Forarbejder til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond henvises til § 6 d, stk. 2-4, i stedet for til § 6 g.

Baggrunden herfor er, at § 6 g om tilskrivning af resultat til lønmodtageres konti ophæves. Samtidig foreslås indført nye regler herom i § 6 d, stk. 2-4.

Til nr. 2

Det foreslås i § 4, stk. 2, at når der indstilles medlemmer til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Bestemmelserne svarer til bestemmelsen i § 25 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede, der skal udpeges som medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsen består af 7 personer, hvoraf de fire udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra de faglige organisationer LO, FTF og Akademikerne. For at sikre, at organisationerne har mulighed for at indstille deres demokratisk valgte repræsentanter, er der et behov for at kunne tage særlige hensyn ved indstilling og udpegning af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Forslaget har dermed samme baggrund som de tilsvarende bestemmelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der er ikke fundet behov for at indsætte de øvrige regler om antallet af indstillede, der fremgår af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, da kun en enkelt organisation kan indstille 2 personer til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, og de øvrige kun indstiller en person.

Foreligger der særlige grunde, kan organisationen fravige kravet om indstilling af både en mand og en kvinde. Organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.

Til nr. 3

Det foreslås i § 4, stk. 4, at bestyrelsen som led i virksomhedsstyringen efter § 4 c, stk. 1, pålægges at identificere Lønmodtagernes Dyrtidsfonds nøglepersoner og underrette Finanstilsynet herom. Ifølge § 4 c, stk. 1, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. § 4 c, stk. 2. Hjemmelsbestemmelsen er udnyttet med den gældende bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

De personer, som vil skulle udpeges og registreres som nøglepersoner, vil for det første være de af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ansatte, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det vil være op til Lønmodtagernes Dyrtidsfond at identificere og udpege ansatte, der udgør den faktiske ledelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Hvilke ledende ansatte, som vil skulle anses for nøglepersoner, vil afhænge af en konkret vurdering af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds organisering, jf. nedenfor.

Dernæst vil ansatte, der er øverst ansvarlige for en nøglefunktion i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, skulle udpeges og registreres som nøglepersoner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og afgørende for driften af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Gruppe 1-forsikringsselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed vil, ud over en bestyrelse og en direktion, skulle have en risikostyringsfunktion, en compliancefunktion, en aktuarfunktion og en intern auditfunktion, og disse funktioner vil altid blive anset for nøglefunktioner, der er afgørende for selskabernes drift.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond har ikke en aktuarfunktion, da Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har forsikringsmæssige forpligtelser. Der er efter de gældende regler heller ikke krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal oprette en risikostyringsfunktion, compliancefunktion eller intern auditfunktion.

Da der allerede findes regler om risikostyring og compliance i bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anses det på denne baggrund ikke for nødvendigt at oprette særskilte funktioner til varetagelse af risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen eller intern auditfunktion. De gældende regler om risikostyring og compliance i bekendtgørelsen om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil derfor blive opretholdt, svarende til reglerne for forsikringsselskaber, der ikke er gruppe 1-forsikringsselskaber (gruppe 2-forsikringsselskaber), idet Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke ville opfylde kriterierne for at være et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond var et forsikringsselskab.

Det foreslås i § 4 a, stk. 4, sammenholdt med stk. 5, at udvide den personkreds, som skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes efter lovens § 4 a, til også at omfatte nøglepersoner i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og ikke som hidtil alene bestyrelsesmedlemmer og direktøren.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds nøglepersoner til enhver tid har tilstrækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til at kunne varetage deres stillinger, og at disse personer i øvrigt opfylder kravene om fyldestgørende erfaring og fornøden hæderlighed.

Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter stk. 4.

Med forslaget til § 4 a, stk. 5, bliver nøglepersoner omfattet af de gældende regler om egnethed og hæderlighed for bestyrelse og direktion i § 4 a, stk. 1 og 2, der angiver de forhold, som kan medføre, at en person ikke anses for at have fyldestgørende erfaring og den fornødne hæderlighed. Det kan f.eks. være vanskeligt at have tillid til, at en direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan varetage Lønmodtagernes Dyrtidsfonds og de berettigede lønmodtageres interesser på betryggende vis, hvis f.eks. vedkommende via et selskab, som vedkommende ejer, har påført Lønmodtagernes Dyrtidsfond et tab, eller hvis Finanstilsynet gentagne gange må give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud, fordi lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond på væsentlige områder ikke er overholdt, og der dermed er grund til at antage, at direktøren ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig måde.

