Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love § 3

Forarbejder til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love § 3

Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, nr. 7, i hvidvaskloven)

Forsikringsmæglere skal have tilladelse for at måtte udøve forsikringsmæglervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. august 2013 om forsikringsformidling. Lovbekendtgørelsen bliver erstattet af lov nr. 41 af 22. januar 2018 om forsikringsformidling når erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Med denne lov udgår begrebet forsikringsmægler og erstattes i stedet af forsikringsformidler.

Som konsekvens heraf foreslås det at ændre § 1, stk. 1, nr. 7, således, at den omfatter forsikringsformidlere i stedet for forsikringsmæglere.

Til nr. 2 (§ 7, stk. 2, 4. pkt., i hvidvaskloven)

Det følger af den gældende § 7, stk. 2, i hvidvaskloven, at den daglige ledelse i virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11 og 19, skal udpege en ansat, der har fuldmagt til at træffe beslutninger på vegne af virksomheden i henhold til § 8, stk. 2, § 18, stk. 3, og § 19, stk. 1, nr. 3. Personen skal have tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering til at kunne træffe beslutninger, der kan påvirke virksomhedens risikoeksponering og kan være medlem af virksomhedens daglige ledelse. Den person, som er udpeget i medfør af § 7, stk. 2, kaldes i daglig tale den hvidvaskansvarlige. Det er en vigtig forudsætning for at varetage rollen som hvidvaskansvarlig, at personen har de nødvendige kompetencer til at sikre virksomhedens overholdelse af lovgivningen og har tilstrækkelig indflydelse på virksomhedens ledelse og (øvrige) ansatte i forhold til at sikre forankring af procedurer, processer og beslutninger med henblik på overholdelse af lovgivningen.

De omfattede virksomheder er pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, sparevirksomheder, udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske penge, forsikringsformidlere, når de formidler livsforsikringer eller andre investeringsrelaterede forsikringer, øvrige virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af aktiviteterne som nævnt i lovens bilag 1 samt danske UCITS, alternative investeringsfonde, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, hvis disse virksomheder har direkte kundekontakt, og valutavekslingsvirksomheder.

Den hvidvaskansvarlige har en særlig rolle i forhold til at sikre, at virksomheden lever op til hvidvaskloven, herunder at virksomheden udøver et effektivt forsvar mod eventuelle forsøg på at misbruge virksomheden til hvidvask af udbytte fra kriminelle handlinger eller finansiering af terrorisme. De hvidvaskansvarlige skal påse, at virksomheden skal have interne regler herom, som tager udgangspunkt i virksomhedens egne forhold, dvs. risikoanalyse af virksomheden forretningsmodel, kundetyper, produkter m.v. og at der foreligger beskrivelser for hvordan risici kan imødegås og hvilke krav virksomheden er underlagt i forhold til hvidvaskloven. Ligeledes skal den hvidvaskansvarlige godkende politikker, kontroller og procedurer, forretningsforbindelser med politisk eksponerede personer og korrespondentforbindelser uden for EU.

Det er væsentligt, at den hvidvaskansvarlige er i stand til at sikre tilstrækkelig forankring i virksomheden af foranstaltninger, som virksomheden skal træffe for at sikre overholdelse af lovgivningen.

Det foreslås at indsætte et nyt 4. pkt. i § 7, stk. 2, hvorefter personen, der ansættes som hvidvaskansvarlig, skal have et tilstrækkeligt godt omdømme og ikke må have udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen på forsvarlig måde.

Forslaget indebærer, at virksomheden inden udpegningen af en ansat som hvidvaskansvarlig skal vurdere, om den ansatte har et tilstrækkeligt godt omdømme eller har udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at den ansatte ikke vil varetage stillingen som hvidvaskansvarlig på forsvarlig måde. Har den ansatte ikke et godt omdømme eller har den ansatte udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at den ansatte ikke vil varetage stillingen som hvidvaskansvarlig på forsvarlig måde, kan virksomheden ikke udpege den pågældende ansatte til hvidvaskansvarlig.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at ansatte, der er hvidvaskansvarlige, har et godt omdømme i offentligheden og en høj standard for personlig adfærd. Bestemmelsen skal desuden sikre til, at virksomheden har fokus på, at den hvidvaskansvarlige, udover faglige kompetencer, jf. § 7, stk. 2, 3. pkt., i hvidvaskloven, også har de rette personlige kompetencer til at varetage stillingen på forsvarlig måde.

Vurderingen skal foretages af virksomheden. Finanstilsynet skal således ikke egnetheds- og hæder-lighedsvurdere den ansatte ved tiltræden som hvidvaskansvarlig, med mindre den ansatte samtidig tiltræder en stilling som direktør eller nøgleperson i virksomhed og underlægges krav til egnethed og hæderlighed i medfør af § 45 i hvidvaskloven eller anden finansiel lovgivning.

Som eksempler på en udvist adfærd, der giver grund til at antage, at en ansat ikke vil varetage stillingen som hvidvaskansvarlig på forsvarlig måde kan nævnes, situationer, hvor den ansatte eller en virksomhed, som personen har været ansat i som hvidvaskansvarlig eller ledelsesmedlem, har fået alvorlige reaktioner fra en offentlig myndighed enten i forbindelse med udøvelsen af sin rolle eller for virksomhedens foranstaltninger til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Virksomheden skal som hidtil vurdere, om den ansatte har tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering til at kunne træffe beslutninger, der kan påvirke

virksomhedens risikoeksponering og dermed være hvidvaskansvarlig, jf. § 7, stk. 2, 3. pkt.

