Search for a command to run...
LBK nr 1342 af 21/11/2016
Beskæftigelsesministeriet
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11-14, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af følgende:
Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. stk. 5, og
uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet og for personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Stk. 4. Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder § 43 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kan herunder fravige betingelsen om, at uddannelsen umiddelbart skal være rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
| Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsLBK nr 280 af 01/03/2024 |
| Vejledning om ledsageordning, kontaktperson til døvblinde, funktionsevnemetoden, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbudVEJ nr 9286 af 26/04/2018 | – |