Kravene til egnethed og hæderlighed skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor direktøren tiltræder stillingen, og i hele den periode hvori den pågældende bestrider stillingen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller en stilling som direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, påser Finanstilsynet, om den pågældende opfylder kravene i de relevante bestemmelser.

Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om direktøren har tilstrækkelig fyldestgørende erfaring og den fornødne hæderlighed, kunne inddrage eventuelle retningslinjer på området fra såvel the European Banking Authority (EBA), European Insurance and Occupational Pensions Authority (EIOPA) og the European Securities and Markets Authority (ESMA), hvori det nærmere beskrives, hvad der forstås ved hæderlighed, integritet og uafhængighed, i det omfang sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds virksomhedstype.

Et medlem af bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at meddele Finanstilsynet oplysninger om relevante forhold i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse og efterfølgende, hvis forholdene ændres.

Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen for nøglepersoner vil – ligesom efter de gældende regler for direktøren og bestyrelsen – blive foretaget af Finanstilsynet og vil ske med udgangspunkt i de krav, som stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre, og det område eller den funktion, som nøglepersonen er ansvarlig for.

Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfylde. Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen skal varetage og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pensionsvirksomheds særlige forhold og opgaver. I praksis vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om den pågældende har praktisk erfaring med det relevante område, herunder særligt om vedkommende i øvrigt har haft ansættelse inden for pensionsområdet, og hvilken viden og erfaring den pågældende har opnået på baggrund heraf.

Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den pågældende nøgleperson skal kunne varetage sin stilling på forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på samme tid kan være øverst ansvarlig for flere nøglefunktioner, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfonds organisering og kompleksitet samt det tidsforbrug, som må antages at være forbundet med stillingen, inddrages.

Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at de nøglepersoner, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal udpege efter stk. 4, skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet i forbindelse med deres tiltrædelse og løbende i forbindelse med varetagelsen af stillingen, jf. § 4 a, stk. 5.

Ansatte, der varetager en stilling som nøgleperson i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2016, vil ikke skulle egnetheds- og hæderlighedsvurderes i medfør af § 4 a, stk. 5, jf. stk. 3. På denne måde sikres det, at disse personer kan fortsætte i deres stillinger, uanset at de på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke opfylder betingelserne. Konsekvensen ville i modsat fald være, at en nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde, hvor denne før lovens ikrafttræden er dømt for en strafbar overtrædelse eller gået konkurs, jf. § 4 a, stk. 2, nr. 1 og 2. Efter lovens ikrafttræden vil Finanstilsynet kunne påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleperson, såfremt vedkommende herefter bliver pålagt strafansvar, går konkurs eller i øvrigt ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2. Nøglepersoner er desuden omfattet af oplysningspligten efter § 4 a, stk. 3, efter lovens ikrafttræden.

Finanstilsynet har efter § 10, stk. 4, jf. forslagets § 2, nr. 9, mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleperson omfattet af den foreslåede § 4 a, stk. 4.

Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om at afsætte den pågældende nøgleperson, skal der samtidig ske en vurdering af, om de lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen, også medfører, at der skal foretages en fornyet vurdering af, om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds direktør eller medlemmer af bestyrelsen opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet vil ligeledes skulle vurdere, om påbuddene giver anledning til, at Finanstilsynet skal give meddelelse til beskæftigelsesministeren om vurderingen af et eller flere medlemmer af bestyrelsen, jf. § 10, stk. 8, eller om Lønmodtagernes Dyrtidsfond i givet fald også skal påbydes at afsætte direktøren.

Til nr. 4

Det foreslås, at § 6 nyaffattes.

