Search for a command to run...
LBK nr 1342 af 21/11/2016
Beskæftigelsesministeriet
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, har ret til tilbud efter kapitel 10-12, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering give tillægsydelser efter kapitel 14 og 15.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, og som er jobparate, kan få tilbud og tillægsydelser efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2, i kapitlerne 10-12, 14 og 15, jf. dog stk. 4-7.
Stk. 3. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, og som er aktivitetsparate, kan få tilbud og tillægsydelser efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 3, i kapitlerne 10-12, 14 og 15, jf. dog stk. 4-7.
Stk. 4. Tilbud efter kapitel 10 til personer omfattet af § 2, nr. 10, kan højst vare op til 6 uger, medmindre danskundervisning indgår som en betydelig del af tilbuddet. Den samlede varighed kan ikke overstige 26 uger. Bestemmelserne i §§ 34-36 om varighed finder ikke anvendelse.
Stk. 5. Under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen til personer omfattet af § 2, nr. 10, efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag udgøre
80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og
60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre personer.
Stk. 6. Udbetaling af løn efter stk. 5, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i riget bortset fra på Færøerne og i Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.
Stk. 7. Bestemmelserne i §§ 32 a, 38, 45 og 52 a finder ikke anvendelse for personer omfattet af § 2, nr. 10.