Til nr. 3 (§ 48, stk. 6, i hvidvaskloven)

Finanstilsynet har i dag mulighed for at inddrage en virksomheds tilladelse til valutavekslingsvirksomhed, hvis virksomheden ikke overholder bestemmelserne i hvidvaskloven, jf. § 46, nr. 4. Finanstilsynet har endvidere mulighed for at inddrage en hvidvaskregistrering for en virksomhed eller en anden juridisk person omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 8, hvis virksomheden er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af registreringen, jf. straffelovens § 78, stk. 2, eller hvis en reel ejer er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af den pågældendes kontrollerede indflydelse.

Det foreslås, at Finanstilsynet kan inddrage registreringen af en virksomhed eller en person omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 8, hvis virksomheden eller personen gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af hvidvaskloven. Inddrages en virksomheds eller en persons registrering, skal virksomheden eller personen indstille sin drift inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist herfor.

Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden eller personen systematisk har undladt at identificere og kontrollere kunder i overensstemmelse med hvidvasklovens bestemmelser om kundekendskabsprocedurer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en indgribende reaktionsmulighed for Finanstilsynet, idet virksomheden eller personen omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1 nr. 8, ved en inddragelse af registreringen mister muligheden for at udøve de aktiviteter i hvidvasklovens bilag 1, som registreringen vedrører.

Det fremgår af bestemmelsen, at der skal være tale om grove eller gentagne overtrædelser. Inddragelse af registrering vil typisk være aktuel efter, at der har været givet frist til berigtigelse af forholdet og dette ikke er sket. Det forudsættes som udgangspunkt, at en mindre indgribende reaktion er anvendt over for den pågældende virksomhed eller person, før registrering inddrages, eller at forholdene indebærer, at virksomheden eller personen ikke har mulighed for at rette op på overtrædelserne inden for en tilpas kort tidshorisont. Kan forholdene rettes op ved en mindre indgribende reaktion, end at trække registreringen, skal den mindre reaktion vælges. En mildere reaktion kan bl.a. være, at Finanstilsynet giver påbud om, at virksomheden retter op på de kritisable forhold, at forholdet anmeldes til politiet eller at Finanstilsynet giver påbud om afsættelse af den hvidvaskansvarlige.

En afgørelse om inddragelse af en registrering vil skulle træffes af Finanstilsynets bestyrelse i medfør af hvidvasklovens § 47, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.

En afgørelse om inddragelse af registrering vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet i medfør af § 76 i hvidvaskloven.

Til nr. 4 (§ 51 a i hvidvaskloven)

Finanstilsynet har ikke i dag mulighed for at påbyde en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11 og 19, i hvidvaskloven at afsætte den person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2, i samme lov, med mindre personen samtidig er direktør eller nøgleperson og dermed underlagt krav til egnethed og hæderlighed i medfør af § 45, stk. 1, i hvidvaskloven eller anden finansiel lovgivning. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 3, nr. 2.

Det foreslås at indsætte en ny § 51 a i hvidvaskloven. Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11 og 19, at afsætte den person, der er udpeget i henhold til § 7, stk. 2, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis personen ikke har et tilstrækkeligt godt omdømme, eller hvis personens adfærd giver grund til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen på forsvarlig måde, jf. § 7, stk. 2, 4. pkt.

Virksomheden skal selv gribe ind over for en hvidvaskansvarlig, der ikke længere har et godt omdømme, eller som har udvist en adfærd, der giver grund til at antage, at personen ikke længere vil varetage stillingen på en forsvarlig måde. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de tilfælde, hvor virksomheden mod forventning ikke selv har afsat den hvidvaskansvarlige. I det tilfælde vil den pågældende virksomhed modtage et påbud om at afsætte den hvidvaskansvarlige inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.

Efterlever en virksomhed ikke påbuddet, vil Finanstilsynet kunne inddrage virksomhedens tilladelse eller registrering som følge af manglende overholdelse af hvidvaskloven.

Finanstilsynet vil desuden i henhold til § 80 i hvidvaskloven kunne pålægge ugentlige bøder eller dagsbøder, hvis virksomheden ikke efterlever påbuddet. Bøderne anses for at være et bedre tvangsmiddel til at sikre et hurtigt, effektivt og mindre indgribende indgreb end muligheden for at inddrage en virksomheds tilladelse. Muligheden for at inddrage en tilladelse vil som udgangspunkt kun finde anvendelse i særlige situationer, hvor alle andre indgrebsmuligheder er udtømte. En anden indgrebsmulighed vil være påbud om afsættelse af direktøren i en finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at påbud meddelt efter stk. 1 kan forlanges indbragt for domstolene af Finanstilsynet, af virksomheden og af den person, som påbuddet vedrører.

Dette betyder, at såfremt den virksomhed eller den person, som påbuddet vedrører, ønsker at Finanstilsynet skal indbringe sagen for domstolene, da skal virksomheden eller personen anmode Finanstilsynet herom.

Der stilles ingen formkrav til anmodningen. Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke virksomheden eller den person, som påbuddet retter sig mod, fra selv at anlægge sag ved domstolene gennem den almindelige borgerlige retspleje eller fra at indbringe afgørelsen for Erhvervsankenævnet.

En anmodning om indbringelse af sagen for domstolene tillægges som udgangspunkt ikke opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog har retten mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende.

Forslaget indebærer, at fristen for indgivelse af anmodning til Finanstilsynet starter fra den dato, den pågældende modtager Finanstilsynets påbud. Fristen udløber senest 4 uger efter, at den pågældende er blevet meddelt påbuddet. Udløber 4 ugers fristen på en helligdag, forlænges fristen til førstkommende hverdag efter helligdagen.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at Finanstilsynet skal indbringe sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom.

Det foreslås i stk. 2, 4. pkt., at sagen skal anlægges i den borgerlige retsplejes former.