Search for a command to run...
LBK nr 1342 af 21/11/2016
Beskæftigelsesministeriet
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal der i de første 6 måneders sammenlagt ledighed afholdes individuelle jobsamtaler efter § 16, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 1 måned, jf. dog stk. 4 og § 19.
Stk. 2. Efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed skal der afholdes jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Senest når personen har været ledig i sammenlagt 16 måneder, skal der afholdes en jobsamtale ud over jobsamtalerne i stk. 2, hvor jobcenteret skal tilbyde personen en intensiveret indsats.
Stk. 4. Jobsamtaler efter stk. 1 og 2 kan afholdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter. I de første 6 måneders sammenlagt ledighed skal der dog afholdes mindst seks jobsamtaler og efterfølgende mindst fire jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 12 måneder.
Stk. 5. Jobsamtaler efter stk. 1 og 2 kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 6. Samtalen efter § 26 a, stk. 3, 2. pkt., kan træde i stedet for en jobsamtale efter stk. 1, dog ikke i stedet for en jobsamtale efter § 16 b.
Stk. 7. Personer skal selv booke jobsamtaler efter stk. 1 og 2 på »Min side« på Jobnet bortset fra jobsamtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. § 16 b. Jobcenteret kan dog efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som jobcenteret vurderer vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.3
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om selvbooking og om afmelding som arbejdssøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke jobsamtaler.4