Search for a command to run...
LBK nr 1584 af 10/12/2015
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljø- og fødevareministeren kan, hvis det skønnes nødvendigt, pålægge et vandforsyningsanlæg, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, leveringspligt til bestemte områder.
Stk. 2. Ved et pålæg til et vandforsyningsanlæg om levering til områder uden for det forsyningsområde, som vandforsyningsanlægget er tillagt i vandforsyningsplanen, skal det leverende vandforsyningsanlæg i økonomisk henseende holdes skadesløs i alle forhold vedrørende leveringspligten, herunder for alle udgifter ved anskaffelse af de anlæg m.v., der er nødvendige for leveringen, og udgifterne i øvrigt ved fremskaffelse og leveringen af vandet, jf. § 52 a.
Stk. 3. Opstår der uenighed om leveringsprisen i forbindelse med levering af vand fra et alment vandforsyningsanlæg til et andet alment vandforsyningsanlæg, som begge er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, afgøres spørgsmålet af miljø- og fødevareministeren.
Lovgivning (2)