Search for a command to run...
LBK nr 1342 af 21/11/2016
Beskæftigelsesministeriet
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-31, samt personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. De personer, som er nævnt i 1. pkt., skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål.
Stk. 2. En person, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal hurtigst muligt og senest 2 uger efter tilmelding indlægge oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 2, skal det ske hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 32, og for en person, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparat, skal det ske senest efter 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Personen skal løbende opdatere oplysningerne i Jobnet.
Stk. 3. Hvis der foreligger oplysninger som nævnt i stk. 1 fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.
Stk. 4. Jobcenteret skal yde bistand i forbindelse med, at en person indlægger oplysninger i Jobnet, hvis personen anmoder herom. Samme forpligtelse har arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer.
Stk. 5. Staten, kommunen og arbejdsløshedskassen har adgang til de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet.
| Bekendtgørelse af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.LBK nr 254 af 01/03/2024 |
| Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsLBK nr 280 af 01/03/2024 |