Lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter § 2

Forarbejder til Lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter § 2

Bestemmelsens stk. 1 etablerer retsgrundlaget for oprettelse og drift af en domsdatabase i Domstolsstyrelsens regi.

Formålet med domsdatabasen er at tilgodese det grundlæggende princip om offentlighed i retsplejen ved at gøre domme offentligt tilgængelige for enhver i en digital database. Der etableres med domsdatabasen en gratis adgang for såvel private som erhvervsdrivende og offentlige myndigheder til domme fra Danmarks Domstole med henblik på såvel privat som kommerciel og forskningsmæssig brug af de offentliggjorte domme.

Domsdatabasen forudsættes etableret inden for rammerne af persondataloven samt forvaltningslovens og straffelovens regler om tavshedspligt.

Det følger på den baggrund af bestemmelsen i stk. 1, at Domstolsstyrelsen efter forslaget skal være den ansvarlige myndighed, herunder i forhold til persondatalovgivningen. Domstolsstyrelsen skal således være dataansvarlig i persondatalovens forstand for den behandling af personoplysninger, som finder sted i forbindelse med driften af domsdatabasen, jf. dog nedenfor om de enkelte domstoles videregivelse af oplysninger til brug for driften af domsdatabasen. Domstolsstyrelsen vil som dataansvarlig skulle indhente en udtalelse fra Datatilsynet inden førelsen af domsdatabasen, og behandlingen af oplysninger vil skulle ske på de vilkår, som måtte blive meddelt af Datatilsynet, og i øvrigt efter reglerne i persondataloven. Det indebærer bl.a., at der i en række sager skal ske anonymisering af fortrolige oplysninger eller oplysninger om rent private forhold mv.

Mens Domstolsstyrelsen bliver dataansvarlig for domsdatabasen, er det forventningen, at opgaverne forbundet med at anonymisere og indlægge domme i domsdatabasen vil blive varetaget af medarbejdere i en behandlingsenhed, der placeres ved en byret. Det er Domstolsstyrelsens forventning, at behandlingsenheden indtil videre vil blive placeret ved Retten på Bornholm.

Behandlingsenheden vil kunne tilgå dommene og tilknyttede oplysninger om sagen og foretage anonymisering og anden bearbejdning af de domme, der skal offentliggøres. De offentliggjorte domme bliver digitalt tilgængelige for enhver i den offentlige domsdatabase via en portalløsning.

Datatilsynet har i 2001 i medfør af persondatalovens § 9, stk. 3, fastsat standardvilkår for retsinformationssystemer og har herunder fastsat vilkår for anonymisering ved offentliggørelse af domme i retsinformationssystemer, som vil finde anvendelse ved behandlingen af domme med henblik på offentliggørelse i domsdatabasen.

Det fremgår af standardvilkårene, at en eventuel anonymisering består i udeladelse af personnavne, præcise adresseangivelser samt eventuelt andre identifikationsoplysninger vedrørende personer. I stedet for de udeladte oplysninger kan der indsættes neutrale betegnelser. Personnumres løbenummer udelades.

Det forudsættes, at anonymisering og udeladelse af oplysninger sker efter et forsigtighedsprincip, således at Domstolsstyrelsen kan indlægge en vis sikkerhedsmargin, og at der i tvivlstilfælde sker anonymisering eller udeladelse af oplysninger. I det fåtal af sager, hvor der ikke blot skal anonymiseres, men også udelades fortrolige oplysninger, vil denne opgave skulle varetages i et samarbejde mellem behandlingsenheden og den ret, som har afsagt dommen. I disse tilfælde kan der være behov for, at behandlingsenheden og domstolene korresponderer om omfanget af fortrolige oplysninger med henblik på at identificere de passager i domme, som skal undlades offentliggjort.

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter alene, at Domstolsstyrelsen skal forestå offentliggørelse af domme i domsdatabasen. Der er ikke herved taget stilling til, hvilke domme der skal offentliggøres, og den foreslåede bestemmelse indebærer således ikke en forpligtelse for Domstolsstyrelsen til at offentliggøre alle domme eller bestemte (typer af) domme i domsdatabasen. Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte nærmere regler herom i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal ses i lyset af, at domsdatabasen forudsættes etableret ved en løbende systematisk og automatiseret overførsel af domme og en række sagsbehandlingsdata, som stammer fra domstolene. Bestemmelsen har til formål at tilvejebringe den fornødne lovhjemmel for at kunne foretage en systematisk videregivelse af alle domme til behandlingsenheden inden for rammerne af persondataloven.

