Lovguiden Logo
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)›§ 22
Historisk

LOV nr 502 af 23/05/2018

Justitsministeriet

Databeskyttelsesloven § 22

Bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-3, artikel 14, stk. 1-4, artikel 15 og artikel 34 gælder ikke, hvis den registreredes interesse i oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv.

Stk. 2. Undtagelse fra bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-3, artikel 14, stk. 1-4, artikel 15 og artikel 34 kan tillige gøres, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder navnlig til

  1. statens sikkerhed,

  2. forsvaret,

  3. den offentlige sikkerhed,

  4. forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed,

  5. andre vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Den Europæiske Unions eller en medlemsstats generelle samfundsinteresser, navnlig Den Europæiske Unions eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, folkesundhed og social sikkerhed,

  6. beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed og retssager,

  7. forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede erhverv,

  8. kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse i de tilfælde, der er omhandlet i nr. 1-5 og 7,

  9. beskyttelse af den registreredes eller andres rettigheder og frihedsrettigheder og

  10. håndhævelse af civilretlige krav.

Stk. 3. Oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages fra retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, i samme omfang som efter reglerne i §§ 19-29 og 35 i lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 4. Databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages for domstolene, når disse handler i deres egenskab af domstol.

Stk. 5. Databeskyttelsesforordningens artikel 15, 16, 18 og 21 finder ikke anvendelse, hvis oplysningerne udelukkende behandles i videnskabeligt eller statistisk øjemed.

Stk. 6. Databeskyttelsesforordningens artikel 34 gælder ikke, så længe underretning af registrerede konkret må antages at vanskeliggøre efterforskningen af strafbare forhold. Anvendelse af 1. pkt. kan alene besluttes af politiet.

Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

LovParagraffer
Cirkulære om aftale om tillidsrepræsentanters behandling af personoplysninger i arbejdsgivers it-systemer, herunder arbejdsgivers tekniske bistand hertilCIR1H nr 10021 af 21/12/2020–
Detaljer

Lov om ændring af databeskyttelsesloven og lov om Det Centrale Personregister (Ophævelse af bestemmelser om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring, undtagelse fra oplysningspligten og indsigtsretten hos Procesbevillingsnævnet og tilpasning af indsigtsretten hos Folketingets Ombudsmand)

§ 22Gå til lovkildeLOV nr 1784 af 28/12/202329. december 2023
Nuværende lovtekst
Konsolideret lovtekst
Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst RENAMED
@@ -39,11 +39,15 @@
39
  Stk. 4.
40
  Databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages for
41
  domstolene, når disse handler i deres egenskab af domstol.
42
 
43
  Stk. 5.
44
  Databeskyttelsesforordningens artikel 15, 16, 18 og 21 finder ikke anvendelse, hvis oplysningerne udelukkende behandles i
45
  videnskabeligt eller statistisk øjemed.
46
 
47
  Stk. 6.
48
  Databeskyttelsesforordningens artikel 34 gælder ikke, så længe underretning af registrerede konkret må antages at vanskeliggøre
49
- efterforskningen af strafbare forhold. Anvendelse af 1. pkt. kan alene besluttes af politiet.
 
 
 
 
 
39
  Stk. 4.
40
  Databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages for
41
  domstolene, når disse handler i deres egenskab af domstol.
42
 
43
  Stk. 5.
44
  Databeskyttelsesforordningens artikel 15, 16, 18 og 21 finder ikke anvendelse, hvis oplysningerne udelukkende behandles i
45
  videnskabeligt eller statistisk øjemed.
46
 
47
  Stk. 6.
48
  Databeskyttelsesforordningens artikel 34 gælder ikke, så længe underretning af registrerede konkret må antages at vanskeliggøre
49
+ efterforskningen af strafbare forhold. Anvendelse af 1. pkt. kan alene besluttes af politiet.
50
+
51
+ Stk. 7. Databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages af Procesbevillingsnævnet i henhold til retsplejelovens § 22, stk. 1.
52
+
53
+ Stk. 8. Databeskyttelsesforordningens artikel 15 finder ikke anvendelse på Folketingets Ombudsmands behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden som led i behandlingen af en sag. Folketingets Ombudsmand videresender indsigtsanmodninger efter artikel 15 til de relevante myndigheder m.v.

