk. 2, vil ministeren fastsætte nærmere regler om udbud af uddannelser, hvor dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Det forventes blandt andet, at ministeren med den foreslåede bemyndigelse vil fastsætte en ramme, hvorefter de dele af uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer, herunder praktik, der i henhold til uddannelsens studieordning skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, højst kan udgøre 50 pct. af uddannelsens samlede ECTS-omfang.

Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte regler om, at det er en betingelse, at den samlede danske uddannelse efter uddannelsesinstitutionens vurdering vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Der vil blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionen skal have indgået en aftale med enten det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. undervisning og lokaler, samt at der stilles egnede studieboliger til rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne. Der skal være indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre på det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den nye uddannelse. Hvis det ikke er muligt at opnå et endeligt tilsagn om medfinansiering på ansøgningstidspunktet, kan godkendelsen gives på betingelse af, at uddannelsesinstitutionen på det tidligst mulige tidspunkt herefter opnår et endeligt tilsagn om medfinansiering.

Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Unødvendige merudgifter relaterer sig ikke til den enkeltes rejseudgifter eller bosætnings- og leveomkostninger, men vil f.eks. indebære, at de studerende ikke pålægges nogen form for studieafgift.

Der forventes derudover fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution bærer ansvaret for, at uddannelsen og tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder prøver eller anden bedømmelse samt klageadgang, følger de regler, som gælder for den danske uddannelse.

Endelig forventes der fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution er forpligtet til at orientere ansøgere om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne og vilkårene herfor, inden de ansøger om optagelse på uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.