Det forudsættes således, at overførslen primært vil ske fra retternes sagsbehandlingssystemer til et rålager, som kan tilgås af den behandlingsenhed under Domstolsstyrelsen, der skal forestå driften af domsdatabasen. Herfra sker der en udvælgelse af afgørelser til offentliggørelse i domsdatabasen, ligesom der foretages fornøden anonymisering og, hvor dette er påkrævet, udelades fortrolige oplysninger. Dommene gøres offentligt tilgængelige på internettet via en portalløsning. Selve afgørelsen er hovedproduktet for domsdatabasen, men de såkaldte metadata, som skabes på sagen fra den anlægges eller modtages og til den afsluttes, er afgørende for, at søgning, filtrering og analyse bliver mulig i domsdatabasen.

De enkelte domstole anses for dataansvarlige for den videregivelse af domme og andre sagsbehandlingsdata, som finder sted i forbindelse med driften af domsdatabasen. Domstolenes videregivelse af oplysninger vurderes at kunne ske inden for persondatalovens rammer, herunder lovens § 9 om retsinformationssystemer.

I stk. 3 foreslås en række begrænsninger i retten til aktindsigt i de domme og andre sagsbehandlingsdata, som domstolene stiller til rådighed til brug for domsdatabasen. Bestemmelsen fraviger i den forbindelse reglerne om aktindsigt, herunder reglerne om ret til sammenstilling af oplysninger i en database (dataudtræk), i offentlighedsloven for så vidt angår disse domme og sagsbehandlingsdata. Det overordnede formål med disse begrænsninger er at indkapsle de meget store mængder følsomme personoplysninger og andre fortrolige oplysninger, som vil blive overført til domsdatabasens rålager i kraft af den overførsel af oplysninger fra domstolene, som skal finde sted. Rålageret vil således med tiden komme til at indeholde meget store mængder personoplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, samt andre fortrolige oplysninger. Bestemmelserne ændrer ikke retsgrundlaget for Domstolsstyrelsens øvrige sagsbehandling i forbindelse med driften af domsdatabasen, og databasen vil således blive omfattet af offentlighedsloven på linje med Domstolsstyrelsens øvrige virksomhed.

I stk. 3, 1. pkt., foreslås det på den baggrund, at retten til aktindsigt efter offentlighedsloven ikke skal omfatte de domme og andre sagsbehandlingsdata, der som nævnt i udkastets § 9 a, stk. 2, overføres fra domstolene til domsdatabasens rålager. Domme og andre dokumenter hos domstolene er ikke i dag omfattet af reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven, men derimod af de særlige regler om aktindsigt i retssager, jf. retsplejelovens kapitel 3 a. Ved overførslen til rålageret vil dommene mv. imidlertid komme til at indgå i den offentlige forvaltning og dermed som udgangspunkt blive omfattet af offentlighedsloven og reglerne heri om aktindsigt. Formålet med at etablere domsdatabasen er ikke at etablere en ekstra adgang til aktindsigt ved siden af den særlige regulering af aktindsigt i domstolenes afgørelser og sager, der ud fra nøje afvejede hensyn er fastsat i retsplejelovens kapitel 3 a. For at undgå at domsdatabasens rålager ved etablering af domsdatabasen bliver omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt, herunder reglerne om ret til sammenstilling af oplysninger i en database (dataudtræk), foreslås det på den baggrund, at retten til aktindsigt efter offentlighedsloven ikke skal omfatte de domme og sagsbehandlingsdata, som overføres fra domstolene til Domstolsstyrelsen.

Der kan i visse sager være et behov for korrespondance mellem den enkelte ret og Domstolsstyrelsen om undladelse af at offentliggøre visse oplysninger i sager, hvor særlige fortrolighedshensyn foreligger. Der kan også tænkes at være andre forhold, som det af hensyn til at sikre korrekte oplysninger i domsdatabasen konkret kan være nødvendigt at korrespondere om, herunder f.eks. oplysninger om anke, berigtigelser eller lignende. For at sikre at der ikke gennem ret til aktindsigt efter offentlighedslovens regler i denne korrespondance skabes adgang til oplysninger om de konkrete sager, foreslås det i stk. 3, 2. pkt. , at de oplysninger, som udveksles mellem domstolene og Domstolsstyrelsen om domme og andre sagsbehandlingsdata heller ikke omfattes af offentlighedslovens regler om aktindsigt.

Den, der ønsker aktindsigt i en dom i videre omfang end, hvad der offentliggøres i domsdatabasen, må således – på samme måde som efter gældende ret – ansøge herom i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 3 a. Adgangen til at søge aktindsigt efter disse regler vil fortsat være gældende efter etableringen af domsdatabasen. Det følger af retsplejelovens § 41 e, stk. 2, at anmodninger om aktindsigt i domme i borgerlige sager skal indgives til den ret, som har afsagt dommen, mens anmodning om aktindsigt i straffesager indgives til politidirektøren.

