LOV nr 1658 af 20/12/2016
Erhvervsministeriet
Lov om Planklagenævnet § 4a
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.)
I § 4 a, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Hvis en klage vedrører en afgørelse, som har betydning for etablering af vedvarende energianlæg i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal nævnet begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved prøvelse af sager efter 2. pkt. lade 1. instans' vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energianlæg indgå med betydelig vægt.«
Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at bestemmelserne i stk. 1, 2. og 3. pkt., skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energianlæg, virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil og anlæg til fangst, transport eller lagring af CO2.
Forarbejder til Lov om Planklagenævnet § 4a
Af forslaget til stk. 1 følger, at Planklagenævnets formand eller en stedfortræder for formanden på vegne af nævnet kan træffe afgørelse i sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og i sager, der alene angår retlige spørgsmål. Den foreslåede formandskompetence svarer til den kompetence, som formanden for Natur- og Miljøklagenævnet i dag er tillagt i plansager, jf. § 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
Større og principielle afgørelser er afgørelser, hvor væsentlig hensyn til vækst og udvikling skal afvejes over for væsentlige hensyn til natur og miljø, herunder afgørelser af særligt vidtrækkende økonomisk betydning for samfundet eller for afgørelsens adressat. Det vil endvidere kunne tillægges betydning, om der i sagen er uenighed mellem myndigheder, hvilket ofte vil være tilfældet, hvis klager er en myndighed. Kriteriet "større eller principiel" sigter endvidere til, at sagens genstand ikke er af rent lokal betydning.
Formanden eller en stedfortræder for denne kan desuden træffe afgørelse i sager, der alene angår retlige spørgsmål, hvilket er sager, der alene kræver juridisk sagkundskab. Sager, der alene angår retlige spørgsmål, vil for eksempel være aktindsigtssager, hvor der alene kræves juridisk sagkundskab. Tilsvarende vil hjemmelsspørgsmål, fx spørgsmålet om, hvorvidt der er anvendt den rette påbudsbestemmelse eller afvisning af sager pga. formelle spørgsmål (klageberettigelse, klagefrist, forkert klageinstans m.v.) være retlige spørgsmål, der kan afgøres af formanden alene. Formanden eller en stedfortræder for denne kan i den forbindelse træffe principielle afgørelser af retlig betydning.
Med stk. 2, foreslås det, at Planklagenævnet skal være fuldtalligt, når det træffer afgørelser i de klagesager, som formanden eller en stedfortræder for denne ikke har kompetence til at behandle alene efter stk. 1.
Det indebærer, at klager, der indbringes for Planklagenævnet, og som falder uden for formandskompetencen efter stk. 1, skal afgøres af det samlede nævn. Det vil sige, at Planklagenævnet ved behandling af disse klagesager skal bestå af alle 11 medlemmer (formanden eller en stedfortræder for denne, en landsdommer, fire læge medlemmer og de fem sagkyndige medlemmer), idet suppleanterne kan indtræde i stedet, når medlemmer er forhindret i at deltage.
Det vil gælde for større og principielle afgørelser, og for sager, der ikke alene angår retlige spørgsmål. Kriteriet ”større eller principiel” sigter til afgørelser, hvis indhold ikke kun er af rent lokal betydning. Afgørelser er fx ”større eller principielle”, hvis hensynet til væsentlige natur-, miljø-, kultur- eller landskabsværdier skal afvejes overfor andre væsentlige interesser, herunder væsentlige interesser til vækst og erhvervsudvikling, hvilket fx vil være tilfældet ved afgørelser med vidtrækkende økonomisk betydning for samfundet eller for afgørelsens adressat. Afgørelser af uenigheder mellem myndigheder, ofte markeret ved at klager er en myndighed, vil desuden være principielle, ligesom klager, der tillige indeholder principielle retlige spørgsmål kan henregnes til denne kategori.
Det foreslås desuden, at Planklagenævnets afgørelser træffes med almindelig stemmeflerhed, og at formandens - eller i dennes fravær stedfortræderens - stemme er udslagsgivende.
Det foreslås samtidig, at Planklagenævnet træffer afgørelserne på et møde eller ved skriftlig procedure i nævnet. Formanden eller en stedfortræder for denne beslutter i den konkrete sag, om afgørelsen skal træffes på et møde eller på skriftligt grundlag (skriftlig nævnsprocedure), og Planklagenævnet kan i sin forretningsorden, jf. den foreslåede § 10, stk. 1, fastsætte nærmere retningslinjer for, hvornår afgørelser træffes på henholdsvis møder og i skriftlige procedure.
Det vil normalt kun være nødvendigt for nævnet at træde sammen og holde møde i de større eller principielt betydende sager, hvor en nævnsafgørelse kræver kollektivt kalibrerede afvejninger og egentlig votering, eller i sager hvor skriftlighed ikke er en egnet måde for nævnet at afgøre klagesagen på.