Gennemførelsen af Solvens II-direktivet medfører, at alle pensionsvirksomheder overgår til »prudent person-princippet«. Det indebærer, at de kvantitative investeringsregler bortfalder, og at pensionsvirksomheder skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt. Der henvises til afsnit 2.1. i forslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af de gældende investeringsregler og den fremtidige regulering.

Formålet med prudent person-princippet er at sikre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsstrategi afspejler det, som de berettigede lønmodtagere er stillet i udsigt. Indførelsen af prudent person-princippet vil indebære et ændret fokus på virksomhedens investeringer og vil indebære, at Finanstilsynet i højere grad end tidligere vil sammenholde virksomhedens investeringsstrategi med de konkrete produkttyper, som virksomheden har, da dette bliver centralt for Finanstilsynets vurdering af, om virksomheden via dens investeringer varetager lønmodtagernes interesser bedst muligt. Blandt andet vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om Lønmodtagernes Dyrtidsfond har fastlagt en hensigtsmæssig investeringsstrategi, der opsætter klare rammer for risikopåtagelsen i de enkelte produkter, sikrer en tilpas grad af risikospredning og forhindrer risici, eksempelvis koncentrationsrisici og likviditetsrisici, der er i modstrid med lønmodtagernes interesser. Finanstilsynet vil endvidere vurdere, om investeringsstrategien er robust, altså om investeringerne er sammensat således, at investeringsporteføljens forventede værdi er robust over for udsving på de finansielle markeder og fortsat sikrer, at lønmodtagerne får det, de med rimelighed må forvente. Finanstilsynet vil ligeledes se på, om investeringsstrategien og de faktiske investeringer, i det omfang det er relevant, understøtter langsigtede mål frem for mere kortsigtede mål, herunder sikrer det bedst mulige afkast. Endvidere vil de nye regler medføre et øget fokus på den ledelsesmæssige indblanding i og forståelse af virksomhedens investeringer.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke underlagt EU-regulering, herunder Solvens II-direktivet. Det foreslås imidlertid, som det er tilfældet efter de gældende regler, at harmonisere investeringsreglerne i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med de nye investeringsregler for alle pensionsvirksomheder, med de tilpasninger der følger af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold.

Det foreslås således, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere sine midler ud fra et prudent person-princip, således at lønmodtagernes interesser varetages bedst muligt. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal være i stand til at identificere, forvalte, overvåge, kontrollere og rapportere om risiciene ved investeringerne. Det betyder, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en passende forståelse for de aktiver, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i, og til enhver tid være opmærksom på de risici, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond påtager sig ved investeringerne.

Prudent person-princippet indebærer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have fokus på den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet, ved investering af sine aktiver.

Midlerne skal investeres på en måde, der passer til den forventede løbetid af fondens forvaltning af de opsparede midler. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal uændret tilstræbe betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast.

Prudent person-princippet indebærer ikke, at der stilles krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke underlagt kapitalkrav, givet at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har nogen egenkapital, og at alle aktiver tilhører de berettigede lønmodtagere. Som følge heraf fastholdes det, at der ikke indføres kapitalkrav for Lønmodtagernes Dyrtidsfond uanset harmoniseringen af investeringsreglerne.

Solvens II-direktivet indeholder ikke en nærmere beskrivelse af, hvordan pensionsvirksomhederne skal varetage forsikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst muligt, og for at sikre, at vurderingen heraf foretages ud fra klare ensartede kriterier, bliver Finanstilsynet i lov om finansiel virksomhed bemyndiget til at fastsætte regler for pensionsvirksomhederne om, hvorledes forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.

Det foreslås også for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at Finanstilsynet bemyndiges til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler om, hvorledes lønmodtagernes interesser varetages bedst muligt. Herved sikres, at en tilsvarende vurdering i Lønmodtagernes Dyrtidsfond foretages ud fra kriterier svarende til, hvad der foreslås fastsat for større pensionsvirksomheder – dog tilpasset Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold, herunder kravet om at tilstræbe betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast.

Kravet i den gældende § 6, stk. 2, om, at bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond fastsætter nærmere bestemmelser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering, foreslås ophævet, da eventuelle regler herom kan medtages i den reviderede bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Herved sikres en samlet beskrivelse af de risici, som bestyrelsen skal fastsætte nærmere bestemmelser om, idet der er andre risici end valutakurs- og renterisici, der kan påvirke værdien af de midler, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond forvalter, herunder aktierisici, kreditrisici og operationelle risici.