For så vidt angår pligten efter forvaltningslovens § 31 til at videregive oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder bemærkes, at det følger af persondatalovens § 9, stk. 2, at oplysninger, som alene behandles med henblik på at føre et retsinformationssystem, ikke senere må behandles i andet øjemed. Domstolsstyrelsen vil derfor ikke være berettiget – og således heller ikke forpligtet efter forvaltningslovens § 31 – til at udlevere oplysninger fra domsdatabasen til brug for andre forvaltningsmyndigheders sagsbehandling mv.

Det foreslås endelig i stk. 4 , at Domstolsstyrelsen i loven får en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om domsdatabasen og driften heraf.

Baggrunden herfor er, at der vil være et behov for regulering af en række tekniske og praktiske forhold, som mest hensigtsmæssigt kan ske administrativt, bl.a. fordi de kan være afhængige af den tekniske udformning af domsdatabasen. Den nærmere tekniske udformning vil først kunne fastlægges, når den endelige udformning af domstolenes digitale sagsbehandlingssystemer er på plads, og der er foretaget en nærmere projektering af selve domsdatabasen. Reglerne kan bl.a. knytte sig til etableringen, idriftsættelsen, den nærmere indretning, adgangsforhold, herunder for kommercielle leverandører, der ønsker masseudtræk fra databasen, sikkerhedsforanstaltninger og persondatabeskyttelse.

Særligt for så vidt angår idriftsættelsen bemærkes, at Domstolsstyrelsen ved bestemmelsen bemyndiges til at fastsætte regler om domsdatabasens indhold og dermed om, hvilke domme der skal indhentes fra retterne til databasens rålager. Det forudsættes, at Domstolsstyrelsen kan bestemme, at domsdatabasen etableres gradvist og successivt, herunder eventuelt forsøgsvist, efterhånden som domstolene overgår til de nye digitale sagsbehandlingssystemer. Der vil derfor være behov for regler om, at idriftsættelsen kan foretages på en fleksibel måde.

Forslaget om gradvis udbygning af domsdatabasen skyldes bl.a., at domsdatabasen forudsættes at basere sig på den gradvise digitalisering af domstolenes sagsbehandlingssystemer. Det betyder bl.a., at domsdatabasen i de første år som udgangspunkt kun vil indeholde borgerlige domme, da det er sagsbehandlingssystemerne i borgerlige sager, som først digitaliseres.

Endvidere foreslås visse begrænsninger i, hvilke borgerlige domme der i første omgang skal offentliggøres i domsdatabasen. De domme, der tænkes indlagt i den første version af domsdatabasen, er alle borgerlige domme fra Højesteret, Østre og Vestre Landsret samt Sø- og Handelsretten, uanset sagstypen, inklusiv underliggende byretsdomme. Desuden offentliggøres byretsdomme i borgerlige sager, hvor der ikke ankes, hvilket vil sige almindelige borgerlige sager, som kan ankes uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, småsager, hvori der har medvirket lægdommere, småsager, hvor påstanden er en anerkendelsespåstand, sager om administrativt bestemt frihedsberøvelse og sager om dødsformodningsdom.

Ud over de nævnte borgerlige sager forventes det, at alle straffedomme fra Højesteret og de straffedomme, hvori byretterne og landsretterne udsender et domsresumé eller en pressemeddelelse, fordi sagen har særlig offentlig interesse, indlægges i domsdatabasen allerede i den første version.

Selvom retternes sagsbehandlingssystemer til brug for straffesager først forventes digitaliseret noget efter sagsbehandlingssystemerne til borgerlige sager, forventes der således etableret en særlig forhåndsindlæggelse af udvalgte straffedomme allerede i den første version af domsdatabasen.

Da domstolenes sagsbehandlingssystem i straffesager endnu ikke er digitaliseret, vil dette i første række skulle ske manuelt, hvorfor der kun indlægges straffedomme af særlig interesse for offentligheden og alle straffedomme fra Højesteret. I forbindelse med at straffesagssystemet på et tidspunkt forventes digitaliseret, forudsættes det, at domsdatabasen også gradvist bliver udbygget til at omfatte straffedomme generelt på samme måde som domme i borgerlige sager.

En sådan udbygning af domsdatabasen forudsættes drøftet med en bredt sammensat gruppe af brugerrepræsentanter og må i øvrigt afhænge af, om der tilvejebringes bevilling til en yderligere udbygning.

Der vil endvidere i medfør af stk. 4 kunne fastsættes regler om etablering af mulighed for statistikudtræk på baggrund af indholdet af domsdatabasen eller dennes rålager. Dette vil i givet fald navnlig være af forskningsmæssig interesse og vil også kunne sikre offentligheden en vis indsigt i de byretsdomme, som ikke offentliggøres i den første version af domsdatabasen.