Search for a command to run...
| Nr 1: | I § 60, stk. 2, 2. pkt., ændres »konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« til: »konkurrenceforvridning efter §§ 64, 80, 88 og 94 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 15 b i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.« |
LBK nr 1342 af 21/11/2016
Beskæftigelsesministeriet
Fastsættelse af, hvilken løntilskudssats efter § 63 der skal udbetales, sker efter en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte, jf. dog stk. 2-7. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, foretages vurderingen efter de regler, der er fastsat i medfør af § 31, 5. pkt., om krav til undersøgelse af arbejdsevne.
Stk. 2. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, udgør løntilskuddet 74,05 kr. pr. time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 107,55 kr. pr. time.
Stk. 3. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, 11 og 14, kan løntilskuddet højst udgøre 143,14 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. Ved ansættelse af personer omfattet af § 2, nr. 4, i elev- og lærlingeforløb, hvor lønnen fastsættes efter § 56, stk. 1, skal tilskuddet efter § 63 fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 4. Ved ansættelse i elev- og lærlingeforløb kan der kun ydes tilskud til elev- eller lærlingelønnen, hvis personen på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.
Stk. 5. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, udgør løntilskuddet 74,05 kr. pr. time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 143,14 kr. pr. time.
Stk. 6. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, udgør løntilskuddet 26,54 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan løntilskuddet udgøre 46,48 kr. pr. time, herunder i tilfælde, hvor arbejdsgivere, der modtager tilskud til personer, der før den 1. juli 1998 er ansat i beskyttede enkeltpladser efter lov om social bistand, i stedet ønsker at modtage tilskud efter dette kapitel.
Stk. 7. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, kan løntilskuddet højst udgøre 143,14 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.
| IntegrationslovenLBK nr 1146 af 22/06/2020 |
| Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsLBK nr 280 af 01/03/2024 |
| RetssikkerhedslovenLBK nr 354 af 02/04/2025 |