Til nr. 5

Det foreslås, at § 6 a ophæves som konsekvens af overgangen til prudent person-princippet, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere sine aktiver således, at medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Den gældende bestemmelse regulerer en række principper for opgørelsen af aktiverne i forbindelse med de gældende investeringsregler, som foreslås ophævet.

Indførelse af prudent person-princippet indebærer, at der ikke længere vil være krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås derfor, at § 6 b ophæves. Den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed er ligeledes ophævet i forbindelse med gennemførelsen af Solvens II-direktivet, hvor de tidligere investeringsregler er erstattet af bestemmelser, der indeholder krav om, at forsikringsselskaber skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.

De bestemmelser, der foreslås ophævet, er en del af de bestemmelser, der regulerer Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringer. Der henvises til punkt 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af de gældende investeringsregler og den fremtidige regulering. Med forslaget til § 6 c, jf. forslagets § 2, nr. 6, er det foreslået at harmonisere investeringsreglerne for Lønmodtagernes Dyrtidsfond med reguleringen i lov om finansiel virksomhed for pensionsvirksomheder, som er en følge af indførelse af prudent person-princippet.

Indførelse af prudent person-princippet indebærer, at der ikke længere vil være krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås derfor, at § 6 b ophæves. Stk. 1 omfatter den gældende udtømmende liste af aktiver, hvori Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan investere sine midler. Den gældende stk. 6 regulerer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved investering i en dattervirksomhed, der har investeret i aktiver omfattet af det gældende stk. 1, ved kvalificeringen af aktiverne kan vælge at indregne de underliggende aktiver i datterselskabet. Uanset forslaget om ophævelse af stk. 6, som en konsekvens af forslaget om at ophæve stk. 1, vil Lønmodtagernes Dyrtidsfond imidlertid fortsat kunne indrette sig, som det vurderes mest hensigtsmæssigt og herunder foretage investeringer gennem dattervirksomheder. Er dattervirksomheden ikke helejet, kan dets aktiver indgå til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Bestemmelserne i den gældende § 6 b, stk. 2-5, om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds muligheder for at drive anden virksomhed foreslås indsat som en undtagelse til kravet i § 6 c, stk. 1, om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed ikke må medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med dattervirksomheder kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til den nyaffattede § 6 c, jf. forslagets § 2, nr. 6.

Til nr. 6

Den foreslåede § 6 c regulerer Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at drive virksomhed og erstatter de gældende §§ 6 b-6 c. Forslaget om indførelsen af prudent person-princippet indebærer, at der ikke længere stilles krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås derfor, at reglerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at drive anden virksomhed end hovedvirksomheden indsættes som undtagelser til denne bestemmelse.

Bestemmelsen i den foreslåede § 6 c, stk. 1, svarer til den gældende § 6 c, stk. 1.

Det foreslås i § 6 c, stk. 2, nr. 1, og stk. 3-5, at de gældende bestemmelser om mulighederne for at drive anden virksomhed gennem dattervirksomheder i § 6 b, stk. 2-5, der foreslås ophævet, indsættes som en undtagelse til forbuddet mod at drive anden virksomhed i § 6 c, stk. 1. Forslaget medfører ikke materielle ændringer.

I § 6 c, stk. 2, nr. 2 og 3, foreslås det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at investere i og drive anden virksomhed udvides.

Det foreslås i § 6 c, stk. 2, nr. 2, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond får mulighed for via en dattervirksomhed at kunne etablere sig som forvalter af alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel virksomhed, jf. den gældende § 6 b, stk. 2.

Ved implementering af AIFMD-direktivet er der i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indført krav om, at forvaltere af alternative investeringsfonde skal have tilladelse fra Finanstilsynet og være undergivet tilsyn af Finanstilsynet. Eftersom nogle af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksisterende investeringer, eller investeringer som Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremadrettet ønsker at foretage, vil kunne være investeringer i alternative investeringsfonde, er der behov for, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan organisere sig mest hensigtsmæssigt og derved via en dattervirksomhed – etableret som en forvalter af alternative investeringsfonde – kan forvalte disse alternative investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel virksomhed.