Ændringer

Nr 3:
I § 22 indsættes som stk. 7 og 8:
 »Stk. 7. Databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages af Procesbevillingsnævnet i henhold til retsplejelovens § 22, stk. 1.
 Stk. 8. Databeskyttelsesforordningens artikel 15 finder ikke anvendelse på Folketingets Ombudsmands behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden som led i behandlingen af en sag. Folketingets Ombudsmand videresender indsigtsanmodninger efter artikel 15 til de relevante myndigheder m.v.«

Forarbejder

Til nr. 2 og 3
I databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3, er der fastsat nærmere betingelser for behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring. I databeskyttelseslovens § 13, stk. 5-7, er der endvidere fastsat markedsføringsregler vedrørende adressering- og kuverteringsbureauer. I databeskyttelseslovens § 13, stk. 8 og 9, bemyndiges justitsministeren til at fastsætte yderligere begrænsninger ved behandling af oplysninger til brug ved markedsføring. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at ophæve § 13, stk. 1-3 og stk. 5-9 .
Det foreslåede vil indebære, at man sikrer, at databeskyttelsesloven er i overensstemmelse med det nationale råderum i databeskyttelsesforordningen.
Den foreslåede ordning, hvorefter databeskyttelseslovens § 13, stk. 1, ophæves, vil medføre, at der ikke længere stilles krav om forbrugerens udtrykkelige samtykke, når en virksomhed ønsker at videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed ved direkte markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed.
Den foreslåede ordning, hvorefter databeskyttelseslovens § 13, stk. 2, ophæves, vil medføre, at virksomheder ikke længere vil kunne basere en behandling af personoplysninger på databeskyttelseslovens § 13, stk. 2, hvorefter videregivelse og anvendelse som nævnt i stk. 1 kan ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, er opfyldt. Den foreslåede ordning vil indebære, at hvis en virksomhed fremadrettet ønsker at videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed ved direkte markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, vil virksomheden skulle vurdere, om behandlingen kan ske på baggrund af et af behandlingsgrundlagene i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f.
Det beror på en konkret vurdering, om en virksomhed kan videregive eller anvende personoplysninger til brug for direkte markedsføring på baggrund af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (interesseafvejning). Der kan bl.a. findes fortolkningsbidrag i forordningens præambelbetragtning nr. 47 og Datatilsynets praksis. Datatilsynet har bl.a. udtalt, at oplysninger indhentet i forbindelse med en konkurrence, hvor der bl.a. spørges til konkurrencedeltagerens specifikke mobiludbyder og TV-udbyder, hvilke specifikke streaming-tjenester konkurrencedeltageren benytter, hvilken el-leverandør konkurrencedeltageren har, hvilket realkreditinstitut konkurrencedeltageren er kunde hos, samt hvilken timeantalsmæssig tilknytning konkurrencedeltageren har til arbejdsmarkedet, er for detaljerede til med henblik på direkte markedsføring at kunne videregives inden for rammerne af forordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
Den foreslåede ordning, hvorefter databeskyttelseslovens § 13, stk. 1 og 6, ophæves, vil desuden medføre, at der ikke længere stilles krav om, at et samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring skal indhentes i overensstemmelse med markedsføringslovens § 10, der indeholder et forbud mod at sende direkte markedsføring til nogen ved brug af elektronisk post, et automatiseret opkaldssystem eller telefax, medmindre den pågældende har givet sit forudgående samtykke (det såkaldte spamforbud), som virksomhederne forsat vil skulle overholde.
Den foreslåede ophævelse af databeskyttelseslovens § 13, stk. 3, hvorefter der efter stk. 2 ikke kan videregives eller anvendes følsomme oplysninger eller oplysninger om strafbare forhold, vurderes ikke at ville have konsekvenser for retstilstanden, da behandling af følsomme personoplysninger og oplysninger om strafbare forhold også er begrænset i databeskyttelsesforordningens artikel 9 og databeskyttelseslovens § 8.
Den foreslåede ordning, hvorefter databeskyttelseslovens § 13, stk. 5, ophæves, vil medføre, at dataansvarlige adresserings- og kuverteringsbureauer kan behandle yderligere oplysninger end de nævnte i databeskyttelseslovens § 13, stk. 5, nr. 1 og 2, hvis der kan identificeres et behandlingsgrundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at der ikke længere vil gælde et forbud i databeskyttelseslovens § 13, stk. 7, mod dataansvarlige adresserings- og kuverteringsbureauers behandling af særlige kategorier af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 9 (følsomme oplysninger) og oplysninger om strafbare forhold efter databeskyttelseslovens § 8 med henblik på direkte markedsføring, uanset om der er givet samtykke dertil. Det bemærkes, at følsomme personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke må behandles, medmindre en af undtagelserne i artikel 9, stk. 2, eller bestemmelser, der gennemfører artikel 9, gør sig gældende, og der samtidig foreligger et lovligt grundlag for behandling i forordningens artikel 6.
Herudover bemærkes, at reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 21, stk. 2-4, om den registreredes indsigelsesret over for behandling af oplysninger med henblik på direkte markedsføring og den dataansvarliges pligt til at meddele den registrerede om muligheden til at gøre indsigelse, fortsat gælder. For nærmere om forordningens artikel 21 henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ophævelse af databeskyttelseslovens § 13, stk. 8 og 9, vil medføre, at justitsministeren ikke ved bekendtgørelse vil kunne begrænse adgangen for behandling af bestemte typer af oplysninger med henblik på direkte markedsføring i medfør af denne bestemmelse.
Kravene til behandling af personoplysninger i markedsføringsøjemed vil således som følge af forslaget følge direkte af databeskyttelsesforordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.