Det foreslås derudover, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond i § 6 c, stk. 2, nr. 3, får mulighed for at investere i dattervirksomheder, som har til formål at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at investere i fast ejendom og infrastruktur vil dermed blive harmoniseret med den tilsvarende mulighed for forsikringsselskaber.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond får således mulighed for at opføre, eje og drive infrastruktur udover fast ejendom. Infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg forstås som opførelse, ejerskab og drift af de fysiske anlæg, der er nødvendige for, at samfundet kan fungere. Som fysiske anlæg kan eksempelvis nævnes veje, jernbaner, havne, broer, tunneller, dæmninger, kanaler, kabelnet, fibernet, telefonforbindelser, vandrør, elkabler, fjernvarme m.v.

Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tidshorisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. Investeringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte kendetegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør investeringerne interessante for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

I § 6 c, nr. 4, foreslås det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond som hidtil kan investere i dattervirksomheder, som har til formål at foretage og forvalte investeringer, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv kunne foretage, uden at Lønmodtagernes Dyrtidsfond derved får bestemmende indflydelse på de virksomheder, som dattervirksomheden investerer i. Herved videreføres reglen i den gældende lovs § 6 b, stk. 6, i en tilpasset form som følge af indførelsen af prudent person-princippet. Bestemmelsen giver bl.a. Lønmodtagernes Dyrtidsfond mulighed for at fortsat at eje eller investere i helejede eller delejede kapitalforeninger.

I § 6 c, stk. 4, foreslås det, at den gældende regel i lovens § 6 c, stk. 3, videreføres uændret.

Til nr. 7

Den foreslåede § 6 d er en delvis videreførelse af den gældende § 6 f og § 6 g.

Den foreslåede § 6 d, stk. 1, er en videreførelse af den gældende § 6 f, stk. 1. Den gældende § 6 f, stk. 2, ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, da de bestemmelser, bestemmelsen henviser til, foreslås ophævet eller ændret.

Det foreslås i § 6 d, stk. 2, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat minimum én gang månedligt tilskrives de enkelte berettigede lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue, jf. dog stk. 3, for den del af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat, der hidrører fra investeringspuljer. Endvidere tilpasses bestemmelsen til de begreber, der anvendes i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport. Den månedlige tilskrivning er i overensstemmelse med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds praksis. Det fremgår af den gældende § 6 g, stk. 1, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat tilskrives ved hvert puljevalg minimum én gang årligt til de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue.

I forslaget til § 6 d, stk. 3, foreslås, at resultat fra investeringspuljer tilskrives ved hvert puljevalg og minimum én gang månedligt til de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respektive investeringspuljers formue. Den månedlige tilskrivning er i overensstemmelse med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds praksis.

Den foreslåede § 6 d, stk. 4, svarer til den gældende § 6 g, stk. 3, men ordlyden er præciseret.

Den foreslåede § 6 d, stk. 5, svarer til den gældende § 7, nr. 2.

Til nr. 8

Som følge af overgang til et prudent person-princip foreslås det, at en række øvrige investeringsregler ophæves. De bestemmelser, som foreslås ophævet, regulerer de kvantitative rammer for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringer samt Finanstilsynets mulighed for at give dispensation. Prudent person-princippet indebærer, at der ikke stilles krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte kategorier af aktiver, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, ovenfor om ophævelse af § 6 a og § 6 b.

Den gældende § 7, nr. 1, vedrører de kvantitative investeringsregler, der foreslås ophævet. Den gældende § 7, nr. 2, der vedrører Finanstilsynets hjemmel til at udstede regler om puljeinvestering, foreslås i lovforslagets § 2, nr. 7, indsat i den foreslåede § 6 d, stk. 5.

Det foreslås derfor, at § 7 ophæves.

Til nr. 9

Efter den gældende § 10, stk. 4, kan Finanstilsynet påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, hvis denne efter § 4 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke kan bestride stillingen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så Finanstilsynet også får mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afskedige en ansat, der er udpeget som nøgleperson efter den foreslåede § 4 a, stk. 4, hvis den pågældende ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2, og dermed ikke kan bestride stillingen. Bestemmelsen indsættes på baggrund af forslagets § 2, nr. 3, der udvider anvendelsesområdet for egnetheds- og hæderlighedsreglerne til også at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 3.

Med forslaget sikres det, at det er den samme reaktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afskedigelse af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse har Finanstilsynet alene mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren i forbindelse med, at der rejses tiltale mod den pågældende i en straffesag. Den foreslåede bestemmelse indebærer en udvidelse af den gældende bestemmelse. Finanstilsynet gives således med forslaget mulighed for herudover at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleperson, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at den pågældende ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter den foreslåede § 4 a, stk. 4, jf. stk. 5.

Til nr. 11

Det foreslås at konsekvensrette bestemmelsen, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med udpegningsreglerne vedtaget ved lov nr. 472 af 13. maj 2013, hvorefter det alene er beskæftigelsesministeren, der udpeger bestyrelsesmedlemmer.

Til nr. 12

For at give Finanstilsynet de samme muligheder, som gælder for større pensionsvirksomheder, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 6 i § 10 b, som bemyndiger Finanstilsynet til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler for den information om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indsende til Finanstilsynet og/eller eventuelt skal offentliggøre. Der henvises til punkt 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af reglerne for de større pensionsvirksomheder.

Bemyndigelsen vil kunne blive anvendt til at udstede en ny bekendtgørelse om indberetning til Finanstilsynet og offentliggørelse af oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation. Ved vurderingen af, i hvilket omfang bemyndigelsen skal udnyttes, vil Finanstilsynet bl.a. vurdere, om der er behov for offentliggørelse af yderligere oplysninger ud over de oplysninger, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggør i årsrapporten i henhold til lovens kapitel 5.

Ved en eventuel udnyttelse af bemyndigelsen skal der tages højde for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold, og kravene vil blandt andet afspejle, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke er underlagt kapitalkrav eller rapporteringskrav til EU, ligesom der vil skulle tages hensyn til allerede gældende forpligtelser om rapportering og offentliggørelse, navnlig de gældende regnskabs- og revisionsregler og reglerne for offentliggørelse af Finanstilsynets reaktioner, inspektioner m.v.

I bekendtgørelsen vil Finanstilsynet blandt andet kunne fastsætte, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indsende oplysninger om sin finansielle situation, hvilket i givet fald vil omfatte de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan bistå beskæftigelsesministeren med at føre tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed, relevante risici og risikostyring.

Det vil ligeledes kunne fremgå af bekendtgørelsen, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond årligt skal offentliggøre en rapport om sin finansielle situation. Kravene til rapportens overordnede indhold vil blive nærmere uddybet i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen vil desuden kunne angive, hvornår Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan undlade at offentliggøre oplysninger om sin finansielle situation.

Til nr. 13

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 10 m fastsættes det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed er undtaget fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen. Investeringsvirksomhed omfatter al virksomhed, som vedrører aktiviteter som forvalter af de midler, der er henlagt til Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Virksomheden dækker alle aktiviteter i forbindelse med investeringsbeslutninger, herunder, men ikke begrænset til, overvejelser om potentielle investeringer, konkrete vurderinger af investeringsforslag, udarbejdelse og løbende revision af investeringsstrategier og beslutninger om konkrete investeringer.

Virksomheden dækker endvidere alle aktiviteter relateret til eksisterende investeringer/fondsanbringelser i form af porteføljepleje, herunder overvågning, deltagelse i porteføljeselskabers bestyrelser og øvrig varetagelse af ejer-interesser eller andre interesser i virksomheder i ind- og udland samt vedligehold og afvikling af investeringer.

Virksomheden dækker også valg af investeringsrådgivere, aftaler med investeringsrådgivere samt instrukser til disse. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed omfatter ikke virksomhedens interne administration, herunder personaleforhold, administrative forhold og udbetalingsvirksomhed.

Forslaget omfatter ikke Lønmodtagernes Dyrtidsfonds dattervirksomheder, da disse er oprettet på privatretligt grundlag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.